Undervisningsvejledning for Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at tilpasse organisationen under hensyn til udvikling i det internationale samfund. Organisation beskæftiger sig med organisatoriske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. Faget anvender samfundsvidenskabelig metode. Faget organisation, som den samfundsvidenskabelige disciplin vi kender i dag, har sit udspring i industrialiseringen, som ændrede behovet for arbejdets organisering. Med industrialiseringen blev de mekaniske og tekniske systemer i industrien udviklet og forbedret, og i takt med at produktionen og salget steg, kom der mere og mere behov for forbedringer indenfor organisationen af arbejdet. Der opstod derfor forskellige metoder indenfor intern optimering af principper, metoder og teknikker til effektivisering af organisationen indenfor industri- handels- og servicevirksomheder. Forskellige organisatoriske forskere og skoler afløser hele tiden hinanden, for efterhånden som samfundet ændrer sig, ændres også vores forståelse af organisationerne. Hver tidsalder har sit syn på og holdning til den effektive organisation. Alle skoler har haft deres tid, men indgår i vores samlede forståelse af faget organisation. Videnskabeligt bygger faget på en række forskningsområder, som hver især er defineret af de forskellige forskersamfund. Med udgangspunkt i disse forskellige tilgange søger faget at give en generel viden om organisationer og forståelse af, hvordan moderne organisationer fungerer under forskellige præmisser. Faget organisation i de gymnasiale uddannelser knytter sig primært til forskningsområderne Organizational Behavior og Organizational Theory 2. Formål Viden og færdigheder Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til virksomhedens opbygning, dens værdiskabelse og dens handlemuligheder i et demokratisk samfund samt kunne reflektere over interne organisatoriske forhold og organisationen som en dynamisk enhed i et samspil med det omgivende samfund. Lærings- og arbejdskompetencer Eleverne skal bl.a. i et videreuddannelsesperspektiv kunne tilegne sig ny faglig viden og kunne arbejde selvstændigt med organisatoriske problemstillinger ved anvendelse af organisatorisk teori i en virkelighedsnær grønlandsk og international kontekst. Personlige og sociale kompetencer Eleverne skal både kunne arbejde selvstændigt og i gruppe med organisatoriske problemstillinger. Endvidere skal eleverne kunne arbejde på grundlag af indsigt i, at succes på arbejdsmarkedet kræver, at man både har stor personlig gennemslagskraft, og at man er i stand til at arbejde som et team med sine kolleger, og at man kan samarbejde med både underordnede, overordnede, kunder og leverandører. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer
Faget skal fremme elevernes evne til at arbejde på grundlag af indsigt i, at det grønlandske samfund og verden i øvrigt består af en uendelig række segmenter og målgrupper, herunder indsigt i, at en virksomheds succes i høj grad afhænger af evnen til at identificere og markedsføre sig overfor de rigtige segmenter og målgrupper. Eleverne skal kunne arbejde på baggrund af indsigt i forskellige fremmede kulturer og kulturernes indflydelse på ledelsesformen. I tilknytning hertil skal eleverne kunne arbejde med organisationsopbygning i fremmede kulturer på baggrund af viden om, at man i et vist omfang må tilpasse sin adfærd til den pågældende kultur. Tilsvarende skal eleverne kunne arbejde på baggrund af indsigt i, at udlændinge kan have svært ved at tilpasse sig til den grønlandske kultur og den grønlandske måde at organisere sig på. Endvidere skal eleverne kunne arbejde på baggrund af indsigt i, at værdiskabelsen i samfundet er afhængig af, at såvel offentlige som private virksomheder er i stand til at indrette sig med effektive og levedygtige organisationsformer 3. Læringsmål og indhold Organisation er et valgfag som kan ligge på 2. eller 3. år på den merkantile linie. Eleverne har derfor haft fagene kommet frem til et punkt, hvor eleverne godt kan forstå at en virksomheds organisation godt kan behandles som et separat emne. De skal nu lære, at ligesom en virksomhed kan få konkurrencemæssige fordele ved at være gode til økonomi og afsætning, så kan man også opnå konkurrencemæssige fordele, ved at designe sin organisation korrekt. 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: a) redegøre for organisationsteoretiske skoler i et historisk perspektiv Eleverne skal kunne redegøre for de vigtigste organisatoriske skoler, hvilket betyder at de skal kunne karakterisere de centrale teoridannelser, der frem til i dag er med til at præge vores organisatoriske forståelse. Endvidere betyder det, at eleverne skal kunne forklare sammenhængen mellem teorierne og deres samtid. Endelig betyder det, at eleverne skal kunne karakterisere faget organisation ud fra de områder faget beskæftiger sig med sammenlignet med andre samfundsvidenskabelige discipliner. b) diskutere og vurdere problemstillinger omkring en organisations strukturer og processer Eleverne skal kunne sætte forskellige synspunkter og argumenter op overfor hinanden og skal kunne tage stilling til overordnede problemstillinger omkring en organisations opbygning og funktionsmåde. Det kræver teoretisk viden om organisationers virkemåde, herunder teoretisk viden om strukturel opbygning og organisatoriske processer. Endvidere kræver det teoretisk viden om sammenhænge mellem omverdenen og en organisation. Problemstillinger omkring forholdet mellem en organisk - organisation og mekanistisk -organisation kan danne udgangspunkt for elevernes diskussioner og vurderinger af konkrete organisationers effektivitet. c) anvende viden om interne organisatoriske samarbejder til at diskutere og vurdere problemstillinger omkring team- og projektorganisering samt team- og projektledelse Eleverne skal kunne sætte forskellige synspunkter og argumenter op overfor hinanden samt skal kunne tage stilling til problemstillinger omkring organisering og ledelse af team og projekter. Det kræver teoretisk viden om grupper/team og projekter. Endvidere kræver det teoretisk viden om forhold omkring teamet eller projektet, som har indflydelse på hvordan disse organiseres. Problemstillinger omkring gruppeprocesser og koblinger mellem en basisorganisation og grupper eller team kan danne rammerne for elevernes diskussioner og vurderinger af konkrete team og projekters effektivitet. Endvidere kan
problemstillinger omkring ændrede lederroller i basisorganisationen samt de ændrede vilkår for arbejdsudførelse og - tilrettelægning i team og projektorganisationen danne rammer for diskussionerne. d)diskutere og vurdere kompetenceudvikling i en organisation Eleverne skal kunne sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden samt kunne tage stilling til problemstillinger omkring kompetenceudvikling i en organisation. Det kræver teoretisk viden om kompetence og kompetencebegrebets anvendelse. Endvidere kræver det teoretisk viden om forskellige parametre, og disses indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver udføres og tilrettelægges. Problemstillinger omkring forskelle i kompetencebehov og - udvikling sammenholdt med medarbejdernes kompetencer og deres ønske om kompetenceudvikling kan danne rammerne for elevernes diskussioner og vurderinger af konkrete metoder til afdækning og gennemførelse af denne udvikling. e)anvende viden om trivsel, motivation og ledelse til at diskutere og vurdere en organisations ledelsesprocesser. Eleverne skal kunne sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden samt kunne tage stilling til problemstillinger omkring trivsel, motivation og ledelse. Det forudsæt- ter teoretisk viden om trivsel og motivation og viden om, hvordan disse forhold kan måles i en organisation. Endvidere forudsætter det teoretisk viden om ledelse og om sammenhænge mellem ledelse og medarbejder adfærd. Problemstillinger omkring medarbejdernes og ledelsens forskellige opfattelser af givne situationer kan danne rammerne for elevernes diskussioner og vurderinger i konkrete organisationer. f) arbejde med en grønlandsk kulturel vinkel på ledelse, især forskellighederne fra en vi-kultur og en jeg-kultur. Findes der en særlig grønlandsk ledelsesstil? En ledende grønlandsk politiker havde for nogle år siden et indlæg, hvor han angreb Handelsskolernes uddannelser og kurser for kun at fokusere på udenlandske ledelsesteorier og skoler. Jeg tror ikke at der findes en entydig grønlandsk ledelsesstil, men det vil nok være spændende for eleverne at lære om asiatiske ledelsesstile, som udspringer i en vi-kultur som måske ligger Grønland nærmere kulturelt end jeg-kulturen som er dominerende i Europa og USA. 3.2 Kernestof Kernestoffet er: organisationsteoretiske skoler design af organisationer teamorganisering og teamledelse projektorganisering og projektledelse kompetenceudvikling trivsel, motivation og ledelse. Mål Kernestof Emner Eleverne skal kunne redegøre for organisationsteoretiske skoler i et historisk perspektiv. organisationsteoretiske skoler - de klassiske skoler, - ny organisatorisk tænkning
Eleverne skal kunne diskutere og vurdere problemstillinger omkring en organisations strukturer og processer. design af organisationer - organisationens strukturer og processer - interne og eksterne situationsfaktorer - designparametre
Eleverne skal kunne anvende viden om interne organisatoriske samarbejder til at diskutere og vurdere problemstillinger omkring team- og projektorganisering samt team- og projektledelse. teamorganisering og teamledelse, projektorganisering og projektledelse - grupper, team og projekter - organisering af team og projekter - ledelse af team og projekter Eleverne skal kunne diskutere og vurdere kompetenceudvikling i en organisation. kompetenceudvikling - organisationens HR funktion - måling af medarbejder kompetencer - måling af kompetencebehov - design af job - udvikling af kompetencer Eleverne skal kunne anvende viden om trivsel, motivation og ledelse til at diskutere og vurdere en organisations ledelsesprocesser. Det er vigtigt, at eleverne også arbejder med en grønlandsk kulturel vinkel på ledelse, især forskellighederne fra en vi-kultur og en jegkultur trivsel, motivation samt ledelse Grønlandsk ledelse, vi-kultur, jegkultur - trivsel - motivation - ledelse i organisationer - Ledelsesuddannelser i Grønland - Ledelseskurser i Grønland - Vi-kultur - Jeg kultur 3.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, så det sammen med kernestoffet medvirker til uddybning af læringsmålene. Endvidere skal det supplerende stof perspektivere områder fra kernestoffet. Det supplerende stof skal ligesom kernestoffet i videst muligt omfang perspektiveres til grønlandske og internationale forhold. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca.15 pct. af fagets samlede undervisning Supplerende stof defineres i faget organisation ved enten at tilføre nye genstandsfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger, er der tale om nyt stof.
Supplerende stof kan for eksempel være anvendelse af artikler fra fagblade, aviser og lignende som omhandler nye organisationsformer, eller variationer af eksisterende organisationsformer. Det vil være spændende for eleverne, hvis man kan finde artikler og lignede, som omhandler aktuelle organisationsændringer indenfor virksomheder, som eleverne kender. Erfaringer viser, at anvendelsen af fagets stof på autentiske problemstillinger virker motiverende og inspirerende for elevernes arbejde med faget. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. Læreren skal ved opstarten af et nyt forløb ved undervisningens begyndelse tage udgangspunkt i elevernes faglige forudsætninger og niveau. Dette betyder i praksis, at læreren ikke skal tilrettelægge undervisningen på et for højt fagligt niveau i forhold til eleverne eller ud fra antagelser om et fagligt niveau hos eleverne, som læreren evt. kender fra andre gymnasier, fx fra gymnasier i Danmark. Læreren skal altså først danne sig et indtryk af klassens elever og deres faglige styrker og svagheder og derefter tilrettelægge det faglige niveau i undervisningen. Det skal her påpeges, at dette gør sig gældende ved undervisningens begyndelse, ved undervisningens afslutning før eksamen skal eleverne selvfølgelig opfylde de eksplicitte krav i fagets læringsmål. Organisation er et valgfag som kan ligge på 2. eller 3. år på den merkantile linie. Eleverne har derfor haft fagene kommet frem til et punkt, hvor eleverne godt kan forstå at en virksomheds organisation godt kan behandles som et separat emne. De skal nu lære, at ligesom en virksomhed kan få konkurrencemæssige fordele ved at være gode til økonomi og afsætning, så kan man også opnå konkurrencemæssige fordele, ved at designe sin organisation korrekt. b) Undervisningen tilrettelægge, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever Undervisning må aldrig bliver envejskommunikation. Begrebet læringsdialog indgår i en undervisningsform, hvor læreren indgår i en ligeværdig dialog og debat med eleverne og tage elevernes svar og holdninger alvorligt, samtidig med at denne udfordrer deres vante forestillinger for at skabe refleksion og indsigt hos eleverne. En læringsdialog kan også tage form af modelling, hvor læreren, som kognitiv rollemodel forsøger at anskueliggøre en faglig tankemåde eller begrebsdannelse. Dette kan fx gøres ved at læreren stiller faglige spørgsmål i en systematisk og taxonomisk rækkefølge for at demonstrer en faglig argumentationsopbygning for eleverne, så eleverne selv opnår evnen til analytisk og refleksiv tænkning. En læringsdialog kan også være en faglig samtale, hvor læreren ved hjælp af åbne men bevidst valgte spørgsmål forsøger at lade eleverne sætte tanker og ord på deres egne erfaringer og ubevidste viden, ligesom faglige diskussioner imellem eleverne indbyrdes selvfølgelig også er læringsdialoger. Læringsdialogen kan også indgå i en anden form for modelling, adfærdsmodellering, hvor læreren i praksis og igennem sin egen fremfærd i klassen demonstrer hvorledes han eller hun ønsker eleverne skal agere, således at de kan blive tolerante, fordomsfri men kritisk tænkende menneske, der kan deltage i samfundets demokratiske processer og dets øvrige interkulturelle sammenhænge.
Grundlæggende set kan læringsdialogen kun trives i et trygt og inspirerende studiemiljø, præget af respekt og tolerance for klassens gymnasiale subkultur og den enkeltes kulturelle og sociale baggrund. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer Variation i arbejdsformerne er et ufravigeligt krav til god undervisning. At alle elever ikke lærer ens er en veldokumenteret antagelse i den pædagogiske forskning. Dette betyder også at kun en vekslende organisering af arbejdsformerne i undervisningen gør det muligt at tilgodese elevernes forskellige læringsstile. Valget af arbejdsformer skal derfor bygge på principper om variation og progression i alle henseender, således at man opnår en vekslende organisering, herunder klasseundervisning, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde. Undervisningen bør endvidere tilrettelægges, så eleverne gradvist trænes i mere selvstændige arbejdsformer: Fra lærerstyring og klasseundervisning til en højere grad af elevstyring både med hensyn til tilegnelse og formidling af stoffet.. d) Undervisningen tilrettelægge, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende Formuleringen tager udgangspunkt i det didaktiske spændingsfelt mellem fagets eksplicitte læringsmål og kernefaglighed på den ene side og elevernes ønsker og interesser på den anden side. Opfyldelsen af fagets faglige mål er selvfølgelig et ufravigeligt krav til undervisningen, men dette må ikke betyde, at eleverne udelukkes for elevindflydelse på emnevalg, materialevalg og arbejdsformer, så der opstår en naturlig vekselvirkning mellem faglighed og elevernes ønsker og interesser. På denne måde styrkes grundlaget for elevernes faglige udvikling samtidigt med, at man bruger elevernes kendte erfaringsverden som udgangspunkt for genereringen af ny viden og erfaring, således at faget opleves som spændende, relevant og vedkommende for eleverne. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udvikling af fagsprog og terminologi, så eleven gradvits opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. Læring kan opfattes som en progressiv og akkumulativ læringsproces, hvor det enkelte faglige begreb i undervisningen bygges ovenpå det foregående og danner en form for syntese med dette, hvorved der opstår en akkumuleret begrebsdannelse hos eleven. Dette betyder derfor, at undervisningen skal tilrettelægges med både en gradvis taksonomisk progression i de enkelte forløb og temaer såvel som med en systematisk og logisk progression i udvikling af terminologi og fagsprog, ikke mindst af hensyn til svage elever, eller elever, der har undervisningssproget, som et andetsprog. Dette betyder altså, at man bør undgå den værste ad hocundervisning, hvor fagbegreber og termer flyver rundt i klassen i flæng. Det er ofte den langsomme men tydelige, systematiske og faglogiske rækkefølge i præsentationen af terminologi og fagsprog, der gør det muligt for de svage eller sprogligt svagtstillede elever, at forstå selv avancerede og kompleks fagbegreber. f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund Formuleringen har baggrund i tankerne om kulturbaseret undervisning, der i al sin enkelthed betyder, at undervisningen tager sit udgangspunkt i den sociale og samfundsmæssige kontekst, hvori læringen foregår og
eleven befinder sig. Dette betyder i praksis, at læreren i sin undervisning i så høj grad som muligt inddrager elevernes forudsætninger og sociale og kulturelle baggrund, og perspektiverer sin undervisning til denne (kontekstualisering), så undervisningen opleves som relevant for eleverne. På denne måde styrkes grundlaget for elevernes faglige udvikling samtidigt med, at man bruger elevernes kendte erfaringsverden som udgangspunkt for genereringen af ny viden og erfaring. Et induktivt og case-baseret undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal i størst muligt omfang inddrage elevernes erfaringsgrundlag. Der arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete organisationer analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Gennem den induktive og case-baserede undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig argumentation. Organisatorisk teori skal inddrages for at skabe struktur og forståelse. De organisatoriske problemstillinger anskues fra såvel individets som organisationens synsvinkel. Undervisningen i organisationsteori omfatter primært kvalitative modeller, men kvantitative modeller til beskrivelse af specifikke organisatoriske forhold inddrages. 4.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer, men i høj grad også så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Både elever med undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog skal tilgodeses. Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede organisatoriske problemstillinger, således at eleverne opnår færdigheder i arbejdet med organisatoriske modeller. I faget organisation vil variationen i undervisningen omfatte forskellige arbejdsformer i det mundtlige og skriftlige arbejde med udgangspunkt i forskellige typer af faglige problemstillinger og forskellige grader af elevdeltagelse. Den faglige progression i undervisningen følger af, at de faglige problemstillinger udvides, at der arbejdes med flere genstandsfelter, og at konteksten bliver mere kompleks og virkelighedsnær. Den læringsmæssige progression følger af, at undervisningen tilrettelægges med stigende grad af elevstyring, med cases og projektforløb som eksempler på undervisningsforløb med høj grad af elevstyring. Eleverne har ofte en uensartet faglig baggrund og forskellig viden og erfaringer i forhold til det, der sker i en organisation. Det induktive og case-baserede undervisningsprincip lægger op til at udnytte elevernes viden om organisation fra undervisningen i de andre erhvervsøkonomiske fag og deres erfaringer gennem praktisk kendskab fra arbejdsmarkedet. Undervisningen tilrettelægges med mindst én sammenhængende periode, svarende til mindst 10 pct. af den samlede uddannelsestid. Forløbet tilrettelægges, således at elevernes evne til at demonstrere
faglige færdigheder fremmes, og således at deres evner til at diskutere og vurdere organisatoriske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst udvikles. Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. I forbindelse med casearbejde og længere sammenhængende forløb tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne i størst mulig omfang har adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. Eksamen er mundtlig og der er ingen rettereduktion for skriftlige afleveringer i dette fag. Skolens ledelse kan dog beslutte, om faget skal tildeles elevtid til skriftlighed. En skriftlig dimension kan nemlig være med til at fremme undervisningens varierende og progressive karakter. Inden for afgrænsede problem- stillinger udvikles elevernes evne til selvstændigt arbejde med organisatorisk metode og teori i forbindelse med problemformulering, dataindsamling, beskrivelse, analyse, vurdering og konklusion. Som afslutning på et emneområde kan der arbejdes med diverse tests til træning og evaluering af elevernes færdigheder i forhold til fagets metode og teori. Det mundtlige arbejde i faget knytter sig til både til monologer, dialoger, diskussioner og lignende i den almindelige undervisning i klassen og til elevernes helt selvstændige arbejde i forbindelse med fremlæggelser o.l. i undervisningen. Progressionen i det mundtlige arbejde knytter sig specielt til graden af lærer-/elevstyring, men selvfølgelig også til sværhedsgraden og kompleksiteten af det faglige stof og den kontekst, der arbejdes med. I det mundtlige arbejde i organisation styrkes i særlig grad elevernes evne til at forklare, dis- kutere og vurdere de faglige problemstillinger. Eleverne skal endvidere styrke evnen til at formulere argumenter ved hjælp af fagets teori. 4.3. Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges, således at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi.undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før-faglige begreber. 4.4. Samspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges, så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder. Faget har et samspil med andre fag omkring internationale eller tværkulturelle problemstillinger. Endvidere indgår faget i samspil med samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige fag i forbindelse med organisatorisk, ledelsesmæssig og personalemæssig design og udvikling samt i forbindelse med problemstillinger omkring erhvervspolitiske forhold. Faget har som valgfag på den merkantile linje fagligt samspil med humanistiske fag om metode og tværkulturelle problemstillinger og med øvrige fag om fremme af en virksomheds konkurrenceevne.
Faget har et stort samspil med sprogfagene, idet en stor del af fagets terminologi er engelsk og dansk, og at en stor del af terminologien ikke findes som ord eller begreber på grønlandsk, men kun findes som uofficielle forklaringer af ordene eller begreberne. Kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil med de obligatoriske fag Virksomhedsøkomi B og Afsætning B. Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at tekst- og præsentationsprogrammer skal indgå som naturlige værktøjer i elevernes arbejde med casen. Organisation kan på mange måder være med til i et samspil med andre fag at forbedre kvaliteten og effektiviteten i undervisningen. Her følger nogle eksempler på samspil, hvor der er grundlag for en synergieffekt. Organisation Virksomhedsøkonomi Fælles genstandsfelt: Medarbejderkompetence og konkurrenceevne Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring matching af medarbejdernes kompetencer med organisationens behov for kvalificeret arbejdskraft. Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring måling af de kritiske succesfaktorer for virksomhedens videnkapital. Fælles problemstilling: Hvordan øges medarbejdernes effektivitet Her arbejdes f.eks. med beskrivelse af sammenhænge mellem motivation, trivsel, medarbejder indflydelse og medarbejdernes effektivitet Her arbejdes f.eks. med udarbejdelse af økonomiske nøgletal der kan anvendes til analyse af udviklinger i medarbejdernes effektivitet. Fælles genstandsfelt: Investeringer International økonomi Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring de samfundsøkonomiske konsekvenser af manglende investeringer, og hvordan samfundet kan fremme investeringerne i virksomhederne. Organisation Her arbejdes f.eks. med problemstillinger omkring ny teknologi og medarbejdernes kompetenceudvikling.
Fælles problemstilling: Hvordan sikres virksomhedernes konkurrenceevne med det høje grønlandske lønniveau og det lave uddannelsesniveau. Her arbejdes f.eks. med beskrivelse af faktorer, der har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og hvordan denne kan fremmes gennem politiske indgreb. Her arbejdes f.eks. med beskrivelse af organisationens strategimuligheder i forhold til de forventninger der er til medarbejderne i organisationer præget af den stigende globalisering. 5. Evaluering 5.1. Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er læringsmålene. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleven undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i sit faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og være med til at forbedre undervisningen. Desuden skal den løbende evaluering generelt forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Den løbende evaluering af de faglige mål fører frem til elevernes formelle semester- og årskarakter. 5.2. Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid, og eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. 5.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde læringsmålene. Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: a) strukturere og formidle fagligt stof, b) formulere faglig argumentation, c) demonstrere faglige færdigheder og
d) diskutere og vurdere organisatoriske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær grønlandsk og international kontekst. Der afgives en karakter ud fra en helhedsvurdering. Vejledende karakterbeskrivelser Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for Organisation C for karaktererne A, B, C, D, E, Fx og F. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens læringsmål og bedømmelseskriterier. A Fremragende Fremlæggelsen er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til det aktuelle fagområde og sætter med faglig sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden analyserer og vurderer fagligt kvalificeret resultater fra relevante problemstillinger. Eksaminanden kan både forklare modeller og analysere og forklare figurer omhandlende relevante sammenhænge med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan perspektivere sin viden og inddrage samfundsmæssige og etiske aspekter. B Den fortrinlige præstation. Karakteren B gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til det aktuelle fagområde og sætter med rimelig faglig sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden analyserer og til en vis grad vurderer fagligt kvalificeret resultater fra relevante problemstillinger. Eksaminanden kan i rimelig grad forklare modeller og analysere og forklare figurer omhandlende relevante sammenhænge med få uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan perspektivere sin viden og inddrage samfundsmæssige og etiske aspekter. C God Fremlæggelsen er sammenhængende og formidles med anvendelse af de rigtige fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til det aktuelle fagområde og kan i rimelig grad sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager i rimelig grad metoder og resultater fra sine egne eksperimentelle arbejde. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende relevante sammenhænge indeholder adskillige mangler. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin viden og inddrager samfundsmæssige og etiske aspekter. D Den jævne præstation Karakteren D gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Eksaminanden demonstrerer et svagt kendskab til det aktuelle fagområde og kan ikke konsekvent sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden beskriver med nogen usikkerhed relevante problemstillinger. Eksaminanden forklarer visse modeller og kan med stor hjælp analysere og forklare figurer omhandlende relente sammenhænge med mange væsentlige og uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan ikke eller næsten ikke perspektivere sin viden og inddrage samfundsmæssige og etiske aspekter. E Tilstrækkelig Fremlæggelsen er noget usammenhængende. Eksaminandens anvendelse af fagudtryk er usikker. Eksaminandens kendskab til det aktuelle fagområde er præget
Fx F Den utilstrækkelige præstation Den ringe præstation af adskillige væsentlige mangler og ukendt materiale sættes kun i mindre grad i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden kan i mindre grad analysere og vurdere resultater fra relevante sammenhænge. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende relevante sammenhænge er usikker og mangler præcision og væsentlige mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i begrænset omfang sin viden og inddrager i begrænset grad samfundsmæssige og etiske aspekter. Karakteren Fx gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fremlæggelsen er meget usammenhængende. Eksaminandens anvendelse af fagudtryk er meget usikker. Eksaminandens kendskab til det aktuelle fagområde er præget af adskillige væsentlige mangler og ukendt materiale sættes ikke eller kun i mindre grad i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden kan ikke eller kun i mindre grad analysere og vurdere resultater fra relevante sammenhænge. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende relevante sammenhænge er meget usikker og mangler i udbredt grad præcision og flere væsentlige mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer ikke eller kun i begrænset omfang sin viden og indrager ikke samfundsmæssige og etiske aspekter. Karakteren F gives for den helt uacceptable præstation. Fremlæggelsen er meget usammenhængende. Eksaminandens anvendelse af fagudtryk mangler eller er i ekstrem grad usammenhængende. Eksaminandens kendskab til det aktuelle fagområde er præget af adskillige meget væsentlige mangler og ukendt materiale sættes ikke i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden kan ikke analysere og vurdere resultater fra relevante sammenhænge. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende relevante sammenhænge er meget usikker og mangler i udbredt grad præcision og mange væsentlige mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer ikke sin viden og inddrager ikke samfundsmæssige og etiske aspekter.