ERSTATNING VED PERSONSKADE

Transkript

1 ERSTATNING VED PERSONSKADE DRACHMANN ADVOKATER

2 Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Marts

3 DRACHMANN ADVOKATER Firmaet kan føres tilbage til ca. 1906, da sagfører V. Hansen grundlagde advokatfirmaet. I 1929 overtog landsretssagfører Engelstoft firmaet og drev dette indtil 1967, fra hvilket tidspunkt landsretssagfører C. Heiberg Sørensen overtog. I 1985 tiltrådte advokat Anders Drachmann firmaet, og blev medejer i Da han i 1995 overtog firmaet, fik det sit nuværende navn. Den 1. januar 1998 blev Morten Hansen-Nord og Jakob Vinding optaget som partnere. Efterfølgende er Søren Hansen d. 1. januar 2007 og Mette Rude Clemmesen d. 1. januar 2008 optaget som partnere. Advokatfirmaet er således det ældste nuværende advokatfirma i Helsingør Advokatfirmaet har siden sin start til dato drevet en efter tiderne moderne og omfattende advokatvirksomhed, der dækker alle branchens hovedområder med tilknyttede specialer. Firmaet yder således rådgivning til private, til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt til offentlige myndigheder. Gennem tiderne har advokatfirmaet haft forskellige beliggenheder i Helsingør, og som følge af firmaets ekspansive udvikling op gennem 90 erne, var det naturligt for firmaet at flytte til nye lokaler i FIRMAFILOSOFI HOS DRACHMANN ADVOKATER Advokatfirmaets filosofi er at tilbyde en rådgivning på et højt fagligt niveau i overensstemmelse med klienternes behov og i øvrigt prøve at tænke moderne, dynamisk og utraditionelt for at opnå de bedste resultater for vore klienter. Vi lægger vægt på at optræde loyalt, tillidsfuldt og fortroligt i forhold til vore klienter, ligesom vi prioriterer klientens specielle behov højt i forbindelse med den enkelte sag. Advokatfirmaet optræder således som vi med klienten, og vi fastholder vores engagement til sagen er helt afsluttet. Advokatfirmaets sagsbehandling er tilrettelagt således, at der er lagt afgørende vægt på, at klientens sag bliver behandlet effektivt, kompetent og hurtigt. Ved at tilsikre en konstant uddannelse af alle medarbejdere, mener vi, at vi er i stand til at yde både en generel rådgivning men at vi også herved formår at besidde en sådan specialviden, som kan hjælpe vores klient til det bedst mulige resultat i en konkret sag. ARBEJDSOMRÅDER Firmaet anvender den seneste informations- og kommunikationsteknologi, således at hver medarbejder har adgang til såvel internet som intranet samt til alle relevante databaser, herunder direkte opkobling til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (elektronisk registrering af nye selskaber), tingbogen, RKI-databaser m.v. Advokatfirmaet er sig bevidst, at Helsingør i forhold til København udgør en del af provinsen, og derfor er advokatfirmaets arbejdsområder baserede på at kunne betjene privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Netop med henblik herpå har advokatfirmaet sikret sig en viden, der er optimal til betjening af disse klienter, og vi har derfor fastholdt traditionelle arbejdsopgaver som retssager, rådgivning indenfor selskabsret og erhvervsret, virksomhedsrådgivning, skatterådgivning, rådgivning indenfor handel med fast ejendom, herunder erhvervsejendomme, generationsskifte, testamenter, ægtepagter, ligesom vi rådgiver indenfor kommunalret og forvaltningsret. Endelig behandler vi konkursboer, ligesom advokatfirmaet har en RKI-autoriseret inkassoafdeling og autorisation som bobestyrer til behandling af dødsboer for det offentlige. 3

4 Indhold Indledning De enkelte erstatningsposter Helbredsudgifter og andet tab Tabt arbejdsfortjeneste Godtgørelse for svie og smerte Varigt mén Tab af erhvervsevne Tingskader En erstatningssag typiske forløb Genoptagelse Hvorfor skal Du bruge en advokat?

5 Indledning Denne folder handler om nogle af de typiske spørgsmål der opstår, når en person har været udsat for et uheld og er kommet til skade, f.eks. ved et trafikuheld. Det kan ofte være svært for en skadelidt at gennemskue de økonomiske følger af en personskade, herunder gennemskue, hvilke krav man er berettiget til at rejse over for skadevolder/ skadevolders forsikringsselskab og eget forsikringsselskab. Denne folder gennemgår kort, hvilke erstatningsposter, der skal tages stilling til ved alle uheld, hvor der er indtrådt en personskade. De krav skadelidte har som følge af en personskade er fastsat i erstatningsansvarsloven. Loven blev ændret på flere områder i 2001, og ændringerne trådte i kraft den 1. juli Der er således ret stor forskel på erstatningsreglerne, afhængig af, om skaden indtraf før eller efter 1. juli Denne folder omhandler reglerne der gælder efter 1. juli Som du måske fornemmer, når du har læst folderen, er der tale om ganske komplicerede spørgsmål, og folderen kan derfor selvfølgelig ikke være udtømmende, ligesom du skal være opmærksom på, at der i nogle af erstatningsposterne kan være forskel på, hvorledes erstatningen beregnes, alt efter om der er tale om et trafikuheld eller en arbejdsskade. Har du været udsat for en personskade, er det altid en god idé at tage kontakt til din advokat, således at du sikrer sig, at du får den erstatning du har krav på. I sidste afsnit af denne folder kan du blandt andet læse noget om hvad det koster, og mange vil nok blive overrasket over, at en stor del af advokatsalæret i de fleste personskadeerstatningssager betales af modpartens forsikringsselskab. Pjecen rejser formentlig en række supplerende spørgsmål, og du er altid velkommen til at kontakte DRACHMANN ADVOKATER hermed, idet personskadeerstatningssager hos DRACHMANN ADVOKATER primært behandles af advokat Morten Hansen-Nord. 5

6 De enkelte erstatningsposter Når de enkelte erstatningsposter vurderes, er spørgsmålet ikke altid kun om skadelidte har krav på at få en given udgift dækket, men i lige så høj grad et spørgsmål om, i hvilken periode udgiften skal betales af skadevolder/forsikringsselskabet. Det er nemlig ikke sikkert, at skadelidte har krav på at få udgiften til f.eks. fysioterapeut dækket, så længe som skadelidte selv føler at der er et behov for behandlingerne, idet udgangspunktet er, at der skal være tale om en relevant udgift til helbredelse. I en erstatningssag med en personskade vil der altid skulle tages stilling til, om skadelidte har krav på følgende erstatningsposter: Helbredsudgifter og andet tab Helbredsudgifter dækker først og fremmest udgifter til medicin og udgifter til behandlinger hos f.eks. kiropraktor eller fysioterapeut. For at få dækket disse udgifter skal medicinen som udgangspunkt være ordineret af egen læge, ligesom f.eks. behandling hos fysioterapeut skal være efter henvisning fra egen læge. Skadelidte har krav på at få dækket rimelige udgifter indtil det er afklaret, om behandlingen fører til en konkret helbredelse, og der vil derfor oftest i erstatningssager opstå en diskussion med forsikringsselskabet om, hvor mange behandlinger med f.eks. fysioterapi der skal til, for at det kan konstateres, om det har en helbredende effekt. Andre udgiftsposter, der kan komme ind under dette punkt er udgifter til transport til og fra behandlinger, udgifter til genoptræning i privat regi, psykologbehandlinger, samt familiens transportomkostninger ved sygebesøg på hospital (dækkes som udgangspunkt kun for ægtefæller/børn). 6

7 Tabt arbejdsfortjeneste I det omfang skadelidte har lidt et tab af indtægt, som følge af uheldet, har skadelidte krav på at få dækket sin indtægtsnedgang, og erstatningen udgør forskellen mellem de sygedagpenge, der er udbetalt af det offentlige og den løn skadelidte skulle have haft. Erstatningsbeløbet er skattepligtigt, idet erstatningen træder i stedet for den lønindtægt skadelidte ville have haft. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ved fastsættelse af den løn skadelidte har krav på, foretages en beregning af de indtægter skadelidte ville have haft inkl. f.eks. ekstra- og overarbejde, feriepenge, samt andre tillæg der er til lønnen. Skadelidte har krav på tabt arbejdsfortjeneste selv om skadelidte måtte være selvstændig erhvervsdrivende, og selv om skadelidtes løn består af provision af salg eller lignende. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at et tab skal beregnes i forhold til den løn skadelidte ville have haft i sygdomsperioden, hvilket vil sige, at såfremt skadelidte kan dokumentere, at skadelidte var berettiget til en lønstigning i perioden, vil lønnen efter lønstigningen være udgangspunktet for erstatningsberegningen. Indtægtstab fra et eventuelt bijob skal ligeledes dækkes. Tabt arbejdsfortjeneste ydes indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller såfremt det må antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne. 7

8 Godtgørelse for svie og smerte I henhold til Erstatningsansvarsloven har skadelidte krav på godtgørelse for svie og smerte, og denne godtgørelse er ikke afhængig af, om der er lidt et tab. Godtgørelsen er fastsat til et fast beløb pr. dag skadelidte er sygemeldt, og udgør for skader, der er indtrådt i 2010 kr. 170,00. Godtgørelse for svie og smerte ydes så længe skadelidte er syg, hvorved sædvanligvis forstås, at skadelidte er sygemeldt og undergivet en vis lægelig eller anden behandling, eksempelvis genoptræning. Godtgørelsen er skattefri. Varigt mén Når skadelidtes helbredstilstand ikke længere forandres, skal det vurderes, om ulykken har medført et varigt mén. Skadelidte opnår kun erstatning for varigt mén, såfremt ménprocenten er 5 % eller derover. Méngraden fastsættes ud fra en vejledende méntabel, der er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen, og hvor de enkelte skaders varige mén er fastsat. F.eks. er tab af et øje fastsat til 20 %, og varigt mén som følge af whiplash er fastsat til mellem 5 % og 20 %. Erstatningen for varigt mén udgør for skader indtrådt i 2010 kr ,00 pr. ménprocent, det vil sige, at et varigt mén på 20 % udløser en erstatning på kr ,00. Erstatningen er dog aldersbetinget, hvilket betyder i modsætning til tidligere, at der sker en reduktion af det varige mén, afhængig af, hvor gammel skadelidte var ved skadens indtræden. Nedsættelsen sker fra det fyldte 40 år. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Der skal ikke betales skat af erstatningen. Arbejdsskadestyrelsen er en offentlig uafhængig myndighed, der dels kommer med uvildige udtalelser i alle sager, hvor en arbejdsskade har medført et varigt mén/erhvervsevnetab, dels er den instans, hvor skadelidte eller forsikringsselskabet i en privat erstatningssag, kan indhente en vejledende udtalelse hos, såfremt der er uenighed omkring fastsættelse af méngrad, erhvervsevnetab. Arbejdsskadestyrelsens udtalelse er i private erstatningssager alene vejledende, og afskærer ikke parterne fra efterfølgende at få erstatningssagen behandlet ved domstolene. 8

9 Tab af erhvervsevne Såfremt skadelidte på tidspunktet, hvor skaden ikke forbedres yderligere, ikke kan genoptage sit arbejde, eller ikke kan genoptage sit arbejde i samme omfang som tidligere, skal der tages stilling til, om skadelidte har lidt et erhvervsevnetab. Dette sker typisk 1-1½ år efter at skaden er indtrådt. Erstatning for erhvervsevnetab ydes kun, såfremt erhvervsevnetabet er minimum 15 %, og erhvervsevnetabet fastsættes som udgangspunkt ud fra, hvilken indtægt skadelidte havde henholdsvis før og efter uheldet, og således, at der ved en lønnedgang på 15 % eller derover, udløses erstatning for tab af erhvervsevne. I enkelte tilfælde vil der endvidere kunne opnås erstatning for tab af erhvervsevne, selv om lønnedgangen ikke er 15 %, typisk i de tilfælde, hvor der er påført et betydeligt varigt mén, og skadelidte er tvunget til et brancheskift. I sager, der afgøres efter Erstatningsansvarsloven beregnes erstatningen forskelligt alt efter om der skal tages stilling til et erhvervsevnetab for en person, der udnytter sin erhvervsevne eller ej. Sidstnævnte er f.eks. situationer, hvor børn eller personer under uddannelse kommer til skade. For folk, der på skadetidspunktet udnytter deres erhvervsevne fuldt ud, vil erstatningen som udgangspunkt udgøre den årsløn, som skadelidte havde i året forud for skadens indtræden gange 10 og gange med den procentsats, der er fastsat fro erhvervsevnetabet. Denne erstatning er endvidere ligeledes aldersreguleret, og erstatningen nedsættes således for skadelidte, der på skadestidspunktet er fyldt 30 år. Efter det fyldte 69. år nedsættes erstatningen ikke yderligere. Hvis f.eks. erhvervsevnetabet er fastsat til 15 %, og skadelidte er 29 år på skadestidspunktet, og inden uheldet havde en årsindtægt på kr ,00, vil erstatningen således udgøre 10 gange ,00 gange 15 % eller kr ,00. For børn der ikke er fyldt 15 år på skadestidspunktet, vil erhvervsevnetabet blive fastsat til den procentsats der er fastsat som varigt mén som følge af uheldet gange 10 gange med kr ,00 (2010), og erstatningens vil således f.eks. en méngrad på 15 % udgøre kr ,00. Det skal fremhæves, at erstatning for tab af erhvervsevne beregnes anderledes i arbejdsskadesager. Erstatning for tab af erhvervsevne er skattefri. 9

10 Tingskader Ved f.eks. et færdselsuheld er der også en problemstilling omkring erstatning for den ødelagte automobil, cykel, tøj, mobiltelefon m.v., der skal behandles. Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt ens bil påføres en alvorlig skade, skal der endvidere tages stilling til, om der skal ydes en værditabserstatning, det vil sige en erstatning, der dækker den værdiforringelse der er på bilen som følge af, at den har været påført en større skade. Kravet herom vil typisk ikke blive dækket via egen kaskoforsikring, men skal dækkes via modpartens forsikring, og vil derfor alene blive ydet, såfremt det er modparten der har skylden for uheldet. Der skal også tages stilling til, om skadelidte har krav på en erstatningsbil i reparationstiden, og erstatning for eventuelt ekstraudstyr i bilen, der ikke er dækket af egen kaskoforsikring. 10

11 En erstatningssag typiske forløb Umiddelbart efter uheldet skal skaden anmeldes til forsikringsselskabet. Ud over at skulle anmelde skaden på bilen til ens eget kaskoforsikringsselskab, er der visse udgiftsposter, der skal kræves hos modpartens forsikringsselskab, herunder alle poster omkring personskadeerstatning. Endvidere skal sagen anmeldes til skadelidtes eget ulykkesforsikringsselskab, og det skal undersøges, om skadelidte eventuelt er dækket af en ulykkesforsikring via den fagforening skadelidte måtte være medlem af, hvilket ofte er tilfældet. I den nogen gange lange periode, der går med at blive rask, eller så rask som man kan blive efter uheldet med genoptræning m.v., kan forsikringsselskabet ikke tage stilling til, om der skal betales erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab, men man vil som skadelidt have krav på, at der løbende udbetales dækning for helbredsudgifter, løntab og á conto udbetalinger for svie og smerte. Forsikringsselskabet vil endvidere anmode om, at forskellige attester udfyldes af egen læge eller den behandlende læge, således at forsikringsselskabet løbende kan følge med i, hvorledes skaden udvikler sig. Såfremt der er tale om en alvorlig personskade, der må forventes at medføre et varigt mén, vil forsikringsselskabet endvidere kræve, at skadelidte undersøges af en speciallæge, og dette vil ske på et tidspunkt, hvor man ikke forventer, at skaden bliver bedre. Dette vil typisk først finde sted ca. 12 måneder efter uheldet, og det er desværre ikke ualmindeligt, at der dels er en ventetid på at få tid hos en speciallæge, dels at det tager 1-2 måneder inden at selve erklæringen udarbejdes. På baggrund af udtalelsen fra speciallægen vil forsikringsselskabet ofte fremkomme med et forslag til en ménerstatning, og såfremt der på dette tidspunkt er sket en afklaring af skadelidtes fremtidige erhvervsforhold, vil der tillige fremkomme et forslag til erstatning for eventuelt tab af erhvervsevne. Det er i den forbindelse vigtigt, at skadelidte i den mellemliggende tid frem til dette tidspunkt medvirker aktivt til at få afklaret sin fremtidige erhvervsevne. Det er svært som skadelidt at vurdere, om det er den korrekte erstatning der tilbydes, men en advokat med erfaring i personskadeerstatningssager vil kunne rådgive herom. Såfremt skadelidte er uenig i den erstatning der tilbydes, har skadelidte mulighed for at begære sagen forelagt for Arbejdsskadestyrelsen for at få en uvildig vurdering af sagen. Skadelidte skal være opmærksom på, at forsikringsselskabet ligeledes har ret til at få en given sag forelagt for Arbejdsskadestyrelsen, og forsikringsselskabet vil ofte gøre det i sager, hvor der er tale om meget alvorlige skader eller skader, der kan udløse erstatning for tab af erhvervsevne. Det er ofte hensigtsmæssigt at få en uvildig udtalelse i en sag, men desværre er sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen betydelig, og vil typisk udgøre mellem 9-18 måneder, ligesom Arbejdsskadestyrelsen i de tilfælde, hvor de ikke finder, at sagen er tilstrækkelig belyst vil indhente yderligere speciallægeerklæringer. Arbejdsskadestyrelsen kan endvidere alene tage stilling til erhvervsevnetabet, såfremt det på afgørelsestidspunktet er afklaret, det vil sige, at skadelidte enten er startet med at arbejde igen på fuld tid, deltid, eller har været gennem en arbejdsprøvning, og eventuelt blevet visiteret til et flexjob. 11

12 Når Arbejdsskadestyrelsens vurdering foreligger, vil forsikringsselskabet som oftest følge denne udtalelse, men både forsikringsselskabet og skadelidte har mulighed for at indbringe sagen for domstolene efterfølgende. Det vil oftest være fastsættelse af erhvervsevnetabet der vil være uenighed om. En sag om en alvorlig personskade, der forelægges for Arbejdsskadestyrelsen, vil typisk vare omkring 2-2½ år, og det endog i en situation, hvor sagen ikke efterfølgende indbringes for domstolene. Det er selvfølgelig meget frustrerende for en skadelidt, at der går så lang tid med at fastsætte den endelige erstatning, men som trøst skal det fremhæves, at dette er helt normalt, og ikke har noget at gøre med at den konkrete sag er blevet syltet det ene eller andet sted. Ofte er årsagen til den lange sagsbehandlingstids i Arbejdsskadestyrelsen tillige, at skadelidtes erhvervsforhold ikke er endelig afklaret, og hvilket er et krav for at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe en afgørelse. Genoptagelse En sag om personskade kan genoptages, såfremt sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem der blev lagt til grund ved sagens afslutning. Det betyder i forhold til den tidligere lovgivning, at det ikke er nødvendigt, at méngraden er ændret for at få en sag genoptaget, idet man eksempelvis også kan få en sag genoptaget, såfremt man har lagt til grund, at skadelidte kunne passe et givent arbejde, men det efterfølgende viste sig, at dette ikke var tilfældet. Hvis man således tidligere har fået en sag afgjort, men man efterfølgende konstaterer, at ens helbred har udviklet sig væsentligt til det dårligere, eller at indkomsten er faldet betydeligt, og det kan henføres til uheldet, vil man således have mulighed for at få sagen genoptaget. Det skal dog fremhæves, at der ligeledes gælder forældelsesregel for erstatningssager ligesom man i nogle tilfælde bliver mødt med en indsigelse fra forsikringsselskaberne om, at der er indtrådt passivitet i sagen, idet man ikke har reageret umiddelbart i forbindelse med, at den væsentlige ændring er konstateret. 12

13 Hvorfor skal Du bruge en advokat? Som ovennævnte redegørelse omkring en erstatningssag viser, er der mange komplicerede spørgsmål, der skal tages stilling til og vurderes, og de fleste er derfor ikke i tvivl om, at det er en god idé at lade sin advokat behandle erstatningssagen. Hvad mange derimod ikke er klar over er, at advokatudgifter i de fleste erstatningssager, der vedrører trafikuheld, i et vist omfang betales af modpartens forsikringsselskab, og at der i de erstatningssager efter erstatningsansvarsloven der ender ved domstolene, oftest vil kunne opnås dækning til advokat via skadelidtes indboforsikring eller bilforsikring, dog på nær selvrisiko på 10 %. Herudover får skadelidte en tryghed ved at skadelidte, ud over at skulle kæmpe med de skader skadelidte har, smerter, problemer med arbejdet m.v., har en fagmand til at sikre, at skadelidte opnår den rigtige erstatning, fastsat ud fra de til enhver tid gældende regler og retspraksis. 13

14 Egne notater 14

15 Nordhavnsvej 1 Strandpromenaden Grønnehavevej Allégade Havnegade Trækbanen Kulturhavn Kronborg I. L.Tvedesvej Kronborgvej Kongevejen Stengade Jernbanevej Kronborg Nordhavnsvej 1, 2. sal Postbox 199 DK-3000 Helsingør Telefon: Telefax: da@drachmann-advokater.dk Åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

16 Vidste du at man i et trafikuheld, hvor man selv er skyld i uheldet, oftest også har krav på personskadeerstatning, at advokatudgifter i forbindelse med en personskadeerstatningssag, som følge af et trafikuheld, i et vidt omfang bliver betalt af modpartens forsikringsselskab og at det er af stor betydning for at få fastsat den rigtige erhvervsevnetabserstatning, at skadelidte får afklaret sin arbejdsevne. Spørg din advokat DRACHMANN ADVOKATER Nordhavnsvej 1, 2., 3000 Helsingør Tlf , Telefax , da@drachmann-advokater.dk