Tissø Forum - Styringsmodel og Idekatalog
|
|
|
- Mia Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tissø Forum - Styringsmodel og Idekatalog Program den 4. april 2019 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU Styringsmodel præsentation af resultater v. DHI - herefter fælles drøftelse Vandindvindingstilladelse og tillæg til regulativ orientering om forventet proces Spisning Idekatalog introduktion og forslag til det videre arbejde med idé- og projektudvikling Opsamling og kommende møder i Tissø Forum Tak for i aften
2 Projekt Tissø - den videre proces i 2 spor Tilladelse til indvinding af vand Udarbejde anbefalinger til regulering af stemmeværk på baggrund af input fra DHI og Tissø Forum KK og KF Behandling af anbefalinger TMU Udarbejde forslag til indvindingstilladelse og tillæg til regulativ KK TMU Godkende indvindingstilladelse og tillæg til regulativ Tissø Forum 4. april Orientering om DHI rapport Præsentation af mulige scenarier Forums kommentarer til scenarier Intro Idekatalog Landbrug Kommune Naturpark Nabokommuner Turismeerhverv Udvikling af Tissø-området Tissø Forum 25. sept. Resultater af supplerende undersøgelser Drøfte mulige fremtidige samarbejder og projekter (Idekatalog) Vidensinstitutioner Natur- og fritidsforeninger Lodsejere Beboerforeninger Virksomheder Fonde Forsyning Stat/region Afsøge samarbejdsmuligheder Udarbejde projektforslag
3 Styring af Tissø Stemmeværk Tissø Forum, Kalundborg Forsyning, Torsten V. Jacobsen og Claus B. Pedersen, DHI
4 Tissø Forum Kalundborg Forsyning, Formål 2. Opbygning af modelværktøj 3. Udvidet Nedre Halleby Å beskrivelse 4. Opfyldelse af kriterier? Data og model 5. Højvande hvad viser analysen? 6. Lavvande hvad viser analysen 7. Sigtepunktskurven 8. Indvinding og kriterier 9. 0,4 m? 10. Konklusioner
5 Styring af Tissø Stemmeværk Formål At undersøge mulige styringer for Tissø stemmeværk og teste hvilken der er mest robust og bedst tilgodeser (prioriterede) interesser/kriterier. Forslag til en forbedret, praktisk mulig regulering af stemmeværket
6 Styring af Tissø Stemmeværk - udgangspunkt Kan styring af nuværende stemmeværk løse problemerne? Hvilken rolle spiller indvindingen? Stemmeværket kan følge sigtepunkskurven, men hvad med højvande/lavvande? Højvande ( > 2.0 m) : - Ukontrolleret vandføring - Dræn- og afvandingsproblem - Oversvømmelse - Reserve til senere på året Normal sæsonvarierende søvandstand Lavvande ( < 1.0 m) : - Ukontrolleret vandføring - Minimumumsflow, N. Halleby Å - Indvinding - Potentiel konflikt
7 Styring af Tissø Stemmeværk Styringskriterier seneste version Hensyn Målsætning/krav Kriterie 1 Indvinding Nuværende 3,5 mill. m3/år Øges til 5,0-7,0 mill m3/år Kriterie 2 Kriterie 3 Fugle, yngleperiode Fisk, gydning, opvækst og opgang Hmax : 1.60 m, April-Juli, tørlagte fugleøer (krav) Hmin: 1,90 m, November-Marts, oversvømmede øer (krav) Hmax: 1,6 m, Juli-November, (ønske) Qmin: 0,5 m3/s (krav hele året), Qmin: Sep-Jan, 0,7 m3/s (krav) Qmin: Sep-Jan, 1,5 m3/s (krav) Kriterie 4 Flora Hmin-Hmax, Uændrede vandstandsforhold, sæsonvariation (ønske) Kriterie 5 Tørlagt landbrugsjord, Tissø bredejere Hmax: 1,47 m, Marts-Maj (krav) Hmax: Sigtepunktskurve Kriterie 6 Undgå oversvømmelse af roklub Hmax: 2,0 m,. hele året (krav)
8 Modelværktøj kort resummé fra sidst God overensstemmelse mellem beregnet og målte vandstand/vandføring Færdig kalibreret klar til anvendelse
9 Oversvømmelseskort Nedre Halleby Å Tilnærmet 2-dimensionel beskrivelse til vurdering af oversvømmelsesrisiko Vandløbstværsnit fra Nedre Halleby Å forlænget ud i ådalen med data fra digital terrænmodel.
10 Oversvømmelseskort Nedre Halleby Å Viser vand på terræn til visualisering af oversvømmelse. Indgår ved sammenligning af effekten af forskellige tiltag i Nedre Halleby Å Test med høj Storebælt vandstand og vandføring i Nedre Halleby Å. Arbejdet i gang afsluttes næste uge
11 Styring af Tissø Stemmeværk Performance evaluering Styringernes performance måles i : % tid med manglende opfyldelse af de enkelte kriterier
12 Styring af Tissø Stemmeværk Højvande del 1 Højvandssituation i ringe grad styret af stemmeværk + omløb Ringe effekt af at åbne slug Begrænset effekt af at fjerne stemmeværket
13 Styring af Tissø Stemmeværk Højvande del 2 Kapacitet i Nedre Halleby Å er begrænsende (opstuvning) Vandløbsprofil og udløb til Storebælt er af betydning
14 Styring af Tissø Stemmeværk Spørgsmål?
15 Vandstand Styring af Tissø Stemmeværk Lavvande Overfaldskant/omløb sikrer ikke min. flow (H < 1.0 m) Stemmeværksport lukker p.gr.a sigtepunktskurve Styring af port i forhold til minimumsvandføring 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 Q (55.11) - h (55.08) relation ved lukket port Målinger Qh effektiv Qh ifølge tegning Vandføring ,00 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00
16 Styring af Tissø Stemmeværk Sigtepunktskurven nyttig eller ej? Erfaringsmæssig fornuftig takt i sænkning af Tissø vandstand igennem sommeren Tilgodeser ikke kriterier Afspejler ikke stemmeværk/omløbs funktion
17 Styring af Tissø Stemmeværk Indvinding og kriterier del 1 Nuværende situation sammenlignet med en situation hvor minimumsvandføringen søges sikret samtidig med øget indvindinger.
18 Styring af Tissø Stemmeværk Indvinding og kriterier del 2 Nuværende situation sammenlignet med en situation hvor minimumsvandføringen søges sikret samtidig med øget indvindinger.
19 Dilemma vedr. styring af Tissø Stemmeværk 0,4 m reserve? Hvad kræver det at opretholde minimums vandføring og indvinding i perioder med lav indstrømning fra Bromølle? 1,1 m for at opretholde minimumsvandføring +0,4 m for at udligne perioder med underskud 1,5 m (sigtepunktskurve ligger for lavt) 1,5 m3/s fra 1.9
20 Konklusioner Kriterier opfyldes kun delvist i dag Nuværende stemmeværk/omløb kan ikke effektivt afhjælpe højvande nedstrøms forhold er styrende Stemmeværk, og nuværende sigtepunktskurve og overløbskant kan ikke sikre minimumsvandføring ved lavvande (mindre end 1,1 m) Indvinding har begrænset effekt i forhold til opfyldelse af kriterier, herunder minimumsvandføring En løsning under nuværende forhold kræver højere vandstand i forår-efterår perioden, anslået 1,1 1,5 m Behov for at kigge kritisk på kriterier er de realistiske? er der modstrid? Hvad endnu mangler : Beregning med styringsmodel og udvidet model (Nedre Halleby Å). Mulighed for at inddrage nedstrøms forhold.
21 Projekt Tissø Tilladelse til indvinding af vand Tilladelse til indvinding af vand Udarbejde anbefalinger til regulering af stemmeværk på baggrund af input fra DHI og Tissø Forum Behandling af anbefalinger TMU Udarbejde forslag til indvindingstilladelse og tillæg til regulativ TMU Godkende indvindingstilladelse og tillæg til regulativ KK og KF KK Indvindingstilladelse Partshøring og udtalelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed (3 uger). Politisk behandling (4 uger) og klagefrist (4 uger) Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000 fisk og planter 4 ugers klagefrist men indskrives i indvindingstilladelsen Vi skal have en ny sigtelinje før vi beskriver konsekvenser Tillæg til regulativ VVM-screening, 8 ugers høring og 4 ugers klagefrist
22 Indvindingstilladelse Anbefalinger til TMU på baggrund af arbejdet i Tissø Forum (4 uger) Sagsbehandling herunder konsekvensvurdering i forhold til habitatdirektiv mv. Udkast til tilladelse sendes i høring hos Styrelsen for Patientsikkerhed (3-4 uger) Partshøring (min. 2 uger) Sagsbehandling på høringssvar Politisk behandling (4 uger) Klagefrist (4 uger)
23 VVM-Screening og tillægsregulativ Ansøgningsskema om VVM screening Kalundborg Kommune sagsbehandler og træffer afgørelse om VVM-pligt Klagefrist 4 uger
24 Projekt Tissø Idekatalog Marts 2019 Om Idekataloget Tissø Forum har på en workshop den 5. december 2018 foreslået forskellige tiltag og virkemidler, som kan forbedre Tissø-området. Et succeskriteriei Projekt Tissø er at kortlægge om og hvordan naturværdien i Tissøområdet kan øges gennem bedre styring, ligesom formidling af emnet 'vandindvinding fra Tissø' tænkes med som en potentiel mulighed. Idéerne er kort beskrevet i dette katalog. Hvert forslag vil skulle undersøges og beskrives nærmere, hvis der er interesse for at arbejde med den pågældende ide. Tissø Forums deltagere Industrien/Tissøklubben Lodsejer der repræsenterer landbruget (Gefion udpeger) Bredejere Å-laug Dansk Symbiosecenter Naturpark Åmosen Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Tissø Roklub Sommerhuse ved Sukkerkanalen Repræsentant for lokale beboerforeninger/lokalråd Botanisk Forening Naturstyrelsen Kalundborg Forsyning Teknik og Miljøudvalget Kalundborg Kommune
25 Indholdsfortegnelse 1. Højvandslukker i Sukkerkanalen 2. Sikre udløb til Storebælt (Sukkerkanalen, Flasken og eventuelt Automatisk stemmeværk) 3. Sikre udløb til Storebælt (Nedre Halleby Å) 4. Retablere møllesøer 5. Delvist genslynge Nedre Halleby Å 6. Jordbank/jordfordeling 7. Vådgøre Store Åmose 8. Supplere med andre vandkilder til industrien 9. Formidling 'Vandindvinding fra Tissø' 10. Forbedre vilkårene for naturen i og omkring Tissø
26 #1 Højvandslukker i Sukkerkanalen Beskrivelse Formål Sætte en klap i stemmeværket i sukkerkanalen At forhindre oversvømmelser af marker og sommerhuse Næste skridt 1. Det skal undersøges om en højvandslukker kan forhindre at havvand strømmer langt ind i sukkerkanalen og Nedre Halleby Å når det er højvandet/stormflod og hindre oversvømmelser. 2. Det skal undersøges, hvem der er interessenter, tekniske muligheder, lovgivning og økonomi. 3. Afklaring af om ideen skal være en del af et større klimatilpasningsprojekt. Tidshorisont 1-5 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
27 #2 Sikre udløb til Storebælt (ændre Sukkerkanalen, Flasken og eventuelt automatisk stemmeværk) Beskrivelse Formål Vil et automatisk stemmeværk i Sukkerkanalen, en lukning af Sukkerkanalen eller lignende sikre et bedre udløb i Storebælt? At vandet kan løbe ud i Storebælt for at hindre oversvømmelser Næste skridt 1. Det skal undersøges om et automatisk stemmeværk i Sukkerkanalen kan sikre bedre udløb eller hindre oversvømmelser. Det skal undersøges om en lukning af Sukkerkanalen vil sikre bedre flow og dermed udløb gennem Flasken 2. Det skal undersøges hvem der er interessenter, tekniske muligheder, lovgivning og økonomi. 3. Afklaring om ideen skal være en del af et større klimatilpasningsprojekt. Tidshorisont 1-5 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
28 #3 Sikre udløb til Storebælt (Profil af Nedre Halleby Å) Beskrivelse Formål Ændre profil af Nedre Halleby Å At der kan løbe mere vand igennem Nedre Halleby Å for at hindre oversvømmelser Næste skridt 1. Det skal undersøges om en ændring af profilet i Nedre Halleby Å kan få mere vand til at løbe igennem og mindske oversvømmelser 2. Det skal undersøges hvem der er interessenter, tekniske muligheder, lovgivning og økonomi 3. Afklaring om ideen skal være en del af et større klimatilpasningsprojekt Tidshorisont 1-5 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
29 #4 Re-etablere møllesøer (eller andre reservoirer langs åen) Beskrivelse Formål Re-etablere møllesøer i Nedre Halleby Å, så der kan opmagasineres mere vand i systemet og skabes vådområder At forsinke vandafstrømningen i våde situationer og genskabe vådområder Næste skridt 1. Det skal undersøges om etablering af møllesøer vil kunne mindske oversvømmelser 2. Det skal undersøges hvem der er interessenter, tekniske muligheder, lovgivning og økonomi 3. De naturmæssige og rekreative værdier skal beskrives 4. Afklaring om ideen skal være en del af et større klimatilpasningsprojekt Tidshorisont 1-5 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
30 #5 Delvist genslynge Nedre Halleby Å Beskrivelse Formål Genslynge del af Nedre Halleby Å således at vandet forsinkes pga. større bredarealer At vandet forsinkes og der genskabes mere naturlige forhold (biodiversitet) Næste skridt 1. Det skal undersøges om delvis genslyngning vil forsinke vandafstrømningen, kunne styre oversvømmelser og skabe mere natur 2. Det skal undersøges hvem der er interessenter, tekniske muligheder, lovgivning og økonomi 3. De naturmæssige og rekreative værdier skal beskrives 4. Afklaring om ideen skal være en del af et større klimatilpasningsprojekt Tidshorisont 1-10 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
31 #6 Jordbank/jordfordeling Beskrivelse Formål Bytte lavtliggende jord med højere liggende jord (fx at skabe et reservoir omkring Øvre Halleby Å) At skabe mulighed for at lavtliggende jorder kan fungere som reservoir eller våde enge, at forsinke vandet når der meget nedbør, eller undgå at jorde tæt ved åen/søen skal udnyttes jordbrugsmæssigt Næste skridt 1. Definere hvilket formål, der skal arbejdes videre med og hvorhenne 2. Det skal undersøges, hvor stort et areal, der skal anvendes for skabe en tilstrækkelig effekt 3. Det skal undersøges hvem der er interessenter, tekniske muligheder, lovgivning og økonomi. 4. Afklaring om ideen skal være en del af et større klimatilpasningsprojekt. Tidshorisont 2-20 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
32 #7 Vådgøre Store Åmose Beskrivelse Formål Vådgøre Store Åmose så den kan fungere som en svamp og holde på vandet længere oppe i systemet At skabe store vådområder som forsinker vandafstrømningen i våde situationer og genskabe vådområder Næste skridt 1. Det skal undersøges om Sorø/Holbæk/Miljøstyrelsen har nogle planer for Store Åmose 2. Det skal undersøges om der kan arbejdes videre med projektet 3. De naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier skal beskrives 4. Afklaring om ideen skal være en del af et større klimatilpasningsprojekt Tidshorisont 1-50 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
33 #8 Supplere med andre vandkilder til industrien Beskrivelse Formål I perioder med tørke kan industrien tage vand fra andre kilder. Det kan f.eks. være ved at supplere med grundvandsbaseret vand, afsaltet havvand, regnvand og renset procesvand. Alternativt kan der etableres reservoir til at gemme vand i våde perioder til tørre perioder. At mindske eller standse vandindvindingspresset på Tissø Næste skridt 1. Kortlægning af kilder 2. Sikre at nye kilder lever op til Tissø klubbens vandkvalitetskrav 3. De financieringsmæssige konsekvenser skal undersøges 4. Afklaring af miljømæssige forhold vedrørende alternativ vandkilde og deraf afledte godkendelser Tidshorisont 1-5 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
34 #9 Formidling 'Vandindvinding fra Tissø' Beskrivelse Formål Ideen er at arbejde med formidlingstemaet 'Vandindvinding fra Tissø', der kunne handle om brugen af overfladevand til industrien, om stemmeværkets historie og funktion før, nu og i fremtiden, om de mange forskelligartede interesser, der knytter sig til reguleringen af vandet, søen og den opland og om fremtidens udfordringer fx vandressourcer, landbrug, klimaændringer mv. Temaet bliver formidlet på forskellige platforme på/ved stemmeværket ved Tissø. At fortælle fx skoler, lokale borgere, 'Symbiosegæster' og turister i almindelighed om Tissø og vandindvindingens betydning for både by og land, mennesker og natur Næste skridt 1. Det skal undersøges om der er interesserede samarbejdspartnere fx Naturpark Åmosen og Formidlingscenter Fugledegård (der har infotavler fx ved Sukkerkanalen), Istidsrute-projektet, Skolerne, Kalundborg Forsyning mv. 2. Afklaring og beskrivelse af opgaven, nærmere definition og afgrænsning af temaet 'Vandindvinding fra Tissø', afklaring af økonomi, herunder drift Tidshorisont 1-3 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
35 #10 Forbedre vilkårene for naturen i og omkring Tissø Beskrivelse Tissø-området er en mangfoldig ressource, som mange forskellige aktører har interesse i. Idéen er at få beskrevet, på hvilke måder naturværdierne i området (Tissø, Øvre Halleby Å og Nedre Halleby Å) bedst kan øges, og identificere hvilke aktioner, der er nødvendige for, at der sker en bæredygtig udvikling Formål At understøtte aktiviteter generelt, og natur- og plejeprojekter i særdeleshed, der øger naturkvaliteten i og omkring Tissø til gavn for biodiversiteten, turismen og bosætningen i området Næste skridt 1. De lovgivningsmæssige rammer og planer for Tissø og tilhørende vandsystemer klarlægges 2. Idéer og forslag til aktiviteter og naturprojekter indsamles og beskrives nærmere 3. Det skal undersøges om der er interesserede samarbejdspartnere 4. Afklaring og beskrivelse af de enkelte projekter, afklaring af lovgivning, økonomi, mulighederne for finansiering fx EU-midler, diverse fonde osv. Tidshorisont 1-10 år Uddybende beskrivelse På Tissø Forums møde i september 2019 arbejdes med en nærmere afklaring og beskrivelse.
36 Projekt Tissø Udvikling af Tissø-området 1. Hvilke af Idekatalogets forslag har Tissø Forum størst interesse i at arbejde videre med? Forslag til potentielle samarbejder hvem er interesserede? Potentielle interessenter udenfor Tissø Forum, der vil gå med i projekter? 2. Hvilke ønsker og forslag har Tissø Forum til processen? Afdækning af interesser og samarbejdsmuligheder Ideudvikling og indhentning af viden Konkrete projektforslag, funding mv. 3. Forberedelse af Tissø Forums møde i september Er der behov for supplerende undersøgelser af DHI inden mødet? Landbrug Naturpark Nabokommuner Kommune Turismeerhverv Udvikling af Tissø-området Tissø Forum 25. sept. Resultater af supplerende undersøgelser Drøfte mulige fremtidige samarbejder og projekter (Idekatalog) Vidensinstitutioner Natur- og fritidsforeninger Lodsejere Beboerforeninger Virksomheder Fonde Forsyning Stat/region Afsøge samarbejdsmuligheder Udarbejde projektforslag
37 Tissø Forum Opsamling og kommende møder 25. september Møde i Tissø Forum (idekatalog og udvikling af projektforslag)
Vandindvinding. Tissø Forum. Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning
Tissø Forum Vandindvinding Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning Kl. 17.00 Kl. 18.15 fælles Kl. 19.15 Kl. 19.30 Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU. Intro til Tissø II v. Pernille Ingildsen,
Tissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018
Program for opstartsmøde 8. november 2018 Kl. 16.00 Velkomst ved Jakob Bech Jensen Kl. 16.40 Fælles drøftelse af interesser og forventninger Kl. 17.45 Opsamling og næste skridt Kl. 18.00 Tak for i dag
Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang
1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011.
Halleby-aa.dk Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011. udført af medlemmer af Halleby å Sammenslutningen. Kontaktpersoner: Knud Nielsen tlf. 20461760 Anders Werth tlf.
Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: [email protected] EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Dagsorden til borgermøde om regulering af Havelse Å
Dagsorden til borgermøde om regulering af Havelse Å Emne Aktør Organisation Velkommen Rie Lind Hillerød Kommune Vandløbsregulering og VVM Jeff Rasmussen Marianne B. Sørensen Hillerød Kommune Anlægsarbejdet
20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og
Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA
KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG
PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Reersø som en del af Naturpark Åmosen KORT LUFTFOTO KORT GRUNDKORT Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den
TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Se udsendelsesliste side 6 Høring af projekt til regulering af Fiskbæk på matrikel nr. 4ae, Malling by, Malling Hermed sendes projekt til regulering af
MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S
Klimatilpasning i Hundested Bilag Status for Klimatilpasningsplan 2013-2025 (per 1. marts 2018) Status I gangsætning Navn Udfordring Initiativtager H1 I gang 2014-2017 Hundested vestlige del Kloak (Kattegat
Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Vådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Vandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune
Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget
Velkommen til borgermøde
Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning
Status for udvikling af den danske bæverbestand
Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange
Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nre. 11u og 13a Besser By, Besser. Afgørelse om ikke-vvm
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.
Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse
Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 10. november 2014 Sagsbehandler BLMOG Sagsnr. 023756-2014 BYGGERI OG NATUR Torvet 2 3600 Frederikssund Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 8 Høring af ansøgning om godkendelse af etablering af dræn på matr.nr. 38 Edslev By, Kolt Hermed sendes udkast til godkendelse
Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå
Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. januar 2016 BrevID.: 2185380 Medarbejder: KBD Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Tilladelse efter Vandløbslovens
Afgørelse om ikke-vvm-pligt for regulering af Gjessø Bæk ved Gjessø
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Sendt med mail til: [email protected] 19. juni 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt for regulering af Gjessø Bæk ved Gjessø Silkeborg Kommune, Natur og Miljø har
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO
KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:
Regnvandsledning gennem Stenløse by
Regnvandsledning gennem Stenløse by Vi flytter Stenløse Å. Under jorden i det gamle åtracé lægger vi en regnvandsledning, som kan transportere regnvandet væk fra byen. Hegn Skel Hæk I dag Stenløse Å ligger
Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag
Villy Elmer Nielsen Kolstrupvej 64 Grindsted Mk 7200 Grindsted Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Dato: 25-01-2018 Billund Kommune har den 12. december 2018 modtaget
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI
Vandløb og klimatilpasning Torsten Jacobsen, projektleder, DHI Indhold : 1. Terminologi vedr. oversvømmelse hvad er vigtigt og hvad kaldes det? 2. Problemet i sammenhæng vandløb, opland, mark og dræn 3.
V/Simon Grünfeld
Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,
Limfjordsrådet. Helhedsplan
Limfjordsrådet Helhedsplan Helhedsplan for vandløbssystemer (ekspertudvalget): Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer som er særligt følsomme for konsekvenser
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Afgørelse Odder Kommune meddeler hermed tilladelse efter vandløbsloven til etablering af bro og sti langs Odder Å ved Nørregade 59.
JC Ejendomme Aps Strandvejen 133 8300 Odder Sendt pr. mail: [email protected] Teknik & Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Tilladelse efter vandløbsloven. Etablering af bro og sti langs Odder Å Afgørelse Odder
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK
Herning Vand A/S, Herning Kommune, Vej, Trafik og Byggemodning
TEKNIK OG MILJØ Herning Vand A/S, E-mail: [email protected] Herning Kommune, Vej, Trafik og Byggemodning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf: 9628 2828 Lokal 9628 8047 [email protected]
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning
STRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
