IMMATERIELLE RETTIGHEDER

Transkript

1 IMMATERIELLE RETTIGHEDER Patenter, Brugsmodeller, Varemærker, Designbeskyttelse og Ophavsret DRACHMANN ADVOKATER

2 Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Marts

3 DRACHMANN ADVOKATER Firmaet kan føres tilbage til ca. 1906, da sagfører V. Hansen grundlagde advokatfirmaet. I 1929 overtog landsretssagfører Engelstoft firmaet og drev dette indtil 1967, fra hvilket tidspunkt landsretssagfører C. Heiberg Sørensen overtog. I 1985 tiltrådte advokat Anders Drachmann firmaet, og blev medejer i Da han i 1995 overtog firmaet, fik det sit nuværende navn. Den 1. januar 1998 blev Morten Hansen-Nord og Jakob Vinding optaget som partnere. Efterfølgende er Søren Hansen d. 1. januar 2007 og Mette Rude Clemmesen d. 1. januar 2008 optaget som partnere. Advokatfirmaet er således det ældste nuværende advokatfirma i Helsingør Advokatfirmaet har siden sin start til dato drevet en efter tiderne moderne og omfattende advokatvirksomhed, der dækker alle branchens hovedområder med tilknyttede specialer. Firmaet yder således rådgivning til private, til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt til offentlige myndigheder. Gennem tiderne har advokatfirmaet haft forskellige beliggenheder i Helsingør, og som følge af firmaets ekspansive udvikling op gennem 90 erne, var det naturligt for firmaet at flytte til nye lokaler i FIRMAFILOSOFI HOS DRACHMANN ADVOKATER Advokatfirmaets filosofi er at tilbyde en rådgivning på et højt fagligt niveau i overensstemmelse med klienternes behov og i øvrigt prøve at tænke moderne, dynamisk og utraditionelt for at opnå de bedste resultater for vore klienter. Vi lægger vægt på at optræde loyalt, tillidsfuldt og fortroligt i forhold til vore klienter, ligesom vi prioriterer klientens specielle behov højt i forbindelse med den enkelte sag. Advokatfirmaet optræder således som vi med klienten, og vi fastholder vores engagement til sagen er helt afsluttet. Advokatfirmaets sagsbehandling er tilrettelagt således, at der er lagt afgørende vægt på, at klientens sag bliver behandlet effektivt, kompetent og hurtigt. Ved at tilsikre en konstant uddannelse af alle medarbejdere, mener vi, at vi er i stand til at yde både en generel rådgivning men at vi også herved formår at besidde en sådan specialviden, som kan hjælpe vores klient til det bedst mulige resultat i en konkret sag. ARBEJDSOMRÅDER Firmaet anvender den seneste informations- og kommunikationsteknologi, således at hver medarbejder har adgang til såvel internet som intranet samt til alle relevante databaser, herunder direkte opkobling til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (elektronisk registrering af nye selskaber), tingbogen, RKI-databaser m.v. Advokatfirmaet er sig bevidst, at Helsingør i forhold til København udgør en del af provinsen, og derfor er advokatfirmaets arbejdsområder baserede på at kunne betjene privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Netop med henblik herpå har advokatfirmaet sikret sig en viden, der er optimal til betjening af disse klienter, og vi har derfor fastholdt traditionelle arbejdsopgaver som retssager, rådgivning indenfor selskabsret og erhvervsret, virksomhedsrådgivning, skatterådgivning, rådgivning indenfor handel med fast ejendom, herunder erhvervsejendomme, generationsskifte, testamenter, ægtepagter, ligesom vi rådgiver indenfor kommunalret og forvaltningsret. Endelig behandler vi konkursboer, ligesom advokatfirmaet har en RKI-autoriseret inkassoafdeling og autorisation som bobestyrer til behandling af dødsboer for det offentlige. 3

4 Indhold Indledning Patenter Værd at vide om patenter Brugsmodeller Værd at vide om brugsmodeller Varemærker Værd at vide om varemærker Designbeskyttelse Værd at vide om design Ophavsret Værd at vide om ophavsret Markedsføringslovens AFSLUTNING

5 Indledning Betegnelsen immaterielle rettigheder er en samlebetegnelse, der dækker over så forskellige rettigheder som patenter, brugsmodeller, design, halvlederkomponenters (chips) topografi, ophavsrettigheder og varemærker. I denne brochure beskrives mulighederne for retsbeskyttelse af patenter, brugsmodeller, design og varemærker, idet disse er de mest almindeligt forekommende og praktisk anvendelige for virksomheder. Det specielle ved disse rettigheder i forhold til ophavsretten er, at stiftelsen heraf ofte er undergivet strenge formelle regler om ansøgning til diverse myndigheder, hvorimod ophavsretten stiftes automatisk og uden nogen registreringsprocedure. Til sidst i brochuren omtales kort ophavsrettigheder, som er en hel speciel kategori indenfor de immaterielle rettigheder, samt fremtoningsbeskyttelsen af produkter i.h.t Markedsføringslovens 1. 5

6 Patenter Man kan få patent på en opfindelse (teknisk nyskabelse), såfremt opfindelsen kan udnyttes industrielt. Et patent giver indehaveren af patentet eneret til at udnytte en industriel opfindelse kommercielt. Det er et krav, at opfindelsen er ny og adskiller sig væsentligt fra allerede kendt teknik. Patentet giver sin indehaver eneret til at udnytte opfindelsen i op til 20 år. I den periode kan man forbyde andre at udnytte den samme opfindelse kommercielt i det område, hvor patentet er gældende. Nogle mennesker tror, at man kan få et verdenspatent, hvilket ikke er muligt. Dog eksisterer der en række internationale aftaler, som muliggør, at man kan opnå beskyttelse i en lang række lande alene ved én ansøgning. F.eks har man i EU aftalt, at man kan opnå patentbeskyttelse i hele unionen ved etablering af et patent i ét medlemsland, hvorefter man i en periode på op til 12 måneder efter patentansøgningens indlevering kan angive i hvilke andre lande, man ønsker patentet registeret og beskyttet. For mange industrielle virksomheder er patenter i dag et af de vigtigste midler til at sikre virksomhedens viden og forskning/udvikling. Herudover er virksomhedens patenter tillige en sikring af virksomhedens forretningsmæssige udvikling, idet patenter f.eks. er en god handelsvare ved alliancer og samarbejdsaftaler. Et patent kan også give mulighed for indtægter ved licenssalg (royalty). I Danmark kommer der ca nye patenter til hvert år. Med danske og udenlandske indehavere. Værd at vide om patenter Man kan kun patentere opfindelser, og en opfindelse kan omfatte et produkt, et apparat, en fremgangsmåde og/eller en anvendelse. F.eks. kan opfindelsen omfatte en fremgangsmåde til fremstilling af et produkt og en anvendelse af et produkt til et bestemt formål. En særlig undtagelse gælder EDB-programmer, der ikke kan patenteres. EDB programmer er derimod omfattet af reglerne om ophavsret. Patentbeskyttelse opnås kun ved patentudstedelse og er tidsbegrænset i Danmark maksimalt 20 år. Udstedelse af patentet opnås ved ansøgning herom - i Danmark til Patent- og Varemærkestyrelsen. En opfindelse må, for at kunne blive patentbeskyttet, indeholde nye tekniske træk i forhold til den allerede kendte teknik, og disse nye træk må adskille sig væsentligt fra de kendte. Dette nyhedskrav skal være tilstede på ansøgningsdagen, og kravet gælder globalt, hvilket betyder, at enhver omtale af nyheden nogetsteds i verden, før ansøgningen indgives forhindrer, at patentet kan udstedes. 6

7 Det må derfor som hovedregel altid anbefales at foretage en orienterende nyhedsundersøgelse, inden en patentansøgning indleveres, idet en patentansøgning er såvel ressourcesom omkostningskrævende for ansøgeren. En omtale af patentet til sin advokat, patentbureau eller lignende vil ikke medføre, at opfindelsen kan anses som offentliggjort, idet opfindelsen skal være kommet til den bredere offentligheds kendskab. Imidlertid har man ingen beskyttelse i denne indledende fase, hvor ansøgningen endnu ikke er indgivet. Det kan derfor anbefales at man pålægger sine samarbejdspartnere en hemmeligholdelsesklausul for at sikre, at opfindelsen ikke ender i de forkerte hænder. Din advokat vil kunne hjælpe dig med at udforme klausulen. Et patent betyder, at ingen andre end patentindehaveren må udnytte opfindelsen kommercielt. F.eks. må ingen andre fremstille, udbyde, sælge, importere eller udleje et patenteret produkt eller i øvrigt bringe det i omsætning i de lande, hvor patentet er gældende. Uden patentbeskyttelse kan andre principielt efterligne og udnytte produktet kommercielt. Dette gælder tilsvarende, skulle patentet udløbe eller bortfalde. Patentbeskyttelsen kræver normalt ikke mærkning af det beskyttede produkt, men det anbefales at anføre for eksempel Patenteret på genstanden. Er patentet endnu ikke udstedt, kan man f.eks. anføre Patent pending. I enkelte lande er mærkning en forudsætning for, at beskyttelsen er effektiv. Brugsmodeller Brugsmodelbeskyttelsen kaldes det lille patent, og ligner patentbeskyttelsen. Brugsmodelbeskyttelsen er dog mindre omfattende, gælder i kortere tid, og er hurtigere og billigere at erhverve. Derfor bruges den ofte af mindre virksomheder og til at beskytte mindre opfindelser. Brugsmodelbeskyttelsen kan opnås for industrielle frembringelser, hvis frembringelsen er ny og løser et teknisk problem. Kravene er mindre for, at en opfindelse kan opnå brugsmodelsbeskyttelse i forhold til kravene for at opnå patentbeskyttelse. Brugsmodelbeskyttelsen gælder maksimalt i 10 år (i modsætning til 20 år for patentbeskyttelsen). Brugsmodelbeskyttelsen giver, ligesom patenter, i den periode sin indehaver eneret til at udnytte produktet kommercielt. 7

8 Værd at vide om brugsmodeller En brugsmodel er en frembringelse (f.eks. et produkt, et apparat eller et præparat), som rummer nye træk, indebærer løsning af et teknisk problem, og som tydeligt adskiller sig fra den kendte teknik. Der er på samme måde, som ved patenter et nyhedskrav, som skal være tilstede på ansøgningsdagen. Dette krav gælder tillige globalt, hvilket betyder, at enhver omtale af nyheden nogetsteds i verden før ansøgningen indgives forhindrer, at brugsmodelregistreringen kan foretages. Brugsmodellen omfatter de samme frembringelser som patentet, men det er dog ikke muligt at beskytte fremgangsmåder i bl.a. Danmark, Finland og Tyskland. Det er muligt at opnå brugsmodelbeskyttelse i en række lande ved én ansøgning, men ikke alle lande har indført brugsmodelbeskyttelse og de enkelte landens regler er meget forskeliigartede. Det er således ikke muligt at opnå brugsmodelbeskyttelse i f.eks. Sverige, Norge eller USA. En brugsmodelregistrering opnås ved at indlevere en brugsmodelansøgning til patentmyndigheden, i Danmark til Patent- og Varemærkestyrelsen. I modsætning til registreringsproceduren ved patentansøgninger, foretages der ikke en egentlig nyhedsundersøgelse af Patentog Varemærkestyrelsen. Når en brugsmodelregistrering har fundet sted, kan enhver over for Patent- og Varemærkestyrelsen fremsætte begrundet anmodning om hel eller delvis udslettelse af registreringen. Det må derfor f.eks. anbefales at foretage en orienterende nyhedsundersøgelse, inden en brugsmodelansøgning indleveres, allerede fordi denne ikke foretages af Patent- og Varemærkestyrelsen. Man vil således kunne risikere, at der fremsættes protester imod brugsmodelregisteringen flere år efter registrering, grundet f.eks. en konkurrent har fundet ud af, at nyhedskravet ikke var opfyldt på ansøgningstidspunktet. En patentansøgning kan inden for 10 år (i Danmark) fra patentansøgningens indleveringsdag omdannes (konverteres) til en brugsmodelansøgning. Omvendt er det dog ikke muligt at omdanne en brugsmodelansøgning til en patentansøgning. 8

9 Varemærker Varemærker bruges oftest til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders varer og tjenesteydelser. Dette er et vigtigt - undertiden afgørende - element i markedsføringen. Et varemærke kan bestå af forskellige tegn, ord eller ordforbindelser, figurer eller afbildninger, varens form, udstyr eller emballage eller kombinationer af disse elementer. Lydmærker kan i visse tilfælde også udgøre et varemærke eller en del heraf. En varemærkeret i Danmark kan stiftes både ved formel registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen, samt ved den blotte ibrugtagning af varemærket. Den formelle registrering gælder i 10 år og kan fornyes for 10 år ad gangen. Med en formel registrering kan virksomheden øjeblikkeligt dokumentere eneretten til varemærket over for konkurrenter og domstole. En registrering af varemærket giver også sikkerhed for, at virksomheden ikke krænker andres rettigheder, idet Patent- og Varemærkestyrelsen undersøger, om der foreligger andre lignende/forvekslelige varemærker. Samtidig kan en registrering forhindre, at andre opnår registrering af identiske eller forvekselige varemærker. I udlandet er registrering ofte en forudsætning for overhovedet at opnå en eneret til et varemærke. Værd at vide om varemærker Et varemærke kan bestå af et ord, et slogan, en figur eller en kombination deraf. For at en varemærkerettighed kan registreres eller opstå, kræves et vist særpræg. F.eks. kan man ikke opnå registrering af Vaskepulver eller andre almindelige udtryk. Et firmanavn eller et internet domænenavn kan også være et varemærke. Den varemærkeretlige beskyttelse indebærer at ingen andre må benytte varemærket eller forvekslelige varemærker. Det er en betingelse for opretholdelsen af registrering af et varemærke, at varemærket tages i brug senest 5 år efter registreringen. Hvis varemærket er stiftet ved ibrugtagning (det vil sige uden formel registrering ved Patent- og Varemærkestyrelsen) da ophører varemærkebeskyttelsen samtidig med brugen af varemærket ophører. Et varemærke kan beskyttes internationalt i et vist omfang. F.eks. har EU gennemført en ordning, hvorefter et varemærke ved registrering i Danmark, samtidig, eller inden 6 måneder fra ansøgning, kan opnå beskyttelse i alle EU-lande. 9

10 Designbeskyttelse Virksomheder finder ofte behov for at beskytte deres produkters udseende eller formgivning. En sådan beskyttelse kaldes designbeskyttelse. Designbeskyttelse har stigende betydning som konkurrenceparameter, ikke mindst for virksomheder, der vil markedsføre deres produkter på internationale markeder. Man kan beskytte sine produkters udseende/formgivning ved en designregistrering i.h.t. designloven eller EU reglerne. En designbeskyttelse kan gælde i op til 25 år. Udover at opnå en beskyttelse mod andres plagiering af et produkts design, kan man med en designregistrering med det samme bevise sine rettigheder over for såvel konkurrenter som domstole. Værd at vide om design Ved en designregistrering beskyttes kun den ydre form af et produkt (eller en del af et produkt), således som det fremgår af den gengivelse eller model af designet, som indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen sammen med ansøgningen. Reservedele og tilbehør til andre produkter kan designbeskyttes selvstændigt. Designbeskyttelse kan opnås både ved registrering og ved offentligørelse af designet indenfor EU. Registrering opnås i Danmark ved ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, og kan foretages for 5 år ad gangen og er tidsbegrænset til maksimalt 25 år samlet. En ansøgning om dansk designregistrering kan samtidigt med, eller i op til 6 måneder fra ansøgningen, udvides til at gælde for hele EU. Designet skal være nyt og have en individuel karakter. Nyheden skal være til stede på ansøgningsdagen. Som ved patenter og brugsmodeller gælder, at enhver afbildning af designet nogetsteds i verden, før ansøgningen indgives, vil kunne forhindre en registrering af designet. Ved offentliggørelse af et design, indenfor EU indtræder der automatisk en uregistreret EFdesignbeskyttelse. Denne beskyttelse som gælder i hele EU varer i 3 år og kan ikke forlænges, medmindre ansøgeren indgiver en ansøgning om beskyttelse som registeret EF- Design inden 12 måneder efter offentliggørelsen. Beskyttelsen giver således mulighed for, indenfor de 12 måneder, at afprøve om et design slår igennem i markedet, forinden der træffes afgørelse om en eventuel registrering, hvorved beskyttelsen forlænges i op til 25 år. Bestemmelsen er særligt relevant for sæsonprægede produkter (f.eks. modetøj) eller produkter som udvikler sig teknologisk hurtigt (f.eks. visse elektronikprodukter). Udover muligheden for beskyttelse efter EU reglerne, kan designbeskyttelse også opnås internationalt efter det såkaldte Haag-arrangement, hvorved det er muligt ved blot en enkelt ansøgning, at opnå beskyttelse i en række lande tilknyttet ordningen. Designbeskyttelse kræver normalt ikke mærkning af den beskyttede genstand, men det må anbefales at anføre Designbeskyttet på genstanden. I enkelte lande er det en forudsætning for, at beskyttelsen er effektiv. 10

11 Ophavsret Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsretten til værket. Dette gælder, uanset om værket fremtræder som en skønlitterær eller faglitterær skriftlig eller mundtlig fremstilling, som et musik- eller sceneværk, film- eller fotografisk værk, eller som værker af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst. EDB-programmer er også omfattet af ophavsretten. Udover disse egentlige værker vil f.eks. en skuespillers fremførelse af Hamlet, en instruktørs filmatisering af Borte med Blæsten eller en koreografs opsætning af Svanesøen kunne være beskyttede værker selvstændigt i forhold til hovedværket. Ophavsretten giver ophavsmanden eneret til at fremstille eksemplarer af værket og gøre værket offentligt tilgængeligt i såvel oprindelig som ændret skikkelse. Dog har enhver altid ret til, til eget personlig brug at fremstille et eksemplar af værket, medmindre der er tale om at fremstillingen sker på baggrund af et lånt eller lejet eksemplar af værket. Samtidigt har ophavsmanden eneretten til at fremføre og fremvise værket for offentligheden. Afspilning af f.eks. et musikværk på et offentligt tilgængeligt sted kræver således rettighedshaveren samtykke. Et allerede overdraget eksemplar af et kunstværk, eksempelvis et maleri, må dog gerne fysisk fremvises for andre. Herudover har ophavsmanden krav på til enhver tid at blive navngivet, såvel på eksemplarer af værket, som når værket gøres offentligt tilgængeligt. Værd at vide om ophavsret En ophavsretlig beskyttelse kræver ikke en formel registrering. Den ophavsretlige beskyttelse indtræder automatisk samtidigt med, at værket skabes. Den danske ophavsretslov gælder for handlinger foretaget på det danske territorium. Krænkelser foretaget i andre lande vil således blive bedømt efter den lokale lovgivning, idet man dog ved en konvention har besluttet, at man såvidt muligt yder udenlandske værker samme beskyttelse som indenlandske værker. I Danmark udløber ophavsretten 70 år efter, at ophavsmanden er afgået ved døden. Når et eksemplar af et ophavsretligt beskyttet værk en gang er blevet solgt eller overdraget med ophavsmandens samtykke, da må køberen/erhververen heraf frit videresælge eller overdrage eksemplaret til andre. Der er derimod ikke adgang til, uden ophavsmandens samtykke, frit at udleje eller udlåne alle typer af ophavsretligt beskyttede værker til andre. Enhver er endvidere berettiget til at citere fra et ophavretligt beskyttet værk i overensstemmelse med det omfang, som formålet tilsiger. Herudover kan et værk have en sådan tilknytning til en aktuel begivenhed, at det beskyttede værk kan gengives/medtages i film, radio og fjernsyn i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af den aktuelle begivenhed. 11

12 Markedsføringslovens 1 Afslutningsvist skal nævnes, at selv om man ikke måtte have opnået en formel beskyttelse efter f.eks. reglerne om patenter, varemærker eller designbeskyttelse, da har man - efter dansk ret - alligevel et værn imod konkurrenters uberettigede produktefterligninger eller varemærke-snylteri. Efter Markedsføringslovens 1 er alle erhvervsdrivende forpligtede til at overholde god markedsføringsskik. Beskyttelsen indebærer bl.a., at en konkurrende virksomhed ikke må plagiere dine produkter eller i øvrigt få gavn af dit varemærke eller lignende forhold. Konkurrenten må heller ikke omtale dig illoyalt eller nedsættende. Folketinget har således forsøgt at skabe et retsværn imod produktefterligninger, men Markedsføringsloven forsøger samtidig at afbalancere forholdet mellem virksomhedernes optræden på markedet og den frie og uhindrede konkurrence og markedsføring. Dette medfører, at beskyttelsen imod f.eks. produktefterligning efter Markedsføringsloven ikke er særligt effektiv. Netop fordi lovens bestemmelse indebærer en afbalancering mellem disse to hensyn, vil parterne ofte være uenige om, hvorvidt bestemmelsen er overtrådt af den ene part. I den sidste ende kan kun en domstol afgøre, om der foreligger en overtrædelse, hvilket kan være både tids- og omkostningskrævende for sagens parter. Den bedste og mest sikre beskyttelse opnås derfor ved en egentlig registrering af f.eks. et patent eller et design. Spørg din advokat om du kan få en sådan beskyttelse, og hvordan du skal forholde dig. 12

13 AFSLUTNING Hvordan man i praksis skal beskytte dens produkter, markeder og kunder er en overvejelse værd i enhver virksomhed, ligesom en privatperson kan have overvejelser omkring mulige ophavsrettigheder i forbindelse med at få trykt et læserbrev i avisen, eller eventuelle patentovervejelser med henblik på en opfindelse. Hvis man f.eks. har fået en god ide til en opfindelse, et produkts design eller man står og skal til at markedsføre et produkt, da bør man søge at sikre sin stilling overfor samarbejdspartnere, kunder og konkurrenter bedst muligt. En person, som ønsker et manuskript fra skrivebordskuffen udgivet bør tillige gøre sig tanker om, hvordan denne bedst muligt er beskyttet imod kopier og lignende. Disse overvejelser bør tage udgangspunkt i de immaterielle rettigheder, som kan være aktuelle, afhængig af den konkrete situation. 13

14 Egne notater 14

15 Nordhavnsvej 1 Strandpromenaden Grønnehavevej Allégade Havnegade Trækbanen Kulturhavn Kronborg I. L.Tvedesvej Kronborgvej Kongevejen Stengade Jernbanevej Kronborg Nordhavnsvej 1, 2. sal Postbox 199 DK-3000 Helsingør Telefon: Telefax: [email protected] Åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

16 Vidste du at der er et nyhedskrav ved registrering af patenter og brugsmodeller, at der er forskel på reglerne for patentregistrering og registrering af brugsmodeller, et varemærke registreres for 10 år af gangen, at designbeskyttelse beskytter mod plagiering, at etablering af en ophavsret ikke kræver en formel registrering. Spørg din advokat DRACHMANN ADVOKATER Nordhavnsvej 1, 2., 3000 Helsingør Tlf , Telefax ,