Notat om høring af bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber

HØRINGSNOTAT FORSYNINGSTILSYNET DEN 10. DECEMBER 2018 Notat om høring af bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber 10. december 2018 Detail & Distribution 18/16265 INDLEDNING Udkast til opdatering af bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber blev sendt i høring den 6. november 2018 med frist for eventuelle bemærkninger den 28. november 2018. Forsyningstilsynet har modtaget høringssvar fra fem interessenter: - Erhvervsstyrelsen - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - Energistyrelsen - FSR Danske Revisorer - Dansk Energi I de indkomne høringssvar er der fremkommet bemærkninger, som har givet Forsyningstilsynet anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsen om netvirksomheders reguleringsregnskaber, herunder bilag og vejledning om netvirksomheders reguleringsregnskaber. Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde ingen bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse sendt i høring. Energistyrelsen havde ingen bemærkninger til høringsmaterialet. Energistyrelsen afgav dog på Forsyningstilsynets forespørgsel udtalelse vedrørende forståelsen af begrebet aktiver i indtægtsrammebekendtgørelsen (BEK nr. 969/2018 med senere ændringer). FSR Danske Revisorer og Dansk Energi har afgivet bemærkninger til høringsmaterialet. Dansk Energis bemærkninger er af generel karakter samt også tekstnære bemærkninger til høringsmaterialet. FSR Danske Revisorer har afgivet tekstnære bemærkninger til revisionsinstruksen (Bilag 2 til bekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er en udmøntning af 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 27. juni 2018, hvor det fremgår, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om netvirksomhedernes reguleringsregnskaber, herunder regler om indhold, revision og frister for indsendelse 69 b. [ ] FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk

Side 2/14 Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber efter stk. 2, herunder regler om indhold, revision og frister for indsendelse. Udkastet til bekendtgørelsen er en opdatering af bekendtgørelse nr. 902 af den 26. juni 2018 om netvirksomheders reguleringsregnskaber, hvori der foretages visse tilføjelser, ændringer og præciseringer. Blandt andet er begrebet reguleringsregnskab blevet defineret og afgrænset entydigt, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 2, der er indsat bestemmelser om indberetning af færre omkostninger til brug for justering af netvirksomhedernes indtægtsrammer, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 16-23, og det er blevet præciseret, at netvirksomhedernes mulighed for korrektion af regnskabsoplysninger i et aflagt reguleringsregnskab alene kan ske efter bestemmelserne i bekendtgørelsen og ikke tillige ved at korrigere den beløbsmæssige effekt af fejlen ved, at netvirksomheden indregner den beløbsmæssige effekt direkte på egenkapitalen primo ved aflæggelse af et senere reguleringsregnskab (primokorrektion), jf. bekendtgørelsens 8, stk. 7. Forsyningstilsynet har valgt at udstede en ny bekendtgørelse fremfor en ændringsbekendtgørelse af bekendtgørelse nr. 902/2018. Det skyldes dels, at navnet Energitilsynet er ændret til Forsyningstilsynet overalt i bekendtgørelsen, dels af hensyn til, at alle regler om reguleringsregnskaber er samlet i et og samme dokument. Reguleringsregnskabet med tilhørende bilag skal aflægges elektronisk i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem via Forsyningstilsynets hjemmeside. Forsyningstilsynet er i gang med at forberede anmeldelsessystemet og forventer, at systemet kan tages i brug af netvirksomhederne i løbet af foråret 2019. HØRINGSSVAR De indkomne høringssvar gennemgås nedenfor, hvor Forsyningstilsynets bemærkninger hertil også fremgår. Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene opdelt i afsnit knyttet til høringssvarenes hovedemner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar. INDBERETNING AF OPLYSNINGER TIL BRUG FOR BENCHMARKING AF NET- VIRKSOMHEDERNES ØKONOMISKE EFFEKTIVITET Dansk Energi anfører i sit høringssvar: På sigt bør det være ambitionen, at indberetningen til benchmarkingen og reguleringsregnskabet sammentænkes, så de data, der skal indberettes i reguleringsregnskabet, er tænkt sammen med de data, der skal indberettes i forbindelse med benchmarkingen, og så alle økonomidata kan revideres samtidig. Formålet må være, at flest mulige data opgøres på samme måde og alene indberettes én gang.[ ] Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det som angivet ved udstedelsen bekendtgørelse nr. 902 af den 26. juni 2018 og i høringsbrevet udsendt i forbindelse med høringen over udkastet til denne bekendtgørelse, at det er Forsyningstilsynets hensigt, at bekendtgørelsen på sigt også skal indeholde krav om indberetning af regnskabsoplysninger til brug for benchmarkingen af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet.

Side 3/14 Dansk Energi anfører ligeledes på side 4 i sit høringssvar under afsnittet Nettab - 3, stk. 1, nr. 11-12, revisionsinstruksen og vejledningen, at bestemmelserne om nettab bør omformuleres, således at bekendtgørelsen også kan fungere fremadrettet. Dansk Energi foreslår derfor, at formuleringen skal være mere generel. Forsyningstilsynet bemærker hertil og i forlængelse af ovenstående, at det som nævnt er hensigten, at bekendtgørelsen skal opdateres. Den valgte formulering/opsætning af bestemmelsen er skrevet som følge af indtægtsrammebekendtgørelsens bestemmelser om Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammerne for første reguleringsperiode. Der er således tale om en engangsindberetning af regnskabsoplysningerne til brug for opstarten af ny økonomisk regulering af netvirksomhederne. Bestemmelsen vil derfor, når bekendtgørelsen opdateres, blive ændret og formuleret mere generelt. På baggrund af Dansk Energis høringssvar (afsnittet 3, stk. 1, nr. 13-14 ) er formuleringen blevet ændret og i overensstemmelse med Dansk Energis forslag, således at netvirksomhederne også skal oplyse antallet af stationer og målere i perioden 2012-2018 til brug for Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammer i første reguleringsperiode. Der er således tale om en engangsindberetning af regnskabsoplysningerne til brug for opstarten af ny økonomisk regulering af netvirksomhederne Denne bestemmelse vil også ved senere opdatering blive ændret og formuleret mere generelt IKRAFTTRÆDEN Forsyningstilsynet forventer, at bekendtgørelsen træder i kraft medio december 2018, og at bekendtgørelsen får virkning for hele 2018, jf. 9 i bekendtgørelsen. Dansk Energi anfører i sit høringsvar: bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i medio december 2018, men at den skal have virkning for hele 2018. Dette er problematisk i forhold til de krav, der stilles til regnskabsoplysninger mv. for reguleringsåret 2018.[ ]Forsyningstilsynet bør derfor for 2018 acceptere, at der kan være nye krav, der ikke kan efterkommes for reguleringsregnskabet 2018, fordi netselskaberne ikke med rimeligt varsel har fået mulighed for at indrette sine registreringer, systemer mv. herefter. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet er opmærksom på den rejste problemstilling. Forsyningstilsynet har som udsteder af bekendtgørelsen mulighed for at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser. MULIGHED FOR KORREKTION Udkastet til bekendtgørelsen giver i 8 netvirksomhederne mulighed for at ansøge Forsyningstilsynet om at få korrigeret visse regnskabsoplysninger i et aflagt reguleringsregnskab. I den hidtidige indtægtsrammebekendtgørelse (BEK 195/2016, 23, stk. 1-4) var der ligeledes mulighed for, at netvirksomhederne kunne få korrigeret visse regnskabsoplysninger i aflagte reguleringsregnskaber. Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 2: Dansk Energi finder endvidere, at reglerne for korrektioner er i reguleringsregnskabsbekendtgørelsen bør være symmetriske, dvs. der bør ikke diskrimineres i forhold til hvilken retning, de går. [ ] Den nuværende formulering af bestemmelsen i 8 i reguleringsregnskabsbekendtgørelsen betyder reelt, at en række eventuelle fejl ikke skal rettes, såfremt det er til fordel for forbrugeren,

Side 4/14 at de ikke rettes. Dette forekommer meget vidtgående. [ ] Samlet bør det være et princip, at væsentlige ændringer af en størrelse, der i årsrapporten har karakter af såkaldte fundamentale fejl, medfører genindberetning af tidligere års reguleringsregnskaber. Videre anfører Dansk Energi i sit høringssvar på side 6: Desuden er det meget uhensigtsmæssigt, at muligheden for korrektioner ikke er symmetrisk. Der bør ikke diskrimineres i forhold til hvilken retning, en korrektion går. Den nuværende formulering af bestemmelsen i 8 betyder reelt, at en række eventuelle fejl ikke skal rettes, såfremt det er til fordel for forbrugeren, at de ikke rettes. Dette forekommer meget vidtgående og afspejler ikke den nødvendige balance mellem netselskabernes mulighed for at agere og have sammenhæng med årsregnskabet og det ellers udmærkede hensyn til beskyttelse af forbrugerne. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at den foreslåede bestemmelse om korrektion giver en passende mulighed for, at netvirksomhederne kan få korrigeret visse regnskabsoplysninger i aflagte reguleringsregnskaber. Udgangspunktet i reguleringen er, at Forsyningstilsynet fastsætter en frist for netvirksomhedernes aflæggelse af reguleringsregnskaber, der er endelig. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 662/2017, hvorved bestemmelserne om ny økonomisk regulering af net-virksomhederne blev indført, at det er væsentligt for, at den nye økonomiske regulering kan fungere, at netvirksomhederne overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter. Lovgiver har i den forbindelse understreget, at det følger af 54, stk. 1, i lov om elforsyning, at en netvirksomheds bevilling kan inddrages, hvis regler udstedt i medfør af lov om elforsyning gentagne gange overtrædes. Der er således lagt vægt på, at aflæggelsen af reguleringsregnskabet er endelig. Formålet med bestemmelsen om korrektion er således at sikre en effektiv administration af indtægtsrammerne ved at afskære netvirksomhederne fra at kunne foretage korrektioner i allerede aflagte reguleringsregnskaber, medmindre visse betingelser er opfyldt. Korrektionsbestemmelsen er en videreførelse af, at Energistyrelsen i 2009 i den dagældende indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1027/2009 indførte begrænsninger for netvirksomhedernes mulighed for at fremsende korrektioner til regnskabsoplysninger til allerede aflagte reguleringsregnskaber. Disse begrænsninger er videreført i alle efterfølgende indtægtsrammebekendtgørelser til og med udgangen af 2017, hvorefter reglerne i lov om elforsyning blev ændret, således at det fremover er Forsyningstilsynet, der fastsætter regler om reguleringsregnskabets indhold mv. I forbindelse med at Energistyrelsen indførte bestemmelsen om korrektioner, anførte styrelsen i sit høringsnotat af 12. august 2009 over udkastet til daværende 21 i indtægtsrammebekendtgørelse følgende: Det er åbenbart, at teksten i 21 har kunnet give anledning til misforståelser om, hvornår og hvordan virksomhederne og Energitilsynet kan foretage korrektioner af fejlagtige oplysninger i virksomhedernes årsrapporter. På denne baggrund vil 21, stk. 1, bliver omformuleret, således at enhver mulighed for misforståelse fjernes. 21. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan foretage korrektioner til oplysninger i virksomhedernes årsrapporter, såfremt disse har betydning for opgørelsen af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten, herunder som følge af pålæg fra Energitilsynet, jf. stk. 5. Bestemmelserne i 21 har til formål at effektivisere administrationen af indtægtsrammerne. Virksomhederne sikres ret til frit at indsende korrektioner til oplysningerne i deres årsrapport i tre måneder efter afleveringsfristen; men derefter kan virksomhederne kun foretage væsentlige korrek-

Side 5/14 tioner. Sådanne væsentlige korrektioner vil indgå i beregningen af reguleringspris, rådighedsbeløb eller forrentningsprocent i det følgende reguleringsår. Det bør være åbenbart, at Energitilsynet ikke kan være underlagt samme krav som virksomhederne. Tilsynet skal som led i sit løbende tilsyn til enhver tid kunne pålægge virksomhederne at korrigere for konstaterede fejlagtige oplysninger samt at berigtige ulovlige forhold, jf. stk. 5. Energistyrelsen indførte ovennævnte bestemmelse i daværende indtægtsram-mebekendtgørelse 21, samtidig med, at det var krav i indtægtsrammebekendtgø-relsen, at netvirksomhederne skulle aflægge reguleringsregnskaberne efter prin-cipperne i årsregnskabsloven. Netvirksomhederne havde således ikke mulighed for også at foretage korrektioner efter årsregnskabslovens regler herom. Forsyningstilsynet finder, at denne ordning for netvirksomhedernes mulighed for at foretage korrektioner fortsat er en afbalanceret og hensigtsmæssig regulering i forhold til den økonomiske regulering af netvirksomhederne efter lov om elforsyning. Forsyningstilsynet vurderer som nævnt, at det fortsat vil være rimeligt, at netvirk-somhederne har mulighed for at ansøge om under visse betingelser at få foretaget korrektioner i aflagte reguleringsregnskaber. Derfor er der i udkastet til bekendtgørelsen videreført en mulighed for netvirksomhederne til at kunne ansøge om visse korrektioner. Denne mulighed er givet til netvirksomhederne til uanset, at netvirksomhedernes reguleringsregnskaber er revideret af en godkendt revisor og derfor må formodes at være korrekte, og uanset at lovgiver ved 69 b, stk. 3, har forudsat, at Forsyningstilsynet skal fastsætte en frist for netvirksomhedernes aflæggelse af reguleringsregnskaber, og at der i bemærkninger til lovforslaget er lagt vægt på vigtigheden af, at netvirksomhederne overholder de frister, som Forsyningstilsynet fastsætter for regnskabsaflæggelsen. Foruden at netvirksomhederne har visse muligheder for at korrigere i aflagte reguleringsregnskaber, fremgår det af bekendtgørelsen 8, stk. 5, at Forsyningstilsynet af egen drift kan korrigere konstaterede, fejlagtige eller ulovlige forhold i netvirksomhedernes aflagte reguleringsregnskaber, såfremt korrektionen er i kundernes favør. Dansk Energi foreslår, at bestemmelsen også bør angå korrektioner i netvirksomhedernes favør, således at bestemmelsen er neutral. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at den foreslåede bestemmelse i 8, stk. 5, er en videreførelse af en lignende bestemmelse i de tidligere indtægtsrammebekendtgørelser og Forsyningstilsynets praksis for denne bestemmelse. Netvirksomhederne har efter bestemmelserne i udkastet til bekendtgørelse 8, stk. 1-3, mulighed for at ansøge om visse korrektioner. Det vil stride mod formålet med disse bestemmelser, hvis Forsyningstilsynet herudover kunne gennemføre korrektioner i netvirksomhedens favør. Derimod har kunderne som sådan ikke mulighed for at ansøge at få korrigeret netvirksomhedernes reguleringsregnskaber. Det er derfor Forsyningstilsynet, der som led i sit tilsyn, må sikre, at kunderne ikke betaler for høj tarif som følge af konstaterede, fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold i netvirksomhedernes aflagte reguleringsregnskaber, såfremt korrektionen er i kundernes favør. Dette er også bedst stemmende med formålsbestemmelsen i lov om elforsynings 1, stk. 1, om at sikre kunderne adgang til billig elektricitet. Det er i øvrigt op til Forsyningstilsynet at vurdere, om der i det konkrete tilfælde er behov for at anvende denne mulighed for at foretage korrektioner i kundernes favør.

Side 6/14 Forsyningstilsynet har på baggrund af Dansk Energis høringssvar ændret bestemmelsen i 8, stk. 1. I høringsudkastet fremgik, at korrektionen skulle påvirke et aflagt reguleringsregnskabs difference i virksomhedens favør. Dansk Energi gjorde opmærksom på, at denne formulering var uhensigtsmæssig, da bestemmelsen med den formulering gjorde det muligt for netvirksomhederne at anmode om korrektioner, der ikke ville påvirke differencen i netvirksomhedens favør i et aflagt reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet finder i lighed med Dansk Energi, at bestemmelsen om netvirksomheders mulighed for at ansøge om korrektionen udvides til at gælde regnskabsoplysningerne i et aflagt reguleringsregnskab uanset om korrektionen vil påvirke differencen i et aflagt reguleringsregnskab i netvirksomhedens favør. Bestemmelsen er derfor ændret. FÆRRE OMKOSTNINGER VÆSENTLIGHED Det fremgår af bestemmelser ( 24, stk. 2, 25, stk. 2, 26, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 1, 26, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 2, 26, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 3, 26, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 4, 28, stk. 2 og 30, stk. 2) i indtægtsrammebekendtgørelsen nr. 969/2018, at Forsyningstilsynet skal nedsætte en netvirksomheds indtægtsramme, såfremt en netvirksomhed får færre omkostninger som følge af førnævnte bestemmelser. Regnskabsbekendtgørelsen stiller på den baggrund i 3, stk. 1, nr. 16-23, krav, om at netvirksomhederne skal indberette færre omkostninger som følge af bestemmelser. Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 4 f., at: Oplysningerne om færre omkostninger skal kun indeholdes i reguleringsregnskabet i det omfang, ændringen i omkostningsniveauet overstiger det væsentlighedskriterium, der er indsat i indtægtsrammebekendtgørelsens 34. Det må derfor være en fejl, når dette ikke er afspejlet i udkastet til bekendtgørelse for reguleringsregnskabet. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet er enigt i, at det alene er væsentligt, færre omkostninger, der giver anledning til at nedsætte en netvirksomheds indtægtsramme. Dansk Energi anfører endvidere, at Oplysningerne om færre omkostninger skal kun indeholdes i reguleringsregnskabet i det omfang, ændringen i omkostningsniveauet overstiger det væsentlighedskriterium, der er indsat i indtægtsrammebekendtgørelsens 34. Det må derfor være en fejl, når dette ikke er afspejlet i udkastet til bekendtgørelse for reguleringsregnskabet. Et af formålene med det relativt høje niveau for væsentlighedskriteriet i indtægtsrammebekendtgørelsens 34 var netop et administrativt hensyn til, at netselskaberne og Forsyningstilsynet kunne undgå at bruge ressourcer på de sager, som angik uvæsentlige beløb. Såfremt selskaberne alligevel skal være forpligtede til at indberette beløb under væsentlighedsgrænsen, og Forsyningstilsynet skal sagsbehandle alle forhold uanset beløbets størrelse, forspildes dette formål og hensyn, som ikke bare fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsen, men også af elforsyningsloven, jf. lovændringerne gennemført ved lov nr. 662/2017. Forsyningstilsynet forstår bemærkningerne således, at Dansk Energi foreslår, at netvirksomhederne kun skal indberette færre omkostninger, hvis omkostninger efter netvirksomhedernes vurdering opfylder indtægtsrammebekendtgørelsens væsentlighedskriterie i 34. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Tilsynet som nævnt ovenfor er enigt i, at det alene er væsentligt, færre omkostninger, der giver anledning til at nedsætte en netvirksomheds

Side 7/14 indtægtsramme. For at sikre en ensartet anvendelse for alle netvirksomheder af væsentlighedskriteriet i indtægtsrammebekendtgørelsens 34, stk. 2-6, og af hensyn til en effektiv kontrol og tilsyn, vurderer Forsyningstilsynet, at det er hensigtsmæssigt, at netvirksomhederne indberetter sine færre omkostninger uanset beløbets størrelse som følge af de relevante bestemmelser i indtægtsrammebekendtgørelsen. Forsyningstilsynet at disse hensyn vejer tungere end de hensyn, som Dansk Energi anfører. Det er således Forsyningstilsynet, der vurderer, om der er tale om væsentlige omkostninger eller ej. KRAV TIL DOKUMENTATION Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 5, at: Der mangler en beskrivelse af hvilke krav, der stilles til dokumentation for netselskabernes ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen. Det følger af indtægtsrammebekendtgørelsens 36, stk. 3, at Forsyningstilsynet skal fastsætte dokumentationskravene i forhold til ansøgningen. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningtilsynet er i gang med at udarbejde dokumentationskrav til brug for ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen. Forsyningstilsynet forventer i første halvår 2019 at udsende en indberetningsvejledning til ansøgningsbaserede forhøjelser af indtægtsrammen, hvori dokumentatiosnkravene vil fremgå. Forsyningstilsynet forventer på sigt at indarbejde dokumentationskravene i bekendtgørelsen. AFGRÆNSNING AF AKTIVER Forsyningstilsynet har samtidig med høringen over udkastet til bekendtgørelse anmodet Energistyrelsen om, at bekræfte Forsyningstilsynets opfattelse/afgrænsning af begrebet aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 8, og en række materielle bestemmelser i bekendtgørelsen. Begrebet defineres ikke yderligere i indtægtsrammebekendtgørelsen. Forsyningstilsynet har i udkastet til vejledning om netvirksomheders reguleringsregnskaber anført følgende opfattelse/afgrænsning af begrebet: De aktiver, herunder netaktiver, der omfattes af indtægtsrammebekendtgørelsens regler om forretningsgrundlag og afskrivningsgrundlag, omfatter følgende: Aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet omfatter de anlægskategorier, der er oplistet i indtægtsrammebekendtgørelsens bilag 5 for så vidt angår aktiver idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018. Aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet, som er anskaffet efter den 31. december 2004 indtil en idriftsættelse økonomisk senest den 31. december 2017, omfatter de anlægskategorier, der er oplistet i bilag 1 i den tidligere gældende indtægtsrammebekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 195 af den 4. marts 2016. Aktiver, der er anskaffet før 31. december 2004 opgøres i henhold til indtægts-rammebekendtgørelsens 41, stk. 1, hvoraf det fremgår, at sådanne aktiver opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter 15 og 16 i dagældende indtægtsrammebekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004. De aktiver, herunder netaktiver, der omfattes af indtægtsrammebekendtgørelsens regler om forretningsgrundlag og afskrivningsgrundlag, omfatter ikke følgende typer aktiver:

Side 8/14 Omsætningsaktiver, jf. Energistyrelsens høringsnotat vedrørende høring af udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder af 12. de-cember 2017, afsnit 2.1. Goodwill, jf. Energistyrelsens høringsnotat vedrørende høring af udkast til be-kendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder af 12. december 2017, afsnit 2.1. Finansielle anlægaktiver Udviklingsprojekter under udførelse. Anlægsaktiver under udførelse. Aktiver betalt af tredjemand, fx anlæg finansieret af udligningsordningen. Anlæg, der er afhændet eller skrottet. Energistyrelsen har til besvarelse heraf i brev af den 27. november bekræftet Forsyningstilsynets opfattelse/afgrænsning og anført blandt andet følgende: Det bekræftes hermed, at Forsyningstilsynets forståelse af begrebet aktiver, som anført i Vejledning om netvirksomheders reguleringsregnskaber afsnit 4.4., er i overensstemmelse med lovforarbejderne og indtægtsrammebekendtgørelsen. Dansk Energi har i sit høringssvar anført, at: da bilag 5 i indtægtsrammebekendtgørelsen ikke nødvendigvis er udtømmende. Det er korrekt, at omsætningsaktiver, finansielle anlægsaktiver, goddwill mv. ikke kan indregnes, men det kan alle anlægsaktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet. Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynets opfattelse af begrebet aktiver, som anført i vejledningens afsnit 4 er i overensstemmelse med lovforarbejderne og indtægtsrammebekendtgørelsen, hvilket også er bekræftet i brev af den 3. december 2018 fra Energistyrelsen, der har udstedt indtægtsrammebekendtgørelsen. Forsyningstilsynet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i anledning af Dansk Energis bemærkninger til dette. LEDELSESBERETNINGEN Bekendtgørelsen definerer i 2, stk. 2, nr. 4, hvad ledelsesberetningen, der er en del af reguleringsregnskabet, skal indeholde. Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 4, at: Udformningen i bestemmelsen i 2, stk. 2, nr. 4, kunne dog med fordel omskrives, da den nuværende formulering er meget rettet på konkrete bestemmelser i årsregnskabsloven, hvilket ikke nødvendigvis giver mening. Det ville være bedre med en selvstændig beskrivelse, som netop er tilpasset reguleringsregnskabet. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at bestemmelsen i regnskabsbekendtgørelsen stiller krav om, hvad ledelsesberetningen som minimum skal indeholde. Netvirksomhederne vil således stadig have mulighed for tilhørende forklaringer til reguleringsregnskabet. Forsyningstilsynet har netop medtaget konkrete bestemmelser fra årsregnskabsloven bestemmelse om ledelsesberetning for regnskabsklasse C, så det er tilpasset reguleringsregnskabet. Det drejer sig om, at ledelsesberetningen som minimum skal indeholde en beskrivelse af eventuel usikkerhed ved indregning eller måling ( 99, stk. 1, nr. 2), en beskrivelse af usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen

Side 9/14 ( 99, stk. 1, nr. 3), en redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold ( 99, stk. 1, nr. 4), en beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen ( 99, stk. 1, nr. 5) og en beskrivelse forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden ( 99, stk. 1, nr. 9). Forsyningstilsynet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre på bestemmelsen i 2, stk. 2, nr. 4. ENERGIBESPARELSER Dansk Energis bemærkninger i høringssvaret vedrørende energibesparelser har karakter af at være lovtekniske bemærkninger. Forsyningstilsynet har på baggrund af Dansk Energis høringssvar foretaget enkelte ændringer i teksten i bekendtgørelsen. BILAG Høringsudkast til bekendtgørelse om netvirksomheders reguleringsregnskaber inkluderer tre bilag herunder ledelsespåtegning (bilag 1), revisionsinstruks (bilag 2) og revisorerklæring (bilag 3). I dette afsnit behandles høringssvarene til bilagene 1, 2 og 3. LEDELSESPÅTEGNING De indkomne høringssvar har ikke haft bemærkninger til ledelsespåtegningen (bilag 1). Der er således ikke foretaget ændringer i bilaget. REVISIONSINSTRUKS REVISIONSINSTRUKS SOM BILAG Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 3, at: så opfordrer Dansk Energi til, at revisionsinstruksen ikke udgør et bilag til bekendtgørelsen. Såfremt instruksen bilægges bekendtgørelsen, bliver indholdet opløftet til bekendtgørelsesniveau, hvilket det ikke egner sig til.[ ] Dertil kommer, at indholdet af bilaget bør kunne ændres forholdsvis smidigt. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet fortsat finder det nødvendigt, at reguleringsregnskaberne aflægges efter revisionsinstruksen, der er bilag til bekendtgørelsen og derved en del af bekendtgørelsen, således at netvirksomhederne er forpligtede til at anvende den. Dette skal sikre kvaliteten af de regnskabsoplysninger, som netvirksomhederne aflægger til Forsyningstilsynet til brug for fastsættelse af indtægtsrammen og som led i et effektivt tilsyn med netvirksomhedernes regulatoriske økonomi. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til lov nr. 662/2017, hvorved bestemmelserne om ny økonomisk regulering af netvirksomhederne blev indført, at Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) skal fastsætte en instruks til netvirksomhederne om revision. En instruks er modsat en vejledning bindende at anvende for netvirksomhederne. Med hensyn til synspunktet om, at det er mere smidigt ikke at optage bilagene til bekendtgørelsen, men i stedet udarbejde sådanne retningslinjer som vejledninger, bemærker Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet løbende vil kunne ændre og opdatere bekendtgørelsen og tilhørende bilag i det omfang, det måtte være påkrævet.

Side 10/14 FORBEHOLD ELLER FREMHÆVELSE AF FORHOLD FSR anfører i sit høringssvar, at det flere steder af revisionsinstruksen fremgår, at revisor skal fremhæve et forhold, såfremt der optræder væsentlige fejl eller mangler. FSR bemærker endvidere, at i tilfælde af at der er væsentlige fejl eller mangler skal påtegningen indeholde et forbehold og ikke en fremhævelse af forhold. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at der er foretaget en ensretning i revisionsinstruksen således, at væsentlige fejl eller mangler fører til et forbehold i revisorerklæringen og ikke fremhævelse af forhold. VÆSENTLIGHED FSR anfører, at det ikke fremstår klart, hvad der menes med, at revisor skal have samme tilgang til væsentlighed i revisionen af reguleringsregnskabet, som revisor har ved revision af årsrapporten. Endvidere fremhæver FSR, at dette i praksis vil medføre, at en række af de specifikke krav til reguleringsregnskabet i sin helhed vil falde under revisors væsentlighedsniveau. Dansk Energi anfører ligeledes, at der i instruksen er nævnt en række områder, hvor væsentlighed skal anvendes, men at det er uklart, om der er tale om væsentlighed til den enkelte regnskabspost eller i forhold til det samlede reguleringsregnskab. Endvidere fremhæver Dansk Energi, at der kan være forhold, som er ubetydelige for det samlede reguleringsregnskab, og disse vil ikke karakteriseres som væsentlige og komme ind i påtegningen. Forsyningstilsynet bemærker hertil at revisionsinstruksen er ændret på dette punkt således, at det nu fremgår, at revisor skal anvende samme metode til anlæggelse af væsentlighedsniveau, som er anvendt ved revision af årsrapporten. Revisor skal således ikke anvende samme væsentlighedsniveau, som er anvendt ved revision af årsrapporten. Endvidere skal revisor oplyse hvilket væsentlighedsniveau, denne har anvendt ved revision af reguleringsregnskabet. REGNSKABSMÆSSIG ADSKILLELSE FSR anfører i sit høringssvar, at der findes forskellige anerkendte metoder til at prissætte træk på fælles funktioner når et selskab i en koncern trækker på fælles funktioner organiseret i andre enheder i koncernen. FSR fremfører, at revisionsinstruksen anvender en for snæver afgrænsning af metoder til fordeling af omkostninger, da der udover at fordele omkostninger efter retvisende, pålidelige og gennemsigtige principper også findes andre metoder så som fast aftalt vederlag eller en markedspris. Forsyningstilsynet har ændret revisionsinstruksen på dette punkt således, at der nu fremgår, at revisor skal påse at netvirksomhedens sandsynliggørelse af fordeling af overhead/fællesomkostninger f.eks. administrationsomkostninger er foretaget efter anerkendte metoder for fordeling af omkostninger mellem koncernforbundne enheder. JUSTERINGER Dansk Energi bemærker, at: Revisor skal, jf. udkastet, fremhæve, hvis den af netselskabet indberettede dokumentation for ansøgninger om forhøjelser ikke er korrekt, eller hvis netvirksomheden har indberettet endnu ikke afgjorte ansøgninger. Såfremt dette skal forstås sådan, at revisor skal fremhæve, hvis et

Side 11/14 netselskab har medtaget tillæg til indtægtsrammen i sit samlede indtægtsrammeniveau, som endnu ikke er godkendte af Forsyningstilsynet, bør bemærkningen udgå. Det følger således af indtægtsrammebekendtgørelsens 8, stk. 4, at netselskaberne kan opkræve beløb, der svarer til det forventede niveau for indtægtsrammen, også hvis dette er anderledes end de af Forsyningstilsynet udmeldte foreløbige niveauer. Dette vil også være det mest retvisende, og det gælder naturligvis både i forhold til forventede reduktioner og forhøjelser af indtægtsrammen Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det er relevant, at revisor oplyser såfremt, at endnu ikke afgjorte ansøgninger indregnes i reguleringsregnskabet. Dette skal ses med henblik på at skabe transparens omkring reguleringsregnskabet, herunder hvilke poster der i regnskabet er baseret på faktiske regnskabsoplysninger og hvilke, der er baseret på forventede regnskabsoplysninger. Forsyningstilsynet har dog ændret dette punkt for så vidt angår målere og stationer således, at netvirksomheden må indberette målere og stationer, som netvirksomheden har ansøgt om forhøjelse af omkostningsrammen og justeret det samlede forrentningsgrundlag på baggrund af. BORTFALD AF ANDRE INDTÆGTER Dansk Energi bemærker, at det ikke bør fremgå af revisionsinstruksen, at revisor skal påse, om der har været ændringer, der fører til bortfald af andre indtægter, idet dette element ikke fremgår af den nuværende gældende indtægtsrammebekendtgørelse. Forsyningstilsynet har ændret revisionsinstruksen på dette punkt. REVISORERKLÆRING De indkomne høringssvar har ikke haft bemærkninger til revisorerklæringen (bilag 3). Der er således ikke foretaget ændringer i bilaget. VEJLEDNING OM NETVIRKSOMHEDERS REGULERINGSREGN- SKABER De indkomne høringssvar, der er relateret til vejledningen, og som ikke allerede er blevet adresseret under afsnittet Høringssvar, gennemgås nedenfor, hvor Forsyningstilsynets bemærkninger hertil også fremgår. TAB PÅ DEBITORER Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 4, at: Det fremstår uklart, hvad Forsyningstilsynet skal bruge de samlede tab på debitorer til. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at denne regnskabsoplysning oprindeligt er anmodet om til brug for benchmarkingen. Da benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet efter hensigten først senere bliver en integreret del af bekendtgørelsen og vejledningen, finder Forsyningstilsynet i lighed med Dansk Energi, at det er hensigtsmæssigt at fjerne 3, stk. 1, nr. 2 c. i bekendtgørelsen og punkt. 4.2.3 i vejledningen. Forsyningstilsynet har i anledning af Dansk Energis høringssvar fjernet kravet om regnskabsoplysning om tab på debitorer.

Side 12/14 EKSEMPLER PÅ OPGØRELSER Dansk Energi foreslår, at Forsyningstilsynet udbygger vejledningen med ét eller flere regneeksempler vedrørende nettab. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det vil Forsyningstilsynet tage med i overvejelserne ved en fremtidig udgave/opdatering af vejledningen. Dansk Energi anfører yderligere, at: der i vejledningen inkluderes et eksempel, hvor der fremgår regnskabstal lagt ind i det skema, der skal anvendes til brug for indberetningen. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at der er udarbejdet en tjekliste, som bliver vedlagt vejledningen som bilag. AKTIVER BETALT AF TREDJEMAND Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 9, at vejledningen generelt bør præciseres for så vidt angår håndteringen af indtægter og omkostninger forbundet med anlæg betalt af tredjemand. Dansk Energi anfører, at: Der skal ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen skelnes mellem, hvorvidt indtægter og omkostninger angår et anlæg, jf. 42, stk. 1-4, eller om de angår driftsomkostninger, jf. stk. 5. Sammenholdt med Energistyrelsens bemærkninger om modregning af indtægter fra udligningsordningen i høringsnotat af den 18. juni 2018 vedrørende høring af udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, er Forsyningstilsynet enigt i præciseringen. På baggrund af Dansk Energis høringssvar har Forsyningstilsynet præciseret vejledningen de relevante steder. PERIODISERINGER AF NETTAB OG OMKOSTNINGER TIL NETTAB Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 9, at udkastets formulering om opgørelse af netvirksomhedernes omkostninger til nettab, udelukker netvirksomhedernes muligheder for at periodisere nettab og omkostninger til nettab korrekt. Dansk Energi foreslår at regnskabsoplysningen heraf omkostninger til nettab og nettab, der ligger til grund årets for omkostninger til nettab bør være de beløb, der indgår i netvirksomhedernes årsregnskaber. Dansk Energi bemærker hertil, at yderligere beskrivelse af beregningen af denne opgørelse vil kunne lede til misforståelser. Forsyningstilsynet har præciseret vejledningen på de pågældende punkter således, at det i beskrivelsen af opgørelsen af indberetningspunkt 4.2.1 og 4.7.2 ikke fremstår uklart, at opgørelsen kan indeholde andre forhold end de beskrevet i udkast til vejledningen. INDTÆGTER Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 10, at:

Side 13/14 det vigtigt at bemærke, at indtægterne fra tilslutningsbidragene kan periodiseres over tilslutningens levetid. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet har en hidtidig praksis med at godkende praksisændring for de netvirksomheder, der ønsker at periodisere indtægterne fra tilslutningsbidragene over tilslutningens levetid. Forsyningstilsynet er derfor enigt i præciseringen og har på baggrund af Dansk Energis høringssvar præciseret vejledningen på dette punkt. DRIFTSOMKOSTNINGER Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 10, at følgende afsnit i vejledningen skal omformuleres: Såfremt netvirksomheden modtager indtægter i reguleringsåret, fra fx udligningsordningen, til dækning af driftsomkostninger, som kan henføres til år forud for reguleringsåret, skal netvirksomheden modregne hele beløbet i det år beløbet modtages. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet er enigt i, at afsnittet skal omformuleres og har på baggrund af Dansk Energis høringssvar præciseret vejledningen på dette punkt. Dansk Energi anfører yderligere i sit høringssvar, at der: I oplistningen af omkostningskomponenter i nettabsomkostningen mangler net- og systemtarif. Forsyningstilsynet er enigt i præciseringen og har på baggrund af Dansk Energis høringssvar præciseret vejledningen på dette punkt. AKTIVER Dansk Energi anfører i sit høringssvar, at det bør udgå af vejledningen, at der står, at aktiver skal reduceres med akkumulerede aktiver. Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet er enigt i, at formuleringen skal udgå af vejledningen og har på baggrund af Dansk Energis høringssvar ændret formuleringen. NETTAB Dansk Energi anfører følgende i sit høringssvar på side 10: Under 4.7.2 skal der stå [skal indtastes i kr.] og ikke [skal indtastes i kwh]. Forsyningstilsynet bemærker, at det er nettabet, der skal indtastes i forbindelse med dette punkt og ikke omkostningerne hertil. Dansk Energis anførende giver således ikke anledning til ændring i vejledningen.

Side 14/14 AKTIVITETSNIVEAU Dansk Energi anfører i sit høringssvar på side 11, at: Der lægges op til en anden opgørelse af målere og stationer, end der fremgår af revisionsinstruksen. Forsyningstilsynet bemærker, at Forsyningstilsynet er enigt i, at der er forskel på, hvad der fremgår af vejledningen og revisionsinstruksen. Forsyningstilsynet har på baggrund af Dansk Energis høringssvar udvidet vejledningen, således at det også her fremgår, at netvirksomhederne skal indberette hhv. antal elmålere og antal stationer, der er ansøgt forhøjelse for.