Energianalyserne Kristoffer Böttzauw Vicedirektør
Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien i gasnet og gaslagre Fjernvarme Hvor skal det være: - fjernvarme - individuelle løsninger Potentiale for overskudsvarme (ov-analyse) Transport Teknologier Tung transport Sø- og luftfart Forsyningssikkerhed Netudbygninger Elproduktionskapacitet Energieffektiviseringer Bygninger - energirenoveri ngsstrategien Erhvervslivet analyse af bl.a. potentialer Transport Biogas Potentialer Priser Bæredygtighed Hvor kan det bruges? Hvor meget til f.eks. kraftvarme? Geotermi, lagringsteknologier og store varmepumper (VE-pulje) Screening af teknologier, indpasningsmuligheder og potentialer Bæredygtigt forbrug? Decentrale og centrale værkers rolle og kapacitet Biomasse i energisystemet? Udlandsforbindelser Gas og gasinfrastrukturen i energi- og transportsystemet Fjernvarmens rolle Udbygning? Produktion af varme? Transportens betydning for energisystemet Forventet energibehov fremover Biogas i energi- og transportsystemet VE-indpasning i fjernvarmen. Fjernvarmesystem som lager og fleksibilitet Scenarier for energisystemet med input fra alle analyser Strategisk Energiplanlægning Tilskuds- og afgiftsanalyse
Program Kl. 13.30 - Velkomst v. Kristoffer Böttzauw Kl. 13.40 - Energiscenarier v. Sigurd Lauge Petersen Kl. 14.00 - Elanalysen v. Anders Højgaard Kristensen Kl. 14.20 - Fjernvarmeanalysen v. Finn Bertelsen Kl. 14.40 - Pause Kl. 15.00 - Gasanalysen v. Per Stokholm Kl. 15.20 - Bioenergianalysen v. Jacob Møller Kl. 15.40 - Rapport fra Biogas Taskforce v. Bodil Harder Kl. 16.00 - Kort opsamling og afrunding v. Kristoffer Böttzauw
Scenarieanalyser for energisystemet 2035-2050 Sigurd Lauge Pedersen 02-06-2014
Scenarier fordi: Er opgaven overhovedet mulig? Konsistens mellem analyserne. Samspillet mellem sektorerne. Samspillet mellem besparelser og forsyning. Hvad med forsyningssikkerheden? Hvad koster det?
5 scenarier 2035/50
Ingeniøren 23-05-2013: To hovedveje mod et Danmark uden fossile brændsler.
Centrale valg for fremtidens energisystem Elektrificering, effektivisering og besparelser er no regrets. Vælge mellem energisystem baseret på biomasse (-import) og vind/sol/udland. Forsyningssikkerhed udfordres i begge tilfælde. Biobrændstoffabrikker i Danmark? Hvilke? (Hvornår/hvordan) opgradere biogas? Hvornår begynde det svære (transport/industri)?
Forskel til Klimakommissionen. ENS-scenarier: Forbrugsmodel + energibalancemodel + Sisyfos; nettoenergiforbrug. Vind, biomasse, bio+, brint samt fossilt scenarie. Omk. +5-23%. Klimakommission: Balmorel + Stream + DREAM; endeligt energiforbrug. Uambitiøst, ambitiøst samt reference [+kernekraft+ccs] Omk. +5-6%.
Analyse af elnettets funktionalitet Anders Højgaard Kristensen 2. juni 2014
Hovedrapport 12 bilagsrapporter
Udgangspunktet Historisk høj forsyningssikkerhed Gennemsnitlig og set over en årrække opleves afbrydelser i elforsyningen på 30-45 min. pr. år Historisk overkapacitet Kapacitetsplanlægning: termisk + 20% Elforsyningssikkerhed = net og værker Forhold i nettet, der giver anledning til forsyningsafbrydelser (primært distributionsnet)
Er der tilstrækkelig kapacitet? Også selvom Vinden ikke altid blæser termiske værkers rådighed ikke er 100% udlandsforbindelser kan være ude af drift Mange værker er gamle og tages ud af drift. Rådighedsbeløb for decentral bortfalder 2018 Typisk fokus på reserve for vindkraften Men reelt et spørgsmål om sandsynlighed for rådigheden af de enkelte bidragydere
Centrale værker Tendenser 1 Nedgang i samlet installeret kapacitet Nogle anlæg levetidsforlænges og konverteres til biomasse Fremskrivning til 2020 er forholdsvis sikker Decentrale værker Mange anlæg omkring 20 år den tekniske levetid er vurderet Teknologi med hurtig start og hurtig regulering op/ned
Tendenser 2 Vind & sol Større produktion, større variationer Stigende betydning for forsyningssikkerheden Transmissionsnettet Udlandsforbindelser vigtige for integration i det europæiske elmarked Flere forbindelser og stigende betydning for forsyningssikkerheden Smart grid kan bidrage, men pt. lille volumen
Fremskrivninger og simuleringer Udviklet model baseret på Monte Carlo simulering Regner på indenlandsk kapacitet (termisk + VE) samt udlandsforbindelser 2020 og 2025: baseret på fremskrivninger 2035 og 2050: baseret på scenarier Udgangspunkt er samme forsyningssikkerhed som i dag
Analyseresultater for 2020 og 2025 Analyseresultater for 2020 og 2025 viser, at der er tilstrækkelig kapacitet for at opretholde forsyningssikkerheden på dagens niveau. Men ved ændrede forudsætninger er der risiko for forringelse i Østdanmark.
Analyseresultater for 2035 og 2050 I scenarierne for 2035 og 2050 investeres i ny kapacitet. For at forsyningssikkerheden kan holdes på dagens niveau, er der i alle tilfælde behov for reservekapacitet. Omkostningerne indgår i scenarierne
Resultater Forsyningssikkerheden kan indtil 10 år frem samlet set opretholdes på dagens niveau uden nye initiativer: Der kan dog opstå behov for særlige initiativer tidligere, hvis forudsætningerne ændres væsentligt Udviklingen følges derfor tæt Videre proces: Der findes i dag forskellige håndtag i elforsyningsloven til sikring af kapacitetssituationen Der er derfor ikke behov for nye politiske initiativer nu Fokus på kapacitetsmekanismer samt nabolandes bidrag via udlandsforbindelser
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Hovedfokuspunkter Generelle forudsætninger Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Forudsætninger Udvikling i Europa Ambitiøs CO2-reduktion med fokus på vind som virkemiddel: 95 % CO2-reduktion i 2050, kun lokal biomasse i 2050, ingen CCS Udvikling i Danmark, vindforløbet Med afgifter og tilskud Ingen fossile brændsler fra 2035, vind, begrænset biomasse i 2050, elektrificering Uden afgifter og tilskud Ingen fossile brændsler fra 2035, vind, begrænset biomasse i 2050, elektrificering Udvikling i Danmark, Basisforløb Med gældende afgifter og tilskud, samt gældende regulering. Ingen særlige danske målsætninger efter 2020
Scenarier for fjernvarmeanalysen A. Vindforløb B. Vindforløb, uden afgifter og tilskud (samfundsøkonomi). Som A, men beregnet uden afgifter og tilskud C. Basisforløb med eksisterende afgifts- og tilskudsstruktur, og uden særlige danske målsætninger efter 2020. EU s ambitiøse CO 2 målsætning for hele modelområdet stadig gældende.
Fjernvarmens udbredelse Ved energirenovering og skærpede krav i bygningsreglement vil fjernvarmeforbrug reduceres Hvis naturgasområder konverteres til fjernvarme, øges fjernvarmeforbruget Hvornår er det fornuftigt med fjernvarme i forhold til individuel forsyning?
Produktion af fjernvarme Mere vind-el betyder mindre behov for kraftvarme (i perioder) og behov for mere fleksibel produktion Indpasning af biogas, varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme mv. Decentrale KVV - ophør af grundbeløb Kraftvarme i fremtiden? Fjernvarmens rolle for balancerings- og lagringsydelser for elsystemet
Overblik over fjernvarmenet 2011 Varmeproduktion (TJ) Varmeleverancleverance Varme- (TJ) (%) El (MW) Varme (MW) Centrale 82.481 81.253 62% 7.418 13.144 Store decentrale 12.314 12.224 9% 509 1.883 Øvrige affald 8.257 6.911 5% 153 1.329 Små decentrale 39.650 31.121 24% 1.505 6.719 SUM 142.702 131.509 100% 9.585 23.075 29
Beregningsmodel Varmeforbrug Teknisk potentiale Økonomisk potentiale Varmeatlas Regnearksmodel Balmorel Elproduktion Elpriser Case analyser for typiske områder Teknologiinvesteringer Varmeproduktion - CO2 og VE andel Elpriser - Varmeproduktionsstruktur struktur Varmepriser
Varmeatlas opdeling i kategorier 1) 2) 1) Konvertering inden for eksisterende fjernvarmeområder 2) Konvertering i forlængelse af eksisterende fjernvarmeområder 3) Konvertering uden for eksisterende fjernvarmeområder 3)
Teknisk og brugerøkonomisk potentiale for fjernvarme i 2035
Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Varmebehov an forbruger [PJ] Teknisk og samfundsøkonomisk potentiale for fjernvarme i 2035 14 12 10 8 6 4 2 0 Teknisk potentiale Økonomisk potentiale Centrale fjernvarmeområder Mellemstore fjernvarmeområder Mindre fjernvarmeområder med affaldsvarme Mindre aggregerede fjernvarmeområder
Konklusioner Modelberegningerne viser, at der et betydeligt teknisk- og brugerøkonomisk potentiale for at konvertere fra individuel forsyning til fjernvarme En stor del af potentialet er ikke samfundsøkonomisk rentabelt Inden for et eksisterende fjernvarmeområde er det fornuftigt at konvertere til fjernvarme. I områder, der ligger op ad fjernvarmeområder, kan det for centrale fjernvarmenet og affaldsnet være fornuftigt at konvertere, mens det for de øvrige områder overordnet ikke er samfundsøkonomisk rentabelt Helt nye fjernvarmeområder, vil sjældent være samfundsøkonomisk rentabelt
Centrale områder
Mellemstore decentrale områder
Små fjernvarmeområder
Fjernvarmepriser
Opsummering af FV produktion Omstilling væk fra naturgas er (hurtigt) på vej, uanset scenarie I store decentrale FV-net udskiftes naturgas med biomassekraftvarme og solvarme I mindre decentrale FV-net udskiftes naturgas med varmepumper og solvarme I centrale FV-net udskiftes kul med biomasse Afgiftssystemet fremmer investering i biomasse og sol De nuværende rammebetingelser fører til større biomasseudbygning end vindscenariet uden afgifter og tilskud
Gasinfrastrukturanalyse Formål: Undersøge virkningerne for gasinfrastrukturen at naturgas absolutte og relative andel i energiforsyningen falder frem mod 2050 Udfordring: Omkostninger til drift og vedligeholdelse af gastransportsystemet (transmission, lager og distribution) er i store træk uafhængigt af de transporterede mængder De energipolitiske målsætninger vil alt andet lige føre til stigende transportpriser for gas Hvilke udfordringer kan dette give på kort, mellem langt sigt og langt sigt
Gasanvendelse frem mod 2050
Gasinfrastrukturanalyse Udfordring: Faldende gasmængder Angivet i PJ 2020 2035 2050 Naturgasforbrug Danmark 92 42 0 VE-gas forbrug Danmark 17 32 65 Gasforbrug i Danmark 109 74 65 Eksport af naturgas til Holland 125 18 0 Eksport af gas til Sverige (primært naturgas) 45 39 34 Eksport af gas i alt 170 57 34 Nettoimport af gas fra Tyskland (primært naturgas) 109 77 29 Naturgasproduktion i Nordsøen 170 22 0
Gasinfrastrukturanalyse Gasinfrastrukturens fremtidige rolle Vindscenariet viser, at gasinfrastrukturen også anvendes i 2050 Gasinfrastrukturen har rimelig robust økonomi, men udfordres ved faldende transportmængder Kort og mellemlangt sigt til 2035 Back-up til elsystemet, regulerkraft og spidslast til varme Industri og transport (tung) Bidrage til fleksibilitet i energisystemet Energiforsyningssikkerhed På længere sigt 2035-2050 Bidrage til den grønne omstilling med transport af VE-gasser Energilagring Bidrage til fleksibilitet i energisystemet Bidrage til forsyningssikkerhed, back-up til el- og varmesystemer
Gasinfrastrukturanalyse Udvikling i transmissionstariffer Energinet.dk har valgt en afskrivningsperiode frem til 2053 Faldende dansk forbrug betyder større økonomisk afhængighed af transit til Sverige Et fortsat fald i Nordsøproduktion efter 2020 indebærer mindre transit til Tyskland Transmissionstariffen forventes at stige Omkostningerne til drift og vedligehold påvirkes i princippet ikke af ændring i transportmængder Transmissionstariffen udgør i dag kun en lille del af slutkundeprisen
Gasinfrastrukturanalyse Udvikling i distributionstariffer Tariffer kan halveres fordi den historiske gæld afvikles senest i 2026 Enhedsomkostninger er stort set uafhængige af lavere transportmængder Ved bortfald af villakunder fra 2035 stiger tarifferne markant Ved bortfald af villakunder kan enhedsomkostninger reduceres noget Ingen eller kun begrænsede besparelser ved evt. sløjfning af net fra 2035 Industriens transportomkostninger vil stige ved bortfald af villakunder Samlet vurdering er, at distributionsselskabernes økonomi er rimelig robust, fordi nettene stort set er afskrevet
Gasinfrastrukturanalyse Naturgaslagre Forventet fald i behov for lagerydelser kan sætte lagerselskaberne under økonomisk pres Lageraktiviteterne er i konkurrence med udenlandske lagre og udbydere af andre fleksibilitetsydelser Rigelig lagerkapacitet i Nordeuropa og udbud af andre fleksibilitetsydelser Omkostningsreduktioner kan ikke modsvare fald i indtægter Analyserne viser, at der er i et fremtidigt VE-energisystem er behov for lagrene til energilagring, energiforsyningssikkerhed og til back-up for el- og varmesystemer
Gasinfrastrukturanalyse Sammenfatning Gassystemet er et samfundsøkonomisk aktiv, som vil kunne spille en vigtig rolle i et fremtidigt VE-energisystem Økonomien er forholdsvis robust, men transportpriser og lagerydelser vil formentlig stige på grund af faldende gasforbrug Økonomien er følsom overfor mængder. Gasinfrastrukturen spiller godt sammen med elsektoren Gasinfrastrukturen kan bidrage til den grønne omstilling Gasinfrastrukturen er nødvendig til transport og lagring af VE-gasser Gassystemet bidrager til fleksibilitet i det samlede energisystem Gassystemet vil fortsat kunne yde et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden både ved tekniske leveringssvigt og til dækning af sæson- og døgnvariation
Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark
Fremskrivning og scenarier
Forbruget af biomasse vil stige på kort sigt
Og på lang sigt Vindscenarium Biomassescenarium
Uanset scenariet Bio+scenarium Brintscenariet
Potentialer, efterspørgsel og priser
Globale potentialer (2050)
Efterspørgslen stiger på kort sigt Eksport af træpiller til EU Global produktion af etanol
Op på lang sigt kommer vi tættere på de globale potentialer
Og så stiger priserne også
Biomasse og global opvarmning
Biomasse er en vigtig del af det globale kredsløb af kulstof
Skovrydning er og har været anledning til en væsentlig del af den globale opvarmning
Samtidig kan anvendelsen af biomasse til energi ikke undværes, hvis global opvarmning skal stoppes
Resultater fra livscyklusvurdering
Der er forskel på udledningerne forbundet med anvendelse af biomasse til energi set i et LCAperspektiv
Og det anvendte tidsperspektiv spiller en væsentlig rolle for resultaterne Kraftvarme (20 år) Kraftvarme (100 år)
Energiscenariernes udledninger set i et LCA-perspektiv Mio. tons co2-ækv./år
Konklusioner (I) Udfordringer på kort sigt (frem til 2020) Der vil fra hovedparten af forventede hovedeksportlande kunne købes træbrændsler baseret på restprodukter og lignende Vil formentlig også være træbrændsler på markedet, hvor skove alene er høstet med det formål at levere til energi For så vidt angår opførsel af nye biomasseværker bør vurdering af risici ved anvendelse af biomasse på længere sigt inkluderes Øget import af biobrændstoffer med ILUC-risiko
Konklusioner (II) Udfordringer på lang sigt (efter 2020) Den globale kontekst vil spille en stor rolle Der kan være indirekte konsekvenser forbundet med den danske efterspørgsel i takt med stigende global efterspørgsel I fraværet af etablering af en ambitiøs global ramme for udledningen af drivhusgasser inklusiv LULUCF vil der være en øget risiko for en negativ klimapåvirkning desto større volumen af biomasse, der på længere sigt anvendes i forbindelse med den danske klima- og energipolitik. Hertil kommer andre mulige negative miljøpåvirkninger Forbruget af biomasse i et VE-baseret energisystem minimeres mest effektivt ved anvendelse i de sektorer,hvor der ikke findes andre alternative til fossile brændsler som f.eks. tung transport og visse former for procesenergi
Opfølgning Regeringen har opfordret branchen til at indgå en frivillig brancheaftale med kriterier for anvendelsen af bæredygtig biomasse Bæredygtighedskriterierne skal som minimum være på linje med reglerne i Storbritannien og Holland Hvis ikke der indgås en brancheaftale, vil regeringen træffe beslutning vedrørende en model for national lovgivning på området
Rapport fra Biogas Taskforce Energistyrelsen, 2. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020. Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i 2012-13, er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt.
Rapport fra Biogas Taskforce Status for biogas Forventet udbygning Rammebetingelser Potentiale Afsætningsmuligheder - på kort og langt sigt Barrierer Forslag fra aktører
Rapporter fra Biogas Taskforce - 1 1. Biomasser til biogas i Danmark på kort og lang sigt, Torkild Birkmose m.fl. 2. Dybstrøelse som substrat på biogasanlæg, PlanEnergi 3. Muligheder for at fremme investeringer i biogas, Deloitte m.fl. 4. Business case for opgradering, Cowi 5. Business cases for kraftvarme, centralt og decentralt anlæg, Deloitte m.fl.
Rapporter fra Biogas Taskforce - 2 6. Sæson- og døgnregulering af biogasproduktion, PlanEnergi 7. Afsætning af biogas til industri, Ea Energianalyse 8. Anvendelse af biogas til el- og varmeproduktion, Ea Energianalyse 9. Afsætning af biogas til kraftvarme i Jylland frem til 2035, Ea Energianalyse 10.Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet, DGC
STATUS OG FORVENTET UDVIKLING
Biogasproduktionen 2000-2012 (PJ)
Biogasanlæg i Danmark i 2012: 154 anlæg 57 renseanlæg 5 industrianlæg 25 lossepladser 21 fællesanlæg 46 gårdanlæg 7 procent af husdyrgødningen bruges til biogas
Mål for biogas Grøn vækst 2009: - op til 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til grøn energi i 2020. Energiaftalen: Ambitiøs udbygning. Energifremskrivning 2012: 17 PJ biogas i 2020
Forventet biogasudbygning frem til 2020
RAMMEBETINGELSER FOR BIOGAS
Energiaftalens nye pristillæg Kr/GJ 140 120 100 80 Ny ekstra tillægsstøtte, aftrappes inden 2020 Ny tillægsstøtte, aftrappes med naturgasprisen 60 Ny fast støtte 40 20 0 Kraftvarme Proces Til naturgasnettet Transport Hidtidig støtte - direkte og indirekte Statsstøttegodkendelse 14. november 2013 Endelig afklaring 12. februar 2014
Løbende priser, WEO 2013 Tilskud til biogas til opgradering 40120,0 35 100,0 30 25 80,0 20 15 10 60,0 40,0 10 kr/gj 10-kr. tilskud kr./gj 26-kr/GJ 26-kr. tilskud kr./gj Grundtilskud kr./gj 5 20,0 0 0,0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
BIOMASSE TIL BIOGAS
90 Maksimalt biogaspotentiale (PJ) 80 Kløvergræs Energiroer 70 Energimajs 60 Have-parkaffald Grøftekanter 50 Randzoner 40 Efterafgrøder Roetopensilage 30 Naturarealer 20 Organisk industriaffald Husholdningsaffald 10 Halm 0 AgroTech 2012 lavt skøn Revideret potentiale AgroTech 2020 højt skøn Fast staldgødning Dybstrøelse Gylle
Produktionspriser fra biomasser
Hvad koster det at producere biogas?
Hvad koster det at producere biogas?
INDPASNING AF BIOGAS I ENERGISYSTEMET
Afsætningsmuligheder Biogasanlægget Aftager af biogas El og varme Opgradering til net El og varme Industri Transport Industri Transport 88
Fuldlasttimer på decentrale KVværker
Varmeomkostning (kr./gj) Varmeproduktionsomkostninger Stadium 2020, 5000 fuldlasttimer/år 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Selskabsøkonomi (inkl. afgifter og tilskud) Samfundsøkonomi (ekskl. afgifter og tilskud) 90 Grundlag: teknologikatalog, seneste brændselsprisfremskrivninger, vedtaget og planlagt tilskuds- og afgiftslovgivning. Inklusiv FSA.
Afsætningspotentiale til industri
Afsætning af biogas Kraftvarme: Faldende afsætning - mindre eldrift og billige alternative varmekilder, VFL gør det svært for investorer at tjene penge Industri og transport: lav driftsstøtte og endnu ikke godkendt af EU Opgradering til naturgasnet: adgang til stort marked og ofte selskabsøkonomisk fordelagtigt trods højere omkostninger Biogas vil fremover blive opgraderet og tilført naturgasnettet
Hvordan vil biogas blive anvendt? PJ 12,0 10,0 8,0 6,0 Opgradering til naturgasnet Proces og transport og andet Kraftvarme 4,0 2,0 0,0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
ROLLE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM
Biogas i fremtidens energisystem Mængden af (grøn) gas er begrænset i 2050, selv med mere vådt affald til biogas. Afgørende for hele det fossilfrie projekt, at biogassen kan levere. Et fossilfrit energisystem med meget biomasse behøver mindre (grøn) gas.
Gas til hvad? Transport (lastbiler, busser og skibe). Industri (kedler og kraftvarme). Fjernvarme (decentrale kraftvarmeværker; få driftstimer). Gasturbine-reservekraftværker (meget få driftstimer).
Barrierer for biogas Afsætning Kraftvarme: Færre driftstimer på elmotorer Konkurrence fra billigere varmekilder Opgradering: det koster at opgradere og tilslutte til naturgasnet Industri: lavt tilskud og afgiftsfritagelser Transport: perspektiv, men ikke penge her og nu Driftsøkonomi Aftrapning af ny støtte Drift & vedligehold Finansiering Svært at låne, svært at få kommunegaranti, Ingen anlægstilskud Biomasse Lavt tørstofindhold i gylle Stigende priser på andre biomasser, små mængder, håndtering, Renhed af organisk husholdningsaffald Tilladelser og myndighedsbehandling Frygt for at næringsstoffordel forsvinder ved nye gødningsregler Placering af biogasanlæg, VVM-regler, klagesager
Handlemuligheder Justeringer af støttesystemet Fremme afsætning af biogas via naturgasnettet Reduktion af finansieringsbarrierer Fremme anvendelsen af biogas til transport Fastholde afsætningsmuligheder for biogas til kraftvarme Øge tilgængelighed af biomasse Fremme opbygning af lokal infrastruktur til biogas Reduktion af barrierer vedrørende myndighedsbehandling
Næste skridt Der er mange biogasprojekter i gang, og det ser ud til, at biogasproduktionen vil mere end fordobles frem til 2020. Biogas Taskforce vil følge udviklingen tæt og gøre status igen efter sommerferien Parterne bag energiforliget vil i (efteråret) 2014 drøfte, om der er behov for yderligere politiske initiativer for at fremme biogasudbygningen.
Tak for opmærksomheden
Sammenligning af scenarier 2050 VIND - Biomasse: + 50 PJ - Vind: + 11500 MW - Solceller 1000 MW - Brint til opgradering: BIOMASSE - Biomasse: + 250 PJ - Vind: + 2500 MW - Solceller 1000 MW - Ingen brint: BIO+ - Biomasse: + 500 PJ - Vind: + 0 MW - Solceller 0 MW - Ingen brint: BRINT - Biomasse: + 0 PJ - Vind: + 15000 MW - Solceller 1000 MW - Brint til opgradering + transport: Fossil - Biomasse: 122 PJ - fosile: 361 PJ - Vind: 8500 MW - Sol 600 MW - Biogas: 17 PJ - Moderate besp. - Ingen brint - Ingen biobrændstoffer: --------------- Biomasse: ~108 PJ --------------- ------------ Vind: 6000 MW ----------- ------- Moderate energibesparelser ------- Solceller: 1000 MW Biogas: 42 PJ. Affald: 42 PJ Biobrændstoffabrikker i Danmark Fossile brændsler: 0 PJ Fælles for alle fire fossilfrie scenarier
Tak for opmærksomheden