Fakta om uddannelser til hele Danmark

Relaterede dokumenter
Fakta om uddannelser til hele Danmark

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Fakta om uddannelser til hele Danmark. Fakta. side 1/10

Professionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen

ANALYSE: Optag 2018: Antal uddannelsespladser på de videregående uddannelser

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Fakta om pædagoguddannelsen Indhold

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Befolkningsudviklingen i Danmark

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Analyse dimittenders bosætning efter endt uddannelse

Passivandel kontanthjælp

Region Hovedstaden. Kommune

Geografisk indkomstulighed

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Flere elever går i store klasser

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Svar: Med jobpræmieordningen har regeringen giver langtidsledige et ekstra incitament til at komme i beskæftigelse.

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til november 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

Supplerende opgørelser til brug for evalueringen af FØP/FLEKS

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012

Transkript:

Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud i og uden for de fire store byer i 1998, 2008 og 2018 5. Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne

August 2019 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark Figur 1 nedenfor viser professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser i 38 byer i Danmark sammenholdt med, hvor 17-årige er bosat. Af de 38 byer ligger 32 af dem uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Figur 1: Antal 17-årige med bopæl i kommunen i sidste kvartal i 2017 sammenlignet med professionshøjskolernes udbud af grunduddannelser Kilde: Danske Professionshøjskoler og Danmarks Statistik 2017. UDDAKT10. Man kan læse en uddannelse på en professionshøjskole i: Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Grenaa, Haderslev, Helsingør, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hjørring, Ikast, Jelling, Kalundborg, Kolding, København, Lyngby, Nykøbing Falster, Næstved, Nødebo, Nørre Nissum, Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Skive, Slagelse, Sorø, Svendborg, Thisted, Vejle, Viborg og Vordingborg. side 1/9

2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer Siden 2008 er optaget på de videregående uddannelser steget med næsten 60 pct. fra 43.771 optagne studerende i 2008 til 69.227 i 2018, jf. figur 2. På professionshøjskolerne er optaget steget fra 16.746 til 26.504 studerende (58 pct.) i perioden 2008-2018, mens det i samme periode er steget fra 21.223 til 30.549 studerende på universiteterne (44 pct.) og fra 5.802 til 12.174 studerende på erhvervsakademierne (110 pct.). Figur 2: Optag af studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier 2008-2018 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Anm.: Tallene for professionshøjskoler omfatter de seks professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene. Optag på kandidatuddannelser er ikke inkluderet. Optag opgøres som tilgang til uddannelse efter Danmarks Statistiks definition. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. side 2/9

Siden 2008 er andelen af optagne studerende på professionsuddannelser uden for storbyerne 1 steget og ligger i 2018 på omkring 41 pct. af alle optagne studerende på professionshøjskolerne, jf. tabel 1. I 2018 blev 15.682 studerende optaget på professionshøjskolerne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. 10.822 studerende blev optaget på uddannelser uden for disse byer. Tabel 1: Antal og andel af optagne studerende på professionshøjskolerne i og uden for de store byer fra 2008 til 2018 2008 2010 2015 2016 2017 2018 Antal optagne i Hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg 10.698 13.225 15.275 15.975 15.736 15.682 og Odense Antal optagne uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, 6.048 8.810 10.502 10.654 10.726 10.822 Aalborg og Odense Andel af optag uden for de fire store byer 36 pct. 40 pct. 41 pct. 40 pct. 41 pct. 41 pct. Anm.: Tallene for professionshøjskoler omfatter de seks professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene. Det er både korte og mellemlange videregående uddannelser. Optag opgøres som tilgang til uddannelse efter Danmarks Statistiks definition. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. Siden 2008 har der været en stigning i optaget på professionshøjskolerne uden for de fire store byer på 79 pct., jf. figur 3. Stigningen i optag uden for de fire store byer har været relativt større end stigningen inden for de fire store byer. Figur 3: Udviklingen i optagne studerende på professionshøjskolerne i og uden for de fire store byer fra 2008 til 2018 200 180 160 140 120 100 80 60 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 De fire store byer Uden for de fire store byer Anm.: 2008 = indeks 100. Tallene for professionshøjskoler omfatter de seks professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene. Det er både korte- og mellemlange videregående uddannelser. Optag opgøres som tilgang til uddannelse efter Danmarks Statistiks definition. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 1 Storbyerne er defineret som Aarhus, Odense, Aalborg og Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015). side 3/9

Figur 4 viser, hvordan optaget af studerende fordeler sig på professionshøjskoler, universiteter og erhvervsakademier i og uden for de fire store byer i 2008 og 2018. Professionshøjskolerne optog 6.048 studerende i 2008 uden for de fire store byer, mens det tal i 2018 er steget til 10.822 optagne studerende. Det svarer til, at 50 pct. af stigningen i optaget på professionshøjskolerne i perioden 2008 til 2018 er sket uden for de fire store byer. Tilsvarende er optaget på universiteterne uden for de fire store byer steget med 707 studerende svarende til 8 pct. af stigningen i optaget på universiteterne fra 2008 til 2018. På erhvervsakademierne er optaget steget med 2.148 studerende uden for de fire store byer, svarende til 34 pct. af stigningen i optaget på erhvervsakademierne fra 2008 til 2018. Figur 4: Optag af studerende i og uden for de fire store byer 2008 og 2018 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 15.682 27.365 10.698 18.746 7.703 6.048 10.822 3.479 2.477 3.184 2.323 4.471 PH 2008 PH 2018 UNI 2008 UNI 2018 EA 2008 EA 2018 Antal optagne uden for de fire store byer Antal optagne i de fire store byer Anm.: Tallene for professionshøjskoler omfatter de 6 professionshøjskoler og DMJX. Erhvervsakademiet Lillebælt tæller med i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for alle årene. Optag på kandidatuddannelser er ikke inkluderet. Optag opgøres som tilgang til uddannelse efter Danmarks Statistiks definition. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. side 4/9

3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender Damvad Analytics har for Danske Professionshøjskoler undersøgt professionshøjskolernes evne til at tiltrække og fastholde dimittender til lokalområdet 2. Analysen viser, at professionshøjskolerne tiltrækker og fastholder dimittender i hele landet også uden for de store byer. En tredjedel af de studerende 3, der starter på en professionshøjskole, er tilflyttere til den kommune, hvor uddannelsen læses, og 29 pct. af de studerende bor allerede i kommunen, inden de påbegynder uddannelsen. Samlet set er det således næsten to ud af tre studerende, der bor i kommunen, mens de tager en uddannelse på en professionshøjskole, jf. figur 5. Figur 5: Dimittender på professionshøjskolerne fordelt på tilflyttere, lokale og studerende, der ikke bor i kommunen, hvor udbudsstedet ligger, opgjort i pct. 29 38 33 Bor ikke i kommunen Lokale fra kommunen Tilflyttere til kommunen Anm.: Dimittendårgang 2014. Kilde: Damvad Analytics, 2018: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender (link). Et år efter afsluttet uddannelse bor 75 pct. af de studerende fortsat i kommunen, hvor uddannelsen er beliggende. Det fordeler sig på, at 65 pct. af tilflytterne fortsat bor i kommunen, året efter de dimitterer, mens 86 pct. af de lokale studerende fastholdes, efter de dimitterer. Det er velkendt, at storbyerne har en god tiltrækning af studerende og fastholder dem efter studiet. København, Aarhus, Odense og Aalborg tiltrækker 40 pct. af deres studerende til byen og fastholder 72 pct. af tilflytterne efter endt uddannelse, jf. figur 6. Halvdelen af tilflytterne 4 (51 pct.) i de mellemstore byer 5 bor der også 1 år efter. Fastholdelse af lokale studerende er ens uanset byens størrelse (85 pct.). 2 Damvad Analytics, 2018: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender (link) 3 De studerende deles i analysen op i lokale studerende, der bor i kommunen før studiestart, tilflyttere, der flytter til kommunen og studerende, som ikke bor i kommunen før studiestart eller efter dimission, jf. definitionen beskrevet i analysen side 11. 4 I de mellemstore byer er det halvdelen af de studerende, der bor i kommunen under uddannelsen, fordelt på 24 pct. tilflyttere og 25 pct. lokale. 5 De mellemstore byer er defineret som kommuner med mere end 70.000 indbyggere. Det er byerne Esbjerg, Vejle, Randers, Viborg, Kolding, Silkeborg, Horsens, Herning, Roskilde, Næstved, Slagelse. side 5/9

Figur 6: Tilflyttere og lokale dimittender fastholdt et år efter endt uddannelse, opgjort i pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 65 86 86 86 85 72 51 43 I alt De fire store byer Mellemstore byer Øvrige byer Tilflyttere Lokale Anm.: Dimittendårgang 2014. Kilde: Damvad Analytics, 2018: Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender (link). side 6/9

4. Uddannelsesudbud i og uden for de fire store byer i 1998, 2008 og 2018 Tabel 2: Antal byer med uddannelser i Danmark 7 i 1998, 2008 og 2018 Uddannelse 1998 2008 2018 I alt Uden for de fire store I alt Uden for de fire store I alt Uden for de fire store Socialrådgiver 5 1 7 3 13 9 Lærer 15 11 16 12 18 8 14 Sygeplejerske 20 16 20 16 22 18 Pædagog 25 21 27 23 23 19 I 1998 kunne man læse til socialrådgiver, lærer, sygeplejerske og pædagog i hhv. 5 6, 15, 20 og 25 byer i Danmark. I 2018 er antallet for de fire uddannelser hhv. 13, 18, 22 og 23, jf. tabel 2. Siden 1998 er antallet af byer uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor man kan læse til socialrådgiver, steget fra en til ni. På læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har der været små stigninger fra hhv. 11 og 16 til 14 og 18 byer i 2018, mens antallet af byer med pædagoguddannelsen er faldet fra 21 til 19 byer. Kilde: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/grundtal-om-sogning-og-optag/kot-hovedtal/hovedtal1998.pdf, Finanslov 1998 og Danske Professionshøjskoler. 6 I Nordjylland læses socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet. 7 Antallet af byer er opgjort med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse over byer i Danmark samt Danmarks Statistiks definition af Hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet defineres af Danmarks Statistik som København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By (Danmarks Statistik: Byopgørelsen 2015). 8 Inklusiv de fire uddannelsesstationer på læreruddannelsen i Holstebro, Randers, Fredericia og Helsingør. side 7/9

På pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne er der en stigning i optaget af studerende uden for de fire store byer, jf. tabel 3. På alle fire uddannelser er mindst 62 pct. af det øgede optag sket uden for de store byer. I 2008 blev henholdsvis 47 pct., 46 pct., 33 pct. og 24 pct. optaget på pædagog-, sygeplejerske-, lærer og socialrådgiveruddannelsen uden for de fire store byer. I 2018 var andelen steget til 54 pct., 55 pct., 40 pct. og 43 pct. Tabel 3: Antal og andel i procent af optagne på pædagog-, sygeplejerske-, lærer og socialrådgiveruddannelserne i og uden for de fire store byer 2008-2018 Uddannelse 2008 2010 2015 2016 2017 2018 Forskel 2008-2018 Pædagog I de fire store byer 2.202 2.384 2.593 2.642 2.625 2.567 365 Uden for de fire store byer 1.960 47 pct. 2.495 51 pct. 2.860 52 pct. 2.884 52 pct. 2.893 52 pct. 2.971 54 pct. Sygeplejerske I de fire store byer 1.496 1.685 1.670 1.720 1.747 1.695 199 Uden for de fire store byer 1.297 46 pct. 1.649 49 pct. 1.740 51 pct. 1.829 51 pct. 1.909 52 pct. 2.073 55 pct. Lærer I de fire store byer 1.815 2.196 1.899 2.068 2.070 2.132 317 Uden for de fire store byer 883 33 pct. 1.420 39 pct. 1.113 37 pct. 1.249 38 pct. 1.362 39 pct. 1.407 40 pct. Socialrådgiver I de fire store byer 879 1.037 1.176 1.205 1.205 1.258 379 Uden for de fire store byer 273 24 pct. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus. 477 30 pct. 757 39 pct. 783 36 pct. 781 39 pct. 949 43 pct. 1.011 73 pct. 776 80 pct. 524 62 pct. 676 64 pct. side 8/9

5. Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne I 2017 blev det muligt for professionshøjskolerne at oprette uddannelsesstationer. Med ordningen kan dele af en uddannelse flyttes geografisk fra det oprindeligt godkendte uddannelsessted 9. I 2017 godkendte Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettelse af UCL s læreruddannelsesstation i Fredericia og VIA s læreruddannelsesstationer i Randers og Holstebro samt en ingeniøruddannelsesstation inden for virtual reality og augmented reality i Viborg 10. I januar 2018 besluttede regeringen ifm. Bedre Balance II, at 10 uddannelsesstationer på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne fra august 2018 skulle oprettes. Seks af disse uddannelsesstationer er placeret på professionshøjskoler, jf. tabel 4. Der er bevilget 16 millioner kr. over en fireårig periode til hver af uddannelsesstationerne oprettet ifm. Bedre Balance II 11. Tabel 4: Optag på uddannelsesstationerne, pr. november 2018 Institution Uddannelse Antal optagne i 2018 Uddannelsesstationer godkendt i 2017 ifm. forsøgsordningen, første optag i 2018 UCL Fredericia Lærer 32 VIA Holstebro Lærer 34 VIA Randers Lærer 22 VIA Viborg Diplomingeniør i virtual og 14 augmented reality 12 Uddannelsesstationer oprettet i 2018 ifm. Bedre Balance II, første optag i 2018 Absalon Kalundborg Bioanalytiker 15 KP Helsingør Lærer 23 UCL Fredericia Automationsteknolog 8 UCL Svendborg Serviceøkonom 4 UCN Hobro Eksport og teknologi 13 0 VIA Holstebro Diplomingeniør i produktionsteknik 9 Anm.: Fra sommeren 2019 er det muligt at læse hele bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg. Kilde: Indsamlet hos professionshøjskolerne i november 2018. 9 Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Bedre muligheder for uddannelse flere steder i landet. 10 Kilde: VIA og UCL 11 https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/videregaende-uddannelse-i-flere-dele-af-danmark 12 Specialiseringsuddannelse for studerende allerede i gang med diplomingeniøruddannelsen 13 Ikke nok ansøgere til at oprette uddannelsen. side 9/9