Standardværdikatalog for energibesparelser
|
|
- Line Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012
2 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier Kontorudstyr Køl-frys Madlavning Oliekedler Solvarme Varmepumper Vaskeapparater side 5 side 10 side 11 side 32 side 46 side 135 side 141 side 143 side 148 side 149 side 158 side 160 side 178 2/181
3 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Version 3/181
4 Vejledning og forudsætning for standardværdierne Definition af standardhus for fjernvarme- og elopvarmede huse Definition af standardhus for fjernvarme- og elopvarmede huse For fjernvarmeopvarmede huse er der hidtil benyttet et standardhus med følgende data: Et-plans parcelhus på 130 m2. Definition af standardhus for olie- og gasopvarmede huse Der benyttes et standardhus der baserer sig på DGC s database med forbrugstal for ca boliger i Københavnsområdet. Det gennemsnitlige bruttoforbrug i fyringssæsonen for de boliger er bestemt til 2100 m3 pr. år (omregent til normal året). Dette svarer til ca kwh/år. Årsnyttevirkningen antages at være 85 % for kedlerne. Derfor kan det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme og varmt brugsvand beregnes til kwh/år. Nettovarmebehovet til brugsvand antages at udgøre kwh/år. Derfor bliver det gennemsnitlige nettobehov til rumvarme kwh/år. Det gennemsnitlige areal for de huse er 138 m2. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer. Standardværdier for klimaskærm (isolering samt vinduer, døre, ovenlys og glaspartier) Alle de angivne standardværdier er besparelser pr. m2 konstruktion i kwh/år. Definition og anvendelse af prioritetsfaktor I forbindelse med opgørelse af besparelserne i kwh inden for en given energiart anvendes følgende prioriteringsfaktorer: - 1,0 for fjervarme, el og individuel biomasse. - 1,5 for olie, naturgas og kul. 4/181
5 Belysning Ref.: Udskiftning af halogenstift med LED stift (fatning G4). Udskiftning af 10 W halogenstift med 1,5 W LED stift 8 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V 10 W halogenstift med en 1,5 W LED stift > 4 og < 15 1,0 Standardværdien gælder for for udskiftning af en 10 W halogen stift med en 1,5 W LED stift. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen).for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. Ingen Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 15 W halogenspot med 2 W LED spot 12 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 1,0 Standardværdierne gælder for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Ingen Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 20 W halogenspot med 3 W LED spot 15 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 1,0 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Ingen 5/181
6 Belysning Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 30 W halogenspot med 5 W LED spot 23 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 1,0 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Ingen Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 35 W halogenspot med 5 W LED spot 27 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 1,0 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Ingen Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 50 W halogenspot med 9 W LED spot 37 Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots. Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper.for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 10 %. > 4 og < 15 1,0 Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Standardværdierne gælder endvidere for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Ingen 6/181
7 Belysning Ref.: Udskiftning af halogenspot til LED spot og udskiftning af glødelampe til LED lampe. 25 W glødelampe med 4 W LED lampe 23 > 4 og < 15 1,0 Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - glødelampe. Bevægelsesmeldere på 25 W glødelampe 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (alm glødepærer), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - glødelampe. Bevægelsesmeldere på 40 W glødelampe 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (alm glødepærer), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - glødelampe. Bevægelsesmeldere på 60 W glødelampe 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (alm glødepærer), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - glødelampe. Bevægelsesmeldere på 75 W glødelampe 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (alm glødepærer), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen 7/181
8 Belysning Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - glødelampe. Bevægelsesmeldere på 100 W glødelampe 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (alm glødepærer), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - sparepære. Bevægelsesmeldere på 7 W sparepære 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (sparepære), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - sparepære. Bevægelsesmeldere på 11 W sparepære 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (sparepære), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - sparepære. Bevægelsesmeldere på 15 W sparepære 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (sparepære), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - sparepære. Bevægelsesmeldere på 20 W sparepære 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (sparepære), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen 8/181
9 Belysning Ref.: Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning - sparepære. Bevægelsesmeldere på 23 W sparepære 0 Ved montering af bevægelsesmelder på udendørsbelysning (sparepære), er det med virkning pr. 1. januar 2011 besluttet, at standardværdien sættes til 0. Ingen Ref.: Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar "A" mærket cirkulationspumpe 280 Standardløsningen omhandler udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe (3 trin) til en A mærket cirkulationspumpe. > 4 og < 15 1,0 Værdierne gælder for udskiftning af en UPS trinreguleret cirkulationspumpe (Grundfos), som er den mest benyttede med en A mærket cirkulationspumpe. Elforbrug før udskiftningen er fundet i ELMODEL-bolig s. 65. Pumpe før: UPS Pumpe efter: gennemsnit af A-mærkede pumper. A-mærkede pumper: Grundfos Alpha , Wilo- Stratos PICO 25/1-6, Smedegaard SimFlex 25-40C 3Q. Driftstid er timer pr. år. Ref.: Ur på cirkulationspumpe til varmt brugsvand 58 Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. > 4 og < 15 1,0 Standardværdien gælder for montering af et ur på en cirkulationspumpe til det varme brugsvand med et effektoptag på 25 W. Effektoptaget for pumpen er fundet i ELMODEL-bolig (Datagrundlag 2006) s. 63. Driftstiden er sat til timer pr. år før ændringen mens den er sat til timer pr. år efter ændringen. 9/181
10 Cirkulationspumper Ref.: Fjernelse af pumpe ved konvertering fra olie-/gaskedler eller indirekte fjernvarme til direkte fjernvarme 315 Standardløsningen omhandler fjernelse af pumpe ved konvertering fra olie-/gaskedler eller indirekte fjernvarme til direkte fjernvarme > 4 og < 15 1,0 Ved konvertering eller skift til direkte fjernvarme vil der normalt ikke være brug for en cirkulationspumpe til varmeanlægget. Før-værdien for en trinreguleret pumpe er 394 kwh pr. år. Ved fjernelse af pumpen fås således en besparelse på 394 kwh. Men for at tage højde for den naturlige udskiftning på området er den teknisk beregnede værdi reduceret med 20 %. Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Indirekte til indirekte. Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990). Plusinstallation 622 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. 1,0 Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 10/181
11 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6140 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny standardbeholder 274 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. 1,0 Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets 11/181
12 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6160 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny plusbeholder Ref.: Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny plusveksler 1807 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. 1,0 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler 1,0 Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler 12/181
13 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6240 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny standarveksler Ref.: Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre præisoleret beholder fra før ca til ny plusveksler 876 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler 1,0 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler 1,0 Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler 13/181
14 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6300 Udskiftning af brugsvandsveksler. Ældre veksler til ny standardveksler 353 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre brugsvandsveksler til en ny. De ældre vekslere kan antage mange former som fx spiralrørsvekslere, rørvekslere mv. og have forskellig grad af isolering og reguleringsventiler. De nye brugsvandsvekslere er pladevarmevekslere og inddelt i en standardveksler og en plusveksler, hvor standardveksleren repræsentere en vandvarmer med traditionel temperatorventil og plusveksleren en løsning, hvor temperaturen på veksleren sænkes, når der ikke tappes varmt brugsvand eller hvor veksleren fuldisoleres. Sidstnævnte løsning kan være baseret på selvvirkende eller elektroniske ventiler. 1,0 Varmetabet for den ældre veksler er baseret på en afvejning af forskellige typer bl.a. med udgangspunkt i rapporten Vandvarmere, prøvning af varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere, EFP, 1985 og sat til 1,8 W/K. Varmetabet for de nye brugsvandsvekslere tager udgangspunkt i erfaringsdata og Be06-data. Den varme brugsvandstemperatur er sat til 50 C og varmetabet til 0,8 W/K for en standardveksler og 0,5 W/K for en plusveksler. Der er skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af vekslerens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også reguleringsprincip og forbrugsmønster har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1 C ved skift til standardveksler og 2 C ved skift til plusveksler, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 14/181
15 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6400 Udskiftning af brugsvandsveksler. Ældre veksler til ny plusveksler 523 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre brugsvandsveksler til en ny. De ældre vekslere kan antage mange former som fx spiralrørsvekslere, rørvekslere mv. og have forskellig grad af isolering og reguleringsventiler. De nye brugsvandsvekslere er pladevarmevekslere og inddelt i en standardveksler og en plusveksler, hvor standardveksleren repræsentere en vandvarmer med traditionel temperatorventil og plusveksleren en løsning, hvor temperaturen på veksleren sænkes, når der ikke tappes varmt brugsvand eller hvor veksleren fuldisoleres. Sidstnævnte løsning kan være baseret på selvvirkende eller elektroniske ventiler. 1,0 Varmetabet for den ældre veksler er baseret på en afvejning af forskellige typer bl.a. med udgangspunkt i rapporten Vandvarmere, prøvning af varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere, EFP, 1985 og sat til 1,8 W/K. Varmetabet for de nye brugsvandsvekslere tager udgangspunkt i erfaringsdata og Be06-data. Den varme brugsvandstemperatur er sat til 50 C og varmetabet til 0,8 W/K for en standardveksler og 0,5 W/K for en plusveksler. Der er skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af vekslerens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også reguleringsprincip og forbrugsmønster har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1 C ved skift til standardveksler og 2 C ved skift til plusveksler, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. Ref.: 8000 Isolering af rørstrækninger. Ingen - 1,18 W/C/m. God - 0,20 W/C/m 175 "Isolering af rørstrækninger Standardbesparelsen anvendes på de klassificeres i 3 klasser: "God", som rørstrækninger der ikke er en svarer til DS 452, Termisk isolering egentlig del af fjernvarmeunitten. af tekniske installationer, klasse 1. Besparelsen kan eksempelvis "Middel", hvor rørene er isoleret i anvendes på særligt lange henhold til ældre standarder - typisk rørstrækninger fra måler til unit eller ca mm mineraluld. "Ingen", fra unit til varmeanlæg. For units og hvor der er ringe eller slet ingen for splitanlæg, der indeholder de isolering. Der kan efterisoleres fra samme komponenter som units klasse "Ingen" til ""God"" og fra anvendes standardbesparelsen klasse "Middel" til "God" (samt fra "Udskiftning af tilslutningsanlæg klasse "Ingen" til "Middel", som er inkl. vandvarmer". Der forudsættes det, der i mange tilfælde ud fra en middeltemperatur på rørerne på pladshensyn mv. er praktisk muligt i 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC parcelhuse). 1,0 15/181
16 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 9000 Isolering af rørstrækninger. Ingen - 1,18 W/C/m. Middel - 0,34 W/C/m Ref.: Isolering af rørstrækninger. Middel - 0,34 W/C/m. God - 0,20 W/C/m Ref.: Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand. God isolering - 0,2 W/C/m 20 "Isolering af rørstrækninger Standardbesparelsen anvendes på de klassificeres i 3 klasser: "God", som rørstrækninger der ikke er en svarer til DS 452, Termisk isolering egentlig del af fjernvarmeunitten. af tekniske installationer, klasse 1. Besparelsen kan eksempelvis "Middel", hvor rørene er isoleret i anvendes på særligt lange henhold til ældre standarder - typisk rørstrækninger fra måler til unit eller ca mm mineraluld. "Ingen", fra unit til varmeanlæg. For units og hvor der er ringe eller slet ingen for splitanlæg, der indeholder de isolering. Der kan efterisoleres fra samme komponenter som units klasse "Ingen" til ""God"" og fra anvendes standardbesparelsen klasse "Middel" til "God" (samt fra "Varm 06.1". Der forudsættes en klasse "Ingen" til "Middel", som er middeltemperatur på rørerne på 55 det, der i mange tilfælde ud fra ºC og en rumtemperatur på 20 ºC pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). 1,0 1,0 "Isolering af rørstrækninger Standardbesparelsen anvendes på de klassificeres i 3 klasser: "God", som rørstrækninger der ikke er en svarer til DS 452, Termisk isolering egentlig del af fjernvarmeunitten. af tekniske installationer, klasse 1. Besparelsen kan eksempelvis "Middel", hvor rørene er isoleret i anvendes på særligt lange henhold til ældre standarder - typisk rørstrækninger fra måler til unit eller ca mm mineraluld. "Ingen", fra unit til varmeanlæg. For units og hvor der er ringe eller slet ingen for splitanlæg, der indeholder de isolering. Der kan efterisoleres fra samme komponenter som units klasse "Ingen" til ""God"" og fra anvendes standardbesparelsen klasse "Middel" til "God" (samt fra "Varm 06.1". Der forudsættes en klasse "Ingen" til "Middel", som er middeltemperatur på rørerne på 55 det, der i mange tilfælde ud fra ºC og en rumtemperatur på 20 ºC pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. 1,0 Ved ur-styring kan der opnås en besparelse i varmetab i den periode, hvor pumpen er stoppet. Besparelsen beregnes som kwh pr. m rør pr. år ud fra en slukket pumpe i perioden /181
17 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Urstyring på cirkulationsledning til varmt brugsvand. Middel isolering - 0,34 W/C/m Ref.: Opsætning af ekstra radiator/udskiftning af radiator. Opsætning af ekstra radiator, 1 stk (max. 8 stk radiatorer) Ref.: Skift af radiatorventiler. Manuelle ventiler. Termostatventiler uden forindstilling. Pr. ventil 154 Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. 1,0 Der opsættes større radiatoreffekt. 1,0 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling 1,0 Ved ur-styring kan der opnås en besparelse i varmetab i den periode, hvor pumpen er stoppet. Besparelsen beregnes som kwh pr. m rør pr. år ud fra en slukket pumpe i perioden Generelt er radiatorarealerne i danske boliger velegnet til fjernvarme, men der kan være underdimensionerede radiatorer i enkeltrum, som reducerer afkølingen. Typiske rum med underdimensionerede radiatorer er køkken, entre, gangarealer, kælderrum m.fl. I tilfælde med underdimensionerede radiatorer kan det fx forudsættes at 25% af radiatorerne er underdimensioneret 50% i forhold til temperatursæt 70ºC/40ºC og en standardværdi kan beregnes på denne baggrund. Alternativt kan effekten af underdimensionerede radiatorer vurderes i forhold til den samlede installerede radiatoreffekt og bygningens varmebehov. Det forudsættes, at der ikke sker nogen komfortmæssig ændring ved at øge radiatorarealet. Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset 17/181
18 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 4000 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler med forindstilling. I alt (pr. hus) 1232 Ref.: 4100 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler med forindstilling. Pr. ventil 154 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling 1,0 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling 1,0 Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: 4200 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler uden forindstilling. I alt (pr. hus) 1051 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling 1,0 Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Ref.: 4300 Skift af radiatorventiler. Returventiler. Termostatventiler uden forindstilling. Pr. ventil 131 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling 1,0 Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset 18/181
19 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 5100 Vejrkompensering på 1-strengede radiatoranlæg. Selvvirkende ventil udskiftes til motorventil med vejrkompensering Ref.: Ændring af radiatorsystem - afkølingsbesparelse. 1-strenget radiatoranlæg ændres til 2-strenget radiatoranlæg Ref.: Skift af radiatorventiler. Termostatventiler uden forindstiliing. Termostatventiler med forindstilling (I alt pr. hus) Ref.: Ændring af tilslutningsprincip - afkølingsbesparelse. Fra indirekte til direkte fjernvarme 272 Der monteres vejrkompensering på tilslutningsanlæg med 1-og 2- strengede radiatoranlæg > 4 og < 15 1,0 Et 1-strenget system ændres til et 2- strenget system. 1,0 Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling 1,0 Tilslutningsanlægget ændres fra et indirekte til et direkte anlæg. 1,0 For et-strengede anlæg forudsættes både en afkølingsmæssig forbedring og en varmetabsmæssig forbedring. Standardbespareslen kan også laves for 2-strengede anlæg, men her er der ingen afkølingsmæssig forbedring Der er tale om et forholdsvis stort indgreb i varmeanlægget. Det forudsættes at anlægget monteres med termostaventiler med forindstilling og at der foretages en systematisk indregulering Alle radiatorventiler skiftes på hele radiatoranlægget og der foretages efterfølgende en systematisk indregulering af anlægget. Der er desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset Det forudsættes at fremløbstemperaturen til direkte anlæg er 70ºC og at den på sekundærsiden i inddirekte anlæg er 65 ºC på grund af varmeveksleren. 19/181
20 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6100 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny standardbeholder 1206 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. 1,0 Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets 20/181
21 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: 6120 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny varmtvandsbeholder. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny plusbeholder 1419 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af en ældre varmtvandsbeholder til en ny. De ældre beholdere er inddelt i kappebeholdere typisk isoleret med mm mineraluld og i præisolerede beholdere el. andre beholdere fra før ca De nye beholdere er inddelt i standardbeholdere og i plusbeholdere, hvor standardbeholderen repræsentere et godt produkt med mm PUR isolering og plusbeholderen en beholder med 50 mm PUR isolering eller bedre. 1,0 Varmetabet for kappebeholderen er baseret på en beregning for en typisk 150 liter beholder. På grund af, at varmeoverførelsen sker via kappen, er der regnet med en beholdertemperatur på 65 C. Varmetabet for de øvrige beholdere er baseret på Bilag til Energimærkningshåndbogen for Energikonsulenter version 3, 2008 og beholdertemperaturen er sat til 55 C. Der er tillagt et varmetab på 0,6 W/K for tilslutninger til beholderen (svarer til ½ meter ¾ rør) og beregningerne er baseret på en omgivelsestemperatur på 20 C. Hvor der er tale om fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere er der skønnet en årlig afkølingsbesparelse for de forskellige udskiftningsmuligheder. Afkølingsbesparelsen er bl.a. afhængig af beholderens evne til at afkøle vandet ved nominel ydelse, men også valg af reguleringsventil har betydning. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en afkølingsbesparelse på 1-2 C afhængig af type, som relateres til standardhusets Ref.: 6200 Udskiftning af varmtvandsbeholder til ny brugsvandsveksler. Ældre kappebeholder isoleret på stedet med mm mineraluld til ny standardveksler 1638 Udskiftning fra en ældre kappebeholder eller en ældre præisoleret beholder eller anden beholder fra før ca til ny brugsvandsveksler 1,0 Beregningen tager udgangspunkt i varmetab for nye og gamle komponenter. Se beskrivelsen af komponenter under standardværdierne for udskiftning af varmtvandsbeholder og udskiftning af brugsvandsveksler 21/181
22 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Direkte til direkte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Nyere unit 1181 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. 1,0 Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 22/181
23 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Direkte til direkte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Plusinstallation 1512 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. 1,0 Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 23/181
24 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Direkte til direkte. Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990). Plusinstallation 331 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. 1,0 Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 24/181
25 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Indirekte til indirekte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Nyere unit 1572 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. 1,0 Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 25/181
26 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Udskiftning af tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Indirekte til indirekte. Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990). Plusinstallation 2193 Standardværdien omhandler energibesparelsen ved udskiftning af et helt fjernvarme tilslutningsanlæg inkl. vandvarmer. Standardværdien er opdelt i udskiftning af direkte eller indirekte anlæg, men skelner ikke mellem om vandvarmeren er en varmtvandsbeholder eller en brugsvandsveksler. Der kan således ikke medtages yderligere besparelser for vandvarmeren. Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: Ældre installation, nyere unit og plusinstallation. Der kan laves udskiftninger fra ældre installation til nyere unit, fra ældre installation til plusinstallation og fra nyere unit til plusinstallation. Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg i kappe eller i skab og anvendt efter ca En plusinstallation er en unit, der i sammenligning med den nyere unit er generelt forbedret med isolering fx på udvalgte rørstrækninger som fjernvarme/varme fremløb og med komponenter, der sikrer en bedre afkøling. 1,0 Det forudsættes at der opnås både varmetabs- og afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Værdierne er bl.a. baseret på rapporten Energimærkning af fjernvarmeunits et pilotprojekt, DFF F&U-konto, For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: Ældre installationer: 1500 kwh/år, nyere unit: 500 kwh/år, plusinstallation: 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: Ældre installationer: 2500 kwh/år, nyere unit: 1200 kwh/år, plusinstallation: 850 kwh. Mht. vandvarmeren er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. For afkølingsbesparelsen benyttes omregningsfaktoren 5 kwh pr. MWh forbrug pr. C bedre afkøling. Ved udskiftning forudsættes en årlig afkølingsbesparelse på 2-6 C afhængig af type og tilslutningsprincip, som relateres til standardhusets bruttoforbrug. 26/181
27 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Opsætning af ekstra radiator/udskiftning af radiator. Udskiftning af radiator til ny radiator med dobbelt hedeflade, 1 stk (max. 8 stk radiatorer) Ref.: Konvertering fra el til fjernvarme Ref.: Konvertering fra oliefyret kedel til fjernvarme. Støbe- eller pladejernskedler fra 1977 eller tidligere Der opsættes større radiatoreffekt. 1,0 Elpaneler nedtages og der installeres vandbåret radiatoranlæg. Elopvarmet vandvarmer nedtages og der installeres ny fjernvarmeunit. Indregnet i besparelse Den oliefyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Indregnet i besparelse Generelt er radiatorarealerne i danske boliger velegnet til fjernvarme, men der kan være underdimensionerede radiatorer i enkeltrum, som reducerer afkølingen. Typiske rum med underdimensionerede radiatorer er køkken, entre, gangarealer, kælderrum m.fl. I tilfælde med underdimensionerede radiatorer kan det fx forudsættes at 25% af radiatorerne er underdimensioneret 50% i forhold til temperatursæt 70ºC/40ºC og en standardværdi kan beregnes på denne baggrund. Alternativt kan effekten af underdimensionerede radiatorer vurderes i forhold til den samlede installerede radiatoreffekt og bygningens varmebehov. Det forudsættes, at der ikke sker nogen komfortmæssig ændring ved at øge radiatorarealet. Det forudsættes at det elopvarmede anlæg har en årsvirkningsgrad på 100 % og at det nye fjernvarmeanlæg har en årsvirkningsgrad på 95 %. Elforbrug ganges med en faktor 2,5 Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95 %. 27/181
28 Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Ref.: Konvertering fra oliefyret kedel til fjernvarme. Støbe- eller pladejernskedler fra efter 1977 Ref.: Konvertering fra gasfyret kedel til fjernvarme. Støbe- eller pladejernskedler fra 1977 eller tidligere Ref.: Konvertering fra gasfyret kedel til fjernvarme. Støbe- eller pladejernskedler fra efter 1977 Ref.: Konvertering fra gasfyret kedel til fjernvarme. Traditionel åben gaskedel Ref.: Konvertering fra gasfyret kedel til fjernvarme. Traditionel lukket gaskedel 7762 Den oliefyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Indregnet i besparelse Den gasfyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Indregnet i besparelse Den gasfyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Indregnet i besparelse Den gasfyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Indregnet i besparelse Den gasfyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Indregnet i besparelse Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95 %. Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95 %. Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95 %. Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95 %. Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95 %. 28/181
Standardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser januar 2012 Indholdfortegnelse Belysning side 5 2/159 Ændringsoversigt Reference 1. version af standardværdikataloget Revideret version af standardværdikatalog
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2012 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - vinduer, døre, ovenlys og glaspartier
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser.1 august 2011 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering Klimaskærm - vinduer,
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juli 2013 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 03.02.2015 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereStandardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013
Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 01.08.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Gyldig fra: 16.01.2014 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdsfortegnelse Belysning.
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereStandardværdier Indhold
Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet
Læs mereKonverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.
Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version 6.0 Gyldig fra: 01-01-2017 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indhold Om standardværdikataloget...
Læs mereLogbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser juni 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 2013
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser april 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler Klimaskærm - isolering
Læs mereEnergispare tiltag, standardværdier og tilskud
Installationer Energispare tiltag, standardværdier og tilskud Her er udarbejdet en guide til navigation i energispare tiltag for installationer. Guiden indeholder standardværdi (STV), forklaring og tilskud
Læs mereEOF OR Prisliste gældende for 1. april 2013 rev
Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR
Læs merePrisliste EOF OR fra 1. april 2013
Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Kr. OR Type Std.-værdi nr. (uddybes på hjemmesiden svk.teknologisk.dk) stand vær. * fakt Inkl. Prioritetsfakt. (ekskl. moms) inkl. moms Udskiftning
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereRevision af standardværdikataloget pr. 1. januar 2011
Revision af standardværdikataloget pr. 1. januar 11 Indledning I forbindelse med revisionen af standardværdikataloget er der foretaget omfattende ændringer. Alle værdierne for opvask, køl/frys og madlavning
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereRørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog
Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog 01.01.2017 Bio 9 Isolering af ingen (under 10 mm) til middel isolering (10-20 mm) Udgår Ref.: Bio 10 Biokedler /
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereAftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe
>#41 Ravdex A/S Strandvangen 2 DK-5300 Kerteminde 4. november 2014 Aftale om energispareindsats ved etablering af varmepumpe De danske net- og distributionsselskaber inden for el, naturgas og olie har
Læs mereTaastrup den 2. november 2012. Forslag til ændringer i Standardværdikataloget
Taastrup den 2. november 2012 Forslag til ændringer i Standardværdikataloget 1 Indhold Forslag til ændringer i Standardværdikataloget... 1 Fjernvarmeanlæg, afkølings og energibesparelser... 3 Vejrkompensering...
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereRevision af standardværdikataloget 1. marts 2010
Revision af standardværdikataloget 1. marts 2010 Indledning Ved udskiftning af alm glødepærer til sparepærer er det med virkning pr. 1. marts 2010 besluttet, at standardværdien sættes til 0, som en konsekvens
Læs mereÆndringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget den 1. januar 2014 i standardværdikataloget i version 3.0:
Standardværdikatalog logbog - 2013 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 01.01.2014 Følgende ændringer er foretaget
Læs mereXXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg
Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereKonvertering til fjernvarme
Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt
Læs mereAnsøgningsskema Tilskud til energibesparelser Energiselskabernes energispareindsats Skemaet udfyldes med blokbogstaver
Ansøgningsskema Tilskud til energibesparelser Energiselskabernes energispareindsats Skemaet udfyldes med blokbogstaver E sparesag nummer: Ansøgning modtaget: Tilskud udbetalt : Installationsnummer: Ansøgning
Læs mereStandardværdikatalog Nyhedsbrev Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr
Standardværdikatalog Nyhedsbrev 01.10.2016 Planlagte ændringer i Standardværdikataloget pr. 01.01. 2017 Ændringerne er opdelt i 1. Nye Standardværdier 2. Ændring af standardværdier 3. Standardværdier der
Læs mereKonvertering fra oliekedel til fjernvarme
Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel
Læs mereStandardværdier (rev. 9. april 2013). Gældende fra 1. april 2013 Indhold
Standardværdier (rev. 9. april 2013). Gældende fra 1. april 2013 Indhold Belysning... 3 Cirkulationspumper... 7 Kontorudstyr... 8 El diverse...10 Klimaskærm...11 Tagkonstruktioner...11 Ydervægge...13 Kælderydervægge...17
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig
Læs mereStandardværdikatalog - logbog 2017 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog - logbog 2017 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 22.03.2017 varslet i nyhedsbrev 17.03.2017
Læs mereTeknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.
Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereRenovering af fjernvarmeforsynet
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et
Læs mereListe med standardværdikatalogets 0-værdier.
Liste med standardværdikatalogets 0-værdier. Standardværdierne på listen har alle værdien 0 kwh. Dermed kan de listede tiltag ikke ligge til grund for en specifik beregning. Anvendelsesområder fremgår
Læs mereKonvertering til fjernvarme. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at
Læs mereListe over tilskudsberettigede tiltag
Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Fjernvarmeinstallationer 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Fjernvarmeinstallationer 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Fjernvarme I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets
Læs mereEnergimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011
Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning
Læs mereStandardværdikatalog - logbog 2019 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog - logbog 2019 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændringer 15.08.2019 varslet i nyhedsbreve 01.08.2019
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereStandardværdikataloget
Standardværdikataloget Version 7.0 gældende fra 01.02.2018 Om standardværdikataloget Standardværdikataloget er et led i aftale af 16. december 2016 mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net-
Læs mereFjernvarmeunits og vekslere
Fjernvarmeunits og vekslere Nem installation og service. EKSPERTER I VARME OG VARMT VAND Er du ude efter en stabil og optimal varmeforsyning de næste mange år? Højere isolering og lavere varmeregning Længere
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mere254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Ved Amagerport 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel. Det gælder i områder, hvor der er naturgas,
Læs mereVarme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til gas. Anbefaling til gaskedel. Varmtvandsbeholder. Balanceret aftræk. Varmt brugsvand.
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Konvertering til gas Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en kondenserende gaskedel, som udnytter energien betydeligt mere
Læs mereEnergiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET APRIL 2017 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mær ket gaskedel.
Læs mereKonvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Det anbefales at konvertere en oliefyret varmecentral til fjernvarme,
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:
Læs mereKend dit fjernvarmeanlæg
Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereRenovering af naturgasfyret varmecentral
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Renovering af naturgasfyret varmecentral Det anbefales at renovere en naturgasfyret varmecentral, hvis der i ejendommen er:
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mere7. Tekniske installationer
7. Tekniske installationer Selvom de tekniske installationer ikke er byggefagets fagområde, bør man have et vist kendskab til dem for at kunne informere kunden om de mest rentable energibesparelser. Kunden
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereVarmeafgiversystemer GUIDE
GUIDE Varmeafgiversystemer 1 INDHOLD VARMEAFGIVERSYSTEMER... 3 DEL 1... 4 Radiatorer - generelt... 4 1-strengs radiatoranlæg... 5 2-strengs radiatoranlæg... 5 Gulvvarmeanlæg... 6 DEL 2... 8 Dimensionerende
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereENERGILØSNINGER. til installationer. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013
ENERGILØSNINGER til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereStandardværdikatalog for energibesparelser
Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 8.0 Gyldig fra: 01.01.2019 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen 1 Standardværdikataloget
Læs mereBio 9: Rørisolering, ingen til middel isolering udgår
Rørisolering, rev. værdier, korte tekster pr. 01.01.2017 Bio 9: Rørisolering, ingen til middel isolering udgår 01.01.2017 Ref.: Bio 10 Beskrivelse Før/efter Isolering af rørstrækninger ringe (under 13
Læs mereBRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE
BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460. emr@vestforsyning.dk
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereCecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk
Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -70 kwh el 450,0 m³ naturgas. -67 kwh el 477,3 m³ naturgas. -61 kwh el 618,2 m³ naturgas
SIDE 1 AF 28 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Slotshaven 3 A 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-012401-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereFjernvarmeunits og vekslere
Fjernvarmeunits og vekslere dansk kvalitet i verdensklasse EKSPERTER I VARME OG VARMT VAND Fuldisoleret kabinet og nem service Det fuldisolerede kabinet i hvidt EPP skum er både robust, modstandsdygtigt
Læs mereREGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen
REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen INDHOLD Temperaturer og tab Udviklingen i fremløb og returløb 2006 2016 Brugerinstallationer Tarifering
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mere1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst
1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde
Læs mereNu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.
Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Metisvej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Sydagervej 9 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111889-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereBaggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.
Vejrkompensering hvilke krav gælder hvornår? Leon Buhl, Teknologisk Institut Baggrund Instituttet er blevet anmodet om at udarbejde et oplæg vedrørende fjernvarmeløsninger og vejrkompensering i form af
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:
Læs mereBRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE
BRUGERVEJLEDNING FOR SAMARBEJDSPARTNERE TIL UDFYLDELSE AF ANSØGNINGSSKEMA TIL VESTFORSYNING Vestforsyning Erhverv A/S. Nupark 51. 7500 Holstebro. Vestforsynings Kundecenter tlf.: 9612 7460 mail:emr@vestforsyning.dk
Læs mere