Lorenz Christian Dahlgaard Hansen Søllingvråvej 5 6360 Tinglev Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 09-07-2019 Sagsnr.: 19/40166 Kontakt: Jacob Peter Jacobsen E-mail: jpja@aabenraa.dk Vedr. dispensationer og landzonetilladelser til 2 nye søer og oprensning af eksisterende sø på matriklerne matrikel 139b Smedager, Bjolderup (ny sø), matrikel 24 Heds, Bylderup (ny sø) og matrikel 3 Heds, Bylderup (eksisterende sø) Ravnhøj Consult har på vegne af dig, ansøgt om: Dispensation og landzonetilladelse til 2 nye søer på matrikel 139b Smedager, Bjolderup og matrikel 24 Heds, Bylderup. Dispensation til oprensning af en sø på matrikel 3 Heds, Bylderup. Afgørelse Aabenraa Kommune meddeler hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. 65, stk. 2 i lov om naturbeskyttelse, LBK. Nr. 1578 af 8. december 2015 om naturbeskyttelse. Dispensationerne gives til de ansøgte etableringer af søerne på matrikel matrikel 139b Smedager, Bjolderup og matrikel 24 Heds, Bylderup, samt til den ansøgte oprensning af eksisterende sø på matrikel 3 Heds, Bylderup. Aabenraa Kommune meddeler endvidere landzonetilladelser til etablering af de ansøgte søer på matrikel 139b Smedager, Bjolderup og matrikel 24 Heds, Bylderup, jf. 35 i Lov om planlægning, lovbek. nr. 587 af 27. maj 2013. Vilkår Dispensationerne og landzonetilladelserne meddeles med følgende generelle og særlige vilkår: - at de nye søers størrelse svarer til de maksimalt angivne i ansøgningen (bilag 4) og placering som det fremgår af bilag 2, - at søerne etableres/ restaureres så de opnår en flad bredzone, med anlæg minimum 1:5, hvilket vil sige en maksimal stigning på 20 cm. pr. løbende meter,
- at opgravet jord og andet materiale bortkøres eller udspredes i et maksimalt 30 cm tykt lag på dyrkede marker, udenfor beskyttede områder (se bilag 1), - at der ikke etableres forbindelse mellem søerne og dræn/vandløb, - at der ikke udsættes eller fodres fugle, fisk, krebs eller lign. eller opstilles hegn, andehuse eller lignende i og ved søerne, - at der ikke udsættes planter i søen - at etableringen af de nye søer må ikke medfører, at vand får væsentlig ændret afløbsretning (det vil sige regnvand og andet nedbør, ikke i væsentlig grad må ledes i en anden retning), eller at der sker uønsket opstuvning af vand på anden mands jord, - at der etableres en bræmme på mindst 5 meter omkring alle søer, hvor jorden ikke dyrkes, gødes eller sprøjtes. Særlige vilkår - For oprensning af søen på matrikel nr. 3 Heds, Bylderup gælder, at arbejdet først må udføres efter 1. oktober, efter at padderne har forladt søen. Fodertønden, og rester af foder på øen, skal fjernes. Redegørelse I forbindelse med sagsbehandlingen har kommunen besigtiget alle område, for at få et billede af det overordnede landskabelige terræn samt det specifikke naturindhold på hver af de givne lokaliteter, med henblik på at vurdere mulighederne for såvel dispensation fra Naturbeskyttelsesloven for de relevante delprojekter samt meddelelse af landzonetilladelse for de nye søer. Det skal nævnes, at kommunen har igangværende overtrædelsessager på natur på de to lokaliteter, hvor der ønskes etableret nye søer. På lokaliteterne, hvor der nu søges om mulighed for etablering af søer, er der foretaget opdyrkning af beskyttede enge. Engene er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dispensationen i henhold til Naturbeskyttelsesloven er foretaget ud fra det natur - udgangspunkt, som der ville være i området, hvis overtrædelserne ikke havde fundet sted. I ansøgningen fra Ravnhøj Consult oplyses det, at projekterne er et led i et lidt større projekt, hvor man ønsker at skabe et netværk af mindre vådområder omkring Smedager, Rebbøl, Tinglev, Terkelsbøl og omegn med henblik på blandt andet, at skabe et forbedret fødegrundlag for storken, som har sin eneste jyske yngleplads i Smedager. Vedr. dispensation og landzonetilladelse til sø på matrikel 139b Smedager, Bjolderup: I ansøgningen oplyses det specifikt, at der ønskes etableret en lille sø på ca. 400 m 2, med en maksimal dybde på 100 cm og med et bredanlæg på 1:6-1:9. Opgravet jord placeres på nærliggende omdriftsareal og jævnes ud. Side 2 af 13
Fra den igangværende overtrædelsessag skriver kommunen i forbindelse med besigtigelsen af den intakte del af engen: Ved kommunens besigtigelse af den intakte del af engen er der registreret en del planter, der er karakteristiske for den ferske eng. Engen har et meget lavt indhold af plantearter, der for en dels vedkommende er græsser, der trives i våd jord; mosebunke, kryb-hvene, rørgræs samt knæbøjet- og eng-rævehale. Desuden er der forekomst af lysesiv og lav ranunkel. Jorden er flere steder tørverig, mens der andre steder er sand. Der bliver slået slæt på arealet. Der er en ældre, vestlig del af engen, som aldrig har været omlagt, og i denne del er der kun registreret rørgræs. Kommunen vurderer, at engens generelle naturtilstand er ringe, da lokaliteten er domineret af næringskrævende græsser. Derfor vil en korrekt etablering af søen, som de er skitseret i ansøgningen, være til gavn for det samlede naturindhold på lokaliteten, og blive et naturligt og synligt element i landskabet. Søen vil, i nær tilknytning til Terkelsbøl Mose, der er internationalt Fuglebeskyttelsesområde, kunne bidrage med gode yngle- og levemuligheder for fugle, padder, insekter og planter, som herfra vil kunne sprede sig ud. Se omtrentlig udformning af søen i bilag 2, samt udtalelse fra Haderslev Museum i bilag 3. Vedr. dispensation og landzonetilladelse til sø på matrikel 24 Heds, Bylderup: I ansøgningen oplyses det specifikt, at der ønskes anlagt en ny sø i størrelsesordenen 8-900 m 2, med en maksimal dybde på 100 cm, og som anlægges med fladt bredanlæg på 1:6 1:9. Opgravet jord placeres udenfor beskyttet område, og udjævnes, så det passes harmonisk ind i landskabet. Fra den igangværende overtrædelsessag skriver kommunen i forbindelse med besigtigelsen af den intakte del af engen: Ved min besigtigelse af den intakte del af engen registrerede jeg en del planter der er karakteristiske for den ferske eng. De centrale dele af arealet har de fleste steder karaktér af mose. Jorden er tørverig og fugtig. Vegetationen er generelt høj, men der er flere partier med en lavere og mere forskelligartet sammensætning af positive karakterarter som kragefod, kær-dueurt, sump-forglemmigej, kær-snerre, kær-tidsel og art af star. Side 3 af 13
Den øvrige del af engen, både dele af den omlagte og den øvrige eng, der omkranser den centrale mose, er domineret af alm. fredløs og rørgræs. Der er ikke registret sjældne eller truede plantearter på arealet. Kommunen vurderer, at engen i periferien har et lavt botanisk naturindhold, som der sandsynligvis også ville have været tilfældet i området, som i perioden 2008-2018 var opdyrket. I henhold til påbud fra kommunen, skal engen retableres med vilkår om, at der over 3 vækstsæsoner føres 2 årlige slæt på arealet, hvor al plantemateriale fjernes (sommer og efterår 2019, 2020 og 2021). En etablering af søen, som de er skitseret i ansøgningen med som er flyttet længere ud fra den centrale del af mosen, være til gavn for det samlede naturindhold på lokaliteten, og blive et naturligt element i landskabet. Søen vil, i umiddelbar nærhed til Terkelsbøl Mose, der er internationalt Fuglebeskyttelsesområde, kunne bidrage med gode yngle- og levemuligheder for fugle, padder, insekter og planter, som herfra vil kunne sprede sig ud. Se omtrentlig udformning og placering af søen i bilag 2, samt udtalelse fra Haderslev Museum i bilag 3. Vedr. dispensation til oprensning af en sø på matrikel 3 Heds, Bylderup: I ansøgningen oplyses det specifikt, at ejer ønsker at rydde krat af pil i østsiden, og noget af sydsiden. Det vil sige, at pilebuske fjernes med rødder, og køres bort. Endvidere bortgraves bundslam og gamle plantedele fra samme område. Der etableres herefter en flad bredzone i anlæg 1:8. Kommunen har gennemgået søen i forhold til den biologiske funktion, og konklusionen er, at søen generelt er negativt påvirket af et tæt krat af gråpil, der lukker lyset ude fra søen. Der er ikke registreret egentlige undervandplanter i søen, ud over flere bevoksninger med gul åkande. Vandet er brunfarvet af humus fra tørvejorden på bunden og i siderne af søen, og en anelse sur. Søen brinker er generelt stejle, men skyldes det megen tørv. Der er en ø midt i søen, hvor der er registreret fuglefodring fra fodertønde. Øen er landfast med en mindre gangbro. Kommunen vurderer, at en fjernelse af det tætte pilekrat vil være til stor gavn for udviklingen af både planter og dyr i søen. Samtidig vil en affladning af brinkerne skabe gode yngle- og opvækstvilkår for blandt andet padder. Se placering af søen på lokaliteten i bilag 2. Side 4 af 13
Andre bestemmelser Aabenraa kommune skal i henhold til habitatbekendtgørelsen ( 11 i Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) foretage en vurdering af tilladelserne i forhold til den generelle beskyttelse af visse dyre- og plantearter. I forhold til dyrearter optaget på habitatdirektivets bilag IV a) vurderer kommunen, at etablering af de nye søer vil forbedre lokaliteterne som yngle- og rasteområde for fuglene i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet ved Terkelsbøl Mose (rørhøg, hedehøg, trane, blåhals og rødrygget tornskade) og padder, og bidrage forøgede lokaliteter for føde, ophold og spredning, og dermed sikre mere stabile populationer. I forhold til plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV b) vurderer kommunen, at der ikke sker nogen ødelæggelse af disse som følge af projektet, da ingen af de 7 plantearter er registreret i/omkring områderne, eller som vurderes at findes der. Aabenraa Kommune vurderer således, - at alle de behandlede projekter er i overensstemmelse med bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, planloven og fuglebeskyttelsesdirektivet, - at etablering og restaurering af søerne, vil skabe forbedrede levesteder for padder, insekter og planter og dermed øge fødegrundlaget for fugle, samt øge den generelle biodiversitet i områderne, og - at områderne, hvor søerne etableres og restaureres, ikke har nogen sjældne eller fredede arter, hvorved ingen særlige planter ødelægges ved aktiviteterne. Hjemmel Etablering af søer forudsætter kommunens landzonetilladelse, som er meddelt efter 35 i Lov om planlægning, lovbek. nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. Efter 35 må der i landzone blandt andet ikke ske ændringer i anvendelsen af ubebyggede arealer uden forudgående tilladelse ved kommunalbestyrelsen. Ved meddelelse af landzonetilladelser skal landskabelige og biologiske værdier tilgodeses. Endvidere forudsætter etablering af søerne på matrikel 139b Smedager, Bjolderup og matrikel 24 Heds, Bylderup kommunens godkendelse, idet lokaliteterne er enge, der er beskyttet mod tilstandsændringer jf. naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes forudsætter en restaurering af den eksisterende sø på matrikel 3 Heds, Bylderup, kommunens godkendelse, idet søen er beskyttet mod tilstandsændringer jf. naturbeskyttelseslovens 3. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan kommunen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i 3 ved at meddele dispensation til at ændre på beskyttet natur. Aabenraa Kommune har praksis for kun at meddele dispensation, såfremt det beskyttede areal der ændres har ringe naturværdier, og ændrin- Side 5 af 13
gen overordnet set medfører øgede naturværdier og om muligt et større beskyttet areal. Offentliggørelse, klagefrist og andre bestemmelser Landzonetilladelserne og dispensationerne offentliggøres på Aabenraa Kommunes hjemmeside, www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/aktuellehoeringer/landzonetilladelser/, og må ikke udnyttes før klagefristen på 4 uger er udløbet tirsdag den 7. august 2019. Hvis der klages over tilladelsen vil kommunen give besked derom. Klagevejledning er vedlagt. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at den er meddelt. Såfremt der i forbindelse med projekterne observeres fortidsminder skal gravearbejdet straks standses og Haderslev Museum kontaktes (tlf. 74 52 75 66). Museets anvisninger skal følges. Hvis der er konstateret forurening, f.eks. deponeret affald eller kemikalie- og pesticidemballage, skal forureningen anmeldes til kommunen, jf. Lov om forurenet jord 71. Ifølge vandløbslovens 6 og 17 kræves tilladelse fra kommunen, hvis der er sket ændringer af dræn, grøfter m.v., eller hvis der er sket ændring af vandets naturlige afløb fra højere liggende ejendomme. Klagevejledning Planloven I henhold til Planloven kan afgørelser truffet efter 35, stk. 1 i Lov om planlægning, påklages til Planklagenævnet. Naturbeskyttelsesloven Afgørelser truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, 15, 16, 17, 18, 19, 19b, 19d, 19e, 19f og 19g kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og Side 6 af 13
landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentlig bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Den sidste klagedag udløber ved kontortids ophør. Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Klage indgives til Planklagenævnet/Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen på www.naevneneshus.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Aabenraa Kommune i Klageportalen. Ved indgivelse af klage betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Aabenraa Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Planklagenævnet/Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aabenraa Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk. Kommunens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Med venlig hilsen Torben Hansen Biolog, Team Natur Aabenraa Kommune Kopi til: Jesper Tofft, Ravnhøj Consult; jt@ravnhoj.dk Naturstyrelsen; nst@nst.dk Friluftsrådet, soenderjylland@friluftsraadet.dk Side 7 af 13
Friluftsrådet; fr@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening; dnaabenraa-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité, aabenraa@dn.dk Dansk Ornitologisk Forenings Hovedforening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, aabenraa@dof.dk Landbrugsrådgivning Syd, Guldager 2, 6240 Løgumkloster, dsh@lrs.dk Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens; slf@slf.dk Landtwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschlesvig, Industriparken 1, 6360 Tinglev; lhn@lhn.dk LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa; info@landbosyd.dk Dansk Botanisk Forening v. Rasmus Fuglsang Frederiksen, Jordbrovej 4 st. th., 8200 Århus N (rasmusfuglsangfrederiksen@gmail.com) Sønderjyllands Museum; haderslev@museum-sonderjylland.dk Side 8 af 13
Bilag 1. Oversigtskort med kommunens vejledende registrering af beskyttet natur.
Bilag 2. Detailkort over placering af eksisterende sø samt størrelse og placering af de nye søer BEMÆRK: der er ikke ens zoomforhold på de enkelte billeder. Side 10 af 13
Side 11 af 13
Bilag 3. Arkæologisk udtalelse vedrørende etablering af søer på matrikel nr. 139b, Smedager, Bjolderup og 24 Heds, Bylderup Side 12 af 13
Side 13 af 13