Kursus om håndtering af bygge- og anlægsaffald Klassificering af bygge- og anlægsaffald som farligt affald Jette Bjerre Hansen
Indhold Om reglerne Anvendelse af reglerne
Reglerne! Reglerne fremgår af en ændringsbekendtgørelse til affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 715 af 28. maj 2015) Affaldsbekendtgørelsens bilag 2 (EAK-listen) og bilag 4 (Egenskaber, der gør affald farligt) er blevet ændret OBS hentes som seneste ændring til affaldsbekendtgørelsen Klassificering af affald som farligt er som udgangspunkt baseret på klassificeringsprincipperne i kemikalielovgivningen Reglerne er en tilpasning til kemikalielovgivningen (CLP-forordningen) For at undgå to klassificeringssystemer ét for kemiske stoffer og blandinger og ét for affald blev det i 2009 besluttet at revidere klassificeringsprincipperne for affald 1. juni 2015 trådte reglerne for klassificering af affald som farligt i kraft. Reglerne er en implementering af EU-regler
Nogle udfordringer relateret til reglerne Komplicerede regler Kun iboende egenskaber Der tages ikke hensyn til hvad der skal ske med affaldet Udviklet til klassificering af produkter og blandinger tilpasset affald Farligheden relateret til en speciel form af stofferne (eks. blychromat) Stadig op til kommunerne at vurdere om Miljøfarekriterier (HP 14) skal anvendes, men miljøfarekriterierne bliver implementeret i DK senest per 5. juli 2018 Stof Uden inddragelse af HP 14 (mg/kg) Bly (forbindelser)* 3.000 2.500 Cu (forbindelser) 250.000 2.500 Cr (VI) (forbindelser) 1.000 1.000 Zn (forbindelser) 50.000 2.500 * Koncentrationsgrænsen for Pb i blychromat er 1.000 mg/kg Hvordan udtages prøver til analyse? Under hensyn til HP 14 (mg/kg)
Betydningen af de nye regler Forhenværende regler (før 1. juli 2015) Gældende regler (efter 1. juli 2015) Affald er farligt, hvis: Det er markeret med fed på affaldslisten i bilag 2 og udviser én eller flere af egenskaberne i tabel 1, bilag 4 Det udviser egenskaber, som er angivet i tabel 1, bilag 4 Affald er farligt, hvis: Det er markeret med fed på affaldslisten i bilag 2 Affald med spejlindgange kan være farligt affald -> bilag 4 Affaldslisten ses således kun som vejledende affaldets egenskaber skal hver gang vurderes Som hovedregel er det markeringen på affaldslisten, der skal lægges til grund for klassificeringen Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at affald, der udviser farlige egenskaber, men ikke er markeret med fed på affaldslisten, er farligt affald og vice versa.
EAK-kode Eksempel på EAK-koder 19 01 02 Jernholdigt materiale fjernet fra bundaske Klassificering Ingen markering og ingen spejlindgang. Klassificeres som hovedregel som ikke-farligt affald 19 01 07 Fast affald fra røggasrensning Markeret med fed og ingen spejlindgang. Klassificeres som hovedregel som farligt affald. 17 01 06 Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer 19 01 07 Blandinger af beton, mursten, tegl og keramik, bortset fra affald henhørende under 17 01 06 Hvis affaldet indeholder farlige stoffer i koncentrationer, der gør affaldet farligt, vælges denne indgang. Hvis affaldet ikke indeholder farlige stoffer, eller koncentrationen af farlige stoffer, ikke gør affaldet farligt, vælges denne indgang.
Vejledninger fra Miljøstyrelsen Vejledning fra miljøstyrelsen om bygge- og anlægsaffald fra 2017 - UDKAST Miljøstyrelsen gamle vejledning Vejledning om farligt affald fra 2002 ikke længere gældende
Klassificering i 6 trin Kap 2
1. EAK 2. Stof 3. POP 4. Klas. 5. SUM 6 trin til bestemmelse af HP er: Er affaldet markeret med fed i EAK? FARLIGT Spejlindgang (eller ej fed)? TRIN 2 Farlige stoffer kan identificeres i affaldet? Trin 3 Ingen farlige stoffer i affaldet? TRIN 6 Et eller flere af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? FARLIGT Ingen af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? TRIN 4 Identificer Fareklasse- og kategorikoder samt Faresætningskoder Hvis konc. af sundhedsskadelige > konc.grænse: FARLIGT - ellers TRIN 5 Hvis (kun) fysiske egenskaber: TRIN 6 (hvis HP 14: afs. 3.16) Hvis sum af sundhedsskadelige (over afsk.værdi) > konc.grænse: FARLIGT Hvis ikke: TRIN 6 Tildeling af EAK ü Affaldskilden, den proces affaldet stammer fra (17 for bygnings- og anlægsaffald) ü Type af affald ü Farligt/ikke farligt 6. Øvr. Tjek for eksplosiv (HP 1); brandnærende (HP 2); brandfarlig (HP 3); smitsom (HP 9); afgivelse af akut toksisk gas (HP 12) og/eller resulterer i et anden stof (HP15). Hvis ja: FARLIGT ELLERS IKKE!
1. EAK 2. Stof 3. POP 4. Klas. 5. SUM 6. Øvr. Er affaldet markeret med fed i EAK? FARLIGT Spejlindgang (eller ej fed)? TRIN 2 Farlige stoffer kan identificeres i affaldet? TRIN 3 Ingen farlige stoffer i affaldet? TRIN 6 Et eller flere af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? FARLIGT Ingen af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? TRIN 4 Identificer Fareklasse- og kategorikoder samt Faresætningskoder Hvis konc. af sundhedsskadelige > konc.grænse: FARLIGT - ellers TRIN 5 Hvis (kun) fysiske egenskaber: TRIN 6 (hvis HP 14: afs. 3.16) Hvis sum af sundhedsskadelige (over afsk.værdi) > konc.grænse: FARLIGT Hvis ikke: TRIN 6 Tjek for eksplosiv (HP 1); brandnærende (HP 2); brandfarlig (HP 3); smitsom (HP 9); afgivelse af akut toksisk gas (HP 12) og/eller resulterer i et anden stof (HP15). Hvis ja: FARLIGT ELLERS IKKE!
1. EAK 2. Stof 3. POP 4. Klas. 5. SUM 6. Øvr. Er affaldet markeret med fed i EAK? FARLIGT Spejlindgang (eller ej fed)? TRIN 2 Farlige stoffer kan identificeres i affaldet? Trin 3 Ingen farlige stoffer i affaldet? TRIN 6 Et eller flere af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? FARLIGT Ingen af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? TRIN 4 Identificer Fareklasse- og kategorikoder samt Faresætningskoder Hvis konc. af sundhedsskadelige > konc.grænse: FARLIGT - ellers TRIN 5 Hvis (kun) fysiske egenskaber: TRIN 6 (hvis HP 14: afs. 3.16) Hvis sum af sundhedsskadelige (over afsk.værdi) > konc.grænse: FARLIGT Hvis ikke: TRIN 6 Tjek for eksplosiv (HP 1); brandnærende (HP 2); brandfarlig (HP 3); smitsom (HP 9); afgivelse af akut toksisk gas (HP 12) og/eller resulterer i et anden stof (HP15). Hvis ja: FARLIGT ELLERS IKKE!
1. EAK 2. Stof 3. POP 4. Klas. 5. SUM 6. Øvr. Er affaldet markeret med fed i EAK? FARLIGT Spejlindgang (eller ej fed)? TRIN 2 Farlige stoffer kan identificeres i affaldet? Trin 3 Ingen farlige stoffer i affaldet? TRIN 6 Et eller flere af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? FARLIGT Ingen af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? TRIN 4 Identificer Fareklasse- og kategorikoder samt Faresætningskoder: Hvis konc. af sundhedsskadelige > konc.grænse: FARLIGT - ellers TRIN 5 Hvis (kun) fysiske egenskaber: TRIN 6 Hvis sum af sundhedsskadelige (over afsk.værdi) > konc.grænse: FARLIGT Hvis ikke: TRIN 6 Tjek for eksplosiv (HP 1); brandnærende (HP 2); brandfarlig (HP 3); smitsom (HP 9); afgivelse af akut toksisk gas (HP 12) og/eller resulterer i et anden stof (HP15). Hvis ja: FARLIGT ELLERS IKKE!
1. EAK Er affaldet markeret med fed i EAK? FARLIGT Spejlindgang (eller ej fed)? TRIN 2 2. Stof Farlige stoffer kan identificeres i affaldet? Trin 3 Ingen farlige stoffer i affaldet? TRIN 6 3. POP 4. Klas. 5. SUM Et eller flere af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? FARLIGT Ingen af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? TRIN 4 Identificer Fareklasse- og kategorikoder samt Faresætningskoder Hvis konc. af sundhedsskadelige > konc.grænse: FARLIGT - ellers TRIN 5 Hvis (kun) fysiske egenskaber: TRIN 6 (hvis HP 14: ) Hvis sum af sundhedsskadelige (over afsk.værdi) > konc.grænse: FARLIGT Hvis ikke: TRIN 6 Afs. 3.16 6. Øvr. Tjek for eksplosiv (HP 1); brandnærende (HP 2); brandfarlig (HP 3); smitsom (HP 9); afgivelse af akut toksisk gas (HP 12) og/eller resulterer i et anden stof (HP15). Hvis ja: FARLIGT ELLERS IKKE!
1. EAK 2. Stof 3. POP 4. Klas. 5. SUM 6. Øvr. Er affaldet markeret med fed i EAK? FARLIGT Spejlindgang (eller ej fed)? TRIN 2 Farlige stoffer kan identificeres i affaldet? Trin 3 Ingen farlige stoffer i affaldet? TRIN 6 Et eller flere af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? FARLIGT Ingen af 15 POP-stoffer i konc. > konc.grænse? TRIN 4 Identificer Fareklasse- og kategorikoder samt Faresætningskoder Hvis konc. af sundhedsskadelige > konc.grænse: FARLIGT - ellers TRIN 5 Hvis (kun) fysiske egenskaber: TRIN 6 (hvis HP 14: afs. 3.16) Hvis sum af sundhedsskadelige (over afsk.værdi) > konc.grænse: FARLIGT Hvis ikke: TRIN 6 Tjek for eksplosiv (HP 1); brandnærende (HP 2); brandfarlig (HP 3); smitsom (HP 9); afgivelse af akut toksisk gas (HP 12) og/eller resulterer i et anden stof (HP15). Hvis ja: FARLIGT ELLERS IKKE! Brug Kommissionens udkast til vejledning!
Når det drejer sig om bygge- og anlægsaffald Det kunne være dejligt med en oversigt over hvilke stoffer der er relevante for de enkelte affaldstyper med angivelse af grænseværdier for, hvornår der er tale om farligt affald.! Svært at opnå en facitliste: Formen et stof forekommer på - koncentrationsgrænsen afhænger heraf (eks. blychromat >< blychlorid) Summeringsreglerne (flere stoffer med samme farlige egenskaber) Vær opmærksom, hvis man har særlig kendskab til de stoffer, der indgår Stoffernes farlighed kan slås op på ECHAs database se vejledning om klassificering af farligt affald
Anvendelse af reglerne Gennemgang, udtagning af prøver, analyse af prøver Klassificering af affald Farligt affald Ikke farligt affald Ved klassificering af affald - overvej: - Hvad skal der ske med affaldet - Hvad skal klassificeres som farligt/ikke farligt affald - Hvordan skal prøverne så udtages - Hvad skal prøverne analyseres for - Hvordan indgår resultaterne i klassificeringen Klassificering har konsekvens for: - Håndtering på pladsen - Transportforhold - Modtagelsesanlæg - Afsætning - Osv.
Gode overvejelser inden klassificering Kan der opnås genbrugelige/genanvendelige materialer? Hvad skal der ske med materialerne? - Kan de genbruges eller forberedes mhp genbrug? - Skal de genanvendes eller oparbejdes til genanvendelse? - Skal de sendes til forbrænding? - Skal de deponeres? - Skal de destrueres? Hvad er risikoen ved håndtering og disponering? Hvilke farlige stoffer er der risiko for at affaldet indeholder? POP stoffer (pligt til udsortering jf. Stockholmkonvensionen) Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Andre stoffer Afgør hvad der er målet for klassificeringen! Og derefter hvordan en evt. prøve skal tages Ikke rensningsegnet - Glaserede tagsten - Fliser/klinker - Malet træ (Københavns kommunes præsentation d. 6. juni 2016)
Tommelfingerregler Anvendelse af reglerne om klassificering af farligt affald 1. Klassificering af bygge- og anlægsaffald som farligt affald sker efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldet klassificeres udelukkende på baggrund af iboende egenskaber. Inden beslutning om klassificering er det nyttigt at vurdere risiko ved håndtering og disponering af affaldet, og i det omfang det er muligt at inddrage den vurdering ved klassificering (f.eks. hvad skal klassificeres / hvilket emne, og hvordan skal prøverne så udtages). POP-stoffer kræver særlig opmærksomhed 2.POP-stoffer håndteres med særlig forsigtighed, og indholdet af POP-stoffer i affaldet bør bedømmes ud fra en konservativ tilgang. Miljøfarekriterier (HP 14) efter 5. juli 2018 SKAL miljøfarekriteriet indgå ved klassificering 3. Miljøfarekriterierne kan være relevante at anvende ved genanvendelse og nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald, da der kan være risiko for, at materialerne/stofferne kommer i kontakt med vandmiljøet. 4. Miljøfarekriterierne er som hovedregel ikke relevante at anvende i forbindelse med forbrænding og deponering af bygge- og anlægsaffald. Prøvetagning 5. Ved vurdering af om materialerne er egnet til genbrug og genanvendelse (evt. efter rensning) klassificeres materialerne baseres på analyse af malings- eller laklaget separat (spidsværdier). 6. Ved anvisning til forbrænding og deponering er det rimeligt, at klassificeringen sker på baggrund af gennemsnitsværdier (prøve af hele materialet), undtagen hvis der er tale om et POP-stof.
Opgave 1 klassificering og anvisning Miljøkortlægning viser følgende: Betontagsten med PCB-holdig kit. Grænseværdien for farligt affald er farligt er 50 mg PCB/kg. Selve kittet indeholder 66 ppm PCB, men gennemsnit af kit og betontagsten er langt under 50 mg PCB/kg. Kittet kan ikke umiddelbart renses af stenene, så de kan genbruges. Hvordan klassificeres affaldet? Hvorfor? Skal affaldet anvises og til hvad?
Fra Miljøstyrelsens udkast til vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald Når der skal tages stilling til, om bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald, skal man undersøge, om det er teknisk muligt at udskille det/de farlige stoffer fra affaldet. I praksis vil man blive stillet over for affaldstyper, hvor det ikke vil være muligt eller meningsfyldt at udskille de farlige stoffer fra affaldet, fordi de er en helt integreret del af affaldet. Dette vil f.eks. være tilfældet for farlige stoffer i malingrester, i fuger og glaseret tegl og sanitet. I de situationer vil koncentrationen af de farlige stoffer i al maling, hele fugen, teglstenen eller porcelænsvasken efter Miljøstyrelsens vurdering være bestemmende for, om affaldet skal klassificeres som farligt affald. Der kan også være affaldstyper, hvor de farlige stoffer let kan adskilles fra det øvrige affald. Dette gælder f.eks. PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer og olier og akkumulatorer i biler. I sådanne situationer er udgangspunktet, at de enkelte farlige delelementer af affaldet hver især skal klassificeres som farligt affald. Mellem disse to yderpunkter kan det være mere usikkert, om de farlige stoffer kan adskilles fra den ikke farlige del af affaldet, og hvilke dele af affaldet, der skal indgå i grundlaget for klassificeringen. Her er det op til kommunalbestyrelsen at foretage en konkret vurdering. Ved vurdering af om materialerne er egnet til genbrug og genanvendelse (evt. efter rensning) bør klassificering af materialerne som farligt affald baseres på analyse af malings- eller laklaget separat (spidsværdier). Ved anvisning til forbrænding og deponering er det rimeligt, at klassificeringen sker på baggrund af gennemsnitsværdier (prøve af hele materialet), dog ikke hvis der er tale om et POP-stof. Er der tale om PCB eller andre POP-stoffer bør klassificeringen af affaldet som farligt affald foretages på baggrund af spidsværdier, da der er tale om et særligt forsigtighedshensyn for POP-stoffer.
Fra Miljøstyrelsens udkast til vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald De aspekter, som kommunen kan lade indgå i sin vurdering af, hvorvidt bygge- og anlægsaffald skal klassificeres som farligt affald er bl.a.: Affaldsbekendtgørelsens krav om udsortering af farligt affald. Hvis der er tale om stoffer, der er omfattet af POP-forordningen, skal forordningens overordnede formål og bestemmelser om affaldshåndtering indgå i vurderingen. Affaldsbekendtgørelsens krav om, at væsentlige dele af det kildesorterede affald skal materialenyttiggøres. Hvor store mængder farlige stoffer spredes med affaldet og videre ud i miljøet, herunder til grundvand. Hvor giftige er stofferne og hvilke risici vurderes der at være forbundet med de niveauer, der forventes spredt med affaldet. Hvilken behandling affaldet skal gå til. En samlet vurdering af ovennævnte, herunder om der er proportionalitet i de krav, der i den konkrete sag stilles til udsortering af farligt affald, miljøgevinsten og omkostningerne.
Maling på metal Spørgsmål Klassificering af maling på metal eller metalemnet? Afrensning? På den ene side: Er maling en separat fraktion? Er metallet genbrugeligt / genanvendeligt? Kan der ske afrensning? spidsværdier? På den anden side: Opnår vi bedre miljø- og arbejdsmiljø forhold? Får vi en bedre genanvendelig ressourceværdi? Hvordan håndteres de malede metalemner? Kan informationen om forureningsniveau følge emnet? Genbrug Genanvendelse Eksport af metalaffald modtagerlandenes klassificering, kan det afsættes som farligt affald til smeltning? Hvad med alt andet metalaffald? Hvis farligt afrensning?
Metalskrot Fra kommunejernskassen Formaterialer til shredning
Maling på metal DAKOFAs seminar i jan. 2018 Tommelfingerregler for håndtering af metalemner til shredning og smeltning 1. Når der er tale om, at malingen indeholder PCB (eller for den sags skyld andre POP-stoffer - Klassificere malede metalaffald som farligt / ikke-farligt affald ud fra prøver af malingen alene på metalemnet,). Dette beror overvejende på destruktionskravet af POP-stoffer i POP-forordningen ved koncentrationer over 50 mg PCB total/kg samt smelteværkernes opmærksomhed på at minimere indholdet af især PCB, olie, fedt og Hg i inputmaterialerne. Opmærksomhed vedr. Hg? Vejledende udtalelse fra MST forventes inden sommerferien 2. Når malingen ikke indeholder PCB eller andre POP-stoffer, men metaller så som Pb og Zn kan der argumenteres for at klassificere malet metalaffald som samlet emne (dvs. klassificeringen baseret på både maling og radiator). Dette beror på, at der ikke jf. dagens oplæg synes at være en entydig og klar miljø-, arbejdsmiljø- og ressourcemæssige gevinst ved at være konservativ i klassificeringen af metalaffaldet.
Afslutning