V5-forslag (reserveheste i parentes)

Relaterede dokumenter
V4-forslag (reserveheste i parentes)

V5-analyse af Steffen Møllergård

V4-forslag. (reservehest i parentes)

Bemærk, at 8 Allie Be er udgået efter den fik startforbud i 10 dage efter sin sidste start lørdag i Århus.

V4 forslag (reserveheste i parentes)

Next Is Now bliver tårnhøj favorit her i dette løb. Bemærk, grunddistancen 2640 meter snorestart.

1 løb. 2 løb. Trænerkommentarer til Bornholm tirsdag d. 27. august

V4-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGÅRD

2.løb/5 Alleycat: Har gået 2 rigtigt gode løb og kan Christian få ham fejlfri rundt, så tror jeg faktisk at de har vinderchance.

V5-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGAARD

V5 forslag (reserveheste i parentes)

Aalborg træner Peter Jensen starter 3 spændende heste og de får følgende ord med på vejen:

V4-ANALYSE TIL NYKØBING AF STEFFEN MØLLERGÅRD

4.løb/2 Sir Diamond: 5.løb/4 Sir William: 7.løb/2 Viktor B: 6.løb/5 Royal Dream: 7.løb/4:

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 153,8%. Hitrate: 3/19.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 172,4%. Hitrate: 3/17.

chancevurderinger til løbene lørdag d. 2.april

Chancevurdering søndag d. 2.april Flemming Jensen har følgende vurdering af chancerne: 1.løb/5 Caid De La Cote: 4.løb/8 Tulle Toulouse:

V4-forslag (reservehest i parentes)

V5-forslag (reserveheste i parentes) 2.løb / V5-1. Ekspertanalyse V5 5-2 (1) 2-8 (9) (4) (8) 11-3 (9) Pris 240 kr.

Chancevurdering Lørdag d. 18.februar

V5-ANALYSE FRA STEFFEN MØLLERGAARD

V5-forslag. 2. løb / V5-1. Ekspertanalyse V California Bond Pris: 240 Kr.

Et svært løb indleder V5-spillet, og mit vinderbud er lidt en outsider. Men den har gået to kanonløb i træk nu.

V5-forslag. V5-1 / 3. løb. Ekspertanalyse V5. 2 Hocus Pocus Extreme Pris: 288 kr.

V4-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGÅRD

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 211%. Hitrate: 3/14.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 372%. Hitrate: 3 af 8.

V5-ANALYSE TIL AARHUS AF STEFFEN MØLLERGÅRD

V5-spillets indledende afdeling ser ud til at skulle afgøres mellem tre heste. Bedst inde er 1 Legial, mens 5 Aros er på vej frem.

V4-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGÅRD TIL NYKØBING F.

2 Blackbird Gik godt i første start, hvor han ikke var tom i mål. Må være en vinderchance fejlfrit. Ingen udstyrsændringer.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 296%. Hitrate: 3 af 10.

1 løb. 2 løb. Trænerkommentarer til Bornholm tirsdag 16. juli

V5-ANALYSE TIL CHARLOTTENLUND 13. SPETEMBER AF KIM NIELSEN

Kuske/trænerkommentarer søndag d. 9/9

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 269%. Hitrate: 3/11

V5-forslag (reservehest i parentes)

V5-forslag. 3. løb / V5-1. Ekspertanalyse V Donna Di Damgård. Pris: 240 kr. (240 rækker) Chancevurdering

Trænerkommentarer lørdag d. 19.september og søndag d. 20.september

Tips til Charlottenlund Travbane lørdag d. 20. februar 2016 Af Carsten Rabjerg

5-analyse til Bornholm af Kim Hansen

V5-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGAARD

Tips til Ålborg d. 10. Juli Af Dennis Madsen.

V5-forslag V5-1 / 3. LØB. Ekspertanalyse V5 V5-1: V5-2: V5-3: V5-4: 4-3 V5-5: Pris: 384 kr.

2. løb / V5-1. V5-forslag. Ekspertanalyse V Coutinho. 1 Chap A P. Pris: 224 kr.

V4-ANALYSE AF KIM NIELSEN

Commit Boom Bays Hoppeløbsserie har sin finale i Derbyweekenden, og det er blevet til et super spilleløb med vinderchancer fra alle tre volter.

V5-ANALYSE TIL ODENSE 2.8 AF SØREN AAEN Chablis Pris: 288,-

Trænerkommentarer til mandag d. 30. april

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 243%. Hitrate: 3/12.

V5-ANALYSE TIL BORNHOLM 9. JULI V5-FORSLAG 3. LØB / V5-1 UDARBEJDET AF KIM HANSEN Kr. 320

Træner- og kuskekommentarer

Trænerkommentarer - Charlottenlund 10/3:

V5-ANALYSE TIL ÅRHUS 10. MAJ AF HENRIK DYHRBERG

1 løb. 2 løb. Trænerkommentarer til Bornholm tirsdag 23. juli

Træner- og kuskekommentarer

Træner- og kuskekommentarer

V5-ANALYSE TIL SKIVE AF JESPER ELBÆK

V5-FORSLAG AF CLAUS JUNCKER

Trænerkommentarer til Odense fredag 2. august

ATAK er et vældig prestigefyldt amatørløb at vinde i Aarhus, og med heste fra fire volter, så er kortene rigtig godt blandet.

V5-forslag af Claus Juncker

GRATIS ADGANG! Program 25 kr.

V5-ANALYSE AF JESPER ELBÆK

Trænerkommentarer til Billund Trav torsdag 30. maj

V5-ANALYSE TIL BILLUND TRAV AF CLAUS JUNCKER

Træner- og kuskekommentarer

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen mandag den 4. juni 2018

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 184,2%. Hitrate: 3/16.

GRATIS ADGANG! Program 25 kr.

TRÆNERKOMMENTARER TIL ODENSE 3. MAJ

Trænerkommentarer til Jydsk Væddeløbsbane 29. september 2019

Træner- og kuskekommentarer

V5-FORSLAG V5-1 / 3. LØB. Ekspertanalyse V5 V5-1: V5-2: V5-3: V5-4: 2 V5-5: Pris: 300 kr.

TRÆNERKOMMENTARER TIL CHARLOTTENLUND SØNDAG 12. MAJ

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 26. november 2017

V5-forslag V5-1. Ekspertanalyse V5. V5-1: 7 Vejovis V5-2: V5-3: 4 Legial V5-4: V5-5: Alle 7. Pris: 168 kr.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 425%. Hitrate: 3 af 7.

Træner- og kuskekommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 4. november 2018

Trænerkommentarer til Racing Arena Aalborg 2. juni 2019

Trænerkommentarer til Racing Arena Aalborg mandag d. 6. maj

V5-FORSLAG. 3. løb / V5-1. Ekspertanalyse V Kr. 288

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen lørdag den 3. marts 2018

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 332%. Hitrate: 3 af 9.

Træner- og kuskekommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 21. oktober 2018

V5-spillet indledes med et meget åbent opgør, hvor det er svært at pege på en favorit. For at komme sikkert videre, vælger jeg at tage samtlige med.

V4- OG LUNCH DUBBLE-ANALYSE AF KIM NIELSEN

V5-ANALYSE TIL AALBORG AF SØREN AAEN

Træner- og kuskekommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 16. september 2018

TRÆNERKOMMENTARER TIL BORNHOLM LØRDAG 20. APRIL

Trænerkommentarer til Jydsk Væddeløbsbane 3. juni 2019

Træner- og kuskekommentarer

Team Friis - Tilbageblik på 2014

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 17. september 2017

Træner- og kuskekommentarer

Fremgang trods stort nederlag

V64-forslag. Ekspertanalyse V64. V64-1: V64-2: 4 Negroamaro V64-3: 4-1 V64-4: V64-5: V64-6: Pris: 324kr.

Transkript:

Ekspertanalyse V5 23.08.2019, Charlottenlund Af Steffen Møllergård V5-forslag (reserveheste i parentes) V5-1: 3-2-9-5 (1) V5-2: 13-9-4-11-12-8-10 (3) V5-3: 6-1-11-5 (10) V5-4: 6-9 (5) V5-5: 3 Wham Bam Boo. (6) Pris 224 kroner (224 kombinationer) V5-1 / 2. løb Hoppeløb kan være svære for spillerne, og i dette løb er der ikke en klar favorit. Men en Elektra Henley i spids bliver svær af slå. A-chancer: 3-2-9 B-chancer: 5-1-4-6-8-7 C-chancer: - 3 Elektra Henley. Har tre sejre i fire starter. I sin debut tog den spidsen efter 500 meter af løbet. Ind på opløbet fik den en ødelæggende galop under pres fra Fightforfreedom Ås. Starten efter overtog den også spidsen efter 500 meter efter en indledning i tredje spor. Og kunne derfra vinde en klar sejr foran en så god hest som Danny E P. I sin forrige start kunne den med en omgang til mål overtage spidsen fra den førende Etienne Cross, da denne galopperede i spids. Derefter stak den af fra feltet, som den undervejs havde et stort forspring til, og den kunne vinde en rimelig sikker sejr foran en så god hest som E Type Cash, som havde 20 meters tillæg. Kom hjem på en stærk tid i snorestart, som gør den til en af årgangens hurtigste hopper pt. Stillede derefter i sin sidste til start som storfavorit i Billund. Elektra Henley svigtede ikke trods en lille startgalop. Kunne overtage spidsen med en omgang til mål, og kunne derefter vinde en stensikker sejr foran Blue Berry Avenue. Et naturligt vindertip, og rammer Anders Pedersen spidsen i starten af løbet, så bliver den svær at slå.

2 Echo Hill. Vandt for tre starter siden en flot sejr i Skive. Den sad i ryg på den førende Endless Dreams, og ind på opløbet gik den frem til en sikker sejr på 4 længder på en toptid 16.7 2000 meter snorestart. Derefter var den til start i Billund, hvor den fejlede sig væk fra starten af løbet. I sin sidste start fejlede den også fra start, hvor den dog ret hurtigt satte sig i trav igen. Sad i et linjeløb nede i femte par indvendigt, og leverede en god afslutning bag Ever So Clever til en andenplads. Med de sidste to startgalopper i baghovedet tager Jeppe Juel sandsynligvis en start på sikkerhed, og det kan ligne et løb i ryg på den førende Elektra Henley eller Equsana. Klassen er høj på Echo Hill, og den skal afgjort med på V5-kuponen. 9 Beautiful Kiss. Fantastisk hoppe som vandt et løb sidste år på derbylørdagen. Og den har også en god vinderchance i dette løb trods 40 meters tillæg. For fire starter siden var den meget kort slået af Catch Me A Winner efter et løb i spids. For tre starter siden i Århus var den tredje bag Created Face og Askepot Macoy. Puk Hawn var stukket af i spidsen, og Beautiful Kiss sad lidt på mellemhånd forrest i andet spor i indledningen af løbet. Med en omgang til mål forsvarede Ken Ecce sin dødens position, da Askepot Macoy kom i tredje spor. Så den baggrund gik den et fint løb. I sin forrige start som var finalen i Preben Munchs Mindeløb galopperede den i første sving, men det skal man som spiller ikke lægge det store i, da banen fik meget kritik fra de aktive denne dag. I sin sidste start på Åby blev den fra startspor otte bakket ned som en af de sidste heste i feltet. Derfra sad den bomfast og endte som en af de sidste heste i mål. Så man skal som spiller ikke lægge det store i de sidste to negative resultater, og den skal med på V5-kuponen. 5 Excuse Me. Fartfyldt 3-års hoppe, hvor træneren Henrik Thomsen mener der er en galoprisiko på 50%. Så ustabil synes jeg ikke den har været i sine seks starter. For tre starter siden på Falster, vandt den trods et løb hele den sidste omgang i dødens på førende Coin, og kunne vinde en overlegen sejr på 19,3/2140 snorestart, som var ny banerekord for 3-årige hopper på banen. I sin forrige start på Lunden vandt den en let sejr for dagens kusk Jürgen Sjunnesson efter spids hele vejen rundt. Dog var der kun fem heste med i løbet, men det skal ikke tage noget Excuse Me s præstation, som var klart godkendt på en god vindertid. I sin sidste start på Falster galopperede den fra start, men leverede en god ophentning og var hurtig fremme ved feltet. Var forståeligt træt til sidst i løbet, og den måtte nøjes med en præmie i løbet. Farlig outsider i dette er løb, og jeg tager den med på mit V5 forslag på trods af, at startspor 5 i volten ikke er det bedste for en hest, som kan være lidt ustabil. 1 Equsana. Er også en fartfyldt 3-års hoppe, som har vist sig at være lidt svær for Gordon Dahl at køre fejlfri. Her har den dog en perfekt udgangsposition med startspor 1 i volten, og fejlfrit er den sikret i løb fremme i feltet undervejs. I sin forrige start i Billund galopperede den direkte fra start, og var undervejs langt efter feltet, så den fik ikke med udfaldet af gøre denne dag. I sin sidste start på Fyn var den ude i et stærkt besat 3-års hoppeløb. Fik undervejs et løb i tredje par indvendigt. Kunne i opløbet ikke være med i den hastige afslutning, og tog en af de mindre præmier. Kommer til start med en to måneders løbspause, hvor den sikkert er frisket lidt op, og er gjort klar til denne her start. Fejlfrit har den en ok pladschance, men den finder ikke vej til mit V5 forslag. 4 Easy Peak. Jeg ligger lidt lavt på Easy Peak til denne start, da den var slettet en tiltænkt start på Vaggeryd d. 4. august med en halsinfektion. Har sandsynligvis ikke formen helt på top efter dette, så kort tid efter denne sletning. Jeg forventer dog selvfølgelig, at den er klar til denne start, når den er meldt i løbet. I sin forrige start galopperede den umotiveret med 800 meter til mål, hvor den lå i andet par udvendigt. I sin forrige start på Jægersro var Easy Peak anden i mål på klar afstand af vinderen af løbet Staro Nessie efter et løb i vinderhullet hele vejen rundt. Kusken Kasper K. Andersen er i topform for tiden, men jeg ser kun til dette løb Easy Peak, som en mindre pladschance.

6 Borodina. I sin sidste start galopperede Borodina på første langside, hvor stilen ikke var den bedste. Den havde forsøgt at svare spidsen op fra sit inderspor bag startbilen, men det lykkes ikke, og den endte nede i tredje par indvendigt inden den kort efter galopperede. I sin forrige start på Halmstad var den ude i et 3-års hoppeløb. Løbet blev indledt i 09 tempo fra start, og Borodina sad i tredje par udvendigt på afstand af spidshesten. Med 1200 meter til mål angreb den i tredje spor, og kom frem udvendigt på den førende hest. Det løbsoplæg stod den ikke for, og var meget træt med 500 meter tilbage af løbet. Endte som en af de sidste heste i mål. For tre starter siden var den ude i sin sæsondebut, og efter et løb i fjerde par indvendigt kom den ud i andet spor på sidste langside. Var med i et angreb i tredje spor, men hang bare mest med til en tredjeplads. Har ikke i sine tre starter i år vist den er vinderaktuel i dette her løb. Mindre pladschance for Nikolaj Andersen. 8 Global Underworld. Havde i maj måned to rigtigt gode resultater. Først vandt Global Underworld den indledende afdeling af Duvils Store Amatør Grand Prix, hvor den efter et løb i tredje par indvendigt fik perfekt hul ind på opløbet, da det endte med galop for Conrad Shadow som sad udvendigt på denne. Via en stærk slutspeed arkurat på målstregen kunne den fange Countess P D. I finalen fik den et løb i femte par indvendigt. Kom perfekt ud i andet spor på sidste langside, og via en stærk afslutning kunne den tage andenpladsen bag Askepot Macoy. Har derefter været slettet en tiltænkt på Lunden d. 7. juni. Kommer til denne start efter tre måneders løbspause, og den behøver sandsynligvis løbet i kroppen. Og 40 meters tillæg er heller let at indhente efter løbspausen. 7 Only Teardrops. Har vist lidt fremgang i sine sidste to starter, hvor den har taget to trioplaceringer. I sin forrige start var den dog ude i et lidt svagt felt på Fyn, hvor favoritten Volleyball galopperede i starten. Fik et løb i ryg på den førende vinder af løbet Haha Ha og afsluttede fint i opløbet. I sin sidste start på Lunden var den tredje i mål bag Nightinggale Jaycee og Wind Rose. Fik et løb i tredje par indvendigt, og ind på opløbet hang den lidt på en træt Wind Rose i løbet, og kunne ikke veksle sin position i løbet til en andenplads. Jeg ser Only Teardrops som en mindre triochance trods den viste fremgang i de to sidste starter fra 20 meters tillæg. V5-2 / 3. løb Puljeløb med grundlag 16.5 skal nok med 13 heste til start give spillerne grå hår i hovedet. Bred gardering anbefales. Jeg håber at 13-9-4-11-12-8-10 er nok på V5-kuponen. A-chancer: 13-9-4-11-12-8-10 B-chancer: 3-6-1-5-2-7 C-chancer: - 13 Rocky Egedal. Er jo helt klart klassehesten i feltet, og den får næppe lettere opgave det næste lange stykke tid. Var i dens seneste start ude i et montéløb i Århus, hvor den havde 60 meters tillæg. Kom aldrig ind i løbet, og hang bare med til en femteplads. En Rocky Egedal på top burde jo vinde sådan et løb, og bag denne er løbet ret åbent. Så man skal som spiller enten blanke Rocky Egedal eller komme mange heste på sin V5-kupon. Jeg synes dog ikke den viser løbsglæde og form nok for tiden til, at jeg tør blanke den på mit V5-forslag.

9 Twin Peaks. Er blomstret op igen for sin nye træner Alex Haagensen i dens to starter for ham. I sin forrige start sad den i ryg på den førende Winston Laser, og derfra kunne den tage en fuldt godkendt tredjeplads bag Winston Laser og Teodor. Derefter fik den på Jægersro en lang indledning i tredje spor før den fandt en indvendig position nede i feltet. Kom smart frem indvendigt rundt sidste sving, men kunne arkurat ikke nå frem til en præmie, som ellers havde været fortjent med dens hårde løb. Første udfordrer til Rocky Egedal i mine øjne. 4 Ecupos Charlie. Har gjort otte starter siden Mathias Jensen overtog Ecupos Charlie i maj måned. Så det er en Ecupos Charlie som stiller til start i god løbsform. Og for ham er hesten blevet langt mere stabil. Det er en stærk type, som tåler at bestille noget undervejs. Deltager for det meste i formløb, men gik et ok løb bag Tough Macoy i et løb i Skive på en delt femteplads. Har stor fordel af til denne her start, at den sidder med i spidsvolten, og ikke som i de tidligere starter skal give et stort tillæg. 11 Armani S. Får Thomas Uhrberg i sulkyen til denne her start, og han kan måske vække Armani S, som ikke har virket i denne bedste form i dens sidste par starter. Ind på opløbet i dens seneste start i Billund lignede det en andenplads bag den overlegne Cash Flow, men den kunne ikke gå forbi Desert Fox, og måtte også lade Bimse Cloc gå forbi, som havde været et stykke efter ind på opløbet. 12 White Russian. Kører på karrieres efterår. I sin forrige start på Fyn tog den spids fra startspor otte i et friskt 09 tempo. Kunne ikke forståeligt nok ikke forsvare sig imod Ravenna, som kom i et fint angreb i opløbet. White Russian gik lidt i stå på de sidste 50 meter. Der var fire heste, som var indenfor få centimeter, så den kunne lige så godt have fået en andenplads. White Russian gik et ok i dens egen klasse sidst i Billund, og viser den samme kampgejst i dag, så kan sagtens vinde en løb som dette her. 8 Ravenna. Har i denne her sæson tre sejre og en andenplads i otte starter. Alene denne præstation gør, at man skal tage Ravenna med i sine overvejelser. Ikke mindst fordi den er kraftigt kuskeforbedret til denne her start med Ken Ecce. Vandt sin sidste start på Fyn efter et løb i fjerde par udvendigt, så kunne den via af en stærk afslutning vinde en klar sejr. Startspor otte i volten er ikke optimalt, men jeg er sikker på, at det løser Ken Ecce. 10 Tax Free. Har vist en god form i denne her sæson, og Nikolaj Andersen har fået en god køretur her. Tax Free tog spids i hurtig åbning i sidste start for Rene Kjær. Men kræfterne ebbede ud midt på opløbet. For tre starter var den en godkendt anden til Ducati Østervang, hvor Tax Free skulle give 40 meters tillæg. For fire starter siden vandt den fra spids på Falster foran Chandon. Fælles for hestene i denne blok er, at jeg ser dem pt. et niveau under A-chancerne i form. Men løbet er så åbent, at det vil være useriøst at udelukke nogen af disse på forhånd fra sejren. Så kom det antal heste man har råd til på sin V5 kupon. Og hører man en opmelding fra en træner, så tag den for en sikkerheds skyld på sit forslag. 3 To Late. Vandt sin sidste start på Falster, som var et amatørløb. Sad undervejs i tredje par indvendigt, men kom kun heldigt ud da to heste galopperede med 800 meter til mål. Sad derefter i ryg på den førende Oregano Broline. Kunne på de sidste meter gå forbi til en sejr. Er en type, som skal snydes lidt for at løbe med frem. Kan her få et godt løb fremme i feltet indvendigt, og kommer hullet på bestilling, så kan den løbe med helt frem. 6 Gulliver S I R. Vandt for tre starter siden et monté formløb i DM for montéryttere. Den har gået jævne og stabile løb, hvor den mest starter i amatørløb/formløb osv. for det meste hjemme i Århus. 1 External Power. Starthurtig type, som har fået en perfekt udgangsposition med startspor et i volten. Den kommer til denne start med en løbspause siden marts måned, og den skal ses an

på dagen. Har dog ikke vundet væddeløb siden februar måned 2018. Og jeg seeder den lavt indtil jeg hører mere om dens form fra Thomas Fischer. 5 Carl Lewis havde en fin opblomstring for Axel Jacobsen i marts/april. Derefter har den ikke virket til at have den store lyst til at løbe væddeløb. Men det er selvfølgelig også en helt anden konkurrence her i dette løb. I sin sidste start som var et amatørløb på Lunden fik den et fint løb i tredje par udvendigt, og derfra hang den bare med til en femteplads. 2 Chivas Regal. Virker ikke den bedste form pt. med kun tre tredjepladser i 19 starter i denne her sæson. Dog har jeg en forventning om, at Bent Svendsen går efter spidsen, og derfra kan danmarksmesteren for travtrænere måske holde den i gang alle 2000 meter? I sin sidste start i Ålborg var den meget tidligt træt efter et løb i tredje par udvendigt. 7 Awesome Girl Bank. Kommer til denne her start med en løbspause siden midten af januar måned. Må mangle det berømte løb i kroppen og bliver seedet sidst i dette løb selvom den sandsynlig ender længere fremme end dette. V5-3 / 4. løb Et løb for heste under 20.000 kroner. Det er heste med få starter bag sig, som dyster om sejren her. Gueule De Quick og Big Flirt er udgangshestene for mig, men jeg finder også plads til Badlands og Eurostone. A-chancer: 6-1 B-chancer: 11-5-10-8-4-7-3 C-chancer: 12-2-9 6 Gueule De Quick. Har vundet to flotte sejre i Århus, hvor der ikke har været tvivl om sejren på nogen måde. I den første start vandt den en overlegen sejr efter spids hele vejen rundt. Det var også i enkel konkurrence, men måden den vandt på var flot. Derefter viste Gueule De Quick, at den også kan vinde bagfra. Fra startspor ni bag bilen, så fandt Birger Jørgensen efterhånden andet par udvendigt. Angreb med 800 meter til mål, og gik frem udvendigt på den førende Dolly P. Vandt derfra en kort men stensikker sejr. Birger Jørgensen bad den aldrig om at bestille noget, og det var lidt træningsarbejde over denne start. Set udefra virker det som om, at Gueule De Quick ikke har været i nærheden af løbe på sit maksimale i sine to Århus starter. Dagens kusk Jürgen Sjunnesson er en offensiv kusk, som jeg forventer at han vil køre i spids med Gueule De Quick. Fra den position skal det være en topchance. 1 Big Flirt. Efter en andenplads i sin debut på Fyn bag Cherry Bee, vandt den to sejre i træk i Ålborg. Først kunne den vinde en overlegen sejr foran Elvis Bork. Sad først nede i fjerde par udvendigt, og med en omgang til mål kom den frem i andet par udvendigt. Angreb med 500 meter til mål, og kunne derfra vinde en sejr med 4.5 længde. I forrige start kunne den vinde endnu en overlegen sejr trods dødens spor indtil den knækkede spidshesten med 500 meter til mål. Var der helt alene på banen. I sin sidste start tog den en rolig start, og var en af de sidste heste nede i feltet. Kom længere frem og sad i tredje par udvendigt med en omgang til mål. Galopperede på sidste langside i et stærkt fremstød, som kostede sejren. Bliver startspor ét bag bilen ikke en fælde, og den bliver lukket inde, så skal Big Flirt regnes som en vinderchance i løbet, som finder vej til min V5-kupon.

11 Badlands. Vandt sin debut i Skive, hvor den var ude i et lille felt på seks heste. Jeppe Juel tog en rolig start, og sad skiftevis i tredje par indvendigt/udvendigt. Rundt sidste sving gik Badlands ned i ryg på den førende, og via open stretch kunne den vinde en stensikker sejr. Derefter var den anden til Elvira Damgård efter et løb i ryg på denne det meste af løbet. Forsøgte at overtage spidsen efter 500 meter af løbet, men blev klart afvist. I sin sidste start var den ude i et flerklasseløb, hvor den fra spidsvolten mødte gode heste fra tillæg. Indledte løbet i vinderhullet, og med en omgang til mål overtog Badlands spidsen. Satte hele tiden farten op, og havde et stort forspring. Men kræfterne ebbede ud, og Ronaldo De Hess og Bjarne B P gik forbi ind på opløbet, men Badlands holdt farten stærkt i opløbet på en tredjeplads. Og kom hjem på en god 16.7 tid i snorestart. Er helt sikkert gået frem med det løb i kroppen, og den bliver en farlig outsider her i dette løb trods startspor 11. 5 Eurostone. Efter at have optrådt noget ustabilt i indledningen af dens karriere gjorde den debut for sin nye træner Ken Ecce. Der tog Ecce en rolig start på sikkerhed, og derefter kunne den overtage spidsen på første langside. Fik derefter ro i spidsen med 18 tempo de første 1000 meter. Efter en hurtig sidste 500 meter kunne den vinde en overlegen sejr for sin nye træner. Konkurrencen stiger noget i dette her løb, men Eurostone kan også være yderligere forbedret til denne her start. Farlig outsider i dette løb, som jeg finder plads til på mit V5-forslag på yderste mandat. 10 Echo Renka. Har tre starter bag sig i Danmark. Ved den første start i Billund tog Echo Renka spidsen for Kaj Jensen, men slap hurtigt denne og fik et løb i vinderhullet resten af vejen. Sad fast i opløbet, og løb over mål med kræfter sparet på fjerdeplads. I sin forrige start var den ikke som bedst. Sad nede i feltet som den sidste hest. Fik med en omgang til mål andet par udvendigt. Men på sidste langside faldt den ud af stilen, og galopperede flere gange og blev disket for galop. Den var bedre i sin sidste start i Billund, hvor den dog ikke mødte den store modstand. Tog enkelt spidsen for René Kjær, og kunne vinde en sikker sejr på mere end 20 meter. Dog var det lidt bekymrende, at den igen havde store problemer med stilen rundt sidste sving, men René Kjær hjalp den fint, så en galop blev afværget. Jeg ser Echo Renka som en pladschance i dette løb, men det ligner en sejrshest, når den får noget mere rutine. 8 Eagle Simoni. Har gået fint i sine fire første starter. I sin debut galopperede den på første langside i en indvendig position. Derefter kunne den vinde en klar sejr efter spids hele vejen rundt. I forrige start var den anden til Emiren K, hvor løbet blev indledt meget langsomt. Men afsluttede fint i den hastige afslutning af løbet, og det var en klart godkendt præstation. I sin sidste start var den ude i et lille felt med kun fem heste til start. Det var linjeløb, hvor Eagle Simoni sad i tredje position. En plads den beholdt resten af løbet. Burde måske have været mindst anden til Excuse Me for at få helt godkendt. Fra startspor otte kun en lille triochance på dens seneste præstation. 4 Elvis Toft hang i sin forrige start fast bag en meget træt Explosive Line i afslutningen af løbet, som kostede mange længder i løbet. I sin sidste start gik den et ret anonymt løb nede i femte par indvendigt, men leverede en okay afslutning på afstand af de fire forreste heste. 7 Enjoy The Cocktail indeholder god fart, men den løber stadigvæk noget grønt og urutineret. I sin sidste start på Fyn galopperede den ind i første sving. I sin forrige start på Fyn gik den et fint udvendigt på den førende Emoji, men sjuskede flere gange undervejs med travet. Konkurrencen i dette løb er rigtig god, og jeg ser kun Enjoy The Cocktail som en mindre triochance. 3 Prince Of Spirit. Vandt sin debut på den svenske sommerbane Karlshamn, som er en 800 meters bane. Fik et løb i vinderhullet, og med perfekt hul sidste sving kunne den gå frem til en stensikker sejr. Derefter var den til start på Solvalla. Der fik den et løb i tredje par udvendigt, og var meget træt med 500 meter til mål. Endte som en af sidste heste i mål, og skal have det svært i dette her løb.

V5-4 / 5. løb Sprinterløb, hvor jeg tror klart mest på Highyield Draviet og Darlington. Og jeg håber det er nok på V5-kuponen. A-chancer: 6-9 B-chancer: 5-2-1-3-4-10-8 C-chancer: 7 6 Highyield Draviet. Giver jeg vindertippet til, som har gjort det fint i sine fire starter for træneren Morten Juul. I sin første start i Billund tog den spidsen, og med 13 tempo de første 1000 meter var den forståeligt træt ind på opløbet og endte udplaceret. Derefter kunne den vinde et løb, hvor den efter at have siddet som en af de sidste heste i feltet undervejs, leverede en stærk afslutning de sidste 500 meter af løbet. Det blev en kort men sikker sejr foran Phil Taylor. Derefter var den i sin forrige start en tur i Norge, hvor den fra start tog spidsen, men slap denne til Thai Knight, som døde helt i afslutningen af løbet, og som kostede Highyield Draviet mange længder. Så se bare bort fra dette resultat. I sin sidste start i Århus kunne den tage en ny sejr trods 20 meters tillæg. Sad undervejs nede i feltet, og via en stærk afslutning de sidste 500-600 meter kunne den vinde en stensikker sejr foran Enzio. I dette løb gælder det om fra startspor seks ret hurtigt at overtage spidsen fra Cody, og fra spids skal det være en topchance, da den modsat sin sæsondebut i Billund nu er i løbsform. 9 Darlington. Var jeg meget optimistisk på vegne af ved dens forrige start i Ålborg. Jeg havde blanket den i min ekspertanalyse, og som forventet tog den spidsen fra start. Ind på opløbet lignede det en klar sejr, men da Gordon Dahl trak vattet på Darlington tabte den travet og galopperede kort efter. Det var sejren som røg på denne opløbsgalop. Så fik den 1.5 måneds løbspause, hvor den derefter stillede til start på Lunden. For gæstekusk Flemming Jensen fik den et løb i tredje/fjerde par indvendigt. Med en omgang til gik Darlington ud i andet spor. Og trods masser af trafikproblemer indtil opløbet, så kunne Darlington afslutte bedst af feltet i opløbet. Og løbet taget i betragtning, så gik den et sandt topløb. Det skal flaske sig fra anden række på sprint. Men Darlington har gået flere gode løb bagfra. Og jeg ser den løber her med en god vinderchance. Så den finder vej til mit V5-forslag. 5 Cody. Starthurtig type, som har gået flere gode løb for jockey Hussein Kassir. I sin sidste start tog den spidsen fra starten af. Slap denne på første langside til Chato Salløv. Kom perfekt ud i andet spor rundt sidste sving, men en fjerdeplads bag Chato Salløv, A Secret Word og Sempre Avanti var den maksimal på dagen. Før dette har den taget to andenpladser først bag Catch Me A Winner i Billund og Harley Boko i Ålborg. Cody får spidsen fra start, og slipper sandsynligvis denne til den første favorit, som kommer og spørger om denne. Derfra er det en god triochance. En hest jeg længe overvejede om den skulle med på V5 forslaget. Men til sidst måtte jeg tage den af, så forslaget ikke blev for dyrt. 2 California Bond. Kunne vinde sin forrige start trods en stor startgalop. Men 1200 meter til mål var den kommet frem til feltet, og sad i fjerde par udvendigt. Med en stærk afslutning i tredje spor rundt sidste sving kunne den arkurat på målstregen slå Turbo Day. I sin sidste start endte den på første langside udvendigt på den førende Chato Salløv. I så hård konkurrence var det et for hårdt løb, så California Bond var meget træt med 500 meter til mål og endte udplaceret. Fra startspor 2 på sprint, så ser jeg mest California Bond som en pladschance. Og jeg tager den ikke med på mit V5 forslag.

1 Aronia. Fin hoppe, som har gået to gode løb på Lunden. For tre starter siden var den anden bag Coutinho. Derefter vandt den et sprinterløb, hvor den tog spidsen fra start, men hurtigt slap denne til Captain Coke. Med en omgang til mål gik Lars Lykke ud i andet par udvendigt. Med 500 meter til mål pressede den hårdt på Captain Coke, og kunne derefter vinde en klar sejr foran Conrad Shadow. Derefter var den ude på Halmstad, hvor den fik et løb i tredje par indvendigt. Kom ud i andet spor på sidste langside. Og afsluttede til en tredjeplads i en tæt afgørelse med fire/fem heste indenfor få centimeter. Startspor et på sprint er en klar ulempe på Lunden, og efter to måneders løbspause finder jeg ikke plads til Aronia på mit V5-forslag. Men den er bestemt en god triochance. 3 Euro Dream. har det ikke rigtigt fungeret for i denne sæsons årgangsløb. I sin sidste start forsøgte Jeppe Juel at svare spidsen imod Extreme i 09 tempo de første 500 meter. Fra vinderhullet holdt den farten ok med tanke på den hårde indledning af løbet. I sin forrige start indledte den løbet nede i feltet, men kom frem udvendigt på den førende Eightdaysaweek. Den stod ikke rigtigt for dette løb, og måtte nøjes med en præmie. Jeg ser mest Euro Dream som en pladschance i dette løb, da der er nogle heste i løbet, som har mere fordel af sprint end Euro Dream, som er mere stærk end speedy. 4 Akrobat. I sin sidste start på Jægersro gik den et topløb udvendigt på den førende hest. Pressede hele tiden tempoet op, og ind på opløbet lignede det, at der skulle være kamp om sejr. Men kort efter var Akrobat væk med galop. Den havde næppe vundet løbet, men det var en anden/tredjeplads der røg på denne opløbsgalop. I sin forrige start, hvor den var ude i et lille felt med kun seks heste til start tog den spidsen. Akrobat slap denne til favoritten Casino Brick efter 500 meter af løbet. Ind på opløbet sad den fast med alle kræfter sparet, og kunne tage en godkendt andenplads. Dog skal det med i sine betragtninger, at det ikke var det stærkeste felt den var ude i. Triochance som bedst. 10 Vidar. Har vist forbedret form i de sidste to starter. I sin sidste start var den anden på Lunden bag den umulige at slå Billi Time. Fik spidsen da Newton Tile galopperede kort efter starten. Men slap denne kort efter til vinderen af løbet Billi Time. Tog en andenplads som var det maksimale på dagen. I forrige start på Falster var den impliceret i en sammenkørsel med mange heste i sidste sving. Men kom fint tilbage i løbet, og tog en tredjeplads på afstand af de to forreste heste, som ikke havde været indblandet i dette uheld. Triochance skal den have, men fra startspor 10 på sprint skal det flaske sig med positioner undervejs før den løber helt med frem. 8 Darwin Ice. Synes jeg skuffede lidt i sin sidste start i Billund. Fik et løb i andet par udvendigt, og da spidshesten Gonato Fortuna galopperede rundt sidste sving gik Darwin Ice frem til det der lignede en sejr. Men der var ikke den forventede fart i Darwin Ice ind på opløbet, og måtte nøjes med en fjerdeplads. I sin forrige start tog Darwin Ice spidsen fra start, og fik lov til at føre dette i et lavt tempo. Men midt på opløbet kunne den lidt overraskende ikke svare Cutty Sark op, og måtte nøjes med en andenplads. Darwin Ice viser pt. ikke den store vinderform, men kan trods alt heller ikke afskrives fra en trioplads i et åbent sprinterløb. 7 Appreciated viste ikke den store form sidst på Halmstad i et breddeløb, hvor den efter et løb i vinderhullet bare holdt farten i opløbet. Virker hurtig fra start i flere af de andre løb jeg har set den deltage i. Men det kan den ikke udnytte med startspor syv bag startbilen. Skal være meget forbedret her før den er noget for spillerne.

V5-5 / 6. løb Wham Bam Boo har absolut topform, og den bliver min blanke i V5 spillet. Muscle Lane og Blackbird kan komme i gode afslutninger de sidste 300-500 meter af løbet. A-chancer: 3 B-chancer: 6-1-4-10-8-12-7-5 C-chancer: 11-2-9 3 Wham Bam Boo. Kunne have stået med tre sejre i træk. For tre stater siden i Ålborg blev den slået på målstregen af Apollo Sisa, hvor sejren havde set helt klar ud med 100 meter til mål. Men derefter leverede den en toppræstation på Falster, hvor den sad udvendigt på den førende Cheri De Vie de sidste 1200 meter, og ind på opløbet forsvandt den bare væk til en stensikker sejr. I sin sidste start var den ude i et amatørløb for Mads Petersen. Kunne overtage spidsen på første langside, og derfra var der aldrig tvivl om sejren. Det var næsten bare et træningsarbejde for Wham Bam Boo. Wham Bam Boo er i topform, og jeg forventer en sejr her i dette løb. Derfor blanker jeg også Wham Bam Boo på mit V5-forslag. 6 Muscle Lane. Vandt sin første start for Steen Juul i billig konkurrence på Kalmar. Derefter har den ikke vundet, men den har dog været anden til Key Largo, Nortre Avenue og Don Cash i nævnte rækkefølge. I sin sidste start på Lunden travede den alle 2500 meter udvendigt på den førende Don Cash. Muscle Lane gav i opløbet Don Cash en hård dyst om sejren, men kunne arkurat ikke vinde løbet. Som spiller skal man ikke lægge det store i en fjerdeplads i dens forrige start. Efter en indvendig indledning af løbet blev den bakket fri af feltet. Med en omgang til mål lå den som sidste hest i feltet. En position den beholdt ind på opløbet, men via en afslutning hvor den afsluttede bedst af alle i opløbet kunne den tage en fjerdeplads. Må være en sikker triohest i løbet, og den vil have klar fordel af overpace undervejs, så runder den mange i opløbet. Som jeg ser løbet, så er det første udfordreren til Wham Bam Boo. 1 Blackbird. Vinder ikke så ofte mere, men det er stadigvæk en tophoppe. Hun har en virkelig god slutspeed de sidste 300 meter, hvis hun får det helt rigtige rygløb undervejs. Her håber Blackbird på et løb i ryg på den førende hest, og kommer hullet ind på opløbet, så kan den løbe med helt frem om de gode trioplaceringer. I sin sidste start sad den nede som sidste hest i femte par udvendigt. Angreb med 500 meter til mål, og via en stærk afslutning kunne den tage en klart godkendt andenplads. I sin forrige start sad den i vinderhullet bag Volt Di Ruggero. Sad bomfast hele opløbet, og femtepladsen i resultatlisten er lidt misvisende. Ken Ecce var lidt ærgerlig efter løbet for han følte han kunne have vundet løbet med hul i opløbet, da Blackbird var meget fin på dagen. Blackbird har topform, er bestemt trioaktuel her i dette løb. 4 Carlson. Det er ikke let for spillerne at blive helt klog på Carlson. Har den en af sine bedste dage, så er den ret kapabel og kan ende helt fremme. Før starten på Fyn, hvor den vandt var den blevet bortvist fra en start på Lunden ugen før for at have forsaget to omstarter. På Fyn kunne den overtage spidsen i første sving, og derfra styrede den løbet. Ind på opløbet kom C You Again tæt på, men Carlson gav sig aldrig i spidsen, og kunne vinde en imponerende sejr. Så starten efter på Lunden var den storfavorit, men var tidligt væk fra løbet med en startgalop. Er lidt hårdt inde i dette løb, men omvendt har Carlson også en højere klasse end dens præmiesum. Dog ser jeg kun Carlson i dette løb som en pladschance.

10 Tootsie Brodda. Er en rigtig starthurtig hoppe, som jeg synes er klart bedst i spids. Dog viste den i sin forrige start på Lunden, at den også kan gå bagfra. Fik et løb i tredje par udvendigt, og via en stærk afslutning de sidste 500 meter kunne den tage en godkendt andenplads bag Cassiopeia. I sin sidste start på Jægersro sad undervejs i tredje par indvendigt. Sad fast ind på opløbet og Kenneth Andersen stoppede med at køre, da der ikke var udsigt til nogen præmie. Se lidt bort fra denne start. Viste for tre starter siden absolut topform i et sprinterløb i Ålborg. Tog som forventet spidsen, men fik stenhårdt tryk i flere omgange, og måtte først til sidst i løbet se C You Again gå forbi sig. 8 Vip Hall. Har fået et skidt startspor, og Vip Hall bliver sandsynligvis bakket ned, som en af de sidste heste i feltet fra start. Skal som type gemmes længst muligt i ryg, og har så en stærk afslutning de sidste 300 meter af løbet. For tre starter siden vandt den en klar sejr i Århus efter netop denne recept. I sin forrige start leverede Vip Hall også en godkendt afslutning efter et løb i andet par udvendigt undervejs. Men kunne ikke nå helt frem til Raket Brodde og Bimse Cloc. I sin sidste start fik den et løb nede i feltet i femte par indvendigt. Var en af de sidste heste i feltet ind på opløbet, men med en fantomafslutning kunne den tage en fuldt godkendt andenplads bag Gay Pomponne. Løser kusken Michael Lønborg startspor otte, så er Vip Hall bestemt en god triochance trods jeg har seedet den lidt lavt. 12 Darius Boko har en håbløs udgangsposition med startspor 12. Har startet to gange for Jeppe Juel efter den er kommet tilbage efter en længere skadspause. I den første start var den anden bag Vip Hall i Århus. Sad undervejs i fjerde par udvendigt, og via en stærk afslutning kunne den tage en godkendt andenplads efter sin lange pause. I sin sidste start forsøgte Jeppe Juel på spidsen fra sit inderspor, men blev sat nede i fjerde par indvendigt. Galopperede på sidste langside lidt umotiveret, og var væk fra løbet. 7 Tiger Hill Diamant Kommer til denne her start med to kedelige resultater i træk. I sin forrige start i Odense fik den et hårdt løb udvendigt på den førende, og var træt med 500-600 meter tilbage af løbet. Ved sin sidste start i Ålborg sad den det meste af løbet i vinderhullet, men faldt helt fra med 500 meter tilbage af løbet. Tiger Hill Diamant har i flere omgange sloges med halsproblemer, og har været igennem en operation for dette. Er dog normalt en klart bedre hest end de sidste to resultater. 5 Eldorado Mearas har i sine fire starter i år ikke vist de store resultater. I sin sidste start på Halmstad lå den de første omgange i fjerde par indvendigt. Kom med 600 meter tilbage ud i andet spor, og forsøgte et angreb men holdt bare farten i opløbet. Skal være noget forbedret før den er aktuel for spillerne i dette her løb.