DØDSFALD I FAMILIEN DRACHMANN ADVOKATER
Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Marts 2010. 2
DRACHMANN ADVOKATER Firmaet kan føres tilbage til ca. 1906, da sagfører V. Hansen grundlagde advokatfirmaet. I 1929 overtog landsretssagfører Engelstoft firmaet og drev dette indtil 1967, fra hvilket tidspunkt landsretssagfører C. Heiberg Sørensen overtog. I 1985 tiltrådte advokat Anders Drachmann firmaet, og blev medejer i 1987. Da han i 1995 overtog firmaet, fik det sit nuværende navn. Den 1. januar 1998 blev Morten Hansen-Nord og Jakob Vinding optaget som partnere. Efterfølgende er Søren Hansen d. 1. januar 2007 og Mette Rude Clemmesen d. 1. januar 2008 optaget som partnere. Advokatfirmaet er således det ældste nuværende advokatfirma i Helsingør Advokatfirmaet har siden sin start til dato drevet en efter tiderne moderne og omfattende advokatvirksomhed, der dækker alle branchens hovedområder med tilknyttede specialer. Firmaet yder således rådgivning til private, til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt til offentlige myndigheder. Gennem tiderne har advokatfirmaet haft forskellige beliggenheder i Helsingør, og som følge af firmaets ekspansive udvikling op gennem 90 erne, var det naturligt for firmaet at flytte til nye lokaler i 1998. FIRMAFILOSOFI HOS DRACHMANN ADVOKATER Advokatfirmaets filosofi er at tilbyde en rådgivning på et højt fagligt niveau i overensstemmelse med klienternes behov og i øvrigt prøve at tænke moderne, dynamisk og utraditionelt for at opnå de bedste resultater for vore klienter. Vi lægger vægt på at optræde loyalt, tillidsfuldt og fortroligt i forhold til vore klienter, ligesom vi prioriterer klientens specielle behov højt i forbindelse med den enkelte sag. Advokatfirmaet optræder således som vi med klienten, og vi fastholder vores engagement til sagen er helt afsluttet. Advokatfirmaets sagsbehandling er tilrettelagt således, at der er lagt afgørende vægt på, at klientens sag bliver behandlet effektivt, kompetent og hurtigt. Ved at tilsikre en konstant uddannelse af alle medarbejdere, mener vi, at vi er i stand til at yde både en generel rådgivning men at vi også herved formår at besidde en sådan specialviden, som kan hjælpe vores klient til det bedst mulige resultat i en konkret sag. ARBEJDSOMRÅDER Firmaet anvender den seneste informations- og kommunikationsteknologi, således at hver medarbejder har adgang til såvel internet som intranet samt til alle relevante databaser, herunder direkte opkobling til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (elektronisk registrering af nye selskaber), tingbogen, RKI-databaser m.v. Advokatfirmaet er sig bevidst, at Helsingør i forhold til København udgør en del af provinsen, og derfor er advokatfirmaets arbejdsområder baserede på at kunne betjene privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Netop med henblik herpå har advokatfirmaet sikret sig en viden, der er optimal til betjening af disse klienter, og vi har derfor fastholdt traditionelle arbejdsopgaver som retssager, rådgivning indenfor selskabsret og erhvervsret, virksomhedsrådgivning, skatterådgivning, rådgivning indenfor handel med fast ejendom, herunder erhvervsejendomme, generationsskifte, testamenter, ægtepagter, ligesom vi rådgiver indenfor kommunalret og forvaltningsret. Endelig behandler vi konkursboer, ligesom advokatfirmaet har en RKI-autoriseret inkassoafdeling og autorisation som bobestyrer til behandling af dødsboer for det offentlige. 3
Indhold Skifteretten................................................................................................ 5 Første møde i skifteretten....................................................................6 Valg af bobehandlingsform.................................................................7 Bobehandlingen........................................................................................8 Hvem må og skal gøre hvad?................................................................9 Advokatbistand..........................................................................................9 4
Skifteretten Når nogen afgår ved døden, gives der automatisk besked herom til skifteretten. Skifteretten indkalder i løbet af nogle uger den person, der står nævnt på dødsanmeldelsen til at møde i skifteretten. Man skal være opmærksom på, at skifteretten alene indkalder denne ene person, og den, der modtager indkaldelsen, skal derfor straks orientere andre mulige arvinger om mødet, således at også disse arvinger ligeledes har mulighed for at være til stede. Det er ikke nødvendigt, at alle arvinger møder personligt, idet man eventuelt kan give en skriftlig fuldmagt til en anden arving eller møde ved advokat. Dette skal ske på en særlig blanket, en såkaldt skiftefuldmagt, der udleveres af skifteretten eller af din advokat. Blanketten kan også hentes på www.domstol.dk. Mange vælger umiddelbart efter dødsfaldet at kontakte en advokat til at være behjælpelig med at behandle dødsboet. Herved opnår man som arving at få konkret rådgivning om, hvordan boet skal behandles, at behandlingen af dødsboet fremmes mest muligt, og endvidere vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at give møde i skifteretten. Som pårørende/arving skal man endvidere være opmærksom på, at dødsfaldet kan medføre et ganske akut behov for pasning af husdyr eller driften af en virksomhed og det kan betyde, at det er nødvendigt med en omgående reaktion, og at der straks træffes beslutninger på boets vegne. I disse tilfælde skal man straks kontakte enten sin advokat eller selv underrette skifteretten, således at nødvendige tiltag kan blive iværksat. 5
Første møde i skifteretten På det første møde i skifteretten skal arvingerne afgøre, hvordan boet skal behandles og af hvem. Skifteretten vejleder i korte træk de arvinger, der er mødt op til mødet, men det er normalt ikke en jurist, der deltager fra skifterettens side. Det er vigtigt, at man til mødet medtager så præcise oplysninger som muligt om afdødes økonomi og arveforhold, og man skal derfor så vidt muligt medbringe al den dokumentation, der foreligger, f.eks. i form af Bankbøger, kontoudtog, oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer Oplysninger om fast ejendom Selvangivelse/årsopgørelse fra tidligere år Eventuelt testamente/ægtepagt Oplysninger om arvingernes navn, adresse og cpr.nr. 6
Valg af bobehandlingsform Arvingerne skal vælge, hvorledes boet skal behandles. Behandlingsformen er afhængig af mange forhold, blandt andet om der er en efterlevende ægtefælle, om der forventes at være uenighed mellem arvingerne, og om boet forventes at være solvent eller ej. Såfremt der sker skifte af dødsboet, kan behandlingsformerne i hovedtræk opdeles i to kategorier. Privat skifte, om arvingerne forestår evt. med bistand fra en advokat, eller bobestyrerbehandling, hvor skifteretten eller arvingerne udpeger en advokat til at forestå behandlingen af boet. Ved bobestyrerbehandling er det alene bobestyreren, der kan råde på boets vegne, og som er pligtig overfor skifteretten at forestå indrykning af proklama, prøvelse af krav, udarbejde af åbningsstatus, boopgørelse og eventuel selvangivelse m.v. Mange ægtefæller vælger, såfremt de har mulighed herfor, at hensidde i uskiftet bo, dvs. at boet ikke skiftes. Det er umiddelbart en nem og overskuelig løsning for den efterlevende ægtefælle, men det er ikke altid en god idé. Det er derfor oftest hensigtsmæssigt at lade en advokat yde rådgivning herom. Der er flere skifteformer, end de ovenfor nævnte, og oversigten giver et lille indblik i, hvad der blandt andet skal vælges og sondres imellem: Dødsfald Ikke skifte 1. Uskiftet bo Skifte 2. Udlæg til ægtefælle (op til 650.000,00 i 2010 inkl. forsikrings- og pensionsordninger) Solvent Insolvent (Som et konkursbo) 3. Boudlæg til andre (op til 38.000,00 i 2010) Beløbsgrænserne reguleres årligt Almindeligt skifte Forenklet skifte Privat skifte Behandling ved bobestyrer Ægtefælle Andre 7
Bobehandlingen Som en del af bobehandlingen skal der indrykkes proklama i Statstidende, og der skal endvidere senest 6 måneder efter, at boet er udleveret fra skifteretten, indgives en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten. Der findes særskilte blanketter, der skal anvendes hertil. Opgørelsen kaldes en Åbningsstatus. Ved uskiftet bo kaldes opgørelsen Formueoversigt, og skal tillige indeholde oplysninger om længstlevendes pensioner og forsikringer m.v. Der skal endvidere foretages en beregning af skatten for perioden fra 1. januar til dødsdagen, således at det kan vurderes, om boet skal anmode om en afsluttende skatteansættelse. I boer, der skiftes, skal der endvidere udarbejdes en boopgørelse, der er en oversigt over boets aktiver og passiver, indtægter og udgifter i boperioden samt en fordeling af arven mellem arvinger og eventuelle legatarer (dvs. personer der iht. testamente skal modtage et bestemt beløb eller genstand fra boet). Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i boopgørelsen er 1-års dagen for dødsfaldet ved privat skifte og 2-års dagen ved bobstyrerboer. Opgørelsen skal være indsendt til skifteretten inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag. I visse boer skal der endvidere udarbejdes en afsluttende opgørelse af afdødes skat. For dødsfald efter 1. juli 2008 gælder i den forbindelse en lang række nye beskatningsregler. Såfremt arvinger vælger at lade en advokat behandle boet, vil disse opgørelser blive udarbejdet som en del af advokatens arbejde. 8
Hvem må og skal gøre hvad? Efterladte bestiller begravelse/bisættelse. Dette sker gennem bedemanden. Arvinger/ægtefælle møder i skifteretten og/eller kontakter advokat. afventer skifteretsattest fra skifteretten. idet arvingerne ikke må dele indbo ikke må opsige lejemål ikke bør betale regninger før der er taget stilling til skifteformen, og arvingerne har modtaget en skifteretsattest. Arvingerne må ej heller hæve af boets penge, før det er konstateret, om boet er solvent, og førend der er taget stilling til, hvad der skal ske med boets aktiver, herunder hvorledes de skal fordeles. Det kan tidligst konstateres om boet er solvent 8 uger efter, at der er indrykket præklusivt proklama i Statstidende. Derimod må den efterlevende ægtefælle altid råde over sine ejendele. Advokatbistand Mange føler, at det er ganske uoverskueligt at skulle behandle et dødsbo, herunder have kontakt til skifteretten, udarbejde proklama, åbningsstatus, boopgørelse, kontakte skattevæsnet m.v. og vælger derfor at lade deres advokat yde den nødvendige rådgivning og i øvrigt behandle boet. Hos DRACHMANN ADVOKATER behandles dødsboer primært af advokat Anders Drachmann, der er autoriseret bobestyrer, advokat Morten Hansen-Nord og advokat Mette Rude Clemmensen. Du er selvfølgelig altid velkommen til uforpligtende at kontakte kontoret for spørgsmål i forbindelse med dødsboer eller andre spørgsmål i øvrigt. 9
Egne notater 10
Nordhavnsvej 1 Strandpromenaden Grønnehavevej Allégade Havnegade Trækbanen Kulturhavn Kronborg I. L.Tvedesvej Kronborgvej Kongevejen Stengade Jernbanevej Kronborg Nordhavnsvej 1, 2. sal Postbox 199 DK-3000 Helsingør Telefon: 49 21 01 80 Telefax: 49 21 46 10 E-mail: da@drachmann-advokater.dk www.drachmann-advokater.dk Åbningstider: Mandag torsdag kl. 8.30 16.00 Fredag kl. 8.30 14.00
Vidste du at der findes flere forskellige skifteformer, at der skal udarbejdes en boopgørelse med aktiver og passiver, at den efterlevende ægtefælle altid må råde over sine ejendele, at arvinger ikke må hæve af boets penge før det er afgjort om boet er solvent. Spørg din advokat DRACHMANN ADVOKATER Nordhavnsvej 1, 2., 3000 Helsingør Tlf. 49 21 01 80, Telefax 49 21 46 10, E-mail da@drachmann-advokater.dk www.drachmann-advokater.dk