Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler den aktuelle Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til træpillekedel. Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på www.seeb.dk) til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 5 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne. Den gammel støbe- og pladejernskedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Til beregning af årsnyttevirkningen for træpillekedlen er benyttet regnearket Nyttevirkning for træpillekedel juni 2013, som er udarbejdet af DEBRA. Det forudsættes at der benyttes et gennemsnit af virkningsgraderne for de mest effektive træpillekedler. Virkningsgraden ved både fuldlast og dellast er 93 % (Stammer fra DEBRA s dokument Oversigt over automatisk fyrede biokedler op til ca. 25 kw, der opfylder danske energi og miljøkrav ) og tomgangstabet er af TI og DEBRA skønnet til 2 %. Dette medfører en årsnyttevirkning på ca. 91 %. Ved beregning af marginale besparelser anvendes med god tilnærmelse en marginalvirkningsgrad på 93 %. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for de to typer kedler angivet i tabel 4 og forbruget for en træpillekedel. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte oliekedler ses i tabel 3.
levetid: >15 år Prioriteringsfaktor: 1,5 Energiforbruget til træpillekedlen er således: 19.900 kwh/0,909 = 21.892 kwh Besparelsen bliver således: 24.147 kwh/år 21.892 kwh/år = 2.255 kwh/år 2.255 kwh/år/énfamiliehus. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Tabel 1. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til træpillekedel Ref.: Bio 2 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler Udskiftning af oliekedler fra 1977 eller ældre til automatisk fyret træpillekedel Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Dette standardhus benyttes ved konvertering fra olie til træpillekedel. Til beregning af oliekedler er anvendt et beregningsværktøj (regneark) udviklet at Teknologisk Institut. Beregningsværktøjet indeholder det formelgrundlag der ligger til grund for beregningsprogrammet (findes på www.seeb.dk) til det obligatoriske eftersyn på kedelanlæg (jf. Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger). I tabel 5 ses henvisninger til de enkelte regneark (beregninger). Det forudsættes, at 10 % af husets varmebehov ligger i fyrrummet. En del af kedlens varmetab nyttiggøres til dækning af dette varmebehov. Disse forudsætninger benyttes i beregningerne af brutto varmeforbrug for kedlerne.
den aktuelle levetid: >15 år Prioriteringsfaktor: 1,5 Den gammel støbe- og pladejernskedel er beregnet som en ikke lavtemperaturkedel, dvs. at returtemperaturen ikke indgår. Til beregning af årsnyttevirkningen for træpillekedlen er benyttet regnearket Nyttevirkning for træpillekedel juni 2013, som er udarbejdet af DEBRA. Det forudsættes at der benyttes et gennemsnit af virkningsgraderne for de mest effektive træpillekedler. Virkningsgraden ved både fuldlast og dellast er 93 % (Stammer fra DEBRA s dokument Oversigt over automatisk fyrede biokedler op til ca. 25 kw, der opfylder danske energi og miljøkrav ) og tomgangstabet er af TI og DEBRA skønnet til 2 %. Dette medfører en årsnyttevirkning på ca. 91 %. Ved beregning af marginale besparelser anvendes med god tilnærmelse en marginalvirkningsgrad på 93 %. Standardværdien er beregnet som differensen mellem det gennemsnitlige årsforbrug for de to typer kedler angivet i tabel 4 og forbruget for en træpillekedel. Inddata til beregningsværktøjet (regnearket) for de enkelte oliekedler ses i tabel 3. Energiforbruget til træpillekedlen er således: 19.900 kwh/0,909 = 21.892 kwh Besparelsen bliver således: 27.797 kwh/år 21.892 kwh/år = 5.905 kwh/år 5.905 kwh/år/énfamiliehus. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 20 år. Tabel 2. Udskiftning af oliekedler fra 1977 eller ældre til træpillekedel Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisoleret) Kedeltype Effekt ind [kw] Effekt ud [kw] Kedeltemperatur [ C] Røggastemperatur [ C] Ilt [%] Placering VVB VVB temp [ C] VV forbrug [kwh/år] Pumpeeffekt [W] Brænder/ Blæser [W] Lavtemperatur Årsnyttevirkning [%] E 20 18 60 220 6 Bryggers Indbygget 60 2.200 40 250 Nej 86 E 20 18 60 230 6 Bryggers Godt isoleret 60 2.200 40 250 Nej 83
Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) 6 20 17 60 230 6 Bryggers Indbygget 60 2.200 40 250 Nej 76 3 20 16 60 230 6 Bryggers Dårlig isoleret 60 2.200 40 250 Nej 70 Tabel 3. Inddata til beregning af årsnyttevirkninger for oliekedler Nuværende kedel Olieforbrug Elforbrug Olieforbrug, middel Elforbrug, middel Forbrug, middel (olie og el) kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år kwh/år Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) 28.230 615 27.195 602 27.797 Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) 26.160 589 Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisoleret) Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) 23.960 562 23.220 552 23.590 557 24.147 Tabel 4. Beregninger af energiforbrug for oliekedler Nuværende kedel Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisoleret) Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Dokument (Excel) Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere).xls Kedelunit i stbj eller pldj (1977 eller tidligere).xls Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidl. efterisoleret).xls Kedelunit i stbj eller pldj (efter 1977).xls Tabel 5. Dokumentation for oliekedler Ref.: Bio 3 Manuelle ventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling (pr. ventil) Biokedler / Skift af radiatorventiler Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000
biokedler / Skift af radiatorventiler den aktuelle levetid: boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Der er beregnet en pr. ventil for standardhuset. Den energimæssige forbedring beregnes som en vis procentdel af nettovarmebehovet til rumopvarmning Besparelsespotentialet udgør skønsmæssigt 7 % af netto behovet til rumvarme. De 7 % svarer til en gennemsnitlig reduktion af rumtemperaturen på 1 C. Skønnet er foretaget vha. DIN V 18599-5, Energy efficiency of buildings Calculation of the energy needs, delivered energy and primary energy for heating, cooling, ventilation, domestic hot water and lighting Part 5: Delivered energy for heating systems. På side 34 ses, at virkningsgraden for radiatorsystemet kan forbedres fra 80 til 93 % ved at benytte radiatortermostatventiler fremfor manuelle ventiler. Da besparelsespotentialet bl.a. også afhænger af brugervaner, er der foretaget et konservativt skøn, svarende til halvdelen af de 13 %, altså 7 % (oprundet). Marginalvirkningsgraden for kedlen er i forbindelse med ændringen sat til 93 %. Besparelsespotentialet udgør derfor: ((0,07 17.700 kwh)/8)/0,93 = 167 kwh/år en er pr. ventil. 167 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 15 år. Standardværdien kan anvendes i bygninger hvis brug og opvarmning svarer til boliger. Det vil sige bygninger opvarmet til 20-22⁰C i perioden ultimo september til primo maj. Tabel 6 Manuelle ventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling
Ref.: Bio 4 Biokedler / Vejrkompensering på 1- og 2-strengede radiatoranlæg biokedler/ Vejrkompensering på 1-og 2-strengede radiatoranlæg den aktuelle levetid: > 4 og < 15 år Vejrkompensering inkl. motorventil på 1-og 2-strengede varmeanlæg Teknisk arbejdsgruppe har besluttet at benytte et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca. 97.000 boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen 2002 2003 for de 97.000 boliger er bestemt til 2100 m 3 pr. år (omregnet til normal året). Dette svarer til ca. 23.400 kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til 19.900 kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre 2.200 kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme 17.700 kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de 97.000 huse er 138 m 2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer Der monteres motorventil med vejrkompensering på tilslutningsanlæg med 1- og 2-strengede radiatoranlæg. Den energimæssige forbedring beregnes som en vis procentdel af nettovarmebehovet til rumopvarmning Besparelsespotentialet udgør skønsmæssigt 7 % af netto behovet til rumvarme. De 7 % svarer til en gennemsnitlig reduktion af rumtemperaturen på 1 C i forhold til anlæg der udelukkende har termostatstyrede radiatorventiler. En uddybning af besparelsespotentialet ses i Styring af fremløbstemperatur, Notat af Otto Paulsen og Christian Christiansen, December 2012. Marginalvirkningsgraden for kedlen er i forbindelse med ændringen sat til 93 %. Besparelsespotentialet udgør derfor: 0,07 17.700/0,93 kwh = 1.332 kwh/år 1.332 kwh/år/énfamiliehus. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 15 år.
Tabel 7. Vejrkompensering inkl. motorventil på 1-strenget fjernvarmeanlæg Ref.: Bio 5 Biokedler / Udskiftning af biokedler/ Udskiftning af den aktuelle levetid: Ældre kappebeholder isoleret på stedet med 10-20 mm mineraluld til ny standardbeholder Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med 10-20 mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca. 2000. De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med 25-30 mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er ligeledes baseret på beregninger af typiske 100 liters beholdere og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Beregningerne er foretaget vha. regnearket Beregning af varmetab fra beholdere udviklet på Teknologisk Institut. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Varmebesparelsen i kwh beregnes således: (P før (T beholder, før 20 ºC) 8760/1000) - (P efter (T beholder, efter 20 ºC) 8760/1000) P er varmetabskoefficienten for beholderen i W/K T beholder er vandet temperatur i beholderen P før = 4 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_kappe.xls ) P efter = 1,8 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_standard.xls ) T beholder, før = 65 ºC T beholder, efter = 55 ºC Marginalvirkningsgraden for kedlen er sat til 93 % ved varmtvandsproduktion. Besparelsespotentialet udgør derfor: (((4 W/K (65 ºC 20 ºC) 8760/1000) (1,8 W/K (55 ºC 20 ºC) 8760/1000)))/0,93 = 1.102 kwh/år 1.102 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 30 år.
Tabel 8. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med 10-20 mm mineraluld til ny standardbeholder Ref.: Bio 6 Biokedler / Udskiftning af biokedler/ Udskiftning af den aktuelle levetid: Ældre kappebeholder isoleret på stedet med 10-20 mm mineraluld til ny plusbeholder Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med 10-20 mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca. 2000. De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med 25-30 mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er ligeledes baseret på beregninger af typiske 100 liters beholdere og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Beregningerne er foretaget vha. regnearket Beregning af varmetab fra beholdere udviklet på Teknologisk Institut. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Varmebesparelsen i kwh beregnes således: (P før (T beholder, før 20 ºC) 8760/1000) - (P efter (T beholder, efter 20 ºC) 8760/1000) P er varmetabskoefficienten for beholderen i W/K T beholder er vandet temperatur i beholderen P før = 4 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_kappe.xls ) P efter = 1,4 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_plus.xls ) T beholder, før = 65 ºC T beholder, efter = 55 ºC Marginalvirkningsgraden for kedlen er sat til 93 % ved varmtvandsproduktion. Besparelsespotentialet udgør derfor: ((4 W/K (65 ºC 20 ºC) 8760/1000) (1,4 W/K (55 ºC 20 ºC) 8760/1000))/0,93= 1.234 kwh/år 1.234 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 30 år.
Tabel 9. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med 10-20 mm mineraluld til ny plusbeholder Ref.: Bio 7 Biokedler / Udskiftning af biokedler/ Udskiftning af den aktuelle levetid: Ældre præisoleret beholder fra før ca. 2000 til ny standardbeholder Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med 10-20 mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca. 2000. De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med 25-30 mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er ligeledes baseret på beregninger af typiske 100 liters beholdere og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Beregningerne er foretaget vha. regnearket Beregning af varmetab fra beholdere udviklet på Teknologisk Institut. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Varmebesparelsen i kwh beregnes således: (P før (T beholder, før 20 ºC) 8760/1000) - (P efter (T beholder, efter 20 ºC) 8760/1000) P er varmetabskoefficienten for beholderen i W/K T beholder er vandet temperatur i beholderen P før = 2,3 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_ældre præisoleret.xls ) P efter = 1,8 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_standard.xls ) T beholder, før = 55 ºC T beholder, efter = 55 ºC Marginalvirkningsgraden for kedlen er sat til 93 % ved varmtvandsproduktion. Besparelsespotentialet udgør derfor: (((2,3 W/K (55 ºC 20 ºC) 8760/1000) (1,8 W/K (55 ºC 20 ºC) 8760/1000)))/0,93 = 165 kwh/år 165 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 30 år.
Tabel 10. Ældre præisoleret beholder fra før ca. 2000 til ny standardbeholder Ref.: Bio 8 Biokedler / Udskiftning af biokedler/ Udskiftning af den aktuelle levetid: Ældre præisoleret beholder fra før ca. 2000 til ny plusbeholder Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med 10-20 mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca. 2000. De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med 25-30 mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er ligeledes baseret på beregninger af typiske 100 liters beholdere og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Beregningerne er foretaget vha. regnearket Beregning af varmetab fra beholdere udviklet på Teknologisk Institut. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Varmebesparelsen i kwh beregnes således: (P før (T beholder, før 20 ºC) 8760/1000) - (P efter (T beholder, efter 20 ºC) 8760/1000) P er varmetabskoefficienten for beholderen i W/K T beholder er vandet temperatur i beholderen P før = 2,3 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_ældre præisoleret.xls ) P efter = 1,4 W/K (se dokumentet Varmetab fra beholder_plus.xls ) T beholder, før = 55 ºC T beholder, efter = 55 ºC Marginalvirkningsgraden for kedlen er sat til 93% ved varmtvandsproduktion. Besparelsespotentialet udgør derfor: (((2,3 W/K (55 ºC 20 ºC) 8760/1000) (1,4 W/K (55 ºC 20 ºC) 8760/1000)))/0,93 = 297 kwh/år 297 kwh/år/stk. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 30 år.
Tabel 11. Ældre præisoleret beholder fra før ca. 2000 til ny plusbeholder Ref.: 10 Biokedler / Isolering af rørstrækninger biokedler/ Isolering af rørstrækninger den aktuelle levetid: Isolering af rørstrækninger ingen (under 10 mm) til god isolering (mere end 20 mm) Isolering af rørstrækninger klassificeres i 3 klasser: "God" (mere end 20 mm isolering) som svarer til DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer, klasse 3; Middel" (10 20 mm isolering) som svarer til DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer; klasse1; Ingen som svarer til isolering under 10 mm. Der kan efterisoleres fra klasse "Ingen" til ""God"" og fra klasse "Middel" til "God" (samt fra klasse "Ingen" til "Middel", som er det, der i mange tilfælde ud fra pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). Besparelsen kan eksempelvis anvendes på særligt lange rørstrækninger fra kedelanlæg til varmeanlæg. Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. Varmebesparelsen beregnes således: (P før P efter ) T 5.088/1000 P er varmetabskoefficienten i W/ºC/m T er forskellen mellem rørets temperatur og omgivelsernes temperatur 5.088 er antallet af timer i fyringssæsonen (212 dage) Varmetabene for rørene er baseret på beregning til SVK, Bilag 10 Rørisolering. Udgangspunktet er 28 mm rør, men værdierne kan bruges generelt P før = 1,23 W/ºC/m P efter = 0,24 W/ºC/m Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. T er derfor 35 ºC. Marginalvirkningsgraden for kedlen er i forbindelse med ændringen sat til 93 % 190 kwh/år/m Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 30 år. Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering
Ref.: Bio 9 Biokedler / Isolering af rørstrækninger biokedler/ Isolering af rørstrækninger den aktuelle levetid: Isolering af rørstrækninger ingen (under 10 mm) til middel isolering (10-20 mm) Isolering af rørstrækninger klassificeres i 3 klasser: "God" (mere end 20 mm isolering) som svarer til DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer, klasse 3; Middel" (10 20 mm isolering) som svarer til DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer; klasse1; Ingen som svarer til isolering under 10 mm. Der kan efterisoleres fra klasse "Ingen" til ""God"" og fra klasse "Middel" til "God" (samt fra klasse "Ingen" til "Middel", som er det, der i mange tilfælde ud fra pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). Besparelsen kan eksempelvis anvendes på særligt lange rørstrækninger fra kedelanlæg til varmeanlæg. Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. Varmebesparelsen beregnes således: (P før P efter ) T 5.088/1000 P er varmetabskoefficienten i W/ºC/m T er forskellen mellem rørets temperatur og omgivelsernes temperatur 5.088 er antallet af timer i fyringssæsonen (212 dage) Varmetabene for rørene er baseret på beregning til SVK, Bilag 10 Rørisolering. Udgangspunktet er 28 mm rør, men værdierne kan bruges generelt P før = 1,23 W/ºC/m P efter = 0,31 W/ºC/m Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. T er derfor 35 ºC. Marginalvirkningsgraden for kedlen er i forbindelse med ændringen sat til 93 % 176 kwh/år/m Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 30 år. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispare indsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og Tabel 13. Isolering af rørstrækninger ingen til middel isolering
Ref.: Bio 11 Biokedler / Isolering af rørstrækninger biokedler/ Isolering af rørstrækninger den aktuelle levetid: Isolering af rørstrækninger middel (10 20 mm) til god isolering (mere end 20 mm) Isolering af rørstrækninger klassificeres i 3 klasser: "God" (mere end 20 mm isolering) som svarer til DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer, klasse 3; Middel" (10 20 mm isolering) som svarer til DS 452:2013 Termisk isolering af tekniske installationer; klasse1; Ingen som svarer til isolering under 10 mm. Der kan efterisoleres fra klasse "Ingen" til ""God"" og fra klasse "Middel" til "God" (samt fra klasse "Ingen" til "Middel", som er det, der i mange tilfælde ud fra pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). Besparelsen kan eksempelvis anvendes på særligt lange rørstrækninger fra kedelanlæg til varmeanlæg. Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. Varmebesparelsen beregnes således: (P før P efter ) T 5.088/1000 P er varmetabskoefficienten i W/ºC/m T er forskellen mellem rørets temperatur og omgivelsernes temperatur 5.088 er antallet af timer i fyringssæsonen (212 dage) Varmetabene for rørene er baseret på beregning til SVK, Bilag 10 Rørisolering. Udgangspunktet er 28 mm rør, men værdierne kan bruges generelt P før = 0,31 W/ºC/m P efter = 0,24 W/ºC/m Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. T er derfor 35 ºC. Marginalvirkningsgraden for kedlen er i forbindelse med ændringen sat til 93 %. 13 kwh/år/m Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 30 år. Tabel 14. Isolering af rørstrækninger middel til god isolering
Ref.: Bio 12 Biokedler / Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand biokedler/ Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand den aktuelle levetid: Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand - god isolering (mere end 20 mm) Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. Ved ur-styring kan der opnås en besparelse i varmetab i den periode, hvor pumpen er stoppet. Besparelsen beregnes som kwh pr. m rør pr. år ud fra en slukket pumpe i perioden 22-06. Varmebesparelsen beregnes således: P T 8/24 8.760/1000 P er varmetabskoefficienten i W/ºC/m T er forskellen mellem rørets temperatur og omgivelsernes temperatur Varmetabet for røret er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008, Bilag 4.3. Det forudsættes at der benyttes ¾ rør. P = 0,24 W/ºC/m Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. T er derfor 35 ºC. Marginalvirkningsgraden for kedlen er i forbindelse med ændringen sat til 93 %. 26 kwh/år/m. Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 15 år. Tabel 15. Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand - god isolering
Ref.: Bio 13 Biokedler / Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand biokedler/ Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand den aktuelle levetid: Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand - middel isolering (10 20 mm) Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. Ved ur-styring kan der opnås en besparelse i varmetab i den periode, hvor pumpen er stoppet. Besparelsen beregnes som kwh pr. m rør pr. år ud fra en slukket pumpe i perioden 22-06. Varmebesparelsen beregnes således: P T 8/24 8.760/1000 P er varmetabskoefficienten i W/ºC/m T er forskellen mellem rørets temperatur og omgivelsernes temperatur Varmetabet for røret er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008, Bilag 4.3. Det forudsættes at der benyttes ¾ rør. P = 0,31 W/ºC/m Der forudsættes en middeltemperatur på rørene på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC. T er derfor 35 ºC. Marginalvirkningsgraden for kedlen er i forbindelse med ændringen sat til 93 %. 34 kwh/år/m Iflg. Bygningsreglementet BR10, Bilag 6 Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) er levetiden 15 år. Tabel 16. Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand - middel isolering OTP / QM MG (13.08.2014)