Brønderslev Kommune Klimarapport 2009
Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Kilder : www.1tonmindre.dk, www.fdm.dk, www.oliebranchen.dk, www.danmarksstatistik.dk, www.energinet.dk, Danmarks naturfredningsforenings tekniske baggrundsrapport. s.2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1.0 Kommunens kørsel... 5 1.1 Ældreområdet... 5 1.2 Vej og park... 5 1.3 Administrationen... 5 1.4 Kørsel i egen bil... 6 2.0 Kommunale bygninger... 7 2.1 Energibesparende tiltag på bygningsområdet i 2009.... 7 2.2 Energiforbruget i kommunens bygninger... 8 2.3 Energiforbruget pr. m 2.... 9 2.4 Sammenfatning.... 10 3.0 Sammenligning 2008/2009... 11 s.3
Indledning Denne klimarapport er udarbejdet som et led i Brønderslev kommunes deltagelse i Dansk Naturfredningsforenings kampagne klimakommuner. Brønderslev kommune tegnede i 2008 en kontrakt med Dansk Naturfredningsforening, hvori kommunen har forpligtet sig til at dokumentere en reduktion af drivhusgasser med 2% pr. år. Aftalen løber frem til 2033. Rapporten har til formål at give en samlet oversigt over udledning af drivhusgasser fra Brønderslev kommunes egne bygninger og interne transport i 2009. I Rapporten er forbruget på affaldsområdet (AVV) ikke medtaget som det ellers fremgår af handlingsplanen fra 2009, da der ikke har kunnet afses resurser til håndtering af dette område. Derved bliver der brug for en konkretisering af handlingsplanen fra 2009 og fremefter for planlægning af en ny klimastrategi, som skal definerer en række nye målsætninger og visioner for fremtiden. (Handlingsplan 2010). For Brønderslev Kommune er det vigtigt, at disse mål bliver nået ved at iværksætte konkrete initiativer, som er med til at gøre kommunen mere bæredygtig end den allerede er, og som kan reducerer udledningen af drivhusgasser til et endnu lavere niveau end i dag. s.4
1.0 Kommunens kørsel Som det fremgår af Brønderslev kommunes handlingsplan for 2009 bliver kørsel i kommunen medtaget i den årlige opgørelse over kommunens samlede CO 2 udslip. Kommunens kørsel omfatter kørsel i administrationen, ældreområdet samt vej og park. Desuden er medarbejdernes arbejdskørsel i egen bil også medtaget. Udslippet af CO 2 bliver beregnet for hvert område, på grundlag af de bogførte udgifter, som kommunen har haft til brændstof. Der bliver anvendt en gennemsnitspris på benzin i år 2009, der ligger på 9,80 kr/liter benzin og for diesel på 8,19 kr/liter. Tallene er hentet fra Danmarks statistiks hjemmeside 1 beregnet ud fra månedsvis kurve i 2009. Udledningen af CO 2 pr. kørt km sættes, som i Danmarks Naturfredningsforenings Tekniske Baggrundsrapport, til 2.400 g CO 2 pr. liter benzin og 2.650 g CO 2 pr. liter forbrugt diesel. Kørsel i privatbil bliver beregnet ud fra antal kørte km og en gennemsnits bil der kører 14 km literen 2. Opgørelse for brændstofforbrug i kommunen er opdelt i følgende områder og fordeler sig således: 1.1 Ældreområdet Ældreområdet omfatter i alt 31 biler, heraf 14 diesel og 17 benzindrevne Toyota Yaris. Forbruget er opgjort på forudsætning af, at der bliver kørt ca. lige meget i hhv. benzin og dieselbilerne. Dette skyldes at det ikke har været muligt for at få en udspecificering fra regnskaberne over, hvor meget hver enkelt bil har kørt. Det totale beløb brugt på kørsel i ældreplejen i 2009 var 506.300 kr. 1.2 Vej og park Brændstofforbruget til Vej og Park afdelingen omfatter kørsel samt diverse maskinel. Vej og Park afdelingen har data til rådighed for det præcise forbrug af diesel og benzin. 1.3 Administrationen Administrationen råder over 6 Toyota Yaris (4 benzin og 2 dieseldrevne) samt en dieseldrevet Toyota hilux. Beregningen er foretaget ud fra det præcise forbrug af diesel og benzin. 1 www.danmarksstatistik.dk, 2 www.fdm.dk, s.5
1.4 Kørsel i egen bil Via køresedler for 2009 er der blevet registreret at kommunen har tilbagelagt 1.992.217 km i egen bil. FDM har skønnet at CO 2 udledningen for en gennemsnitlig dansk personbil i 2009 til at være ca. 178 g/km. Samlet kørselsforbrug for de enkelte områder og forbruget i benzin og diesel. Brændstofforbrug ved transport Diesel Benzin Kilometer I 2009 l/år l/år Km/år Ældreområdet 30.899 25.832 Vej og park 358.535 17.270 Administration 5.493 3.542 Kørsel egen bil 1.992.217 Forbug af Diesel Egen bil Adm 15% 1% Ældre 7% Ældre Vej og Park Adm Vej og Park 77% Egen bil Forbrug af Benzin Egen bil 60% Ældre 22% Vej og Park 15% Adm 3% Ældre Vej og Park Adm Egen bil s.6
2.0 Kommunale bygninger Energiforbruget i kommunens bygninger udgør den største andel af udledningen af CO 2 som kommunen som virksomhed bidrager til. Det har desværre ikke været muligt at få udfærdiget en deklaration for CO 2 udledning for den el og varme som kommunen specifikt anvender. En større leverandør af fjernvarme, Brønderslev Forsyning, er f.eks. ikke i stand til at udfærdige en sådan, idet den afhænger af mindre underleverandører som løbende ændrer deres produktion. Der er desuden ca. 12 forskellige forsyningsselskaber der afsætter el eller varme til kommunen og det er endnu ikke opgjort hvor meget der bliver købt hos de forskellige leverandører. CO 2 udledningen for kommunens bygninger er som i handlingsplanen derfor beregnet på grundlag af følgende gennemsnitstal: CO 2 emissionen for elforbrug er sat til 445 g CO 2 /kwh forbrugt el. Denne værdi er fundet på energinet 3. Værdien er fastsat ud fra en forudsætning om et vist varmetab i transmissionsnettet samt at el, samt at elektriciteten er produceret på et kraftvarmeværk der har en varmeudnyttelsesgrad på 125% ved samproduktion af el og varme. Den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme er på 109 g CO 2 /kwh, iflg. tal på hjemmesiden 1tonmindre 4. 2.1 Energibesparende tiltag på bygningsområdet i 2009. Der arbejdes fortsat på at indføre et energistyringssystem, som bla. kan anvendes til at overvåge forbruget i bygningerne hver måned, således at fejlfinding i driftssystemerne hurtigt kan findes og rettes. Dette giver mulighed for at forebygge unødig spild af energi og vand. Der kan nævnes at alle bygninger over 500 m 2 har fået isoleret alle rør og ventiler. 3 www.energinet.dk, 4 www.1tonmindre.dk. s.7
Her ses en oversigt over, hvilke energibesparende foranstaltninger der er foretaget på bygningsområdet i 2009. Bygning Energibesparende tiltag Sct. Georgsgården Udskiftning af udvendig belysning Flauenskjold skole Efterisolering af tagrum Flauenskjold skole Renovering af skolens varmeautomatik Hedegårdsskolen Renovering af varme og ventilationsanlæg. (fløj E) Dronninglund Rådhus Renovering og regulering af ventilationsanlæg Diverse børnehaver Renovering af varmeautomatik Serritsslev skole Udskiftning af varmeautomatik Administrationsbygninger Tilpasning af el installationer ved arbejdspladser Hedegårdsskolen Isolering af tekniske installationer Plejehjemmet magrethelund Teknisk isolering af ventilaer Børnehaven Jyllandsgade Nyt belysningsanlæg Præstevænget 1A Nye energibesparende vinduer Dronninglund Rådhus Nye energibesparende vinduer Skolegades skole Ny belysning i krogensgadebygningen Toftegårdsskolen Ny belysning i gangarealer Dronninglund skole Ny belysning Børnehaven Hedelundsgade Ny belysning Brønderslev Rådhus Ny belysning i byrådssalen Diverse bygninger Rentable energibesparende tiltag iht. Energimærkning. 2.2 Energiforbruget i kommunens bygninger. Brønderslev Kommune havde en forventning om, at man i løbet af 2009 kunne gå i gang med at anvende et energistyringssystem, som blev indkøbt til formålet i 2005 af det daværende Brønderslev Kommune. Grundet manglende ressourcer i afdelingen der varetager dette område, har man ikke kunnet færdiggøre registreringen af kommunens bygninger i systemet. Dette har resulteret i, at man har været nødsaget til at indhente forbrugsoplysningerne på ejendommene via årsopgørelser fra 2009 fra forsyningsvirksomhederne. Denne indsamling af forbrugsoplysninger på de enkelte ejendomme vil ikke kunne sammenlignes helt med de tal man vil kunne opnå gennem energistyringssystemet. Dette begrundes med at energistyringssystemet registrerer de enkelte måleres data for Vand, el og varme hver måned og graddage regulerer der ud fra forbrugstallene. Man har i kommunen valgt at presse lidt på mht. at få klargjort energistyringssystemet til brug i løbet af 2010. s.8
De indhentede forbrugsoplysninger på kommunens ejendomme fremgår af nedenstående oversigt. Energiforbrug i kommunens Kvadrat Elforbrug Fjernvarme Fyrings Naturgas bygninger meter forbrug olie 2009 m2 kwh/år kwh/år l/år m3/år Administrationsbygninger 11.972 590.599 1.091.780 Skoler 83.176 1.604.092 5.144.454 5.832 3.532 Daginstitutioner 20.679 464.536 2.195.131 Fritids og ungdomsklubber 1.593 80.522 226.731 Ældrepleje 24.438 725.872 2.752.606 Specialinstitutioner 7.590 201.338 646.625 Kulturinstitutioner 6.496 72.853 705.167 2.026 21.520 Diverse 13.951 245.872 346.023 39.720 Total 169.895 3.985.684 13.108.517 7858 64.772 2.3 Energiforbruget pr. m 2. I nedenstående skema fremgår energiforbruget pr. m 2 for de enkelte bygningsområder. Det fremgår at fritids og ungdomsklubber er det mest energikrævende område pr. m 2, og vil således være et af de områder, hvor der tydeligvis vil være store besparelser at indhente. Energiforbrug i kommunens bygninger pr. m 2 i EL Varme 2009 kwh/m2 kwh/m2 Administrationsbygninger 49 91 Skoler 19 62 Daginstitutioner 22 106 Fritids og ungdomsklubber 51 142 Ældrepleje 30 113 Specialinstitutioner 27 85 Kulturinstitutioner 11 109 Diverse 18 25 Total 227 733 s.9
2.4 Sammenfatning. I Co 2 sammenfatningen for kommunens kørsel og bygninger ses det totale udslip af drivhusgasser i Brønderslev kommune for 2009. Yderligere er Co 2 udslippet pr. etagemeter oplyst for hver bygningskategori. Endvidere fremgår det at der er udledt 131,7 Kg/Co 2 pr. borger i Brønderslev kommune i 2009. Brønderslev kommunes CO2 i alt CO2 pr. etage CO2 pr.borger samlede CO2 opgørelse meter 2009 Ton/år Kg/m2 Kg/år Administrationsbygninger 266,32 22,2 7,4 Skoler 1.274,56 14,7 35,5 Daginstitutioner 445,98 21,5 12,4 Fritids og ungdomsklubber 60,54 18,8 1,6 Ældrepleje 623,04 25,4 17,4 Specialinstitutioner 160,07 21,0 4,4 Kulturinstitutioner 156,62 24,1 4,3 Diverse 234,47 16,8 6,5 Ældreområdet 144 4,0 Vej og park 992 27,7 Administration 23 0,6 Kørsel egen bil 355 9,9 Kommunen I Alt 4.735,00 164,5 131,7 *Indbyggertal i brønderslev kommune pr. 1. Januar 2010: 35804 ADM Skole Dag.Inst Fri/Ung Ældre Spec.Inst Kult.Inst Diverse 30 25 20 15 10 5 22,2 14,7 21,5 18,8 25,4 0 ADM Skole Dag.In Fri/Un Ældre Spec.I Kult.I Divers st g nst nst e Co2/m2 22,2 14,7 21,5 18,8 25,4 21 24,1 16,8 21 24,1 16,8 *Diagrammet viser det gennemsnitlige co 2 udslip pr. m 2 for hver bygningsområde i 2009. s.10
3.0 Sammenligning 2008/2009 Brønderslev kommunes Ændring Område/delområde *2008 2009 (Ton) Administrationsbygninger 298,68 266,32 32,36 Skoler 1184,10 1274,56 90,46 Daginstitutioner 595,49 445,98 149,51 Fritids og ungdomsklubber 134,97 60,54 74,43 Ældrepleje 815,66 623,04 192,62 Specialinstitutioner 288,18 160,07 127,93 Kulturinstitutioner 357,12 156,62 200,5 Diverse 0 234,47 234,47 Energiforbrug i bygninger I Alt 3674,2 3221,6 452,6 Ældreområdet 177,4 144 33,4 Vej og park 686,3 992 305,7 Administration 25 23 2,00 Kørsel egen bil 361,3 355 6,30 Transport I Alt 1254 1514 260 Kommunen I Alt 4928,2 4735,6 192,6 Ændring i procent 4,0 % *Tallene for basisåret 2008 er reguleret i forhold til handlingsplanen fra 2009 grundet en fejlmargen i det tidligere materiale. I sammenligningen mellem 2008 og 2009 skal der tages nogle forbehold. Det beregnede udslip i 2008 er beregnet ud fra Danmarks Naturfredningsforenings vejledning om et gennemsnitligt udslip af Co 2 for de forskellige bygningsområder. Hvorimod udledningen i 2009 er baseret på forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne. Derfor er besparelsen på de 4 % i 2009 behæftet med en vis usikkerhed. Endelig handlingsplan for 2010 og årene fremover er ikke klarlagt endnu, da der mangler at blive taget endelig beslutning om, hvilke områder der skal medtages og med hvilke initiativer. En stor del af handlingsplanen for kommunen som virksomhed vil på et senere tidspunkt blive vurderet i forhold til økonomi og CO 2 reduktioner og herved kan handlingerne indbyrdes blive prioriteret. Handlingsplanen og rapporten er i indeværende form med til at pejle i hvilke retninger kommunen som minimum vil arbejde i over de næste 10 til 15 år. Konkrete planer og handlinger for reduktion af drivhusgasser fra kommunens Kørsel og bygninger vil i løbet af 2010 blive præciseret i aktivitetsplaner for de enkelte handlinger, således at en ny handlingsplan kan anvendes som et decideret styringsredskab med CO 2 reduktioner for øje. s.11