Adelaïde nyt August- september- oktober 2014

Relaterede dokumenter
Æblebladet. Sæby Nr.15

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Krabber og Søstjerner

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

ST RAN DPOSTEN JUNI 2015 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

DesignBørnehuset SanseSlottet

Medieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Fælles info. Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev Uge

Vuggestuen Heimdalsvej

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Velkommen hos. natur. Mettes dagpleje

Jagttur den 16. maj 2012

VELKOMMEN I MIT HJEM

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Julemarked på Lyngparken.

Forord. Julen Hej med jer!

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Husavis. Hvalsø Ældrecenter juli At leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man have H.C. Andersen

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Adelaïde nyt August-september-oktober 2015

Åbningstider: Mandag-Torsdag Fredag Spisetider Der åbnes op 6.15 hvor der tilbydes morgen mad indtil kl

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

MGP i Sussis klasse.

Kære forældre. Madpakker

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

ARENDSE NYT Februar 2014

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

OSTEN P ALKE F Marts 2016 Figur 1

Frørup September 2015

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til skoleårets første nummer af Heldagsnyt.

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Kære forældre til kommende skovbørn

FALKEPOSTEN. December

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Bøgen. Nr. 13 juni Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Åbning af arrangementet ved Annemarie Zacho-Broe, kontorchef for Frivillig- og pårørendeområdet.

Rosenbladet Oktober og november 2012

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST

September Årgang Nr. 3

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Nyt fra Den Sikre Vej

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

Det svære liv i en sportstaske

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Husavis Hvalsø Ældrecenter Maj 2013

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Jeg besøger mormor og morfar

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Indholdsfortegnelse Februar 2016

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

Fredag den 25. september 2015

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF BØRNEHAVEN TLF KONTORET TLF ÅBNINGSTIDER:

PRAKTISKE VINK VELKOMMEN I ADAMSMINDE. For at lette hverdagen i Adamsminde for alle parter, har vi samlet en række praktiske oplysninger.

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Min morfar Min supermand

Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større

Husavis Hvalsø Ældrecenter Februar 2015

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Beboerråd Torsdag den 03.juli 2014, kl Spisestuen Borgmester Fischers Vej.

Indholdsfortegnelse. Velkommen til Limfjordsbørnehaven 2. Personalet 3. Dagsrytmen 4. Når I starter i børnehave 5. Traditioner 6. Temauger 8.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

September September 2011

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Oversigt over arrangementer

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Velkommen til Børnehaven Vængebo

Velkommen I Dagplejen

Dukketeater til juleprogram.

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.

Indholdsfortegnelse Marts 2016

18 september blev der på forældremødet valgt nyt forældreråd som nu har konstitueret sig:

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Vi har i år været nødt til at flytte vores købe/sælge dag, og i år er det derfor fredag d. 13. December kl

Interview med drengene

Transkript:

Adelaïde nyt August- september- oktober 2014

Forstander. Bodil Fanini tlf.: 39 45 63 53 bofa@gentofte.dk Afd.sygeplejerske for stuen og 1. sal. Tina-Maria Espersen tlf.: 39 45 63 51 ties@gentofte.dk Afd.sygeplejerske for 2. sal. Gitte Koch tlf.: 39 45 63 56 biko@aruphvidt.dk Kontor. Mai-Britt Shee tlf.: 39 45 63 50 mbs@aruphvidt.dk Klubben. Ulla Risløv tlf.: 39 45 63 55 ulr@aruphvidt.dk Varmemester. Kim Fogde tlf.: 39 45 63 57 kif@aruphvidt.dk Fysioterapi. Bettina Kennedy tlf.: 39 45 63 58 beke@gentofte.dk Frisør. Lone Nielsen tlf.: 39 45 63 59 Fodpleje. Yvonne Darre tlf.: 39 45 63 59 mandag fredag 10.-12. Adelaïde`s hjemmeside. http://adelaide-dsi.dk

Kære alle. Så er de første to sommermåneder ved at være til ende, og sikke et fantastisk vejr vi har haft! På 2. sal hvor solen står ned gennem glastaget vil der inden for et par uger blive opsat sol afskærmning. Endelig er det lykkedes at få etableret en ny elevator hvilket vi er meget glade for. Gulvene i fællesarealerne i den østlige ende af huset skal slibes og lakeres. Stueetagen er ordnet og vi skal snarest i gang med 1. og 2. sal. Det er en logistisk udfordring da der ikke må færdes på gulvet i 6 7 timer, men med velvilje, fantasi og engagement fra alle skal det nok gå fint. Vores mad leverandør Substans har opsagt vores leveringsaftale. Fra 1. august vil det igen være kokken Rasmus Kjær der leverer mad til os. På personalesiden vil vi i en periode fra september til januar køre et arbejdsmiljøprojekt med uddannelse af såkaldte Trivselsagenter. Som bekendt vil det fra 1. november i år være sådan at alle skal modtage post fra det offentlige digitalt, men der er en mulighed for at blive fritaget og således fortsat modtage post som almindeligt brev. Alle beboere har fået en meddelelse herom. Det er dejligt at der er så mange der benytter sig af vores udendørs faciliteter på begge terrasser. Jeg vil gøre opmærksom på at vi jo også har en parallelcykel som kan anvendes til en lille tur ud i det blå. Til sidst vil jeg ønske alle en dejlig sensommer med forhåbentlig mange solskinstimer endnu. Med venlig hilsen Bodil Fanini. Velkommen til: Annelise Olesen Kirstine Marie Bergqvist Malte Nørgaard Henrik Bødtcher-Hansen Grethe Marie Dettloff Selig Freifeldt Edel Karla Hjort Ellen Gurli Lyck Flyttet: Palle Pagsberg

Det er dejligt at modtage historier fra både beboere, pårørende og personale til Adelaide nyt. Redaktionen opfordrer alle til at bidrage med indlæg. Er der brug for hjælp til at skrive, er man velkommen til at kontakte redaktionen. Redaktionsudvalget. Bente Pettersen (1.sal) June Staal Hansen (fysioterapien). Ulla Lou (rengøring). Ulla Risløv (klubben). Medlemmer af beboer/pårørende råd 2014 Formand Forstander Pårørende Ellen Schmidt Nielsen Bodil Fanini Bent Sørensen Christian Rathsach Astrid Skotte Beboere Birthe Skands (stuen) Birthe Rye (1.sal) Erling Dyrskjøt (1. sal) Senior råd Personale Mona Gøthler Bente Pettersen Ulla Risløv Tina Ortwed Referat fra møder findes i de blå mapper der ligger på hver afdeling

August måned: Inge Bak Bolig 235 13. august Jørgen Risvang Bolig 252 24. august Edel Karla Hjort Bolig 129 27. august September måned: Birthe Rye Bolig 133 3. september Ruth Repsdorph Bolig 255 8. september Jutta Agnete Swainston Bolig 243 13. september Margit Jensen Bolig 16 19. september Annelise Olesen Bolig 239 23. september Grethe Tvenstrup Bolig 12 27. september Kjeld Madsen Bolig 126 28. september Oktober måned: Else Nielsen Bolig 246 22. oktober Esther Holst Schneider Bolig 248 29. oktober

Mette Olsen har valgt at gå på efterløn efter 25 år her på Adelaide. Den 3. juni holdt Mette afskedsreception på 2.sal med dejligt morgenbrød. Vi her fra redaktionen siger hermed stor tak til Mette for godt samarbejde, mange gode ideer og historier på Adelaide Nyt. Bøger og bånd Har du lyst til at læse eller høre litteratur på bånd, så har biblioteket mange gode tilbud. Man kan låne: Almindelige bøger Bøger med stor skrift (magna print) Lydbøger enten som CD`er eller i MP3-format En afspiller til CD lydbøgerne. Jeg hjælper gerne med det praktiske omkring boglånene henter og bringer bøger og lydbånd og holder styr på, hvornår tingene skal leveres tilbage. Hvis du har brug for inspiration til at vælge litteratur, kan jeg sammen med bibliotekarerne på Ordrup Bibliotek komme med ideer til gode bøger. Jeg kommer ca. 1 gang om ugen på Adelaide og tager en runde hos dem, der er med i låneordningen for øjeblikket 5 beboere. Hvis du også har lyst til at låne bøger eller bånd, så sig det til Ulla eller en anden blandt personalet, som kan give mig besked, så kommer jeg forbi næste gang jeg går en runde...". Venlig hilsen Birgit Hedegaard Frivillig hjælper på Ordrup Bibliotek

EN GANSKE SÆRLIG DAG Tirsdag den 3. juni besøgte vi Cirkus Baldoni i Ordrup parken. Det var en stor succes for alle, der blev klappet og grinet og i to timer sad alle med blikket rettet mod scenen. Spontane bemærkninger som Hvor er hun smidig Hvor er de dygtige blev sagt flere gange. En stor tak til Ellen Schmidt Nielsen for billetterne.

Brombær I august måned kan der plukkes brombær, plukker du for mange så er klubben gerne modtager. Brombær er en meget variabel plante, hvorfor arten er opdelt i en række underarter. Den udvikler i reglen toårige, rankende, kantede og stærkt tornede skud. Skudspidserne søger ofte ved vækstperiodens slut mod jorden for der at danne rødder. Der findes dog også sorter uden de rankende skud dannelser. Disse mere buskagtige former, der ikke tager så megen plads op, dyrkes oftere i privathaver. Bladene er 3-5- koblede, mere eller mindre vinter grønne. Blomsterne er hvide eller lys rosa med mange støvdragere. Frugten er en såkaldt samfrugt, hvor småfrugterne og frugtbunden tilsammen danner et hele. Vækstkrav: Brombær er vildtvoksende i skovbryn og ved gærder. Den kræver en varm, muldrig jord og trives såvel i sol som i halvskygge. Flere af de dyrkede sorter er mindre hårdføre end de vildtvoksende, og de bør vokse på en mere beskyttet plads, fx mod en sydmur, hvor det er muligt at dække planten om vinteren. Formering: Planten kan formeres ved rodstiklinger, der tages fra oktober til maj. De rankende sorter formeres ved aflægning. Rankerne bøjes om efteråret ned mod jorden og fastgøres med en krog, hvorefter spidsen dækkes med jord. Det følgende år er der dannet rødder, og stiklingen kan skæres fra og plantes et nyt sted. Pleje: Brombær udvikler ligesom hindbær frugterne på de to år gamle skud. Efter afhøstning om efteråret skæres disse skud bort ved basis, og de skud, der er udviklet i løbet af sommeren, vil så give frugter det følgende år. De rankende brombær kræver mere plads og bør plantes med afstanden 2x2 m, medens de buskagtige kan plantes med en afstand på 200x75 cm. De kræver opbinding som hindbær. Sygdomme: Gråskimmel forårsager rådne eller visne frugter og skud. Sygdommen viser sig som en grå svampebelægning. For at hindre videre angreb fjernes og brændes de svært angrebne planter, og der sørges for en tilstrækkelig udtynding, så lys og luft kan trænge ind overalt, hvorefter der sprøjtes med et godkendt anti svampemiddel som havecentre kan anbefale. Anvendelse: De rankende sorter er velegnede som indhegning, hvor de fx kan vokse op ad et trådnet. Frugterne er meget velsmagende og spises både rå og som marmelade.

Vedrørende parallelcykelen. Da vi har erfaret at det ikke er så sjovt at løbe tør for batteri på cykelturen, vil vi lige minde jer om nogle vigtige detaljer: Cyklens motor er en hjælpemotor og kan ved ren motorkørsel kun køre omkring 3-4 km afhængig af hvor megen vægt der er på cyklen og hvor bakket terrænet er. Der bliver brugt meget batteri når man sætter cyklen i gang ved hjælp af motoren og batteriet aflades derved hurtigere. Ved kørsel er det derfor en god ide at sætte cyklen i gang ved at træde i pedalerne og kun at bruge motoren når det er nødvendigt. Vurder hvor lang turen kan blive i forhold til beboerens vægt og kræfter, dine egne kræfter og vægt, og hvor mange stigninger der er. Hvis du planlægger en tur til et sted hvor der er stikkontakt og skal blive der i længere tid end 20 minutter, kan du tage opladeren og en forlængerledning med. Det er meget vigtigt at nøglen på den lille elektronikboks drejes på Off når cyklen ikke bruges mere. Undlades dette er der stadigvæk strøm på systemet og batteriet bliver ødelagt.

Vi spiller boccia på græsplænen, Øl smagning i klubben. Øllet var importeret fra Bornholm af Poul, og skænket i forskellige glas så vi kunne smage alle øl og hver især finde en favorit. Der blev hygget og skålet, og alle var enige om at øl er godt.

Parade på strøget i år 2010 Flagdag for Danmarks udsendte Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang i år 2009. Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af regering, Folketing eller en minister. Flagdagen omfatter den samme personkreds som det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948. Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder. Kranselæggelse, gudstjeneste og parade Det officielle Danmark markerer flagdagen for Danmarks udsendte med en kranselæggelse ved monumentet på Kastellet, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. Folketinget slutter det officielle program med en reception for årets udsendte. Herudover bliver flagdagen højtideligholdt ved en lang række lokale arrangementer over hele landet.

Kære pårørende, gæster og personale. Når beboere kommer hjem fra gåtur eller køretur gøres der venligst opmærksomhed på at antitip sikringerne bagpå kørestolene sættes ned igen. Sikringernes korrekte position er med til at give beboere og personale en tryghed i hverdagen, idet der sikres at kørestolsbrugeren ikke tipper bagover når ryglænet er i hvilestilling. Alle bør være opmærksomme på at kørestolen skal have luft i hjulene. Når der ikke er luft nok i dækket er den tung at køre og kan ikke bremses forsvarligt. Smagens Dag Smagens Dag har sin oprindelse i Frankrig. Her gik franske kokke sammen, og skabte en årlig tilbagevendende begivenhed- Smagens Dag. På denne dag skulle skoleeleverne blive beviste om landets gode råvarer. Samtidig blev der fokuseret på råvarer der havde beholdt deres egne eller årstids særpræg til trods for standardiseringskrav og økonomiske hensyn. De franske kokke fik gennem sammenslutningen af europæiske kokke - Euro-Toques - formidlet ideen til andre lande i Europa. Bag ideen om Smagens Dag i Danmark står en initiativgruppe og en række sponsorer. Da vi i 1992 tog det første initiativ til at holde Smagens Dag, var det fordi vi oplevede at smagsløgene var truet. Og her mange år senere, er behovet der stadig. Måske er der endda i endnu højere grad behov for at stoppe op i en travl hverdag med masser af fastfood og minde hinanden om at vi skal værne om vores evne til at smage på de gode råvarer. Vi holder Smagens Dag igen onsdag den 24. september 2014. På nuværende tidspunkt kender vi ikke årets nye tema. Husets musik arrangementer: Torsdag den 25. september kl. 14 underholder Allan Steen i havestuen.

Husets gudstjenester. Gudstjeneste torsdag d.28. august kl. 14.00 i havestuen. Gudstjeneste torsdag d.30.oktober kl. 14.00 i havestuen. Vi siger farvel til Gunhild Margrethe Petersen Elisabeth Bomhoff Kirsten Huus Jens Kresten Krabbe Inge Olander Christian Brix Henrik Bødtcher-Hansen Ordrup Kirkes hovedtrappe og handicapindgang. Kirken har et trappeanlæg med flere funktioner. Først og fremmest er kirken tilgængelig for alle uanset alder og uanset et eventuelt bevægelseshandicap. Hovedindgangen er en bred trappe, flankeret af to ramper, hvoraf den sydlige med et tryk på en knap kan omdannes til en fuldt automatisk kørestolslift.

I løbet af sommeren har vi været på mange skønne ture i vores dejlige bus. Her er vi på Den Blå Planet Hyggelig frokost i sejlklubben Sundby.

På tur til Frilandsmuseet. Her er vi på besøg på Nivågård På besøg i Helsingør, ved Søfartsmuseet. Is spisning ved Vejlesø i Holte

Nivå havn. Skovshoved havn på en varm sommerdag. Dragør havn

Latterhjørnet Min kone blev ved med at plage mig om at lave nogle forbedringer på huset, at jeg til sidst gjorde det: Jeg smed hende ud! Per står og ser sin mor sminke sig. Per: "Hvorfor sminker man sig?" Moren: "For at man ser smuk ud, Per." Per tænker lidt og spørger så: "Hvornår begynder det så at virke? Lille Per er i skole. Lærer: Hej børn! Rejs jer op hvis I selv synes at I er dumme! Der skete ikke noget, men efter lidt tid rejste Lille Per sig op. Lærer: Lille Per, synes du selv at du er dum? Lille Per: Nej, men jeg synes bare ikke at du skulle stå der helt alene! I dag fødte min kone og samtidig fik jeg en ny bil. Ok, tillykke hvad blev det så? - En Citroën. -Hvorfor blev du hjemme hele dagen i går, når jeg kun gav dig fri det halve af dagen? -Jo, men du har jo selv sagt, at man aldrig skal gøre tingene halvt En mand bliver stoppet af politiet. -Er det en fornøjelsestur, De er ude på? -Ja, det kan man godt sige. Jeg har lige kørt min svigermor hjem. En amerikaner var på besøg i København, og var på en sightseeing-tur i en åben bus. Hver gang guiden gjorde opmærksom på en bygning, sagde han noget i retning af: -Rundetårn, hva? Sådan et tårn ville vi bygge på to uger hjemme i USA! Guiden blev vældigt irriteret over dette, så da de passerede Rundetårn forblev han tavs, hvorfor amerikaneren spurgte: -Hvad er det så for en bygning? -Det ved jeg ikke, svarede guiden, den var her ikke i morges.

Find 5 fejl. I oktober fejres Æblets dag Æblets dag er den årligt tilbagevendende æblefest, hvor man fejrer høsten af de gode danske æbler - med arrangementer flere steder landet over. Datoen varierer lidt fra sted til sted, men dagen er oftest i starten af oktober. I gamle dage brugte man symboler lidt anderledes, end vi gør i dag, æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på taknemmelighed og venskab. Især når det var fint, rødt og modent. I Østjylland gemte man i 1800 tallet hver år de kønneste æbler, de blev gemt som jule /nytårsgaver til deres tjenestefolk og deres børn. Her er et lille venskabsvers: Jeg har et æble udi min lomme, det gemmer jeg til min bedste ven, men hvis hun ikke snart til mig mon komme, så spiser jeg sku mit æble selv. I klubben vil vi markere dagen med at spise forskellige sorter æbler

Magiske øjeblikke med Den Store Bagedag. Torsdag den 16. oktober 2014 Det er nu 7. år i træk, at Den Store Bagedag bliver afholdt en årlig tradition, hvor alle Danmarks børn er inviteret til at gå i køkkenet og fremtrylle dejlige kager og brød. Børn elsker tryllekunst, og på mange måder kan bagning sammenlignes med netop det. Man tager nogle ingredienser, og simsalabim forvandles de til velduftende lækkerbiskner. Bageopskrifterne fungerer som trylleformularer, og tryllekunstnerne er børnene selv. Men Den Store Bagedag handler også om andet end kager og brød nemlig om at skabe magiske øjeblikke børn og voksne imellem. Med inspiration fra Den Store Bagedag bliver det nemmere at finde vej til bage skålene og hinanden. Her på Adelaïde vil duften af nybagt kage også kunne duftes, når vi bager i klubben Mums. Opskrift på 12 muffins: 1 æg - 1dl. sukker - ½ dl. mælk 50 g smeltet margarine 1½ dl. mel 1tsk. bagepulver - 1 tsk. vaniljesukker. Fyld: Lige hvad man har lyst til. Ingredienserne piskes sammen en ting af gangen. Hæld dejen i muffins forme og bag dem 12 min. ved 200 grader. >>>>>>>>>>>>>>>>>Pynt dem efter behag.

Halloween Allehelgensaften. Halloweens rødder stammer fra den keltiske nytårsfest Samhain. I USA kaldes dagen for All-saints eller All- Hallows Day (Eve) og den folkelige betegnelse Halloween er en sammentrækning af er en sammentrækning af All- Hallows-Eve som i USA fejres den 31/10. Trick or treat (slik eller ballade) ligner vores fastelavn er siden 50èrne blevet en udbredt skik i USA. Den amerikanske Halloween begyndte at vinde popularitet i Danmark da Ekstra Bladet i 1998 tog det første initiativ til det første af en række årlige Halloween arrangementer i Scala med gyserfilm maratoner, samt gevinster til de bedste udklædninger m.v. I år 2000 begyndte legetøjskæden Fætter Br at sælge halloween ting og 2006 begyndte Tivoli at holde halloween som så er åbent i efterårsferien. Dette er nu havens mest besøgte periode, inklusiv både sommer og jul. Klubben vil igen i år udhule græskar. Klubben modtager gerne ældre og brugte ting så som: Spil og puslespil i træ. (ikke motiver til børn) Richs og andre billedbøger. Garn, broderigarn, stof rester. Broderede små ting, duge og lign.

Ordsprog. Lige som de gamle danske folkeviser fra Middelalderen har været med til at give os et kendskab til og forståelse af vores forfædres liv, tanker og følelser, er de gamle ordsprog en rigdom af fortællinger eller en belæring i form af råd og advarsler, udtrykt på en måde, så de både enten kalder smilet eller frem eller kan chokere Det man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer Arbejd mens du er frisk og ung, det gavner, når du bliver gammel og tung. Et er at have ret, et andet at få ret. Det er menneskeligt at fejle, men idiotisk at blive ved. At tale er at så, at lytte er at høste. Helbredet værdsættes ikke, før sygdommen kommer. Hellere have system i rodet end rod i systemet. Et smil åbner mange døre. Vedr. elpærer. Indkøb af spare pærer er beboer/ pårørendes egen opgave. Vedr. mærkning af tøj. Læg tøjet i plasticpose med navn / stue nr. Posen lægges i kurven i skyllerum på respektive etage (afdeling). Husk at alt tøj skal mærkes til vaskeriet. Vedr. rensning af tøj. Rensetøj er beboer/ pårørendes egen opgave.

DEN MOBILE SYSTUE Har De brug for hjælp til reparation, om syninger, ind og ud syninger m.m. af Deres tøj? Den mobile Systue tilbyder bl.a.: Jeg kommer til Dem Afhentning og levering af tøjet i eget hjem Kort leveringstid Ring på telefonnr.: 26280219 Venlig hilsen Systuen på Esthersvej 43, baghuset, 2900 Hellerup v/pia Schmidt Nielsen Kære beboere, pårørende og personale. Fiskene i forhallen må ikke fodres. De får det foder de skal have.