Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang
|
|
|
- Anita Jeppesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI. Hans-Martin Friis Møller og Søren Toft Nielsen, Kalundborg Forsyning 1 Facts Kalundborg Forsyning indvinder ca. 5 mio. m³ overfladevand fra Tissø om året. Vandet leveres i forskellige kvaliteter til industrien i området Vandbehovet er stigende og forsyningen ønsker at indvinde mere vand. Nyt overfladevandsanlæg under udførelse Tissø er Danmarks tredjestørste sø med et overfladeareal på ca. 12 km² og en årlig gennemstrømning på knap 100 mio. m³/år Søens vandspejl styres via et stemmeværk ved søens udløb 2
2 2 Der er mange interesser omkring søen, som er sensitive overfor ændringer i søens vandspejl Der er flere områder i og omkring søen, hvor forskellige interessenter har en holdning til, hvordan søen skal reguleres (landbrug, DOF, fiskerne, besøgende, Kommune, forsyningen) Forsyningen ønsker op til 10 mio. m³/år Stemmeværket ved udløbet reguleres og vedligeholdes af Kommunen i forhold til en styrekurve tekniske kompliceret og med driftsusikkerhed 3 Kriterier for regulering: der skal være betydende nedstrøms vandføring i fiskenes opgangsperiode (forår) der må ikke være lange perioder, hvor der ikke kan styres dvs. Y<0,82 m i yngleperioden skal vandstanden i Tissø skal helst falde af lavere niveau af hensyn til vadefugle og landbrug der skal være vandføring i Nedre Halleby å (ikke præcist formuleret i vandløbsdirektiv) 4
3 3 COWI har udviklet en model til forståelse af søens regulering og test af muligheder for at opmagasinere vand om vinteren til brug om sommeren. Modellen er udviklet i excel Udløbsstrukturen er relativ kompliceret med flere overløb (1+2), reguleret underløb (3) og et omløb (4) Underløbet reguleres ud fra en sigtekurve for søens vandspejl Modellens output er søens vandspejl som funktion af tiden Q d Q u A 1 G u G un y y n 3 V Udløb ano 2003 A F N G in G i Q i A 5 I et normalår begynder reguleringen typisk ultimo juli måned, hvor der lukkes for underløb ved udløbet => vandstanden falder ikke så hurtigt i sensommeren 5 mio. m³/år Omkring efterårsferien begynder vandstanden at stige grundet øget tilstrømning til søen Der er ingen problemer med at indvinde 5 mio. m³/år og overholde krav til minimumsvandstand 6
4 4 Ved større indvinding begynder reguleringen tidligere (maj) med ny styrekurve, hvor der lukkes for underløb ved udløbet => vandstanden stiger kortvarigt 7 mio. m³/år Ny styrekurve giver bedre mulighed for styring ved lave vandstande sidst på sommeren/først på efteråret Der er (stadig) ingen problemer med at indvinde 7 mio. m³/år og overholde krav til minimumsvandstand 7 Der kan ikke indvindes 10 mio. m³/år med den originale styrekurve, men den nye giver stadig fin kontrol 10 mio. m³/år Der er simuleret sensitivitetskørsler med modellen for tørre og våde år => stadig ok Det er undersøgt om anlæggelse af en opstrøms sø giver øget sikkerhed for vandmængde => minimal effekt NATURA 2000 vurderinger igangsat, kortlægning med drone pågår mm. 8
5 5 Der er en stor (naturlig) variation i søvandets kvalitet, ph, temperatur og humusindhold Variationen i vandkvalitet giver udfordringer i forhold til vandbehandlingen Specielt giver humus-indholdet store problemer 10 x så stort kemikalieforbrug som typisk norsk søvand kræver Usikkerhed om udvikling og beliggenhed af springlag i søen og vandkvalitetsforhold over og under dette Et års måleprogram sat op. 9 Kvælstof varierer meget i indløb, men bliver "dæmpet" ved det punkt, hvor der indvindes vand Stor tilstrømning om efteråret/vinteren (vådt efterår 2015) Vi mangler den sidste del Der sker en del omsætning af kvælstof i søen Hvad vil fremtiden bringe (landbrugspakke )? 10
6 6 Fosfor varierer både i indløb og i udløb faktisk større variation ved indtag og udløb end ved indløb En del oplagret fosfor i søens bundsediment Koncentration afhængig af vind (bundvand)? Hvad vil fremtiden bringe (landbrugspakke )? 11 Temperatur i indløb, sø og udløb varierer synkront. Store variationer => udfordring for vandbehandling Målinger viser, at der i 2016 ikke dannedes et springlag i søen Måske dannes det i varmere somre? Indvinding over/under springlag? 12
7 7 NVOC varierer ikke voldsomt Klorofyl varierer meget både ved indløb og udløb ved indløb falder indholdet til lavt niveau, mens indholdet i søen (ved indtag) stiger til højt niveau Afhænger af vindretning og styrke (alger mv.) Andre undersøgelser viser, at klorofyl varierer meget over søen også 13 Der er også foretaget humuskarakterisering Det er svært at gøre noget ved vandkvaliteten, men Der installeres en målebøje med on-line transmission af data til forsyningen => early warning (forberedt på ændringer) Kalundborg Forsyning arbejder målrettet med begrebet "water stewardship" i oplandet til Tissø. Kan belastningen nedbringes gennem interessentinddragelse o.l.? Kan der indvindes vand via "lake bank filtration" (erhvervs post doc projekt)? 14
8 8 Kan der indvindes vand via "lake bank filtration" (erhvervs post doc projekt)? Dette vil sikre en "forfiltrering" og dermed mindske klorofyl-indhold og variationer i vandkvalitet, temperatur og ph => væsentlig nemmere at behandle vandet Geofysisk kortlægning (MEP) viser, at der muligvis er lokale sandlag, der kan anvendes til "lake bank filtration" Yderligere kortlægning af interaktion mellem grundvandet og søen via Distributed Temperature Sensing (og andre metoder) via erhvervs post doc projektet 15 Opsamling Mission (næsten) completed! Modelberegninger viser gode muligheder for at indvinde op til 10 mio. m³/år fra Tissø med acceptable konsekvenser for miljø og andre interessenter Vandkvaliteten i Tissø varierer meget, hvilket giver anledning til store udfordringer for vandbehandlingen, derfor: der installeres en on-line målestation for at give en early warning på ændringer der undersøges yderligere omkring andre indvindingsmetoder (lake bank filtration) der overvejes tiltag i oplandet til Tissø for at mindske variationerne Kalundborg Forsyning arbejder videre med water stewardship tankegangen i forhold til at sikre hele vandressourcen i kommunen 16
Tissø Forum. Program for opstartsmøde 8. november 2018
Program for opstartsmøde 8. november 2018 Kl. 16.00 Velkomst ved Jakob Bech Jensen Kl. 16.40 Fælles drøftelse af interesser og forventninger Kl. 17.45 Opsamling og næste skridt Kl. 18.00 Tak for i dag
Vandindvinding. Tissø Forum. Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning
Tissø Forum Vandindvinding Møde 19. februar 2019, Kalundborg Forsyning Kl. 17.00 Kl. 18.15 fælles Kl. 19.15 Kl. 19.30 Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU. Intro til Tissø II v. Pernille Ingildsen,
Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011.
Halleby-aa.dk Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011. udført af medlemmer af Halleby å Sammenslutningen. Kontaktpersoner: Knud Nielsen tlf. 20461760 Anders Werth tlf.
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Tissø Forum - Styringsmodel og Idekatalog
Tissø Forum - Styringsmodel og Idekatalog Program den 4. april 2019 Kl. 16.00 Kl. 16.15 Kl. 17.15 Kl. 17.30 Kl. 18.00 Kl. 18.45 Kl. 19.00 Velkomst v. Jakob Beck Jensen, fmd. for TMU Styringsmodel præsentation
Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø
Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Holme Å. Der er i forundersøgelsen regnet på 2 løsninger: Løsning A: Holme Kanal nedlægges og Holme Å tilføjes hele vandføringen.
Dato 17-04-2015 Dok.nr. 52465-15 Sagsnr. 13-15350 Ref. Jan Pedersen Holme Å Varde Kommune fik i efteråret 2014 udarbejdet en forundersøgelse, der skulle belyse muligheden for at gennemføre en vandløbsrestaurering
NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED
NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 2: 2019 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Opsummering... 3 1.3 Matrikler... 4 2. BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 5 2.1 Tilstand... 6
Biologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus [email protected] Christian Ammitsøe [email protected] Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø [email protected] Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014
Samlet vandforsyning på Sejerø Borgermøde 16 august 2014 www.kalundborgforsyning.dk Indhold: Kalundborg Forsyning Baggrund oversigtskort vandmængder vandkvalitet Teknisk totalløsning Forudsætninger Økonomi
Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde
Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde SEPTEMBER 2016 REVIDERET OKTOBER 2016 Bortskyllet stemmeværk/rørforbindelse Dæmningsbrud Krat Sø november 2015 Krat Sø november 2015 Indløb
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj
Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: [email protected] EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
VANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019 Planlægningsværktøj til beskrivelse
Udledningstilladelse. Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg
Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg DATO 1. februar 2013 SAGS NR. 326-2012-106996 Udledningstilladelse Midlertidig udledning af renset spildevand
Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev Elværk
NOTAT Dato: 05. maj 2019 Projektnavn: Bindslev Elværk Projekt nr.: 1180793 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen Modtager: Hjørring Kommune Side: 1 af 8 Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse
Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 10. november 2014 Sagsbehandler BLMOG Sagsnr. 023756-2014 BYGGERI OG NATUR Torvet 2 3600 Frederikssund Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49
Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: [email protected] Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: [email protected] Regulering af vandindvindingstilladelse
Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE
Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt
Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum.
TEKNIK OG MILJØ Aulum Grusgrav ApS Kronborgvej 20 7490 Aulum Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: [email protected] Tlf. 9628 8065 Sagsbehandler: Thomas
Fornyelse af vandindvindingstilladelse til dambrugsdrift på Tingkærvad Dambrug på Dalen 20, 7183 Randbøl
PSVARPOSTKASSE:[4638] SVAREMNE:[13735] DESTINATION:[EBOKSKMDPRINT] POST:[B] FORM:[1 Alm brev duplex S/H] DIALOG[1] Jens A Howard Gejlvangvej 3 6623 Vorbasse Fornyelse af vandindvindingstilladelse til dambrugsdrift
NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Q/Holm SE Nr
Q/Holm SE Nr. 10 47 53 41 Fynsgade 4 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 54 03 21 41 83 46 [email protected] 22. Juli 2008 Kalundborg Kommune Projekt: Opmåling af Nedre Halleby Å, m. Tilløb Delrapport 1 af 3, Hovedløbet
» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Ansøgning om udledningstilladelse fra Actiflo-renseanlæg til en række udledningspunkter i Københavns sø- og vandløbssystem
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Drift Byens Anvendelse Center for Miljøbeskyttelse Vand og VVM Njalsgade 13 2300 S 27-10-2015 Sagsnr. 2015-0194795 Dokumentnr. 2015-0194795-1 Ansøgning
FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø
FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Herning Vand A/S, Herning Kommune, Vej, Trafik og Byggemodning
TEKNIK OG MILJØ Herning Vand A/S, E-mail: [email protected] Herning Kommune, Vej, Trafik og Byggemodning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf: 9628 2828 Lokal 9628 8047 [email protected]
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, [email protected] Sandra Roost Sanne
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: [email protected] Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Det fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI
Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20
Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning
Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,
