Godkendelse Pindstrup Centret Februar 2009
Indhold 1. Resumé... 3 2. Godkendelse... 4 3. Vilkår... 4 3.1. Generelt... 4 3.2. Indretning af omklædningsrum og brusere... 4 3.3. Indretning og drift af bassin... 4 3.4. Indretning og drift af vandbehandlingsanlæg og kemikalierum 5 3.5. Støj... 6 3.5.1. Definition på overholdte støjgrænser... 7 3.6. Affald... 7 3.7. Kontrol... 7 4. Vurdering... 9 4.1. Indretning af omklædningsrum og brusere... 9 4.2. Indretning og drift af bassin... 9 4.3. Indretning og drift af vandbehandlingsanlæg og kemikalierum 9 4.4. Støj... 9 4.5. Kontrol... 10 4.6. Bemærkninger til afgørelsen... 10 5. Klagevejledning... 11 5.1. Søgsmål... 11 Bilagsliste: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Svømmebadsteknisk beskrivelse Sagens akter Lovgrundlag m.m. Side 2/11
1. Resumé Godkendelsen omfatter det eksisterende svømmebad på Pindstrup Centret. Svømmebassin med tilhørende teknik er etableret omkring år 1982, mens kulfilteret er etableret i år 2001. Godkendelsen er en retlig lovliggørelse af et eksisterende svømmebad. Svømmebade skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 om svømmebassiner m.v. og disses vandkvalitet. Oplysningerne, der ligger til grund for godkendelsen, er indsamlet ved et tilsyn Syddjurs Kommune har foretaget den 27. januar 2009. Der er i godkendelsen sat vilkår, der skal sikre de hygiejniske forhold ved svømmebadsanlægget. Ud fra Svømmebadsbekendtgørelsen er der fastsat kvalitets- og kontrolkrav. Side 3/11
2. Godkendelse På grundlag af det foreliggende materiale, meddeler Team Virksomheder i Syddjurs Kommune på vegne af Natur- Teknik og Miljøudvalget godkendelse af svømmebadsanlægget på Pindstrup Centret. Godkendelsen meddeles i henhold til bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 om svømmebassiner m.v. og disses vandkvalitet. Godkendelsen meddeles på nedenstående vilkår: 3. Vilkår 3.1. Generelt 1. Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig ved svømmebadet, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 2. Ved nye etableringer eller ændringer af svømmebadet, skal der indgives anmeldelse til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig. 3. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold: Ejerskifte Udskiftning af driftsansvarlig Indstilling af driften for en længere periode. 4. Svømmebadet skal indrettes og drives som beskrevet i den svømmebadstekniske beskrivelse bortset fra de ændringer, der fremgår af nedenstående vilkår. 3.2. Indretning af omklædningsrum og brusere 5. Der skal være opstillet sæbeautomater ved bruserne. 6. Ud fra retningslinierne angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1988 om kontrol af svømmebade, skal der være udarbejdet et renholdelsesprogram. Omklædningsfaciliteter, herunder toiletter, brusere, bassinomgivelser og bassinvægge skal rengøres i overensstemmelse med renholdelsesprogrammet. Renholdelsesprogrammet skal være udarbejdet senest 1. maj 2009. Et eksemplar af renholdelsesprogrammet skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned herefter. 7. Baderegler for svømmebadsanlæggets benyttelse skal være opslået på let synlige steder. Badereglerne skal kunne læses i en afstand på mindst 3 meter og som minimum indeholde følgende oplysninger: Skiltningen skal godkendes af tilsynsmyndigheden ved første kontrolbesøg. 3.3. Indretning og drift af bassin 8. Der skal foreligge en teknisk brugsanvisning, der som minimum indeholder følgende oplysninger: Side 4/11
Diagram over det tekniske anlæg. Normale måleværdier for trykmålere, flowmetre, temperatur, frit klor, ph m.v., samt grænser for, hvilke måleværdier, der bør medføre en given foranstaltning, f.eks. skylning af filtre. Nøjagtig procedure for filterskylning. Procedure for udledning af større mængder bassinvand. Udledningshastigheden aftales med tilsynsmyndigheden. Almindelige procedurer for eftersyn af åbne/lukkede filtre, udligningstanke m.v. Særlige foranstaltninger ved driftsstop, reparationer o. lign. Beregning af: Den totale vandmængde i systemet. Omsætningstid. Mængde desinfektionsmiddel til etablering eller forhøjelse af bassinvandets koncentration med 1 mg/l. Mængde stof til neutralisation af bassinvandets frie kloroverskud med 1 mg/l. Andre vigtige oplysninger. Den tekniske brugsanvisning skal til enhver tid være tilgængelig ved svømmebadet og skal kunne fremvises ved tilsyn. 9. Badningen skal indstilles øjeblikkeligt, hvis: Cirkulationspumpen stopper. Vandkvaliteten overskrider nedenstående tilladte minimums- og maksimumsværdier for ph, frit- og bundet klor. minimum vejledende maksimum ph 7,0 7,2-7,6 8,0 Frit klor, mg/l Bassiner < 25 meter 1,0 1,0-3,0 5,0 Bundet klor, mg/l 0,5 1,0 Grænseværdier, jf. bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005. Der konstateres et kimindhold på over 10.000 kim/100 ml vand ved 37 grader. 3.4. Indretning og drift af vandbehandlingsanlæg og kemikalierum 10. Doseringspumperne for tilsætning af natriumhypoklorit og saltsyre skal stoppe automatisk, når cirkulationspumpen er ude af drift. 11. Natriumhypoklorit og saltsyre skal opbevares adskilt fra hinanden. Dette gælder både ved kemikaliedosering og under opbevaring af kemikalierne. 12. Under dunke med flydende kemikalier skal der være et tæt opsamlingssted. Opsamlingsstedet skal være uden afløb og skal kunne indeholde rumfanget af den største beholder. 13. Døre til kemikalie- og teknikrum skal altid være aflåste. Side 5/11
14. Der skal udpeges en ansvarlig person for drift og vedligeholdelse af anlægget. Vedkommende skal kunne fremvise dokumentation for at have gennemgået kursus i pasning af badeanlæg. Kurset skal som minimum svare til Dansk Teknologisk Instituts kursus Svømmebadsteknik del 1 eller Halinspektørforeningens kursus Teknisk/praktisk drift af svømmeanlæg del 1 og 2. 3.5. Støj 15. Svømmebadets bidrag til det eksterne støjniveau - målt ved de mest støjbelastede boliger, må ikke overskride grænseværdierne, som er anført i nedenstående tabel. Tidsrum A Midlingstid Hverdage kl. 07.00-18.00 40 db(a) 8 timer Lørdage kl. 07.00-14.00 40 db(a) 7 timer Lørdage kl. 14.00-18.00 35 db(a) 4 timer Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 35 db(a) 8 timer Aften kl. 18.00-22.00 35 db(a) 1 time Nat kl. 22.00-07.00 35 db(a) ½ time *Maksimalværdi 50 db(a) * Støjens maksimalværdi for natperioden må ikke overskride de for natperioden anførte værdier med mere end 15 db - målt med tidsvægtningen fast. 16. Støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt/beregnet i punkter i 1,5 m s højde over terræn. Kontrol af støjvilkår 17. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 15 er overholdt. 18. Hvis støjgrænserne er overholdt, kan der kun kræves 1 årlig støjmåling. Krav til støjmåling Dokumentationen skal være repræsentativ for maksimal normaldrift og skal indeholde de oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for at vurdere rigtigheden af beregningsresultatet. Som alternativ til den nævnte beregning kan dokumentationen ske ved måling af den støj, virksomheden påfører omgivelserne. Beregnings- eller måleresultaterne skal tilsendes tilsynsmyndigheden og være ledsaget af oplysninger om de driftsomstændigheder, hvorunder de er fremkommet. Støjmålinger/-beregninger skal udføres af et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling - ekstern støj. Støjmålinger skal udføres efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om Måling af støj fra virksomheder. Side 6/11
Støjberegninger skal udføres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Støjmålinger eller -beregninger skal vurderes i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder. Såfremt tilsynsmyndigheden herefter får begrundet mistanke om, at støjvilkårene ikke er overholdt, kan kommunen forlange, at virksomheden foretager de nødvendige tiltag, således at vilkårene overholdes, samt at virksomheden efterfølgende fremsender dokumentation herfor. Virksomheden afholder selv omkostningerne i forbindelse med dokumentation af, at vilkår 15 er overholdt. 3.5.1. Definition på overholdte støjgrænser 19. Grænseværdierne anses for overholdt, såfremt målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig grænseværdien. 20. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). 3.6. Affald 21. Affald, der ikke genanvendes, skal bortskaffes efter aftale med kommunalbestyrelsen. Der henvises til affaldsregulativer, gældende for kommunerne tilsluttet Reno Djurs I/S. 22. Farligt affald skal bortskaffes gennem den til enhver tid gældende ordning vedrørende afhentning af farligt affald medmindre dispensation søges og opnås hos kommunen. 23. Spild af kemikalier skal straks opsamles og bortskaffes som farligt affald. 3.7. Kontrol 24. Driftspersonalet skal hver morgen foretage manuelle målinger af ph, frit og bundet klor til kontrol af det automatiske udstyr. 25. Bassinvandets ph-værdi samt indholdet af frit og bundet klor skal registreres mindst 3 gange dagligt. 26. Som dokumentation for at vilkår 9 er overholdt, skal svømmebadet lade et akkrediteret laboratorium foretage analyse af bassinvandet for indholdet af: Trihalometaner (THM) 2 gange årligt. Kimtal ved 37 C, temperatur, ph, frit og bundet klor én gang hver måned. Termotolerante coliforme bakterier samt Pseudomonas-bakterier, hvis den forudgående analyse viste kimtal over 500 pr. 100 ml. Analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden så snart de foreligger. Analyseresultaterne må gerne fremsendes på mail. 27. Vandets klarhed samt de i vilkår 24, 25 og 26 nævnte resultater af badevandsanalyser skal registreres i en driftsjournal. Side 7/11
Driftsjournalen skal desuden indeholde oplysninger om øvrige relevante oplysninger vedrørende drift og tilsyn med svømmeanlægget, som minimum tidspunkt for returskylning af filter, bundsugning, rengøring af bassinvægge samt driftsforstyrrelser. Driftsjournalen skal opbevares i mindst 2 år og skal fremvises på forlangende til godkendelses- og tilsynsmyndigheden. Side 8/11
4. Vurdering 4.1. Indretning af omklædningsrum og brusere Der er ikke opstillet sæbeautomater ved bruserne, idet der er vaskesvampe med sæbe. Syddjurs Kommune betragter derfor vilkår om opstilling af sæbeautomater ved bruserne som opfyldt. Der er baderegler i begge omklædningsrum. De vigtigste baderegler kan læses i en afstand på 3 meter. 4.2. Indretning og drift af bassin I svømmebadsbekendtgørelsen er grænserne for indholdet af frit klor i badevandet forskellige for indendørs bassiner på mindst 25 meter og for øvrige bassiner. Da bassinet på Pindstrup Centret er under 25 meter langt, hører det ind under kategorien øvrige bassiner i svømmebadsbekendtgørelsen og kravværdierne til badevandets kvalitet er fastsat herudfra. 4.3. Indretning og drift af vandbehandlingsanlæg og kemikalierum 4.4. Støj Ved opbevaring og dosering af natriumhypoklorit og saltsyre er der ikke risiko for sammenblanding, idet kemikalierne opbevares i adskilte rum med opsamlingsbrønd. Driftspersonalet er uddannet i svømmebadsteknik ved Teknologisk Instituts kursus svømmebadsteknik - del 1. Der er stillet krav til svømmebadets bidrag til det eksterne støjniveau. Svømmebassiner er omfattet af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder, som indeholder vejledende grænseværdier for støjbelastning og maksimalværdier for støjniveauer målt udendørs for forskellige områdetyper. Området for Pindstrup Centret er ikke omfattet af lokalplan. I Kommuneplane for Midtdjurs Kommune er området udlagt til offentlige formål (D 402). Kommuneplanen foreskriver, at områdets primære anvendelse fastlægges til udbygget område for en større bebyggelse. På området kan anlægges sportsfaciliteter, kirkegård, grønt friareal, kursuscenter o. lign.. Ud fra støjvejledningen er støjgrænserne for området vurderet til sommerhusområde og offentlig tilgængelige rekreative områder samt særlige naturområder. Team Virksomheder har vurderet, at svømmebadet ikke vil give anledning til støjgener i omgivelserne. Der er derfor ikke stillet vilkår om, at virksomheden skal dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Hvis det viser sig nødvendigt, vil Team Virksomheder kræve, at virksomheden dokumenterer, at støjgrænserne overholdes. Side 9/11
4.5. Kontrol Virksomheden analyserer manuelt prøver af bassinvandets ph-værdi samt indholdet af klor både morgen og aften. Samtidig registreres de tilsvarende værdier på det automatiske udstyr. Dette må betragtes som bedre end det, der er stillet vilkår om og Syddjurs Kommune har derfor ingen bemærkninger til, at værdierne på det automatiske udstyr kun registreres 2 gange dagligt i stedet for 3. 4.6. Bemærkninger til afgørelsen Et udkast til denne afgørelse har været i høring hos Pindstrup Centret. Det er telefonisk oplyst den 24. februar 2009 af John Nielsen, at Pindstrup Centret ikke har bemærkninger. Side 10/11
5. Klagevejledning Afgørelser efter svømmebadsbekendtgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Vilkår vedrørende affald og støjgrænser kan påklages til Miljøklagenævnet af: ansøger, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, Sundhedsstyrelsen samt visse lokale og landsdækkende foreninger, der har natur og miljø som hovedformål jf. 98-100 i Miljøbeskyttelsesloven. Skriftlig klage og klagefrist En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Syddjurs Kommune. Klagen skal senest være modtaget i kontorets ekspeditionstid den dag, hvor klagefristen udløber. Vi sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. De vil straks få besked, hvis vi modtager en klage. Tilsvarende vil De straks efter klagefristens udløb få besked, hvis vi ikke har modtaget nogen klager. Betingelser, mens en klage behandles De vil kunne udnytte afgørelsen i den tid, Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at De opfylder de vilkår, der er meddelt i afgørelsen. Dette indebærer dog ingen begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve afgørelsen. 5.1. Søgsmål Et eventuelt søgsmål i forhold til afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 101. Søgsmålsfristen er anført på side 1. Underretning om afgørelsen Følgende er underrettet om afgørelsen: Pindstrup Centret, Johs. F. la Cours Alle 2, 8550 Ryomgård, jn@pindstrupcentret.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland, midt@sst.dk Godkendelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside www.syddjurs.dk Side 11/11
Bilag 1 Svømmebadsteknisk beskrivelse (pr. 27. januar 2009) Side 1/5
Indhold 1. Indledning...3 2. Beliggenhed...3 3. Etablering...3 4. Indretning og drift...3 4.1. Uddannelse af driftspersonale...4 4.2. Cirkulation...4 4.3. Vandbehandlingsanlægget...4 4.4. Omsætningstid og anlægskapacitet...4 4.5. Kemikalie- og teknikrum...5 4.6. Egenkontrol...5 4.7. Rengøring...5 5. Forurening...5 5.1. Spildevand...5 5.2. Affald...5 5.3. Støj...5 6. Risiko...5 Side 2/5
1. Indledning Pindstrup Centret er et kursus- og udviklingscenter, hvor der afholdes alt fra dagsmøder til kursusophold og familiefester. Pindstrup Centret integrerer desuden børn og unge med og uden handicap. Svømmebadet på Pindstrup Centret er ikke tidligere godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 om svømmebassiner m.v. og disses vandkvalitet. Oplysningerne i den svømmebadstekniske beskrivelse er indsamlet ved et tilsyn Syddjurs Kommune har foretaget den 27. januar 2009. 2. Beliggenhed Oplysninger om svømmebadets beliggenhed: Adresse: Pindstrup Centret Johs. F. la Cours Alle 2 8550 Ryomgård Telefon nr.: 86 39 61 11 Ejer Pindstrup Centret Matrikel nr.: 3z Pindstrup By, Marie Magdalene CVR nr.: 81414211 P nr.: 1002621614 3. Etablering Svømmebassinet med tilhørende teknik er opført omkring år 1982. Kulfilteret er etableret i år 2001. 4. Indretning og drift Svømmebassinet er indendørs og har følgende indretning: Bassin Længde Bredde Dybde, lav Dybde, dyb Vol. Vandtemp. [m] [m] [m] [m] [m 3 ] C Svømme 12,5 6 0,85 1,35 82 30 Svømmebassin samt omgivelser er beklædt med klinker. Svømmebadet er åbent hele året fra kl. 7.00-22.00. Bassinet benyttes kun af centrets brugere, hvilket ofte er svært handicappede mennesker. Der er to omklædningsrum med brusere og toilet. Ved bruserne er der vaskesvampe med sæbe, som skal benyttes inden bassinet benyttes. Side 3/5
I omklædningsrummene er der skiltet med baderegler, som bl.a. oplyser om, at bassinet først må benyttes efter afvaskning. Der er ikke regler for hvor mange, der må bade ad gangen. Pindstrup Centret anbefaler dog, at der max. er 10 badende i bassinet ad gangen, for at de badende får noget ud af det. Der er ikke sauna eller dampbad. 4.1. Uddannelse af driftspersonale Den tekniske pasning og vedligeholdelse af vandbehandlingsanlægget varetages af centrets tekniske chef, som er uddannet i svømmebadsteknik gennem deltagelse i Teknologisk Instituts kursus Svømmebadsteknik - 1.del. 4.2. Cirkulation Det filtrerede vand tilføres via 5 indløbsdyser. 3 af dyserne er placeret i bassinets lave gavlende, mens de sidste 2 er placeret på hver langside nær den lave gavlende. Returvandet fra bassinet udtages via 4 skimmeriste og et bundudløb. De 2 skimmeriste er placeret i væggen ved bassinets dybe gavlende og de sidste 2 er placeret på hver langside nær den dybe gavlende. Anlægget er ikke indrettet med udligningstank. 4.3. Vandbehandlingsanlægget Vandbehandlingsanlægget er placeret i nærliggende teknikrum indrettet i garagebygning ved hallen. Anlægget består af 3 stk. Φ 900 mm tryksandfiltre med tilhørende 2 cirkulationspumper med indbygget grovfilter samt et Φ 640 mm kulfilter monteret i delstrøm og en varmeveksler for bassinvandsopvarmning. Cirkulationspumperne har en kapacitet på 35 40 m 3 /h ved et modtryk på 10 12 m Vs. Bassinet bundsuges og filtrene returskylles 2 gange om ugen. Filtrene returskylles med bassinvand. Vandforbruget til returskylning er 2 gange 7-8 m 3 pr. uge. Det brugte returskyllevand afledes til det offentlige spildevandssystem. Til overvågning og styring af vandets klorindhold og ph-værdi er der installeret automatisk klor- og ph-reguleringsudstyr. Erfaringen viser, at bassinet styres bedst med et klorindhold på 1,3 mg/l. Det er forsøgt, at benytte lavere klorværdier, men med handicappede brugere, der oftere har uheld i vandet, er de lavere klorværdier ikke hensigtsmæssige. 4.4. Omsætningstid og anlægskapacitet Vandet i svømmebassinet har et volumen på 82 m 3 og en vanddybde under 1,5 meter og skal derfor i henhold til svømmebadsbekendtgørelsens bilag 2 omsættes på maks. 2 timer. Det betyder, at den cirkulerende vandstrøm og vandbehandlingskapaciteten minimum skal være: 82 m 3 /h : 2 h = 41 m 3 /h Side 4/5
De 3 sandfiltre har et samlet filterareal på 1,9 m 2. Ved den foreskrevne filterhastighed på maks. 20 m/h har filtrene således en filterkapacitet på: 1,9 m 2 x 20 m/h = 38 m 2 /h Dette tal stemmer overens med den skønnede pumpekapacitet og det kan på den baggrund konkluderes, at vandbehandlingsanlæggets kapacitet ligger meget tæt på at kunne opfylde den krævede omsætningstid. 4.5. Kemikalie- og teknikrum Bassinvandet desinficeres med natriumhypoklorit og ph justeres med saltsyre. Kemikalierne opbevares i udendørs skur i adskilte rum med impermeabel belægning samt opsamlingsbrønd. Flokningsmiddel opbevares sammen med saltsyre. 4.6. Egenkontrol Til egenkontrol af vandkvaliteten analyseres prøver både morgen og aften manuelt. Samtidig registreres de tilsvarende værdier på det automatiske udstyr. Alle resultater registreres i driftsjournal. Elektroder kalibreres 1 gang om måneden og de holder ca. 1-1,5 år. 4.7. Rengøring Der er ikke udarbejdet renholdelsesprogram for svømmebadet. Rengøringsmidlerne opbevares i separat rengøringsrum. 5. Forurening 5.1. Spildevand Spildevand fra returskylning af filtrene har stort set samme sammensætning som bassinvand, dog er indholdet af organiske partikler noget højere. 5.2. Affald 5.3. Støj 6. Risiko Filtermateriale i både sandfilter og kulfilter udskiftes af Fjordblink, som tager filtermaterialet med. Sand i sandfiltre udskiftes hver 4. 5. år. Aktivt kul i kulfilteret udskiftes, når bassinvandet får et grønligt skær, men levetiden af filtermaterialet kendes ikke. Der er ikke farligt affald fra svømmebadet, idet dunkene som kemikalierne bliver leveret i, afleveres igen når de er tomme. Der er ikke væsentlig støj fra teknikken. Der er ikke risiko for, at kemikalierne sammenblandes eller at kemikalierne ledes i kloaksystemet. Side 5/5
Sagens akter Bilag 2 Dato Beskrivelse 12. november 2007 Syddjurs Kommune sender skriftlig varsel om tilsyn i forbindelse med godkendelse af svømmebad til Pindstrup Centret. 16. november 2007 Pindstrup Centret ønsker at ændre tidspunkt for tilsyn. 16. november 2007 Syddjurs Kommune bekræfter ændret tilsynstidspunkt. 12. december 2007 Syddjurs Kommune og Pindstrup Centret aftaler at udsætte tilsyn til Pindstrup Centret har lavet ombygningerne af svømmebadet. 23. marts 2008 Pindstrup Centret meddeler Syddjurs Kommune, at ombygningerne er færdigetablerede. 08. januar 2009 Syddjurs Kommune aftaler tidspunkt for tilsyn med Pindstrup Centret. 27. januar 2009 Tilsyn udføres af Syddjurs Kommune. 02. februar 2009 Syddjurs Kommune fremsender udkast til afgørelse til Pindstrup Centret. 24. februar 2009 Pindstrup Centret oplyser, at de ikke har bemærkninger til udkastet. Side 1/1
Lovgrundlag m.m. Bilag 3 Svømmebadsbekendtgørelsen Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 om svømmebassiner m.v. og disses vandkvalitet. Lov om miljøbeskyttelse Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer. Affaldsbekendtgørelsen Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald. Svømmebadsvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1988 om kontrol med svømmebade. Støjvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Luftvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. B-værdier Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 om B-værdier, inkl. supplementer til vejledningen. Dansk Standard Norm for svømmebadsanlæg, DS 477, 1. udgave 1996. Side 1/1