132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Jordingsanlæg ETS-50-08-01 Rev. 0 teknisk standard
REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24397/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato 0 JAS HOI, JLY, EHN JSO 11/11/2010 2/8
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Referencer 4 3. Funktionelle krav 4 4. Tekniske krav 4 4.1 Jordingsnettet 4 4.2 Jording af stativer/apparater 5 4.3 Jording af spændingstransformer 5 4.4 Jordelektroder 5 4.5 Ydre stationshegn og låger 6 4.6 Udvidelse af jordingsanlæg 6 4.7 Dokumentation 6 5. Bilag 1. Eksempel på et jordingsnet 7 6. Bilag 2. Montage af kabelforbindelse på stativ 8 3/8
1. Indledning Denne standard specificerer minimums krav til jordingsanlæg beregnet for friluftsstationer for det nominelle spændingsområde 132 400 kv. Alle højspændingsnet i Danmark beregnet for spændingsområdet 132 400 kv er nulpunktsjordede. Krav anført i den tekniske specifikation for det konkrete anlæg har præference frem for krav angivet i denne standard. 2. Referencer ETS-50-00 Frilufts AC-Stationer. Generelt Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2 Udførelse af elforsyningsanlæg 3. Funktionelle krav Jordingsnettet på de enkelte højspændingsstationer skal sikre mod personfare og risiko for ødelæggelse af anlæg i forbindelse med jordfejl. Risikoen for personfaren uden for det ydre stationshegn skal også være imødegået i forbindelse med højspændingsfejl. Dette gælder især, hvor der føres elektrisk ledende forbindelser ud fra stationsområdet til omkringliggende arealer. 4. Tekniske krav Energinet.dk oplyser maksimal fremtidig jordslutningsstrøm samt den maksimale tid en fejl kan pågå i forbindelse med højspændingsfejl. Jordingsnettet i den aktuelle station skal som minimum være lagt ud for denne jordslutningsstrøm i denne tid. Jordovergangsmodstanden for det samlede anlæg bør ikke overstige 0,1 ohm for større stationer. Ved mindre stationer(f.eks. GIS-stationer og kabelovergangsstationer), vil der være behov for nærmere analyse af jordingsnettets design. Jordens specifikke modstand skal ved nye stationer måles i samarbejde med Energinet.dk. Baseret på denne måling vil Energinet.dk gennemføre en analyse af det præliminære design og rekommandere eventuelle forbedringer. Jordingsnettet skal være udført således, at det overholder kravene i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, kapitel 9, samt bilag A til og med bilag S bortset fra bilag H. 4.1 Jordingsnettet Jordingsnettet opbygges i masker, som er forbundet med H-presseklemmer i alle krydsninger. Maskernes størrelse er maksimalt 10 x 10 m, men tilpasses i øvrigt til placering af de enkelte fundamenter og apparater. Maskestørrelsen bør være mindre ved specielle forhold, f.eks. omkring transformere og reaktorer. Der lægges altid jordledere i og langs kabelkanaler. 4/8
Se eksempel på et jordingsnet i bilag 1. Jordingsnettet udlægges i en dybde på 1-1,1 m i forhold til endelig jordplan. Det tilstræbes, at den enkelte jordleder går ubrudt igennem fra jordelektrode til jordelektrode. Ved en nødvendig forlængelse af en jordleder anvendes 2 stk. H-pressemuffer for at sikre forbindelsen. Jordingsnettes ledere udføres af hårdttrukket uisoleret kobbertråd og dimensioneres efter jordslutningsstrømmen størrelse og varighed. Ved en jordslutningsstrøm på f.eks. maksimal 30 ka i 1 sek. udlægges jordingsnettet med 95 mm 2 kobber. Ved 40 ka i 1 sek. anvendes 120 mm 2 kobber. 4.2 Jording af stativer/apparater Der anvendes altid dobbelt opføring til det enkelte stativ/apparat. De to opføringer etableres ved, at jordlederne føres ubrudte og direkte op på stativet, hvorefter der monteres en H-pressemuffe i jorden imellem de 2 opføringer. Denne pressemuffe sikrer galvanisk forbindelse i selve jordingsnettet, også selv om forbindelsen til stativet skulle svigte eller skal demonteres. De 2 jordforbindelser føres op igennem fundamentet i et plastrør. I de tilfælde, hvor et sådant plastrør ikke findes (f.eks. i gamle stationer) føres jordforbindelsen udvendig på fundamentet i et plastrør. Forbindelserne afsluttes på stativ/apparat i 2 stk. fortinnede kabelsko. De 2 kabelsko fastgøres til stativ/apparat hver med en M12 varmforzinket sætskrue. Se bilag 2. Etablering af underjordiske elektriske forbindelser imellem 2 forskellige metaller (F.eks stål/kobber armeringsjern/jordingsnet) kan i særlige tilfælde udføres ved hjælp af CADWELD-svejsning. 4.3 Jording af spændingstransformer Spændingstransformere jordes, som angivet i punkt 4.2. Derudover forbindes stativet med 2 ekstra forbindelser til 2 stk. separate jordingselektroder. Se bilag 1. 4.4 Jordelektroder I periferien af jordingsanlægget nedrammes en jordelektrode i hver anden maske på ydersiden. En jordelektrode er konstrueret som et stålrør til nedføring af kobbertråden til korrekt dybde. Kobbertråden udgør den egentlige jordforbindelse. Jordelektroderne nedrammes normalt til ca. 6 m s dybde, dog afhængig af de aktuelle jordbundsforhold, som kan kræve, at jordelektroderne rammes væsentlig længere ned, for at opnå en tilfredsstillende jordovergangsmodstand. 5/8
4.5 Ydre stationshegn og låger Det skal sikres, at der aldrig, uden for det ydre stationshegn, kan forekomme farlige berøringsspændinger. Det ydre stationshegn samt låger forbindes ikke til jordingsanlægget på en højspændingsstation, med mindre afstanden imellem jordingsnettet og hegnet/lågen er under 2 m. Hvis afstanden er under 2 m, udlægges potentialringe i det aktuelle område, for at sikre mod farlige berøringsspændinger. I disse tilfælde aftales med Energinet.dk, hvordan jording af hegn/låger skal udføres. Ved adgangsforhold, hvor der benyttes almindelige låger eller skydelåger, etableres en egnet udligningsforbindelse mellem de dele, som har galvaniske forbindelse til hver sin del af hegnet. Elektrisk ledende forbindelser fra stationsområdet og ud af stationsområdet (F.eks. 380 V AC forsyning) sikres, således at der ikke kan forekomme farlige berøringsspændinger. 4.6 Udvidelse af jordingsanlæg I de tilfælde, hvor der skal ske en udvidelse af et eksisterende jordingsanlæg, opbygges denne udvidelse med samme teknik og på samme måde som tidligere har været anvendt på stationen, hvis dette er muligt. Ellers efter nærmere aftale med Energinet.dk. Det sikres altid, at stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 2 overholdes, samt at udvidelsen dokumenteres på samme måde, som gælder for et nyanlæg. 4.7 Dokumentation Det samlede jordingsnet dokumenteres på en tegning, der viser jordingsledere, jordelektroder, tilslutning til de enkelte stativer/apparater, alle samlinger samt forbindelserne ind til stationens manøvrebygning. Dybden for jordingsledere og for de enkelte jordelektroder dokumenteres. Jordovergangsmodstanden for de enkelte jordelektroder samt stationens samlede jordovergangsmodstand måles og dokumenteres. Det dokumenteres, ved et repræsentativt udvalg af målinger, at der ikke kan opstå farlige berøringsspændinger ved en jordfejl. Dette dokumenteres såvel inden for som uden for stationsområdet. 6/8
5. Bilag 1. Eksempel på et jordingsnet (Tegningen kan bestilles i fuld størrelse hos Energinet.dk) 7/8
6. Bilag 2. Montage af kabelforbindelse på stativ 8/8