Bilag 7.3.1 Dato 4. marts 2013 Initialer Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 1.0 Baggrund Studentertilfredshedsundersøgelsen er foretaget i efteråret 2012 på alle Metropols uddannelser. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år og blev således sidst gennemført i 2010. Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Det overordnede formål med undersøgelsen er løbende at følge de studerendes tilfredshed med forskellige elementer i uddannelsen. Der anvendes et spørgeskema, som er udviklet af en arbejdsgruppe under Rektorkollegiet sammen med analysefirmaet Ennova, som også udarbejder analyserapporterne til os. Skemaet er fælles for alle professionshøjskoler. Dog benytter UCL ikke skemaet, og det er ikke alle de øvrige professionshøjskoler, der deltager samtidig. I 2012 har Metropol, UCC, UCN og UCS deltaget,og de angivne gennemsnit er lavet på baggrund af disse fire institutioner. Metropol tæller for 39 % af gennemsnittet, da vi har flest studerende med i undersøgelsen. Det er intentionen, at alle der bruger konceptet skal gennemføre undersøgelsen samtidig i 2014. Som noget nyt er skemaet blevet udsendt elektronisk til alle studerende. Den samlede svarprocent for Metropol er 42 %, hvilket er tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Studentertilfredshedsundersøgelsen benyttes samtidig som de obligatoriske undervisningsmiljøvurderinger. Det stiller nogle specifikke krav til opfølgning og inddragelse af de studerende. Studentertilfredshedsundersøgelsen bruges desuden i udviklingskontrakten og strategiopfølgningen, og fungerer som et redskab i forbindelse med akkreditering også den kommende institutionsakkreditering. Resultaterne af undersøgelsen dokumenterer forskellige standarder, og undersøgelsen bidrager samlet set til den løbende kvalitetssikring en række områder. 2.0 Metode Ennovas analysemodel indeholder tre hovedresultatområder: studieglæde, loyalitet og udbytte, samt en række indsatsområder. Indenfor hver af disse indsatsområder er et antal spørgsmål (typisk 3-4), som aggregeres til et samlet resultat på hvert område. Det analyseres 1
derefter hvilken effekt (forstået som statistisk sammenhæng), der er mellem indsatsområderne og Studieglæde. 3.0 Hovedresultater I nedenstående tabel ses hovedtallene (i point fra 1 til 100) for studentertilfredshedsundersøgelsen gennemført i 2012 sammenlignet med undersøgelserne fra 2009 og 2010 samt gennemsnittet for alle professionshøjskoler i 2012. 2
Hovedresultater Resultat PHM 2012 Resultat PHM 2010 Resultat PHM 2009 Gennemsnit PH'er 2012 Studieglæde 65 65 62 66 Udbytte 66 66 64 66 Loyalitet 77 78 78 78 Indsatsområder Ledelse og organisering af 61 61 57 61 uddannelsen Undervisning 69 70 69 70 Socialt miljø 71 72 70 72 Fysisk miljø 59 55 54 60 Udstyr & Materialer 60 57 59 62 Praktik 86 84 85 87 Det ses, at vi generelt ligger på niveau med undersøgelsen i 2010, hvor der havde været en stigning siden 2009. På ét punkt nemlig fysisk miljø er der en stigning i niveauet fra 2010 på 4 point. Det spørgsmål, som primært trækker dette indsatsområde op er "Fællesarealerne er inspirerende at opholde sig i", hvor niveauet er steget fra 46 til 55 point. Det kan tyde på, at Campusstrategien og måske særligt de nye hjemområder har en positiv betydning for de studerende. Niveauet er altså steget, men er dog stadig relativt lavt. I forhold til resten af sektoren er vi på samme niveau. Det ses også, at vi generelt ligger på niveau med resten af sektoren. Det skyldes især, at vores studerende i år udgør 39 % af det samlede antal studerende, og de er dermed i høj grad med til at forme gennemsnittet. Ennovas vurderingsskala >80:meget god vurdering 70-79: god vurdering 50-69: lav vurdering <50: meget lav vurdering Nedenfor vises ovenstående tal grafisk. 3
100 Hovedtal studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 80 60 40 20 0 Resultat 2012 Resultat 2010 Resultat 2009 Gennemsnit PH'er 2012 4.0 Hovedresultater for uddannelserne Hvis man kigger på de enkelte uddannelser og deres hovedresultater, så er der større variation. Den uddannelse, der får højest score er jordemoderuddannelsen med 81 point på studieglæde. Lavest score (ikke medregnet PB i laboratorieteknologi, som har meget få respondenter) får socialrådgiveruddannelsen med 54 point. Flere uddannelser har haft en markant fremgang siden 2010. Det gælder især Ernæring og Sundhed, Global Nutrition and Health og ergoterapeutuddannelsen, men også administrationsøkonomiuddannelsen og laborantuddannelsen viser fremgang. Andre uddannelser er gået tilbage i score. Læreruddannelsen går tilbage med 2-3 point på de tre hovedområder i undersøgelsen, og nu ligger nu lidt over Metropol-gennemsnittet. Det største fald er på PB i laboratorieteknologi. Her er et meget lavt antal respondenter, så tallene kan svinge mere, men faldet er meget markant og scoren er lav, som det fremgår af tabellen nedenfor. Andre uddannelser med fald er PB i offentlig administration og socialrådgiveruddannelsen. 4
Der er flere uddannelser med fremgang end tilbagegang siden 2010, og fremgangene er større end tilbagegangene. Men da de tre største uddannelser enten har status quo eller et lille fald i scoren, er gennemsnittet for hele Metropol uændret siden 2010. Alle uddannelsers hovedresultater, svarprocenter og ændringer ift. 2010 ses i nedenstående tabel. Antal respondenter (Svarprocent i parentes) Studieglæde (ændring fra 2010 i parentes) Udbytte (ændring fra 2010 i parentes) Loyalitet (ændring fra 2010 i parentes) PB i offentlig 94 (33 %) 63 (-2) 64 (-3) 74 (-2) administration Administrationsøkonom 46 (28 %) 61 (4) 62 (4) 68 (-1) Bioanalytiker 158 (40 %) 68 (0) 70 (2) 77 (-2) Ergoterapeut 166 (38 %) 66 (6) 66 (6) 76 (0) Ernæring og Sundhed 318 (43 %) 64 (10) 64 (7) 72 (5) Fysioterapeut 413 (57 %) 70 (-2) 71 (1) 82 (1) Global Nutrition and 126 (70 %) 67 (4) 67 (5) 78 (6) Health Jordemoder 130 (55 %) 81 (0) 85 (1) 85 (1) Katastrofe- og 111 (62 %) 65 64 75 risikomanager Laborant AK 64 (18 %) 76 (7) 75 (10) 81 (1) Lærer 570 (47 %) 66 (-2) 67 (-3) 79 (-3) Procesteknolog* 14 (28 %) 77 (5) 75 (5) 80 (3) PB i labtek* 11 (41 %) 48 (-24) 57 (-11) 64 (-14) Radiograf 99 (43 %) 65 (1) 67 (3) 75 (-2) Socialrådgiver 440 (33 %) 54 (-3) 55 (0) 73 (-1) Sygeplejerske 1064 (43 %) 66 (0) 67 (0) 78 (-2) Gennemsnit Metropol 3824 (42 %) 65 (0) 66 (0) 77 (-1) * markerer at der er tale om få respondenter og tallene skal tages med forbehold. 5.0 Prioriteringsområder Ennova giver i rapporterne bud på, hvor der skal sættes ind for at forbedre de studerendes studieglæde. Disse anbefalinger bygger på en statistisk analyse af sammenhænge i datasættet efter PLS-metoden, som 5
er en form for avanceret regressionsanalyse. De overordnede vurderinger og Ennovas tilhørende prioriteringskort findes i institutionsrapporten, og er indsat herunder: PRIORITER Ledelse og organisering af uddannelsen VEDLIGEHOLD Undervisning TILPAS Socialt miljø Praktik OBSERVER Fysisk miljø Udstyr & materialer Af figuren fremgår det, at Metropol vil få størst effekt ved at forbedre indsatsområdet "Ledelse og organisering af uddannelsen" samt "Undervisning". Det er de samme områder, som blev fremhævet som væsentlige fra undersøgelserne gennemført i 2009 og 2010, og der har således været en række indsatser på disse områder. Det drejer sig for eksempel om bedre formidling af sammenhængen i uddannelsen til de studerende, og fokus på hvordan Fronter bruges. Indsatserne har haft effekt på nogle uddannelser, men altså ikke på gennemsnittet. Tendenserne fra det overordnede prioriteringskort går igen på langt de fleste uddannelser. Prioriteringskortene er en enkelt og brugbar måde at få et indtryk af, hvad der kan gøres for at forbedre resultaterne for studieglæde. Men selv om svarene omkring praktik statistisk set tilsyneladende har en lav sammenhæng med de overordnede spørgsmål om studieglæde, så hænger anbefalingen om at prioritere praktikken lavere ikke så godt sammen med de øvrige input vi får fra de studerende og omverdenen, fx gennem andre undersøgelser. Men der er god fornuft i, at det er meget vigtigt at vedligeholde niveauet på undervisning, og så virker det også fornuftigt fortsat at forsøge at højne niveauet for "ledelse og organisering 6
af uddannelsen", da vi ligger lavt, og det er vigtigt for de studerende, der forventer mere og bedre service i dag end tidligere. 6.0 Sammenhæng med strategien Undersøgelsen viser at området "Undervisning" har den største effekt på den samlede studieglæde. Vurderingen af området er middel, og der er dermed rum for forbedringer, hvilket ligger rigtig godt i tråd med de mål der er opsat i Metropols strategi. Hvis man kigger nærmere på hvilke elementer indenfor "undervisning", som analysen peger på bør prioriteres, så er det blandt andet nedenstående tre spørgsmål, som hænger tæt sammen med målene "Flere undervisere der forsker" og "bedre integration af praksis i undervisningen": Der er en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen Jeg har indtryk af, at undervisningen er baseret på den nyeste viden inden for min uddannelsesretning Viden fra professionen inddrages i tilstrækkelig grad i undervisningen Målet om "stærkere studerende og højere krav" viser sig ligeledes i undersøgelsen som særdeles relevant, idet et af de områder, som analysen peger på som allervigtigst at prioritere, er spørgsmålet om "Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som studerende". Analysen peger desuden på at de studerende bliver mindre tilfredse i løbet af studiet. Det kan hænge sammen med, at der er stigende krav til de studerendes evner og ansvar for at bidrage til tilrettelæggelse af egen læringsproces. Arbejdet med studieaktivitetsmodellen, der synliggør hvilke forventninger der er til de studerendes studiearbejde gennem hele uddannelsen, kan være med til at imødegå ovenstående. Tre af spørgsmålene i studentertilfredshedsundersøgelsen er med som indikatorer i enten strategien eller udviklingskontrakten. I udviklingskontrakten er der desuden sat specifikke mål for læreruddannelsen. I nedenstående tabel er angivet de tre spørgsmål, Metropols aktuelle score samt målet for 2014. Spørgsmål/indikator Uddannelsen inddrager i tilstrækkelig grad it og digitale læremidler som en del af undervisningen (strategien) Der er en god kobling mellem teori og praksis i Resultat/ Mål 2014 baseline 2012 68 70-75 65 70 Ambition for 2020: 90 7
undervisningen (UK) Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som studerende (UK) Læreruddannelsen:65 70 Læreruddannelsen: 66 Læreruddannelsen:61 62 Læreruddannelsen: 70 Som det fremgår, er der opstillet nogle meget ambitiøse mål, især i forhold til hvor lidt den gennemsnitlige score normalt rykker på to år. Hvis målene skal nås kræver det derfor en stor indsats på disse tre områder, og især de store uddannelser bliver centrale for at nå målene. 7.0 Opfølgning Ansvaret for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelsen ligger hos institutcheferne, jvf. Metropols kvalitetssikringssystem. Der følges op på undersøgelsen på de enkelte uddannelser i de nye handleplaner for uddannelsesudvikling, som samler op på resultater fra de tre store undersøgelser (aftager- dimittend- og STU) samt fastholdelsestal fra MetropoLis. Ledelsessekretariatet samler op og følger op på handleplanerne. 8