REGNSKAB PROMILLEAFGIFTSFONDEN FOR FRUGTAVLEN OG GARTNERIBRUGET FOR PERIODEN 1. JANUAR 31. DECEMBER 2010
LEDELSESPÅTEGNING Vi har d.d. aflagt årsregnskab for 2010 for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 Bekendtgørelse om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet også kaldet administrationsbekendtgørelsen. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at regnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Regnskabet udviser en positiv afvigelse fra budget på 200 t.kr.. Dette skyldes større realiseret overførsel fra sidste år end forventet på budgettidspunktet samt, at de afgivne tilskudstilsagn ikke er anvendt fuldt ud, heri indbefattet regulering vedr. 2009 på t. kr. 73. Mogens Christensen Formand Ole Bønnelycke Sekretariatschef Odense den 11. maj 2011. I bestyrelsen: Mogens Christensen Formand Jesper Mazanti Aaslyng Næstformand Peter Schjøtt Kent Stenvang Søren Olesen Jesper Lund Larsen Bodil Søegaard Per Kølster Hanne Lindhard Pedersen Frank van Beek Torben Lippert 1
Den uafhængige revisors påtegning Til ledelsen i Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Vi har revideret årsregnskabet for Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010, omfattende regnskab, supplerende oplysninger, opgørelse over de seneste 5 regnskabsår og beretning. Regnskabet aflægges efter bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Disse standarder og bekendtgørelsen kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af tilskudsmodtagers interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrugets aktiver, passiver og den økonomiske stilling pr. 31. december 2010 samt resultatet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrugets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010, i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 2
Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af årsregnskabet for 1. januar 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen og at oplysningerne i årsregnskabet om resultater er dokumenterede og dækkende i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsens ansvar Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrugets ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribrugets forvaltning og at oplysningerne i årsregnskabet om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet", har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået rapportering i årsregnskabet om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promilleog produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i perioden 1. januar 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet om resultater ikke er dokumenterede eller i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Odense, den 11. maj 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen Statsautoriseret revisor 3
Revisorerklæring I henhold til Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet skal vi endvidere erklære: at at at at vi opfylder de i revisorlovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser vi under vor revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om midlerne er anvendt i overensstemmelse med de givne regler og vilkår vi anser regnskabet for aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, herunder den gældende Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet samt Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukters vedtægter. Odense, den 11. maj 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Steen Christensen Statsautoriseret revisor 4
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget - Regnskab Beløb i 1.000 kr. Senest godkendte budget 2010 Regnskab 2010 Relativ fordeling af B i % Afvigelse (B-A/A) *100% Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 990 1.080 9,1 Promillemidler 7.200 7.200 0,0 co2 midler 0 0-1 Særbevilling og anden indtægt 0 73 - Renter 75 22-70,7 Tilskud til fondsadministration 268 268 0,0 I. Indtægter i alt 8.533 8.643 1,3 UDGIFTER: Promillemidler fordelt på formål Afsætningsfremme i alt 850 817 10,7-3,9 Forskning og forsøg i alt 3.772 3.772 49,4 0,0 Produktudvikling i alt 0 0 0,0 - Rådgivning i alt 0 0 0,0 - Uddannelse i alt 0 0 0,0 - Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0,0 - Dyrevelfærd i alt 0 0 0,0 - Kontrol i alt 0 0 0,0 - Særlige foranstaltninger 0 0 0,0 - Medfinansiering af initiativer under EU-progra 3.090 3.040 39,8-1,6 II. Udgifter til formål i alt 7.712 7.629 100,0-1,1 Co2 midler fordelt på formål 3 Afsætningsfremme i alt 0 0 #DIVISION/0! - Forskning og forsøg i alt 0 0 #DIVISION/0! - Produktudvikling i alt 0 0 #DIVISION/0! - Rådgivning i alt 0 0 #DIVISION/0! - Uddannelse i alt 0 0 #DIVISION/0! - Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 #DIVISION/0! - Dyrevelfærd i alt 0 0 #DIVISION/0! - Kontrol i alt 0 0 #DIVISION/0! - Særlige foranstaltninger 0 0 #DIVISION/0! - Medfinansiering af initiativer under EU-progra 0 0 #DIVISION/0! - III. Udgifter til formål i alt 0 0 #DIVISION/0! - Fondsadministration - Generel fondsadministration 268 268 0,0 Revisionsudgifter 40 33-17,5 Bestyrelseshonorar 0 0 - IV. Administration i alt 308 301-2,3 V. Udgifter i alt 8.020 7.930-1,1 Overførsel til næste år 513 713 Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 6 9 5
5 VI. Balance 2009 2010 Aktiver i alt 3.844 2.547 Likvide midler: Indestående i bank 3.844 2.547 3.844 2.547 Debitorer: Periodeafgrænsning 0 0 0 0 Passiver i alt 3.844 2.546 Kreditorer: Skyldige omkostninger m.v. 37 37 Danske Prydplanter 645 0 Gartneribrugets Afsætningsudvalg -555 91 Brancheudvalget for Frugt og Grønt 626 424 Danske Planteskoler 56 100 Økologisk Landsforening 70 41 Gartnerirådgivningen 765 757 Væksthusgrøntsagssektoren 88 0 Forskningsforeningen 65 38 Århus Universitet 158 157 Snitblomstsektoren 45 0 Dansk Champignomdyrkerforening 50 50 Gartnernes fjernvarme 64 0 Grøn Plantebeskyttelse 650 125 Kbhvns Universitet 0 13 2.764 1.833 Fondskapital: Overført fra forrige år 1.750 1.080 Årets resultat -670-367 Overførsel til næste år 1.080 713 6 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Gartnerirådgivningen 3.100 3.082 40,40 0,58 Brancheudvalget for Frugt og Grønt 1.695 1.695 22,22 0,00 Gartneribrugets Afsætningsudvalg 700 667 8,74 4,71 Århus Universitet 627 627 8,22 0,00 Grøn Plantebeskyttelse 500 500 6,55 0,00 Danske Planteskoler 400 400 5,24 0,00 Økologisk Landsforening 290 258 3,38 11,03 Dansk Champignondyrkerforening 200 200 2,62 0,00 Forskningsforeningen 150 150 1,97 0,00 Københavns Universitet 50 50 0,66 0,00 VII. I alt 7.712 7.629 100 1,08 6
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Supplerende oplysninger - Regnskab Beløb i 1000 kr. Senest godkendte budget 2010 Regnskab 2010 VII. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Gartnerirådgivningen i alt 3.100 3.082 Forskning og forsøg 1. Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen 2.100 2.100 2. Det energiproducerende væksthus 750 750 I alt Forskning og forsøg 2.850 2.850 Medfinansiering under EU programmer 3. Nye metoder til nedsættelse af co2 emmisionen fra væksthusgartnerierhvervet 250 232 I alt Medfinansiering under EU programmer 250 232 Brancheudvalget for Frugt og Grønt i alt 1.695 1.695 Medfinansiering under EU programmer 4. Miljøvenlig produktion 1.600 1.600 I alt Medfinansiering under EU programmer 1.600 1.600 Forskning og forsøg 5. Udvikling af IPM strategier til frilandsgrøntsagsdyrkning 60 60 6. Calcium-forbedring fasthed og revnedannelse i kirsebær 35 35 I alt Forskning og forsøg 95 95 Gartneribrugets Afsætningsudvalg i alt 700 667 Afsætningsfremme 7. Markedsføringskampagne/projektkoordinator 700 667 I alt Afsætningsfremme 700 667 7
Århus Universitet i alt 627 627 Forskning og forsøg 8. Biofumigation, biologisk bekæmpelse af nematoder m.v. 230 230 9. Varmtvandsbehandling, forbedret rodvækst i prydplanter 200 200 10. Plantehoteller, optimerede forhold for salgsplanter 100 100 11. Forbedret produktkvalitet i solbær 97 97 I alt Forskning og forsøg 627 627 Grøn Plantebeskyttelse i alt 500 500 Medfinansiering under EU programmer 12. Ny teknologi/metoder som kan erstatte eller suppl. kemisk plantebeskyttelse 500 500 I alt Medfinansiering under EU programmer 500 500 Dansk planteskoleejerforening i alt 400 400 Medfinansiering under EU programmer 13. Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift 400 400 I alt Medfinansiering under EU programmer 400 400 Økologisk Landsforening i alt 290 258 Medfinansiering under EU programmer 14. Demo af basisstoffer, lavrisiko stoffer og biologiske midler til økologisk frugtprod. 290 258 I alt Medfinansiering under EU programmer 290 258 Dansk Champignondyrkerforening 200 200 Forskning og forsøg 15. Champignons effekt på sundhed og sygdomsforebyggelse 200 200 I alt Forskning og Forsøg 200 200 8
Forskningsforeningen Frugt, Grønt og Kartofler i alt 150 150 Afsætningsfremme 16. Videreforarbejdning af frugt og grøntsager 150 150 I alt Afsætningsfremme 150 150 Københavns Universitet i alt 50 50 Medfinansiering under EU programmer 17. Sortimentsudvalg planteskoletræer 50 50 I alt Medfinansiering under EU programmer 50 50 9
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Opgørelse over de seneste 5 regnskabsår Beløb i 1000 kr. Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 INDTÆGTER: Overført fra forrige år 968 1.492 1.923 1.750 1.080 Promillemidler 8.017 7.938 7.602 8.175 7.200 CO2- midler 3.793 3.915 4.690 5.120 0 Særbevilling og anden indtægt 0 0 0 0 0 Anden indtægt (specificeres) 0 290 0 0 73 Renter 164 193 185 76 22 Tilskud til fondsadministration 470 470 470 268 268 I. Indtægter i alt 13.412 14.298 14.870 15.389 8.643 UDGIFTER: Promillemidler - fordelt på formål Afsætningsfremme i alt 1.400 1.323 1.791 1.644 817 Forskning og forsøg i alt 2.155 2.113 2.075 4.455 3.772 Produktudvikling i alt 630 201 0 0 0 Rådgivning i alt 3.446 4.313 2.230 1.460 0 Uddannelse i alt 0 0 0 0 0 Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0 0 0 Dyrevelfærd i alt 0 0 0 0 0 Kontrol i alt 0 0 0 0 0 Særlige foranstaltninger 0 0 0 0 0 Medfinans initiativer EU-pr.gram. 0 0 1.832 1.321 3.040 II. Udgifter til formål i alt 7.631 7.950 7.928 8.880 7.629 CO2- midler - fordelt på formål Afsætningsfremme i alt 502 13 2.316 1.992 0 Forskning og forsøg i alt 3.291 2.274 2.374 2.628 0 Produktudvikling i alt 0 0 0 0 0 Rådgivning i alt 0 1.628 0 0 0 Uddannelse i alt 0 0 0 0 0 Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0 0 0 Dyrevelfærd i alt 0 0 0 0 0 Kontrol i alt 0 0 0 0 0 Særlige foranstaltninger 0 0 0 0 0 Medfinans initiativer EU-pr.gram. 0 0 0 500 0 III. Udgifter til formål i alt 3.793 3.915 4.690 5.120 0 Fondsadministration Generel fondsadministration 470 470 470 268 268 Revisionsudgifter 27 40 32 41 33 Bestyrelseshonorar 0 0 0 0 0 IV. Administration i alt 497 510 502 309 301 V. Udgifter i alt 11.921 12.375 13.120 14.309 7.930 Overførsel til næste år 1.491 1.923 1.750 1.080 713 Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 12,51 15,54 13,34 7,55 8,99 10
Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Promillemidler Gartnerirådgivningen 0 1.200 600 460 3.082 Brancheudvalget for Frugt & Grønt 2.221 2.111 1.599 2.505 1.695 Grøn Plantebeskytelse 0 0 2.450 2.600 500 Gartneribrugets Afsætningsudv. 1.568 3.214 360 671 667 Århus Universitet (DJF) 0 114 430 630 627 Danske Planteskoler 375 243 562 225 400 Økologisk Landsforening 75 85 328 311 258 Dansk Champignondyrkerforening 0 0 0 200 200 Forskningsforeningen 258 258 258 260 150 Københavns Universitet 0 0 0 0 50 Snitblomstsektoren 140 0 250 180 0 Danske Prydplanter 1.650 725 941 488 0 Væksthusgrøntsagssektoren 188 0 150 350 0 Dansk Gartneri 800 0 0 0 0 Kræftens bekæmpelse 206 0 0 0 0 Løgdriverklubben i Danmark 150 0 0 0 0 VI. I alt 7.631 7.950 7.928 8.880 7.629 Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere C02-midler Danske Prydplanter 1.850 2.847 2.890 2.092 0 DEG Green Team 0 1.055 1.500 2.600 0 Gartnernes Fjernvarme 0 0 0 428 0 Gartneribrugets Afsætningsudv. 502 13 300 0 0 Dansk Gartneri 1.441 0 0 0 0 VII. I alt 3.793 3.915 4.690 5.120 0 Kontrol - nulsum 0 0 0 0 0 11
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. Nr. 1 Udvikling af en langsigtet strategi for reduktion af pesticidbelastningen og indholdet af pesticidrester samt forbedring af arbejdsmiljøet. Projektets formål er at reducere såvel pesticidbelastningen af miljøet og indholdet af pesticidrester i frugt og grønt samt forbedre arbejdsmiljøet. Der er i 2010 på Flakkebjerg forsøgsstation afprøvet en række vækstreguleringsmidler til erstatning for eller supplement til eksisterende midler. På baggrund af forsøgstilladelser er nogle af midlerne også afprøvet på et antal gartnerier. Flakkebjerg forsøgsstation har udført 44 effektivitets-, tolerance og strategiforsøg. På baggrund af forsøgsresultaterne vil der i 2011 blive indsendt en række ansøgninger om off-label godkendelser. Der er ved kontakt til ansøgende firmaer og myndigheder arbejdet på at få godkendt midler til brug i den økologiske produktion. Der er opnået godkendelse af 2 midler. Der er i perioden 1. februar 2010 til 31. januar 2011 givet 17 off-label tilladelser og 3 dispensationer til gartnerierhvervet. Herudover er der indsamlet data, som skal anvendes i forbindelse med en række off-label ansøgninger i 2011 I Miljøstyrelsens regi har der været afholdt 4 møder i Bekæmpelsesmiddelrådet og 3 møder i følgegruppen for Arbejdsmiljø og pesticider. Derudover har der været afholdt møde omkring godkendelse af Alternative plantebeskyttelsesmidler i Danmark samt 3-4 orienteringsmøder om den nye pesticidafgift. Der har også været deltagelse i Miljøstyrelsens Pesticidforskningsseminar i januar. Der har været deltagelse i et møde i Fødevarestyrelsen, hvor mulighederne for at tilføre midler til erhvervet til brug for off-label ansøgninger blev drøftet. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 2 Det energiproducerende væksthus. Projektet har en langsigtet vision om at ændre væksthusbranchen fra at være energiforbrugere til energiproducenter. På kort sigt er det konsortiets mål at innovere teknologier, der i løbet af får år kan sikre væksthusproduktion med højst 40 % af energiforbruget i 2007. Projektet har været med til at dække en del af den medfinansiering Agrotech har leveret til nedenstående 2 projekter: 1. Intelligent energihåndtering i væksthuse, (2008-2010) 2. Væksthuskoncept 2017 (2008-2011) Projekterne er gennemført i samarbejde med en bred vifte af virksomheder og universiteter i Danmark, herunder bl.a. AU-DJF, KU-LIFE, DTU Fotonik, SDU, GartneriRådgivningen, Senmatic, Advansor, Danfoss IXA Sensor Technologies, LS Screens, Philips Lighting, Viemose-Driboga, Udvikling Odense og 9 væksthusgartnerier. Demonstrationsanlægget på Gartneriet Hjortebjerg er taget i brug og den første energi blev sidste sommer/efterår gemt i undergrunden til senere brug. For bedre at kunne følge effekten af anlægget er projektperioden på Intelligent energihåndtering i væksthuse blevet udvidet indtil sommeren 2011. Når projektet slutter, vil der blive fremlagt dokumentation for systemets muligheder herunder økonomiske forhold. Anlægget fungerer som det skal og der opnås de forventede energibesparelser. På den anden sige har omkostningerne til opførelsen været meget store, hvilket betyder at der er behov for bedre finansieringsmuligheder hvis der 12
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. skal laves flere anlæg af den type. Der arbejdes derfor nu på at bruge den opnåede viden til at konstruere mindre og billigere anlæg. Disse vil naturligvis ikke have samme effekt, men stadig betyde meget for energiforbruget. På Væksthuskoncept 2017 er der blevet afprøvet LED belysning til planteproduktion hos KU-LIFE og i tre gartnerier. DTU har lavet et netværk for LED, hvor Agrotech er placeret i netværkets styregruppe og derved kan sikre at erhvervet løbende opdateres på udviklingen og er klar til at implementere den nye teknologi indenfor de kommende år. Der er blevet testet nye gardiner i 2 gartnerier. Udviklingen af sensorer har været problematisk og har betydet at fokus ikke længere kun er på Danfoss trådløse sensorer, men at der samtidig udvikles sensorer hos DELTA og testes sensorer fra en hollandsk producent. Projektet løber til 2012. Nr. 3 Nye metoder til nedsættelse af co2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet. Væksthuserhvervet har i mange år arbejdet på at nedsætte energiforbruget. Der er blandt andet løbende lavet aftaler med Energistyrelsen om reduktion af erhvervets energiforbrug. Nedsættelse af energiforbruget - og dermed CO2 emissionen - kræver nye teknologier og dyrkningskoncepter. Disse nye teknologier udvikles i konsortiet Væksthuskoncept 2017 og formidles i demonstrationsdelen af projektet. Formålet er dels finansiering af aktiviteter vedrørende deltagelse i konsortiet "Væksthuskoncept 2017*", i 3. år af den 4-årige periode, som det løber over, dels formidling af aktiviteterne via demonstrationsprojekt. I væksthuskoncept 2017 er deltaget i: Løsningsforslag til energibesparende foranstaltninger, screening for eksisterende teknologi og ideudvikling i forbindelse med nye systemer. Udvikling af ny styringsværktøj til gardinsystemer, og udarbejdelse af anvisninger til flerlagsgardiner. Beregning af effekt på energiforbruget af nye gardintyper og nye gardinstrategier. LED lys omkring muligheder, behov og løsninger. Medvirket ved undersøgelser om brug af LED lys. Målinger af mikroklima udført i produktionsgartneri *Væksthuskoncept 2017 teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion. Innovationskonsortie bevilget i Forsknings- og innovationsstyrelsen. Dette projekt er startet i efteråret 2008. Projektet løber over 4 år og foretages i samarbejde med universiteter, teknologifirmaer og 9 gartnerier. GartneriRådgivningens deltagelse i 2008-2009 er finansieret af fondsmidler. Projektet består af følgende temaer: a. Udnyttelse af den naturlige overskudsenergi i væksthuset b. Mobile gardinanlæg. Styring af indstråling og energiforbrug c. Optimering af kunstlys i væksthuset, herunder udvikling af lysdioder til brug i væksthuse. d. Klimastyring og monitering, herunder udvikling af IKT værktøjer til beregning af energibesparelser og konsekvenser. Projektet har en samlet størrelse på 33 mil. Kr. Nr. 4 Miljøvenlig produktion. I projektet er der gennemført en række forsøg indenfor produktion af frugt, bær og grønsager. Formålet var at udvikle miljøvenlige dyrkningssystemer uden at gå på kompromis med udbytte, kvalitet og produktionseffektivitet. Projektet bestod af 8 delprojekter: 13
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. 1. Udfasning af pesticidrester i kernefrugt og jordbær. Det er blevet afprøvet, hvordan der ved en ændret behandlingsstrategi kan produceres kernefrugt og jordbær uden pesticidrester. Ved kraftige insektangreb er det meget tvivlsomt om biologiske midler er tilstrækkeligt effektive til at sikre tilstrækkeligt udbytte af salgbar kvalitet. Resultaterne viser, at der en vis tilfældighed i, om der findes rester eller ikke. Der skal arbejdes videre med afprøvning af nye strategier. 2. Nyt miljøvenligt dyrkningssystem i surkirsebær Der blev i tre forsøgsplantninger med surkirsebær undersøgt om, det er muligt at producere surkirsebær hurtigere, mere dyrkningssikkert og med en bedre råvarekvalitet. Dyrkningen foregik meget intensivt, med et stort antal træer på et reduceret areal. Dyrkningsstrategien viste, at det er muligt at dæmpe væksten af træer på en kraftig grundstamme. Der er i 2010 blevet plantet udvalgte sorter af surkirsebær på udvalgte sorter af grundstammer. Tilvæksten af disse træer har været tilfredsstillende. Der skal høstes bær på den ældste plantning i 2011. 3. Optimeret gødningsanvendelse i æbler/solbær I 4 æble- og solbærplantager er afprøvet forskellige gødskningsstrategier. Æbler: Der var tydelig forskel i frugtkvaliteten af æblerne, idet gødevandet træer havde flere frugter af salgbar kvalitet og god farvedannelse. Som resultat af at bladprøverne ikke viste overbevisende forskel i niveau af mikronæringsstoffer, bør det undersøges nærmere om mikronæring i gødevand er effektivt i forhold til bladgødskning. Solbær: Der er opnået bedre bladkvalitet/sundhed og bedre holdbarhed af bærrene ved brug af gødevanding. Det er derfor aktuelt at fortsætte med undersøgelserne, for at finde mere specifik viden i forhold til hvilke mængder, der skal gives for at opnå disse effekter. 4. Havtorn - en ny miljøvenlig afgrøde Der etableret er 3 demonstrationsplantninger, og indsamlet viden fra Sverige og Tyskland om produktion af havtorn. Projektet har medvirket til at udvikle basis for en erhvervsmæssig produktion af havtorn. 5. Substratdyrkning i jordbær/hindbær En gødningsstrategi er blevet afprøvet hos 3 producenter. Der er indhentet erfaringer fra konsulenter i England og Holland. Dyrkning i substrat i potter kræver en præcis styring af vand og næringsstoffer. Der er opbygget ny viden, der er formidlet i kurser og direkte rådgivning. 6. Alternative metoder til udtynding i pære To metoder til udtynding er afprøvet maskinudtynding og udtynding, hvor et gødningsstof blev brugt til at svide blomsterne af med, så de ikke kunne bestøves. Maskinudtynding gav større frugtstørrelse, bedre smag og større besparelse i arbejdsomkostningerne. Der er brug for flere undersøgelser inden dette kan føre til en konkret anbefaling, da der var en del ulemper forbundet med maskinudtyndingen, og gødningsmetoden er risikofyldt pga. stor fare for bladsvidninger. 7. Optimeret vanding Forskellige typer jordfugtighedsmålere har været afprøvet i forskellige frilandsgrønsager og jordbær. Brug af jordfugtighedsmålere indikerer behov for vanding tidligere, end man selv ville have vurderet og sikrer dermed en optimeret vanding. 8. Økologiske strategier overfor kålmøl/gammaugler Hos to økologiske producenter af frilandsgrønsager blev der afprøvet brug af feromonfælder og biologisk bekæmpelse mod kålmøl og gammaugler. Nogle af teknikkerne er implementeret i praksis. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. 14
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. Nr. 5 Udvikling af IPM strategier til frilandsgrøntsagsdyrkning. Projektets formål er gennem forskning og forsøg at øge avlernes viden om alternative bekæmpelsesmetoder. Formålet er at reducere anvendelsen af pesticider mest muligt med hensyntagen til gartnernes dyrkningssikkerhed og derigennem øge muligheden for at opnå målene i pesticidplanen. Projektet er en del af et innovationsprojekt til 6 mio. kr.. I projektet udvikles IPM-strategier til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt i frilandsgrønsager med inddragelse af forskellige plantebeskyttelsesmetoder. Løg og salat er modelafgrøder for pesticidintensive kulturer. Projektet muliggør en realistisk praksisnær vurdering af alternative plantebeskyttelsesmetoder i frilandsgrønsager. Effektive alternativer vil relativt hurtigt kunne implementeres i praksis. Projektet forløber efter planen, og alle de opstillede mål for 2009 og 2010 er opfyldt, bortset at et planlagt feltforsøg med biologisk bekæmpelse af bladlus i salat måtte erstattes af et forsøg i minivæksthus (vejrliget umuliggjorde etablering af bladlus i feltforsøget). Nr. 6 Sødkirsebær calcium, kan det forbedre fastheden og mindske tendensen til revnedannelse I forsøgsprojektet er undersøgt om gødskning med calcium kan forbedre fastheden og mindske tendensen til revnedannelse i sødkirsebær. Forsøget er gennemført hos en producent i sæsonen 2010. Gødskning med calcium forhindrede ikke revnedannelse. Bærrene gødsket med calcium kunne hænge forholdsvis længe på træerne uden at revne. Fastheden af bærrene blev ved en blindtest vurderet af et smagspanel, som fastslog, at bær gødsket med calcium var de mest faste. Resultatet blev fremlagt i forbindelse med et åbent hus arrangement i august 2010. Nr. 7 Markedsføringskampagne/projektkoordinator. Formålet med projektet var, at sikre en projektledelse og optimering af alle markedsføringsaktiviteter indenfor frugt og grønterhvervet i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteterne i arbejdsudvalget for frugt og bær samt arbejdsudvalget for grøntsager, medvirke til at få de planlagte aktiviteter gennemført planmæssigt samt komme med kvalificerede input og bidrag til revideret ansøgning til FødevareErhverv samt efterfølgende have ansvar for at udbuddet at programmet blev gennemført og udbuddet godkendt. Projektaktiviteterne har omfattet stadig opdatering af projektets hjemmeside, udsendelse af nyhedsbreve, udsendelse af en række pressemeddelelser, Searchkampagne på Google, 3 udgivelser af magasinet sæson med samlet oplag på 750.000 eksemplarer, uddeling af jordbærpris, lancering af æblefestkampagne i detailhandlen samt konkurrence på hjemmesiden. Det grundlæggende arbejde er gennemført og projektets aktiviteter er i hovedtræk gennemført som planlagt. Nr. 8 Biofumigation nedmuldning af plantemateriale til biologisk bekæmpelse af nematoder og svampesygdomme i grønsagssædskifter Målet med projektet er at udvikle og tilpasse biofumigation metoden dvs. biologisk bekæmpelse til danske forhold. Ved biofumigation udnyttes udviklingen af toksiske stoffer til at kontrollere skadegørere i både konventionel og økologisk produktion. Det første års forsøg med bekæmpelse af cyste-nematoder på Lammefjorden ved behandling med porreaffald og Sereptasenneps-mel ( Biofence ) har ikke kunnet give statistisk sikre resultater målt på antal levende cyster i jorden. Virkning på lagersygdomme i gulerødder dyrket efter disse behandlinger har heller ikke vist statistisk sikre effekter. Der er anlagt markforsøg med op til 10 for- 15
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. skellige brassicaarter ved Sdr. Felding, Hammershøj, Sejlflod og Lammefjorden. I forsøgene indgår tid for etablering, nedmuldning, (svovlgødskning), plastdækning, vanding og overvintringsevne. Resultaterne af markforsøg har ikke vist tydelig effekt af biofumigation på plantepatogene-nematoder eller svampe-sygdomme. Dette er et vigtigt resultat, selv om det er negativt. Det samme uklare resultat har man oplevet ved forsøg med biofumigation i Holland og UK (Halmann et al. 2010). Tagetes er den eneste plante der har givet tydelig effekt overfor nematoder i markforsøg. Karforsøg ved DJF viste at alle biofumigation plantearter giver en generel opformering af fritlevende nematoder, men for de plantepatogene arter ses en reduktion i antal ved både sereptasennep, olieræddike, rosmarin, Artemisisa annua og et nyt produkt kaldet Herbie 10 el. 25. Tagetes har som den eneste planteart også vist sikker effekt overfor plantepatogene nematoder i markforsøg. Der arbejdes videre med sædskifteforsøg med biofumigation hos samarbejdspartnerne og ved DJF, AU Årslev i 2011, især med nye plantearter, Tagetes samt produkter som Herbie 10. Nr. 9 Varmtvandsbehandling, forbedret rodkvalitet, prydplanter. Formålet med forsøgsprojektet er via varmtvandsbehandling at øge rodningen og sideskudsdannelsen og dermed væksthastighed og kvalitet af planter, som er vanskelige at formere. Varmtvandsbehandlingerne blev gennemført for hver kultur for sig. Stiklinger er blevet håndteret som ved normal praksis mht. længde og opbevaring. Stiklingerne er varmebehandlet i termostatstyret vandbad med temperaturer på 20, 35, 40, 45,50, 55, 60, 65 og 70 o C i en varighed på mellem ½ minut til 30 minutter afhængig af temperaturen. Stiklinger er stukket i væksthus i Ellegaard-potter, så roddannelse har kunnet iagttages. Resultater indtil nu viser, at stiklingerne kan tåle relativt høje temperaturer i kort tid, op til 45 o C og i enkelte tilfælde op til 55-60 o C. I Dipladenia øges rodning og skudbrydning ved varmtvandsbehandling v. 45 o C i visse svært rodende sorter. I Hibiscus og Hedera ses ingen signifikant forskel i forhold til kontrol. Mængden af spindemider kan reduceres kraftigt ved brug af varmebehandling, men yderligere forsøg er nødvendige for at kunne reproducere resultaterne under flere forhold. Stephanotis ser ud til at kunne tåle høje temperaturer bedre end de 3 øvrige kulturer. Nr. 10 Plantehoteller, optimerede forhold for salgsplanter. Det overordnede mål med forsøgsprojektet er at opnå mere viden om hvordan lagerforholdene for salgsklare og næsten salgsklare prydplanter kan optimeres således, at den bedst mulige kvalitet og holdbarhed opretholdes til gavn for producenterne, distributionsleddet og forbrugeren. Resultaterne vil også betyde, at producenterne kan dokumentere, hvad temperaturen under transport betyder for den efterfølgende kvalitet og holdbarhed. I nogle situationer kan det være fordelagtigt for producenter af potteplanter og udplantningsplanter at have mulighed for at opbevare halvfabrikata eller salgsklare planter på lager, som en slags buffer. Det vil øge fleksibiliteten i forbindelse med vigende afsætning, give mulighed for at oparbejde en øget kapacitet i forbindelse med mærkedage og gøre det muligt at levere til tiden uanset vejret. Resultaterne viser at Campanula portenschlagiana Get Mee kan kølelagres mørkt ved 4 C i 28 dage uden væsentlige ændringer i salgskvalitet og holdbarhed, når luftfugtigheden på lageret er relativ lav og der er relativt få åbne blomster den dag planterne bliver sat på lager. Transport ved 16 C frem for 4 C medfører flere åbne blomster og en dårligere holdbarhed. Kølelagring efterfulgt af transport ved 16 C medfører at nyudsprungne blomster er blege. Hvide margueritter kræver forholdsvis meget lys på lageret, men stadig kan en lagerperiode på mere end 7 til 14 dage ikke anbefales. Potteroser kvitterer også for lys på lageret. Et vigtigt resultat er også at den gode kvalitet af hvide margueritter kan ødelægges ved for høj temperatur (16 ºC) under transport. Planterne må stort set starte forfra med at danne nye knopper, da de gamle visner og dør før de springer ud. Er temperaturen derimod 4 C bevares en god kvalitet. 16
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. Nr. 11 Forbedret produktkvalitet i solbær. Formålet med forsøgsprojektet er, at få et forbedret høstprodukt af solbær i Danmark, at klarlægge de udvalgte sorters og selektioners udbyttepotentiale, at undersøge solbærsaftens indhold af naturlige antioxidanter, samt sukker og syre samt at formidle denne viden til nuværende og potentielle solbæravlere. Institut for havebrugsproduktion har i en forsøgsmæssig plantning af 59 solbærsorter. Plantningen har et potentiale i produktion og er hjemtaget fra forædlere i udlandet. Der registreres udbytte, høstkvalitet, buskenes robusthed og indre bærkvalitet. Data formidles mundtligt og skriftligt til nuværende og potentielle solbæravlere. Århus Universitet, Det er vigtigt, at sorterne er egnede til en moderne produktion, hvor der høstes med maskine. Buskene skal have en form, som er egnet til maskinhøst, og buskene skal fysisk kunne klare den ret voldsomme behandling maskinen giver buskene. Desuden kræves en ensartet modning af bærrene, og at bærrene rent fysisk skal kunne rystes af grenene. Ensartet modning er også vigtigt for at kunne producere et homogent veludviklet produkt af modne ensfarvede mørke bær. Dette er afgørende for produktion af et optimalt produkt. Buskene skal have et udbytte, som ligger på ca. 8 tons per ha i gennemsnit over år, før de er rentable at anbefale til dyrkning. Solbær har et højt indhold af antioxidanter, farve (anthocyaniner), C-vitamin og andre sundheds-fremmende stoffer. Dette betyder, at indtagelse af solbær og solbærsaft er meget sundt for mennesker. Det er vigtigt, at sorter anbefalet til dyrkning har fået identificeret alle disse egenskaber, idet disse sortsegenskaber er de vigtigste resurser for at skabe det bedste produkt. Der var kraftige skader på skud pga. hård frost i vinteren 2009/2010. Dette betød at nogle sorter ikke blev høstet og mange sorter havde uens modne bær ved høst. Derfor blev det besluttet at vente med at tage billeder til høsten i 2011, som forhåbentlige bliver mere repræsentativ. Bæranalyserne bliver fortaget i foråret 2011. Projektet forsætter i 2011 også finansieret af promilleafgiftsfonden. Derudover har projektet opfyldt de opstillede mål. Data er vurderet, bearbejdet og offentliggjort. Nr. 12 Demonstration af ny teknologi og nye metoder som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse. Forsøgsprojektet skal gennem flere delprojekter øge kendskabet til ny teknologi og nye metoder, som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse i forskellige afgrøder/kulturer. Af hensyn til såvel miljø, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø er der bred politisk konsensus om at minimere/optimere forbruget af pesticider. Der er behov for at implementere nye metoder og dyrkningssystemer uden at gå på kompromis med udbytte, kvalitet og produktionseffektivitet. Projektets aktiviteter skal være med til at sikre, at producenterne fortsat vil stå stærkt rustet i udviklingen af deres bedrifter. Projektet skal desuden være med til at udvikle et vidensgrundlag og konkrete værktøjer, der kan anvendes i rådgivningstjenesten og dermed være med til at flytte erhvervet mod en mere miljøvenlig produktion. Gennem flere delprojekter skal projektet vise nye veje og metoder, der kan medvirke til at optimere og reducere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler for at sikre lavere miljøbelastning, et bedre arbejdsmiljø samt give færre fund af produkter med restkoncentrationer af pesticider uden at gå på kompromis med udbytte og kvalitet. Der er udført demonstrationer/forsøg med UVc lys til at bekæmpe svampesygdomme i frilandsgrønsager, potteplanter og planteskolekulturer. Der har været demonstreret forskellige metoder til biologisk bekæmpelse af trips i væksthus. Der er udført en demonstration/forsøg med mekanisk vækstregulering i to forskellige pot- 17
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. teplanter. Effekten af at anvende kunstige feromoner (duftstoffer) mod æblevikler i en pæreplantage har været undersøgt. Flere af erfaringerne/resultaterne i projektet kan bruges fremadrettet til at reducere anvendelse af pesticider og restindholdet i frugt. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 13 Nye miljøvenlige dyrkningsmetoder i planteskoledrift. Formålet med aktiviteten er gennem forsøg, at demonstrere en reduktion af miljøbelastningen ved at optimere produktionen af planteskoleplanter ved at afprøve og inddrage nye dyrkningsmetoder gennem en række delprojekter. Anvendelse af placeret gødning i planteskolekulturer, optimere vandingsstrategier og -teknikker i såbede med løv og nåletræ, opnå større kendskab til klimaets betydning for effektiv biologisk bekæmpelse af skadedyr i frilandskulturer af planteskoleplanter samt undersøge forskellige materialers egnethed til at forhindre mulighed for etablering af ukrudt i containere. I delprojektet med startgødning er det undersøgt, om man kan opnå øget tilvækst i frøbeds-kulturer af småfrøede arter som syren, rødel, sargentsæble mv. Og det blev demonstreret at med sideforskudt placering i tidligt såede kulturer giver den større tilgængelighed af fosfor en forbedret tilvækst. I delprojektet om optimering af vandingsstrategier kunne det konstateres at håndholdte fugtighedsmålere med TDR-teknologi fungerer udmærket i planteskolekulturer. I kulturer som eksempelvis frøbede, med mere intensive vandingsbehov, er muligheden for at placere sensorer i flere jorddybder relevant. Undersøgelser af ensartetheden i fordelingen af vand med sprinklere ved varierende afstand og placering og med forskellige dyser demonstrerede, at fordelingen kan forbedres ved optimering af disse faktorer. Afprøvningerne med biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland har vist, at det er muligt at opnå en ideel fugtighed når der vandes ved hjælp af sprinklere og den naturlige dug. Tilsvarende fugtighed blev ikke opnået ved drypvanding. Der opnås en bedre rodudvikling når andele af det spagnum, der er i dyrkningsmediet erstattes med et andet materiale, som komposteret bark. Mindre ukrudt kan etablere sig i potten når der bruges et materiale til at dække overfladen. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. Nr. 14 Demonstration af basisstoffer, lavrisikostoffer og biologiske midler til økologisk frugtproduktion. I dette forsøgsprojekt er formålet at demonstrere effekten af følgende miljøvenlige midler: Kalisæbe / insektsæbe, Boni Protect mod lagersygdomme, Spruzit ECO koncentrat, Kaliumbikarbonat og Capex, virus mod frugtskrælvikler. Økologisk erhvervsfrugtavl i Danmark mangler i høj grad tilladelse til at bruge flere naturligt udvundne bekæmpelsesmidler. I 2010 demonstrerede Projektet brug af nogle nye midler i økologiske plantager. De midler, der blev afprøvet i 2010, har på hver deres måde bidraget til at sikre dyrkningssikkerheden i økologisk frugtavl i Danmark. Men der er stadigvæk huller, der bør lukkes. Således har angreb af æblebladhvepse givet for stor udbyttenedgang på trods af, at de angrebne frugter hurtigt blev plukket af træerne og fjernet fra plantagerne. Der er hårdt brug for et middel, der kan virke bedre mod dette alvorlige skadedyr. Ligeledes har den røde æblebladlus voldt store kvaler i de medvirkende plantager. Også her er der stort behov for et middel med bedre virkning. Projektet er støttet af midler under landdistriktsprogrammet. 18
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Ekstern beretning 2010. Nr. 15 Champignons effekt på sundhed og sygdomsforebyggelse. International forskning viser, at champignons har en række positive indholdsmæssige egenskaber som fødevare i forhold til human sundhed. Det er projektets formål at formidle viden om champignons sunde egenskaber baseret på international litteratur, samt udføre forskningsforsøg i tilknytning til forskningsprojektet Dyrkning af champignon med naturligt indhold af D vitamin bevilget under Innovationsloven d. 16. januar 2009. Som direkte resultat heraf blev 10 artikler, foredrag o. lign. publiceret i dagspresse, magasiner og ved møder i 2010. Desuden blev én videnskabelig artikel med afrapportering fra forskningsforsøgene indsendt til publicering i internationalt peer review tidsskrift. Kommercielt tilgængeligt udstyr til UV-eksponering postharvest blev testet i forhold til effekt på dannelsen af D-vitamin. Nr. 16 Videreforarbejdning af frugt og grøntsager. Projektets overordnede formål er at fremme afsætningen, samt forbruget af forarbejdede frugt-, bær- og grøntsagsprodukter. I delprojekt 1 blev der sat fokus på, at bær er fyldt med sunde indholdsstoffer og er dyrket med sund fornuft. Delprojektet satte fokus på den høje kvalitet i bær, både den høj spisekvalitet, og kvaliteten forbundet med de sundhedsfremmende stoffer til gavn for helbredet. Disse egenskaber blev formidlet til forbrugerne, således at forbruget af producerede højkvalitetsprodukter blev forankret hos forbrugeren, og afsætningen blev fremmet. Hjemmesiden Berryboard.dk var som omdrejningspunktet for information om bærs sundhedsegenskaber samt om de arrangementer, som blev afholdt i foråret 2010. Siden blev dog ikke opdelt på bærart niveau, da det i praksis viste sig ikke at være hensigtsmæssigt. Der blev afholdt et seminar den 17. november 2010, hvor der var fokus på hvilke krav fremtidens forbrugere stiller til fremtidens produkter. Der blev afholdt en tre dages kampagne i henholdsvis København, Århus og Odense i januar 2010, hvor fokus var på den gode smag, som solbær har. Der blev uddelt smagsprøver i form af varm solbærtoddy. I delprojekt 2) Tilberedning af Grøntsager var formålet at generere forbrugervenlig viden om kulinarisk optimale tilberedningsmetoder af forarbejdede grøntsager (rodfrugter), med henblik på øget afsætning og forbrug. For at få den nyeste viden om tilberedning af grøntsager har Forskningsforeningen været i dialog med relevante personer i forskningsverdenen der beskæftiger sig med grøntsager, både relateret til dyrkning og de mere kvalitets- og sensoriske parametre. Der er blevet dannet overblik over den nyeste viden på området og relevante emner for videreformidling identificeret. Derudover har der været foretaget en mere generel søgning på emnet både nationalt og internationalt. Enkelte tilberedningsmetoder er blevet testet før videreformidling for at sikre at metoderne er brugbare under alm. køkkenforhold. Fokus har været på de grove grøntsager. Nr. 17 Sortimentsudvalg planteskoletræer. Produktionen af planteskoletræer er en langsigtet satsning, hvor der kan gå lang tid (ofte 10-15 år) fra beslutning om produktion til salg af de færdige træer. Den forventede afsætning af produkterne kan derfor svigte, hvis der har været satset forkert eller hvis der er opstået modeluner eller andet der har betydning for størrelses-, arts- og sortsvalget, eller for afsætningen generelt. 19