Vandindvinding. Tissø Forum. Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning

Relaterede dokumenter
Tissø Forum - Styringsmodel og Idekatalog

Tissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Vandoplandsbaseret samarbejde

Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011.

Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Vandføringens Medianminimum Qmm

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Grundvandskort, KFT projekt

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Scenarie 1. Scenarie 3 Station Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station Manningtal 5/10

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

CC C2C Gudenå Randers

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET INDHOLD. 1 Indledning 2

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Fra robusthedsanalyse til afløbstal fra bassiner april 2019

Kompenserende foranstaltninger og overvågning af vandløb i Ringsted Kommune

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

klimatilpasning Steen Ravn Christensen

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Q/Holm SE Nr

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

IDA-miljø Vandet på landet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Transkript:

Tissø Forum Vandindvinding Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning Kl. 17.00 Kl. 18.15 fælles Kl. 19.15 Kl. 19.30 Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU. Intro til Tissø II v. Pernille Ingildsen, Kalundborg Forsyning Herefter rundvisning Introduktion til og status på modellering af Tissø området v/dhi og Kalundborg Forsyning. Herefter spørgsmål og drøftelse Introduktion til Idekatalog v/kalundborg Kommune Tak for i aften

Tissø Forum, Kalundborg Forsyning, 19.2.2019 Indsigt i det foreløbige arbejde med ny styring af Tissø stemmeværk Torsten V. Jacobsen og Claus B. Pedersen, DHI

Tissø Forum Kalundborg Forsyning, 19.2.2019 1. Velkomst 2. Udgangspunkt, kriterier og ny styring 3. Hvorfor en model? lokal/fuld model 4. Data og kalibrering 5. Spørgsmål 6. Nye styringer 7. Fremadrettet arbejde 8. Spørgsmål

- udgangspunkt Kan styring af nuværende stemmeværk løse problemerne? Hvilken rolle spiller indvindingen? Stemmeværket kan følge sigtepunkskurven, men hvad med højvande/lavvande? Højvande ( > 2.0 m) : - Ukontrolleret vandføring - Dræn- og afvandingsproblem - Oversvømmelse - Reserve til senere på året Normal sæsonvarierende søvandstand Lavvande ( < 1.0 m) : - Ukontrolleret vandføring - Minimumumsflow, N. Halleby Å - Indvinding - Potentiel konflikt

Formål At undersøge mulige styringer for Tissø stemmeværk og teste hvilken der er mest robust og bedst tilgodeser (prioriterede) interesser/kriterier. Forslag til en forbedret, praktisk mulig regulering af stemmeværket

Styringskriterier seneste version Hensyn Målsætning/krav Kriterie 1 Indvinding Nuværende 3,5 mill. m3/år Øges til 5,0-7,0 mill m3/år Kriterie 2 Kriterie 3 Fugle, yngleperiode Fisk, gydning, opvækst og opgang Hmax : 1.60 m, April-Juli, tørlagte fugleøer (krav) Hmin: 1,90 m, November-Marts, oversvømmede øer (krav) Hmax: 1,6 m, Juli-November, (ønske) Qmin: 0,5 m3/s (krav hele året), Qmin: Sep-Jan, 0,7 m3/s (krav) Qmin: Sep-Jan, 1,5 m3/s (krav) Kriterie 4 Flora Hmin-Hmax, Uændrede vandstandsforhold, sæsonvariation (ønske) Kriterie 5 Tørlagt landbrugsjord, Tissø bredejere Hmax: 2,0 m, Marts-Maj (krav) Hmax: 2,0 m Maj-marts (ønske) Kriterie 6 Undgå oversvømmelse af roklub Hmax: 2,0 m,. hele året (krav)

DHIs fremgangsmåde og løsning Styringsrum i stedet for sigtepunktskurver principskitser Øvre kravkurve maksimal acceptabel vandstand over året Nedre kravkurve minimal acceptabel vandstand over året Erfaringsmæssig fornuftig takt i sænkning af Tissø vandstand igennem sommeren En styring der sigter mod maksimal søvandstand (tæt på øvre kravkurve) giver størst sikkerhed m.h.t indvinding og minimum vandføring til Nedre Halleby Å

DHIs fremgangsmåde og løsning Styringsrum og styringsinterval Ureguleret vandstand Øvre kravkurve maksimal acceptabel vandstand over året Begrænset styringsinterval Nedre kravkurve minimal acceptabel vandstand over året Ureguleret vandstand Erfaringsmæssig fornuftig takt i sænkning af Tissø vandstand igennem sommeren En styring der sigter mod maksimal søvandstand (tæt på øvre kravkurve) giver størst Det sikkerhed eksisterende m.h.t stemmeværks indvinding og fysiske minimum begrænsning vandføring til Nedre Halleby Å

Modelværktøj Hvorfor en hydraulisk model af opland, sø, vandløb og stemmeværk? Kan opstilles og kalibreres til at simulere vandstande og vandføringer i sø og vandløb Kan inkludere stemmeværket og beskrive dets funktion/styring Kan simulere lange perioder (klimaændring og klimavariation) Kan køre med forskellige styringer Kan hjælpe med at teste performance En forsimplet, men nyttig model af det virkelige sø-vandløbssystem Kalibrering skal sikre god overensstemmelse imellem model og målinger Modelanalyse kan afdække muligheder og begrænsninger før ændringer af stemmeværket iværksættes.

DHIs fremgangsmåde og løsning lokal/fuld model

Modelværktøj 2001 model opdateres og udbygges Beskriver H og Q - Tilstrømning, Åmose Å - Nedbør-afstrømningsmodel - Øvre og Nedre Halleby Å - Tissø - Stemmeværk - Storebælt havvandstand - Udbygges med oversvømmelseskort langs Nedre Hallby Å

Modelopstilling og kalibrering Data anvendt ved model kalibrering Tværsnitsopmålinger af Nedre Halleby Å 2015 Vandstande for 55.08 og 55.11 hhv. op- og nedstrøms stemmeværk Vandføring for station 55.11 Målte positioner af automatisk port Design tegning af omløb ved stemmeværk Tidligere hydraulisk og hydrologisk model af Tissø, Nedre Halleby Å samt opland

Den Hydraulsike Model Tre faste slug ca. 2.25 bredde med overløb i 1.47 meter opstrøms Tissø En automatisk port. Opereres med 6 cm ad gangen hver 6 time afhængig af søvandstanden Et 60 meter langt sideoverløb med 4 udsparringer

Kalibrering Vandstande opstrøms og nedstrøms stemmeværk, hhv. 55.08 og 55.11 Vandføring nedstrøms stemmeværk 55.11 Målte positioner af den automatiske port Tidsvarierende Manning tal Årlig variation af Manning Tal 25 20 15 10 5 0 Oct Dec Jan Apr Jun Aug Oct Dec Jan

Kalibrering

Kalibrering

Kalibrering God overensstemmelse mellem beregnet og målte vandstande God overensstemmelse mellem beregnet og målt vandføring God overensstemmelse mellem evaluering af kriterier baseret på beregninger og målinger Færdig kalibreret klar til anvendelse

Spørgsmål?

Styringsmodel Styringsmodel 1 : Indvinding prioriteres højest efterfulgt af øvrige interesser

Styringsmodel Styringsmodel 2 : Indvinding prioriteres højest efterfulgt af øvrige interesser

Performance evaluering - aftestning af mulige styringsmodeller Styringernes performance måles i : % tid med manglende opfyldelse af de enkelte kriterier Forventes at stige ved : Trinvis step 1), 2) og 3) aftestning v.hj.a modellen Ved stigende indvindingsmængde Ved restriktiv øvre vandstands-kravkurve Indskrænket styringsinterval

Kriterier evalueret 2000-2017, vandstand varighedskurve Tissø H (m) % tid

Performance evaluering - aftestning af mulige styringsmodeller Vandføringen i Halleby Å og vandstanden i Tissø varierer over år og årstider : 1) Klimavariabilitet tørre og våde år. Indeholdt i historisk observerede klima og hydrometri data (seneste 20-30 år og meget gerne inklusiv 2018) 2) Klimaændringer fremskrivning af forventede ændringer, f.eks 2050 eller 2100 3) Sekvenser af efterfølgende tørre eller våde vintre/somre Hvor godt fungerer styringsmodellen i dag (1)? Hvor godt fungerer styringsmodellen i en fremtid med klimaændringer (2)? Hvor robust er styringen i forhold til flerårige tørre/våde år (3)?

Måling af effektivitet- aftestning af mulige styringer Niveau 1 : Historisk Opstrøms rand, vandføring Bromølle, 55.01, 2000-2017 Nedbør-afstrømningsmodel (NAM), oplandet fra Bromølle til Storebælt + Tissø - Nedbør, potentiel fordampning, temperatur - DMI grid (2000-2018)

Måling af effektivitet- aftestning af mulige styringer Niveau 2 : Historisk tidsserier fremskrevet med klimaændring Måned Nedbør (faktor) Temperatur (C) Pot. Evap. (faktor) Januar 1,36 3,9 1,20 Februar 1,12 3,4 1,17 Marts 1,19 3,5 1,00 April 1,11 2,9 1,05 Maj 1,10 2,1 1,05 Juni 1,19 2,3 1,13 Juli 1,05 2,2 1,11 August 0,95 2,8 1,27 September 1,00 2,8 1,13 Oktober 1,14 3,0 1,05 November 1,14 3,3 1,07 December 1,27 3,2 1,19 Delta faktorer, emissionsscenarie A1B, år 2070, middel af klimamodeller (www.klimatilpasning.dk)

Måling af effektivitet- aftestning af mulige styringer Niveau 3 : Klimaændring og klimavariabilitet Års middel afstrømning ved 55.11 Bromølle (1970-2018) 1971-1978 : Længste flerårige periode med vandføring på eller under normalen. 1996-1997 : To år med laveste vandføring 1979-1983 : længste flerårige periode med afstrømning på eller over normalen 1971-1997 : kritisk klimavariabilitet, skærpet aftestningsgrundlag

Fremadrettet arbejde Model udbygges for Nedre Halleby Å Oversvømmelseskort tilføjes Styring med evt. inddragelse af nedstrøms forhold

Fremadrettet arbejde Styring af eksisterende stemmeværk (evaluering i forhold til kriterier) - Effekt af ændret styring af stemmeværk - Effekt af forbedret styring af port/omløb for at sikre minimumsvandføringer - Effekt af at ændre stemmeværk/omløb - Effekt ved klimaændringer - Effekt ved klimaændring og klimavariabilitet Under overvejelse: Mulige fysiske ændringer vedrørende Nedre Halleby Å (ide katalog) - Effekt af ændret kapacitet af Nedre Halleby Å - Effekt af ændringer ved Flasken og Sukkerkanalen lukket eller åben - Analyse i forhold til Storebælt vandstand og stormflod oversvømmelse - M.fl. Resultater tilgængelige ved Tissø Forum møde den 4.april

Spørgsmål?

Forslag til Idekatalog fra Tissø Forums workshop 5. december 2018 Højvandslukker i Sukkerkanalen Udløb til Storebælt sikres Evt. pumpeløsning Automatiske stemmeværk Sukkerkanalen montering af kontraklapper Jordbank/jordfordeling Afsaltningsanlæg Evaluering af tilladelse ca. hvert 10. år Reetablere de gamle søer til at håndtere våde perioder fx Møllesøen Vådgøre Store Åmosen Delvist gensvinge Nedre Halleby Å mere bredareal og dermed mindre oversvømmelse