AfgrødeNyt nr. 19 20. august 2014 Indhold Aktuelt i marken Mange steder er rapsen sået i den forløbne uge. Husk at holde øje med de voksne rapsjordloppers gnav efter fremspiring, der ved de jordtemperaturer, vi har nu, tager ca. 5 dage. Det er også vigtigt at holde øje med spildkorn specielt, hvor der er sået direkte og få bekæmpet det, hvor det klemmer rapsen, når kornet har ca. 1½ blad. Ofte kan en behandling af foragre og sammenpløjninger være nok i pløjede marker. De mange regnbyger har nogle steder gjort det svært at få udført en planlagt ukrudtssprøjtning i rapsen med Command/ Stomp. Mulighederne, hvis denne sprøjtning umuliggøres af vejret, er Kerb, når jorden bliver kold nok og Matrigon eller eventuelt Galera i særlige tilfælde til foråret. Kerb vil bekæmpe spildkorn og mange græsser samt fuglegræs. Matrigon bekæmper kamille, mens Galera, som vi kun anbefaler i særlige tilfælde, da der er risiko for afgrødeskade, bekæmper både kamille og burresnerre. På de koldeste lokaliteter bør raps sås indenfor den næste uges tid. På milde lokaliteter anbefaler vi, at rapsen er sået inden udgangen af måneden. Jo senere rapsen er sået, jo mere bør man hjælpe den i gang med gødning. Vær opmærksom på, at bruge handsker, beskyttelsesbriller, åndedrætsværn og sprøjtedragt ved håndtering af poser, frø og såmaskine ved raps bejdset med Force 20CS. NaturErhverv har netop offentliggjort lister over de landmænd, som de har oplysninger om, skal have produktionsafgiften tilbage for årene 2001/02 til 2005/6. Hvis du har haft sukkerroer i den periode, så skal du Aktuelt i marken Er din plov indstillet korrekt? Sanktioner vedr. de grønne krav Tidlig såning af vinterhvede Vigtige datoer tjekke om du er på listen med alle relevante oplysninger. Se på www.naturerhverv.dk artiklen Sukkerroedyrkere og producenter får tilbagebetalt produktionsafgift finder du under nyheder. Værdien af betalingsrettighederne falder i 2015. Du kan allerede nu se hvor meget i TastSelv. Værdien, der er angivet, er grundbetalingen. Det vil sige, at du kan lægge 47 % til, hvis du opfylder de grønne krav. Hvis man udelukkende bruger brak til at opfylde kravet om 5 % miljøfokusarealer, så kan kravet om en 3. afgrøde, der mindst skal fylde 5 % af omdriftsarealet, samtidig opfyldes.. Du kan altså i dette tilfælde slå to fluer med et smæk. Vi kender endnu ikke kravet til plantedækket på brak, men for at mindske opformering af ukrudt anbefaler vi at udså græs f.eks. rødsvingel eller en sildig rajgræs. HUSK nu at ændringer til efterafgrøderne og deres alternativer skal indberettes senest d. 2. september i TastSelv. Sent sået vinterhvede og frivillige randzoner langs vandløb uden krav om randzoner kan dog indberettes frem til 10. september. Skal din planteavlskonsulent stå for indberetningen, så giv os venligst besked så hurtigt som muligt. Hvis du er med i Centrovice Indkøbsklub, så husk at få bestilt efterårskemi senest 25. august. -1 -
Er din plov indstillet korrekt? Det gode stabile og højest mulige udbytte forudsætter, at der er et godt fundament for vores kulturplanter at udvikle sig på. Der bliver fokuseret meget på såsæt, godt såbed og korrekt sådybde. De 3 førnævnte faktorer vil opnås nemmest og billigst og mest korrekt, hvis den forudgående jordbearbejdning er lavet med fagligt omhu og stolthed. Vælges der at pløje, er forudsætningen for en jævn og pæn mark, at ploven er korrekt indstillet, så den kan lave pæne og ens furer med mindst mulig kraft og slitage på traktor, plov og dæk. Erfaring viser, at der ved korrekt dæktryk og indstilling af plov kan opnås en besparelse på op til 40 % af brændstofforbruget og dermed mindre slitage på materiellet i forhold til det værste scenarie. Hvis vi forudsætter, at der bruges 25 l diesel pr. ha, og vi kan optimere til en besparelse på 20 %, bliver det en besparelse på 5 l pr. ha. Forudsættes det, at 1 l landbrugsdiesel uden afgift og moms koster 6,25 kr. pr. l, kan der spares 31,25. Erfaringen viser, at selv de mest erfarne og gode pløjere nemt kan bruge 2 timer i marken til en god faglig ajourføring af plovens indstilling og tilpasning til den traktor, som er spændt foran. Det er ofte kun 20 % af plovene, som er korrekt indstillet og tilpasset traktoren. Planteavlsafdelingen tilbyder hjælp til korrekt indstilling af ploven. Hvis vi kan samle grupper, vil det give den bedste faglige ajourføring, da vi kan afholde kurser med faglige firmapersoner inden for de forskellige plovmærker. Meld jer til på 7015 9900, hold jer ikke tilbage. Det er nu der er vejr og tid til at få bonus af en korrekt indstillet plov. Hjælp til indstilling af ploven er til almindelig timetakst. Sanktioner vedr. de grønne krav Værdien af betalingsrettighederne ændrer sig til 2015. Med en standard -rettighed vil grundbetalingen i 2015 udgøre ca. 1286 kr pr. ha + 47 % svarende til ca. 604 kr pr. ha som betaling for de grønne krav altså i alt ca. 1890 kr pr ha, hvor der ikke er tillæg for sukker, mælk eller kvæg. Allerede nu kan den genberegnede værdi af betalingsrettighederne ses på TastSelv. Hvis man ikke opfylder de grønne krav mht. antal afgrøder og miljøfokusområder (MFO), så vil støtten reduceres. De første tre gange et krav overtrædes, får man 50 % rabat. Hovedafgrøde Overstiges det højest tilladte areal af hovedafgrøden, vil det resultere i en sanktion på 4 gange det areal, overtrædelsen vedrører. Hvis der er et omdriftsareal på 100 ha, så må hovedafgrøden maks. udgøre 75 % svarende til 75 ha. Udgør den 80 ha, så vil arealet, der sanktioneres være 4 x 5 (80-75) ha = 20 ha. Herfra trækkes rabatten og der udbetales ikke betaling for de grønne krav på 10 ha svarende til ca. 6000 kr. De to største afgrøder Overstiges de tilladte 95 % som de to største afgrøder, må udgøre på ejendomme med over 30 ha omdriftsareal, så vil det resultere i en sanktion på 20 gange det areal, overtrædelsen vedrører. Hvis der er et omdriftsareal på 100 ha, må de to største afgrøder udgøre maks. 95 ha. Udgør de to største afgrøder 98 ha, så vil arealet, der sanktioneres være 20 x 3 (98-95) = 60 ha. Igen trækkes 50 % rabat fra, og det vil sige, at der i dette tilfælde ikke udbetales for de grønne krav på 30 ha svarende til ca. 18.000 kr. Miljøfokusområder (MFO) På ejendomme med over 15 ha omdriftsareal skal mindst 5 % udlægges til MFO. Udlægges der mindre sanktioneres det manglende areal gange 20. Tager vi en ejendom med et omdriftsareal på 100 ha, skal der udlægges mindst 5 ha MFO. Udlægges der kun 3 ha, vil arealet, der sanktioneres være 20 x 2 (5-3) = 40 ha. Med rabatten indregnet bliver det til 20 ha svarende til ca. 12.000 kr. Overtrædes flere krav Overtrædes flere krav, så skal sanktionerne lægges sammen. I 2015 kan sanktionerne maks. udgøre 100 % af betalingen for den grønne komponent. -2 -
Tidlig såning af vinterhvede Hvis du overvejer at så vinterhveden tidligt, er der en række ting, du bør overveje. Sås vinterhveden senest 7. september, så kan den tælle med som alternativ til efterafgrøder, hvis den indberettes i TastSelv senest 10. september. Der skal 5 ha tidligt sået vinterhvede til at erstatte 1 ha efterafgrøde. Fakta og forventninger til tidlig såning af vinterhvede Hvor tidligt kan sås: Gode resultater i praksis og forsøg med såning fra 1. september. Gode resultater af såning fra 20. august i forsøg de seneste 3 år, men kun få praktiske erfaringer. Størst sikkerhed opnås for såning fra 1. september og frem Overholdelse af regler og optimering af kvælstofkvote og økonomi 5 ha vinterhvede sået senest 7. september og indberettet senest 10. september erstatter 1 ha efterafgrøde For de fleste landmænd vil de økonomiske konsekvenser i valget af tidligt sået vinterhvede i stedet for etablering af efterafgrøde og efterfølgende vårbyg være neutrale eller positive Vær opmærksom på, om efterafgrøder i efteråret 2015 skal indgå i opfyldelsen af miljøfokusarealer. I så fald anbefales det at etablere efterafgrøder som græsudlæg i vårbyg i 2015 Vær opmærksom på kravet om minimum 2 eller 3 afgrøder i 2015 for at få fuld arealstøtte Hvis der er ligeså god økonomi i vårsæd som vintersæd på arealet så vælg en vis andel vårsæd Svært opnåeligt at praktisere 100 procent vintersæd og få tilstrækkelig kvælstofkvote med gældende regler Dyrkningsrelateret fokus Vælg arealer der egner sig til tidlig såning Det forventes, at middeludbyttet i gennemsnit af flere år stiger med fremrykning af såtiden Det forventes, at tidlig såning vil give en større variation i udbytterne mellem årene, da dyrkningen bliver mere følsom for udvintring, lejesæd, ukrudt, sygdomme og skadedyr Sørg for at så marker med de bedste forfrugter f.eks. vinterraps, spinat og havre først Vælg vinterhvedesorter som egner sig til tidlig såning Sænk udsædsmængden betydeligt Tidlig såning må frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt Risikoen for manganmangel øges Risikoen for goldfodsyge øges. Latitudebejdset såsæd anbefales ved tidlig såning på lettere jord med forfrugt korn, og bejdsning bør under disse betingelser også overvejes på lerjord Havrerødsot vil optræde hyppigere, og risikoen er størst i milde områder og kystområderne. Vær opmærksom på bekæmpelsesbehovet om efteråret. -3 -
Hvordan skal de nye regler om tidlig såning af vinterhvede bruges i praksis? Hvis målet er at dyrke mest muligt vintersæd, med mest muligt kvælstof efter de nye regler for efterafgrøder og gødning, så lyder rådet: At så så meget vinterhvede som muligt senest d. 7. september, på de arealer som egner sig til vinterhvede. Sørg for at så marker med de bedste forfrugter f.eks. vinterraps, spinat og havre først. På de koldere lokaliteter og specielt ved pløjefri etablering, hvor vi erfaringsvis skal så et par uger før, er tidlig såning af vinterhvede et sikrere valg end på de meget milde lokaliteter. I alle tilfælde er det vigtigt at nedsætte udsædsmængden. Det forventes, at der vil blive en større variation i udbytterne mellem de enkelte år ved tidlig såning, sammenlignet med såning i det traditionelle tidsrum (7.- 25. september). Det anbefales ikke at så vinterhvede før tidligst d. 20. august og på milde lokaliteter tidligst d. 1. september. Ved såning før 1. september skal man være opmærksom på, at man løber en risiko for udvintring mv., men der er ikke mange erfaringer fra praksis, så denne risiko kan vurderes. I 10 forsøg gennemført de sidste 3 år er der opnået gode resultater ved såning 20-23. august. Herunder er beskrevet, hvilke forhold der bør tages i betragtning forud for valg af såtidspunkt i vinterhvede. Økonomi Økonomien afhænger af alternativafgrøden og udbytterne i disse. For de fleste landmænd vil de økonomiske konsekvenser i valget af tidligt sået vinterhvede i stedet for etablering af efterafgrøder og efterfølgende vårbyg være neutrale eller positive. Det skyldes, at der ved gennemsnitsudbytter i de to afgrøder er et noget højere dækningsbidrag i vinterhvede primært grundet højere udbytter i vintersæden samt en mindre prisdifference, der normalt er til vintersædens fordel. Men man skal huske at risikoen for udbyttetab er større jo tidligere hveden sås. Det er nødvendigt at kigge på den enkelte ejendom for at beregne økonomien i de forskellige løsninger. Sortsvalg og udsædsmængde Tidlig såning af vinterhvede medfører, at afgrøden har et langt efterår til buskning og udvikling samt rodvækst. I år med tilfredsstillende overvintring giver det klare fordele, i form af en robust og tørkeresistent afgrøde som kan udnytte vinterfugten og solindstrålingen optimalt. Resultatet er vist i flere års Landsforsøg som højere udbytter, når såtiden fremrykkes helt hen mod den 20. august. Selvom middeludbyttet over år stiger med fremrykning af såtiden, så må det forventes at risikoen for tab i det enkelte år også stiger. Dette skyldes bl.a. en øget risiko for lejesæd og udvintring ved den tidlige såning. Temperaturen i efteråret kan have en meget stor effekt på hvordan afgrøden udvikler sig, inden vinteren sætter ind. En kraftig og meget fremskreden afgrøde øger risikoen for udvintring og for udvikling af svage strå og lejesæd. Risikoen for tab kan mindskes ved et fornuftigt sortsvalg og ved at sænke udsædsmængden betydeligt. Sortsvalg Sorter, som er egnede til tidlig såning, udvikler sig relativt langsomt i efteråret og væksttypen er krybende, dvs. skud og blade holder sig langs jorden. Sorter, der har en hurtig udvikling og strækker sig opad, er alt for udsatte for kulde i løbet af vinteren, når de bliver sået tidligt. Selvom en sort har en hensigtsmæssig langsom og krybende vækst i efteråret, er den dog ikke nødvendigvis vinterfast, det kan man kun vurdere i praksis efter en hård vinter og ikke ved alene at kigge på væksttypen. Den væsentligste forudsætning for at en sort er vinterfast, når den sås tidligt, er dog at den er en udpræget vintertype dvs. at sorten kræver en lang periode med lave temperaturer (vernalisering), før skudspidsen påbegynder udvikling af aksanlæg. Det er denne egenskab, der adskiller vinterhvede fra vårhvede, men der er også en betydelig variation mellem vinterhvedesorter i behovet for vernalisering. De sorter, der dyrkes i øjeblikket, er dog udprægede vintertyper. Sorter egnet til tidlig såning er kendetegnet ved: Langsom udvikling i efteråret Udvikling af en krybende vækst inden vinteren Udpræget vintertype, dvs. højt vernaliseringsbehov God vinterfasthed Ikke alle af disse oplysninger bliver opsamlet i Landsforsøgene, men baseret på erfaring fra forsøg med tidlig såning, viden om væksttyper og oplysninger fra udlandet, kan de dyrkede sorter inddeles som følger: Velegnede til tidlig såning: Mariboss og Elixer Egnede til tidlig såning: Hereford, Jensen, Hybery og Nakskov Mindre egnede til tidlig såning: KWS Dacanto, JB Asano og Substance Ovenstående inddeling er lavet uden hensyntagen til tendensen til lejesæd hos de enkelte sorter. Ved -4 -
OBS Ændret dato Stil skarpt på dit såbed Datoen for arrangementet er ændret til: Torsdag d. 9. oktober 2014 kl. 10-15 Arrangementet foregår hos Eskelund, Gaunbygård, Assensvej 45, 5560 Aarup Udsædsmængde Det anbefalede plantetal i vinterhvede afhænger af sådatoen og ligger på omkring 180-200 planter pr. m 2 ved såning den 1. september. Det betyder, afhængig af tusindkornsvægt, at man ofte kun skal så ca. 100 kg udsæd pr. ha på dette tidspunkt. Ved tidlig såning er der en betydelig risiko for, at plantebestanden bliver for tæt, og planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, sneskimmel og lejesæd. En tidlig sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, hvilket resulterer i stærke planter, som har optimale forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Det er derfor vigtigt at vælge den rette og lave udsædsmængde ved tidlig såning. Lejesæd Tidlig såning fremmer risikoen for lejesæd, derfor er det vigtigt, at plantetallet tilpasses såtidspunktet. I foråret ved begyndende vækst tages der til stilling til behovet for vækstregulering, som afhænger af afgrødens tæthed. Ukrudtsbekæmpelse Tidlig såning må frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. På sådanne arealer bør der foreligge en strategi for at nedbringe problemerne, hvilket bl.a. bør omfatte øget dyrkning af vårsæd og/eller sen såning af vintersæd. En strategi er ikke mindst vigtig ved reduceret jordbearbejdning, hvor græsukrudtsfrøene får spiremulighed samme år, som de bliver kastet. Ved tidlig såning sker der en større og hurtigere fremspiring af både græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Med de midler, der er til rådighed mod tokimbladet ukrudt, vil der normalt ikke være problemer med at bekæmpe dette. Der er også effektive midler til rådighed mod græsukrudt, når der ses bort fra væselhale. Men hvor bestanden af græsukrudt er for stor, vil selv en høj effekt være utilstrækkelig til at give et tilfredsstillende resultat. Eksempelvis kan der være 1000 agerrævehale planter pr. m 2, og selv om der kan opnås en meget høj effekt på 98 procent, vil der altså stadig være 20 planter tilbage pr. m 2, hvilket er mere end rigeligt til at holde bestanden ved lige og koste udbytte. Tilsvarende er der ofte problemer med at bekæmpe italiensk rajgræs tilstrækkeligt effektivt. Endelig er der hensynet til at undgå udvikling af herbicidresistens hos især agerrævehale og italiensk rajgræs, men også vindaks viser på europæisk plan øget resistensudvikling. Udvikling af resistens vil blive fremmet både gennem de bedre betingelser for græsukrudt ved tidlig såning og den mere intensive bekæmpelse, som vil være nødvendig. Sygdomme og Skadedyr Især goldfodsyge og havrerødsot fremmes af tidlig såning. Der vil dog være store variationer i angrebene mellem årene. Goldfodsyge Tidlig såning fremmer angreb af goldfodsyge, da svampens smittespredning går hurtigere ved høje temperaturer. Risikoen for goldfodsyge er størst i 2. og 3. års vinterhvede, men forekommer også efter flere års hvede eller anden korndyrkning (havre undtaget). Angrebsgraden varierer fra år til år og fra mark til mark. Svampen udvikler sig bedst i varme og fugtige efterår. Der findes ingen vinterhvedesorter, som er resistente overfor goldfodsyge. I engelske undersøgelser er det fundet, at Hereford var lidt mindre angrebet end de andre sorter, som var med i undersøgelsen. Bejdsning med Latitude (silthofam) udsætter angrebene, og afhængig af angrebsstyrken kan der derfor komme angreb på forskellige tidspunkter, når effekten af bejdsning ebber ud. Ofte anbefaler vi Latitudebejdsning i 2. og 3. års vinterhvede ved såning før den 20. september på lettere jord. Det må også forventes, at jo tidligere der sås før d. 20. -5 -
september, jo større er sandsynligheden for at for at få et rentabelt merudbytte for Latitudebejdsning. I Landsforsøg med Latitudebejdsning (200 ml pr. hkg) i vinterhvede i Danmark i 2000-2003 er der ved såning mellem d. 3-12. september opnået et nettomerudbytte for Latitudebejdsning i 75 pct. af 28 observationer. Det gennemsnitlige nettomerudbytte var 3,1 hkg/ha. I forsøgene har forfrugten været korn og i de fleste tilfælde vinterhvede. Der er udregnet nettomerudbytter ud fra en udsædsmængde på 140 kg pr. ha ved såning 1.-15. september, og der er anvendt en merpris for bejdsen på 185 kr. pr. hkg. Havrerødsot Risikoen for havrerødsot er større ved tidlig såning. Havrerødsotviruset overføres til vinterhvede ved bladlusenes sugning i efteråret. Der ses flest angreb af havrerødsot i de mest milde områder. Det er forskelligt fra år til år, hvor mange bladlus der er i efteråret. For at kunne vurdere behovet for bekæmpelse og indkredse det optimale bekæmpelsestidspunkt, foretager planteavlskonsulenter fra medio september registreringer af bladlusangreb i tidligt såede hvedemarker i risikoområder i Danmark. Tidligere års erfaring med udbredelsen af havrerødsot på egen ejendom og i lokalområdet bruges som en god rettesnor for risikoen. Sneskimmel Sneskimmel er kun relativt sjældent et problem, men fremmes af tidlig såning, fordi kraftig plantevækst og snelag fremmer svampen. Sneskimmel optræder ofte i markkanten, hvor der på grund af læforhold ligger sne i en længere periode i vinteren. Kun Folicur EC 250/Orius 200 EW er godkendt til bekæmpelse af sneskimmel. En eventuel bekæmpelse foretages senest muligt i efteråret før snelag. Randbehandling er ofte tilstrækkelig. Knækkefodsyge Knækkefodsyge fremmes af tidlig såning, men har ikke været et problem i mange år. I år har der været nogle marker med angreb af knækkefodsyge. Bladsvampe Septoria og rustsvampe fremmes af tidlig såning, mens meldug fremmes af sen såning. Forsøg med bekæmpelse af bladsvampe om efteråret har oftest ikke været rentabel. Kun Folicur/Orius er godkendt til efterårsanvendelse. Vigtige datoer 1. juli 15. september: udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden. 1. juli 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. august: det er ikke tilladt at foretage jordbearbejdning i perioden fra høst og til 1. november på lerjord (JB5-11) og til 1. februar på sandjord (JB 1-4). 1. august: forbud mod jordbearbejdning på landbrugsarealer med minimum 12 grader hældning og et sammenhængende areal på mindst 5000m2 frem til 15. februar. Pløjefri dyrkning og let jordbearbejdning som f.eks. stubharvning tillades dog. 20. august: sidst frist for at etablere korsblomstrede efterafgrøder 31. august: I miljøordningerne Pleje af græsarealer skal betingelserne om lavt, tæt plantedække være opfyldt medmindre der er valgt fast græsningstryk 1. september: frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 20143/20154 (skulle der ikke stå 2013/14?). 2. september: sidste frist for at indberette efterafgrøder eller deres alternativer. Sent sået vinterhvedesæd samt frivillig brak langs vandløb kan dog indberettes frem til 10. september. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 27. august 2014. Med venlig hilsen Planteavlskontoret -6 -
Aktuelle løsninger uge 34-2014 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr UKRUDTSBEKÆMPELSE Ukrudtsbekæmpelse i stub. (På arealer, hvor der skal sås vintersæd i efteråret. Først efter 1. oktober hvis der skal sås vårsæd) Ved pløjefri systemer hvis glyphosat kun skal have effekt på frøukrudt, er effekten optimal efter 1-2 døgn. 1 Glyphosat (360 g) Spildkorn, enårig rapgræs, småt tokimbladet ukrudt 50 Stubbearbejdning, har nogen effekt. Glyphosat anvendes efter nyfremspiring af ukrudt, som har 3-4 blade eller mindre. 2 Glyphosat (360 g) Spildkorn, enårig rapgræs, agerrævehale, blød 100 hejre, engrapgræs, rajgræs 3 Glyphosat (360 g) + væselhale, engrapgræs, rajgræs, rødsvingel og 150 andre svingler Hvis glyphosat skal have optimal effekt på rodukrudt, er effekten optimal efter 7-10 døgn først på efteråret og 10-14 døgn sidst på efteråret. 3 Glyphosat (360 g) + kvik, gråbunke, følfod 150 Kvik skal have udviklet 3-4 blade og tidsler skal være i vækst 4 Glyphosat (360 g) + agertidsler 200 Frøgræs l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger 7,5 Express SX 2-kimbladet ukrudt 31 alm./ital. rajgræs, rødsvingel, strandsvingel (off-label), stivbladet svingel (off label), engrapgræs og hundegræs. Når ukrudt er i vækst efter høst og inden den 30. september. Express må kun anvendes en gang pr. sæson og udelukker anvendelse af Hussar. 0,15 DFF + agerstedmoder 80 Off- label godkendt. Hvis der er mange stedmoder Græsukrudt 1 Focus Ultra Spildkorn 136 0,12 Agil 100 EC Spildkorn 29 Rød- og stivbladet svingel: Når man forventer, at størstedelen af spildkornet er spiret frem. Lav dosis, der ikke kan vente til, at alt spildkornet spirer frem. Offlabel godkendt til engrapgræs, rødsvingel, stivbladet svingel, strandsvingel, og alm. Rajgræs Vinterraps - ukrudtsbekæmpelse l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris 0,15 Command CS Fuglegræs, hyrdetaske 178 0,25 Command CS Burresnerre, enårig rapgræs, fuglegræs, 297 hyrdetaske, kornblomst, tvetand, ærenpris 0,2 Command CS Burresnerre, enårig rapgræs, fuglegræs, 238 0,44 Stomp CS hyrdetaske, kornvalmue, tvetand, ærenpris 118 0,25 Command CS Burresnerre, enårig rapgræs, fuglegræs, 297 0,44 Stomp CS hyrdetaske, kornvalmue, tvetand, ærenpris + 118 forventning om vis effekt mod væselhale. Bemærkninger Efterår umiddelbart efter såning og ikke senere end før fremspiring. Undgå sprøjtning før kraftig regn. Reactor kan erstatte Command. Senest 3 dage efter såning. Undgå sprøjtning før kraftig regn. Stomp, Activus og Inter-Pendimethalin har off-label. Stomp CS har en regelret godkendelse. 0,44 l Stomp CS svarer til 0,5 l Stomp, 0,5 kg Activus eller 0,6 l Inter-Pendimethalin. Reactor kan erstatte Command. Vinterraps - ukrudtsbekæmpelse - når afgrøden har 2-4 blade l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger 0,15 Agil 100 EC Vårbyg spildkorn 36 Spildkorn. Vårbyg bekæmpes kun hvis afgrøden er trængt. 0,15 Sprede-klæbemiddel 4 0,3 Focus Ultra 41 0,35 Agil 100 EC* Vintersæd spildkorn 85 Spildkorn. Vinterbyg er mere følsom end hvede, som igen er mere følsom end rug. 0,7 Focus Ultra 95 0,5 Agil 100 EC Agerrævehale, alm. rapgræs, hejre, vindaks 121 Græsukrudt - let bekæmpelige arter. 1 Focus Ultra 136 0,75 Agil 100 EC Engrapgræs, hundegræs, rajgræs 182 Græsukrudt. Laveste dosis 0,6 l/ha på små planter. 1,5 Focus Ultra 204 * Ved doseringer under 0.25 l/ha tilsættes sprede/klæbemiddel. Græsukrudt. Laveste dosis 1,2 l/ha på små planter. Bedste løsning mod rajgræs -7 -
SKADEDYR Vinterraps l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger: 0,2 Karate 2,5 WG Rapsjordlopper 92 Med bimærke. Max 3. behandling pr. sæson 0,06 Nexide CS 392 Med bimærke. Max 3. behandling pr. sæson 0,04 Cythrin 500 321 Med bimærke. Max 1. behandling pr. sæson 0,2 Cyperb 100/Cyperb 100 W 338 Med bimærke. Max 1. behandling pr. sæson Vinterafgrøder l/kg/g pr. ha Middel Bekæmper Pris Bemærkninger: 4 Agros Sneglekorn Snegle 172 Den tilstrækkelige dosis afhænger af angrebsstyrken. Der kan 10 SmartBayt 280 ved kraftigere angreb være behov for at gentage behandlingen. 4 Sluxx HP 232 Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op. ALLE PRISER ER FRA landbrugsinfo -8 -