Dato: Hovedansvarlig (navn/initialer): Navn på plan/projekt sags nr. Ny Byskole ved Poul Martin Møllersvej sags. nr. 13/22720 Beskrivelse af planen/projektet (formål og omfang) Der planlægges for en ny byskole med tilhørende fritidsaktiviteter (SFO mv.) Der planlægges for et byggefelt på ca. 20.000 (med blåt skraveret), hvor der skal etableres skoleklasser faglokaler mv. Parkering skal placeres ske enten i forbindelse med parkeringen ved Celf (fortrinsvis), eller alternativt syd for byggefeltet. Det øvrige areal (ikke skraveret) forventes anvendt til grønt område som hidtil. Screeningen Første del af skemaet, del 1, ( planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen ) er lagt tæt op af punkterne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, mens resten, del 2, ( sandsynlig væsentlig indvirkning ) er gengivelse (og herunder en uddybelse) af overskrifterne i bilag 1,f, hvilket sikrer, at lovgivningen overholdes, og at der ikke bliver glemt noget i hht. til lovgivningen. DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven at se faktorernes indbyrdes forhold.
DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven at se faktorernes indbyrdes forhold. Planens karakteristika Omfang af afledte projekter og aktiviteter mht. beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser samt tildeling af midler Området syd for det blå skraverede område er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) i henhold til jordforureningsloven gammel losseplads. Byggeri af skole eller legeplads på kortlagt areal kræver tilladelse efter 8 i jordforureningsloven. Bygge- og anlægsarbejde herunder ledningsarbejde - på bestående, kortlagt idrætsanlæg kræver også tilladelse efter 8 i JFL. Jordforureningslovens 72 b kræver, at det sikres for arealer der skal bruges til følsom anvendelse som f børneinstitution, offentlig legeplads el. lign., at enten den øverste 0,5 meter jord er ren eller at der etableres en varig fast belægning. Omfang af indflydelse på andre planer Relevans for integreringen af miljøhensyn, herunder for fremme af bæredygtig udvikling Man skal være opmærksom på, at SFO-ordninger ikke er en del af den normale skoleundervisning og aktiviteters miljøpåvirkning i forbindelse hermed kan reguleres efter miljøbeskyttelseslovens 42, hvis der er til væsentlig gene for omkrinliggende områder især boligejendomme. Ved anlæggelse af skoler o.l. bør disse placeres i god afstand fra boligområder og andre støjfølsomme områder, da især støj fra skolers udendørs opholdsarealser kan genere omgivelser. Støjafskærmning kan reducere støjpåvirkninger. Støj kan også forekomme fra trafik til og fra skolen Støjpåvirkninger Relevante afledte miljøproblemer Støjgener for de omkringboende grundet børnenes leg/sportsaktiviteter - trafikforøgelse. Relevans for gennemførelse af Miljøbeskyttelseslovens 42 anden miljølovgivning Kendetegn ved indvirkningen og det område, der kan blive berørt Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Støjpåvirkningen fra udendørs opholdsarealer vil afhænge af skolens størrelse i forhold til antal elever og aktiviteter samt afstand til bolgejendomme og andre støjfølsomme arealer. Det samme vil gælde støj fra trafik. Indvirkningens kumulative karakter Indvirkningens grænseoverskridende karakter Faren for menneskers sundhed og miljøet (f pga. ulykker) Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, der kan blive berørt) Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt Når først skolen er etableret vil der ikke ske store ændringer i transport til og fra skolen samt antal af elever, selvom der planlægges en senere udvidelse.
DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven at se faktorernes indbyrdes forhold. Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier og intensiv arealudnyttelse Indvirkning på beskyttet område nationalt eller internationalt Vejledende støjgrænser for boliger og andre støjfølsomme arealer. Se nedenfor. DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Biologisk mangfoldighed Beskyttet natur herunder beskyttelseslinjer: Søer, åer, heder, enge, moser, skove, strande, kyster mv. Økologiske forbindelser, grønne områder, bynatur Skovrejsningsområder eller mulige fremtidige Fredede områder Der er ingen beskyttede 3 områder inden for eller meget tæt på lokalplanområdet. En del af lokalplanområdet herunder byggefeltet ligger inden for skovbyggelinjen, hvorfor der før opførelse af byggeri skal meddeles dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Natura 2000-område I henhold til 13 i Planloven (lov nr. 937 af 24.9.2009) må en lokalplan ikke stride mod en Natura 2000-plan. Der foreligger ikke en Natura 2000-plan i lokalplanområdet, da området ligger udenfor et Natura 2000-område. I henhold til 6, stk. 1 i Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 1.5.2007) gælder, at planforslag i eller udenfor et Natura 2000 - ikke må påvirke udpegningsgrundlagene for et Natura 2000-område væsentligt eller kunne få væsentlige afledte konsekvenser, der kan påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt. Lokalplanområdet ligger ca. 800 meter fra nærmeste Natura 2000-område. Området udgør Natura 2000-område nr. 173, herunder Habitatområde, nr. 152 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 86. Udpegningsgrundlagene fremgår nedenfor. Det vurderes, at gennemførelsen af lokalplanforslaget ikke vil påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt pga. indholdet i lokalplanen (skolebyggeri) samt afstanden til Natura 2000-området. Lokalplanforslaget kan heller ikke umiddelbart få afledte konsekvenser ved realisering. Der skal derfor ikke udarbejdes en konsekvensvurdering. Det vurderes samlet, at gennemførelse af lokalplanen ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 6 i Habitatbekendtgørelsen nr. 408/2007. Bilag IV- arter samt artsfredning Der er ingen beskyttede 3 områder inden for eller meget tæt på lokalplanområdet. Det vurderes derfor, at gennemførelsen af planforslaget ikke kan beskadige bilag IV-plantearter samt ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter, jf. Habitatbekendtgørelsen 11, stk. 2, (BEK nr. 408/2007). Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 11, stk. 3 i Habitatbekendtgørelsen nr. 408/2007. I henhold til Artsfredningsbekendtgørelsen 2 (Bekendtgørelse nr. 901 af 11.7.2007) må visse vildtlevende dyr, omfattet af bilag 1 og 2 til BEK nr. 901, ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles uanset hvilken metode, der anvendes. Det gælder f alle padder og flagermus. Flora og fauna Levesteder for særlige arter, truede arter og/eller bilag IVarter Se ovenfor Særlige spredningskorridorer for planter og dyr Jordbund Jordbunds- og geologiske forhold Tidligere losseplads på det sydlige areal.
DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Jordforurening - forureningsklassificering Råstoffer Vand Grundvandsinteresser/ grundvandstand/afstand til boringer Udledning til overfladevand, risiko for spild til søer, åer, grøfter, dræn Kloakering og håndtering af spildevand Luft Emissioner (partikler, luftarter, trafikos) Lugt Støv Klima Energiforbrug/-afgivelse: Opførelse, drift Vandstandsændringer f lavbundsområder, vandløb, kyster Arealet syd for det blåskraverede område er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven, da det er tidligere losseplads. Hele lokalplanområdet er områdeklassificeret. Regnvandssystemet udleder til recipient uden yderligere hydraulisk kapacitet. Der må derfor påregnes begrænsninger på befæstelsesgraden og/eller krav om forsinkelse af overfladevand på grunden. Nedsivning af overfladevand kan være problematisk. Området ligger indenfor kloakopland. Selvom trafikken forøges vil den være mindre betydende i forhold til eksisterende trafik. Skoler er meget energikrævende i drift, især med SFO- ordninger, men dog mindre end tung erhverv. En del af lokalplanområdet (syd for byggefeltet) er lavbundsområde, hvorfor kommuneplanens retningslinjer skal overholdes vedr. dette. Vindforhold (f turbulens ved bygninger, skove mv.) Støj, lys og skygge Støj og vibrationer, maskin- og ventilations og transportstøj Trafikstøj, ændring af støjbelastning, omkringboende Lysgener, blink fra blanke, reflekterende overflader mm. Skyggevirkninger (skyggediagrammer) og øvrige naboforhold; nærhed, udsigt, indkig etc. Ressourceanvendelse Energiforbrug, opførelse, drift mv. Vandforbrug, kapacitet, recirkulation mv. Produkter, materialer, råstoffer: Genanvendelse, bæredygtig anvendelse Lokalplanområdet er beliggende inden for kystnærhedszonen, hvorfor kommuneplanens retningslinjer skal overholdes vedr. dette. Er nævnt tidligere Støj er mest relevant. Belastning og støj fra køretøjer vil blive væsentlig højere end i dag, da mange børn bliver kørt i skole af deres forældre. Er nævnt tidligere
DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning at se faktorerne indbyrdes forhold Affald, genanvendelse, restprodukter, sortering Landskab Landskabsværdi og særlige landskabstræk Geologiske landskabsprofiler Kulturarv Kirker og deres omgivelser, beskyttelseslinjer Fortidsminder, beskyttelseslinjer Sten- - og jorddiger, beskyttelseslinjer Arkæologisk arv Bygningskulturel og arkitektonisk arv, bevaringsværdige bygninger Bymiljø og kulturmiljø Befolkning Demografi og socioøkonomiske forhold, arbejdspladser, omsætning, bosætning og skattegrundlag, trafikal tilgængelighed mv. Adgang til service, uddannelse og arbejde Boligforhold Menneskers sundhed Rekreation, friluftsliv, grønne områder, kultur og kunst Risikoforhold såsom brand, eksplosion, giftpåvirkning o.l. Arbejdsmiljøhensyn, sikkerhed, beskyttelse Udviklingsmuligheder i f landområder Materielle goder Adgang til privat og offentlig service, forretninger Affaldshåndtering Forsyningsforhold lys, vand, varme, telekommunikation, digitalt netværk Infrastruktur Betydning for fremkommelighed lokalt og på det overordnede vejnet Ændringer i adgangsforhold Påvirkning af trafiksikkerhed i området () Do. Såfremt nuværende bygninger skal nedrives eller renoveres, så skal affaldsbkg. kap. 10 til og med kap. 13 overholdes (identifikation af farlige stoffer, sortering, anmeldelse og bortskaffelse m.v.) Dannelse og migration af lossepladsgasser i jorden i forbindelse med den gamle losseplads. Do. Ligger i et fjernvarmeområde og bør tilsluttes denne. Se notat fra rambøll Der er mange der cykler, kører knallert, går eller kører bil til uddannelsesinstitutionerne der ligger i området. Vejen Nørre Boulevard, Vestensborg Alle m.fl. er smalle, og motoriserede køretøjer kan få/får meget fart på.
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) *Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) * angiver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F86 Guldborgsund Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Taffeland (rastende) Troldand (rastende) Hvinand (rastende) Stor Skallesluger (rastende) Havørn Rørhøg
Interne høringsparters yderligere Høringsparter - interne Natur og Miljø Vejenhed Planafdeling Andre Bemærkninger Med hensyn til miljøpåvirkninger kan den valgte placering påvirke boligerne il okalplanområdet. Der er mulighed for at skabe gode trafikale forbindelser til området - SAP. Resultat af MV-screeningen Plan mv. er vurderet i henhold til lovens 3 og 4 1. Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, som er nævnt i lovens bilag 3 eller bilag 4? Ja Nej Begrundelse 2. Planen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde VÆSENTLIGT? 3. Planen fastlægger rammerne for andre anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få VÆSENTLIG indvirkning på miljøet? Ja Nej Begrundelse Skal plan/projekt/rammer for anlægstilladelser miljøvurderes? Der er i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmateriale til skolebyggeriet udarbejdet en række undersøgelser omkring Jordforurening. Resultatet af disse undersøgelser og konsekvenserne heraf er indarbejdet i udbudsmateriale. Der er udarbejdet trafiknotat der beskriver evt. problemstillinger iht. Trafik. Udfyldes efter ekstern høring Ja Nej Hvilke Følgende myndigheder er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (lovpligtigt) Følgende private organisationer er blevet hørt, hvis område berøres af forslag til plan eller program (ikke lovpligtigt)
Eksterne høringsparters Høringsparter - offentlige Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Lolland Kommune Vordingborg Kommune Bemærkninger Naturstyrelsen Kulturarvsstyrelsen Andre Høringsparter - private Museum Lolland-Falster Danmarks Naturfredningsforening Bemærkninger Dansk Landbrug Dansk Skovforening Dansk Ornitologisk Forening Greenpeace: hoering@nordic.greenpeace.org Andre Afgørelse Det er vurderet at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering Begrundelse Screeningskemaet udpeger to områder, hvor der kan være en påvirkning af miljøet, jordforurening samt forøget trafik. Der er allerede på nuværende tidspunkt undersøgt hvorvidt der forurenet eller ej. Der er i lokalplanen medtaget bestemmelser der kun tillader skolebyggeri på ikke forurenet arealer. Lokalplanen medtager desuden bestemmelser omkring håndteringen af forurenet jord, og pointere at der kan blive påkrævet en 8-tilladelse efter jordforureningsloven. Der er blevet udarbejdet et trafiknotat der belyser mulige trafikløsninger. Notatet belyser ligeledes hvor stor en del der kommer til området pr. cykel/gang, kollektiv trafik samt i bil, samt hvor stor målsætningen er for cykel/gang til den nye skole. Der er i lokalplanen givet mulighed for flere trafikløsninger. Den endelige påvirkning vil afhænge af det konkrete trafikprojekt. Trafikløsninger vil skulle etableres udenfor lokalplanområdet. Klagevejledning Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagen samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klage skal være skriftlig og skal indsendes til Guldborgsund Kommune, så vidt muligt elektronisk på natur-miljoeplan@guldborgsund.dk og være modtaget inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen/tilladelsen er offentliggjort. Guldborgsund Kommune skal som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb, videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de, klagen giver anledning til, og vedlægge sagens akter. Du vil modtage kopi af kommunens brev til Natur- og Miljøklagenævnet.
Når kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Kommunen skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Kommunen underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Naturog Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Guldborgsund Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Opsættende virkning Medmindre klageinstansen bestemmer andet, må tilladelsen ikke udnyttes før klage-fristens udløb, og derefter kun såfremt afgørelsen ikke omgøres ved påklage. Eventuel domstolsprøvelse Hvis kommunens eller klageinstansens afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.