26s. lbr. 991. () o E - 0) p. o V -()



Relaterede dokumenter
SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse 1.

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Håkon Håkonssons død

Salmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. University of Toronto.

Hafburd konge og Sivard konge

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Prædiken over Den fortabte Søn

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Herunder findes afskrifter af de 6 Kongebreve, hvis originaler findes i Frejlevs Bykasse.

Bænadikts vísa. 8. Det var ungen Benedit, som røde guld havde på; han hilsede hvert et barn, der var, alt førend han red derfra.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Onsdagen 7de Octbr 1846

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

(Avskrift fra kopi av original i Universitetsbiblioteket i Oslo. Alexander Gyhts avskrift av leilighetsdikt skrevet av Oluf Carlsen, prest til Vardø).

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Tiende Søndag efter Trinitatis

Om Joachim oc Anna oc Maria i en gammeldansk version. 1

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Svend Vonved. 2. Ind kom hans moder, fru Adelin; hun måtte vel være en dronning fin. "Du skal dig, Svend Vonved, udride med andre kæmper at stride.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Andrew Smith. Til Foraaret SATB N.M.O

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Demokratisk Sangbog.

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Ølgod slægten,- det er os Tarps, Thorup, Terp og hvad vi nu ellers hedder.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Morten Venstermand. Finn Erik Kramer

Helga Poulsens aner. BK Lars Hansen, Udesundby

Hil dig, Frelser og Forsoner

Fiskeren og hans kone

Studiepartitur - A Tempo

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Dikt til Severin Fra Marine.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Reformationstidens salmesang i Danmark

visitatsbog2 og Lisbet Bryskes slægtebog udmalede han, hvor ledes Otte Emmiksen blev myrdet paa sin gaard Stensgaard (Sal

1.søndag efter påske 2014, Helligsø og Hurup Johs. 21, 15-19

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken

;. x&ær*#*?. - A T / - '» ø M g iiii,-

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Sangen om Helge, Hjørvards Søn

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

Fra Petter Dass Viser og Rim. Første samling. (Didrik Arup Seip/Oslo, 1934)

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Modus confitendi. De passione Domini. Et tabt dansk Skrift fra ca Modus confitendi.

Bibelen er en gammel bog Blomstre som en rosengård Bogen om Jesus

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

historien om Jonas og hvalen.

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Askepusteren og Ønskekvisten

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Enøje, Toøje og Treøje

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Transkript:

1480 264 26s liwge jeg skall ouer wynne teg oc thin herre oc all tin met falger otwel sporde k clares ath om han wille tage with cristez troo k clares 3 swor om mamenth atthet skulle aldrig skee syden rende the sammen so ath glauenen ginge sonder i stscke te droge therrs swarde oc 277 huggu lenge ll k clares lttag i otwels skisll Och klsff hannum a sander otuell hiogl pa clares skisl oc eth stsckre2 borth aff hielmez oc wenstra kynbenet so ath swerdet stodh i axden k clares hiog otwall pa axalen giomenbrsrien so ath han war ille saar tha worth c otwel wredh ochiog pa k clares3 hals ath houedher fioll pa iorden Siden beginte the at stryde mel k garcia hedningez styrtha fast k. garcia sade till otwel hwat ryddere &stu so grymmalege faerdls rz i.wor (..) han sware/ iegheder ottwell ok sagde konningh garcia jeg rodher teg eth gotth rad lad aff then fledie tw far mer oc rro pa wor herre ihesum christum oc wart k. man han giffuer teg land oc [Br. 145] 15 slott nogh k garcia swarer teth rad will jeg icke lyde Jeg wndrer hwij tw hauer went teg fraa war gud otwell sagde ieg seer hwar dag ath iomffrv maria son er sander gud k. garcia sade the/ er rr icke santh otwel sade tw skalth nw fa ath se hwat hielp tw haffer aff tin gud oc hiog till konningen oc gaff hannum swa stor saar ath han styrte dod ned pa iorden oc hedninge wortha syden alle 2r slagna ath icke wntkam en man jomfrwen gaff wdger danske lsss 278 oc bad hanrrutn fare hworth han ll wille han for syden till keyseren oc han gladis meget aff. hans kornme tha giordhae keyseren4 otwel 24 oc syn datters brollup oc gaff hannum alth koningh garcia rygha otwel bleff ther quar oc keyseren drogh hiem till frankerige igen capitulum [Br. l46j [66.] zz dag som keyseren sath ouer bord f]ns me, syne gode men sade I-l han till keyserinnen westu n:oger hene i werilden som beder sammer ath bme kronr en meg drottntngen sware, maz skall seg t herefter overstreget i 2 stocke rns. 3 herefter overstreget skioll 4 herefter overstreget 2 bogstaver 5 initial mgt. 166.1 + N VII, kapp. 1-13 (N 477.12,if.N (P) 477.33f.). kommen, Keyseren suarede, Dw kant det en wel liwge, thi act kommer icke all i pung, Ieg skall offuerwinde baade dig oc din Gud, och alle ederss medfslgre, Otwel spurde, Kong Clares ath om han t wilde tage wed cristen tro, Kong Clares swor om Mamet, At det skulle aldrig skee, Siden rende the sanunen ath glaffuene brsste sonder i sticke, Siden droge de deris swerd oc hoggis lenge sanmen, o Kong Clares hog i Otwels skiold oc klsff hannem sonder, Otwel hogpaa kong Clares hielm at bort gick ith sticke affhielmen oc det wenstre kindben. saa ath swerdet stod i axelen, tt Kong Clares s hog Otwel paa axelen igennem bronyen saa ath hanbleffillesaar, Thi bleff han wred oc hog paa kong Clares halss ath hoffuedet flag paa iorden, Siden begynde de ath stride met kong Garsia, rz Hedningene stsrtte fast, Kong Garsia sagde til Otwel, Huad ridder est dw som saa grymmelige ferdis i vor heer, Han swarede, Ieg heder Otwel, och dw kong Garsia Ieg rader dig ith gaat taat, Lad rs aff din fledye som dw faar met, och tro paa vor herre Iesum cristum, och bliff keyserens mand, han giffuer dig land oc slot nock, Kong Garsia suarede, Dit raad wil ieg icke lyde Ieg forwndrer ra hui dw haffuer went dig fra vor Gud Mamet, Otwel suarede, Ieg seer hwer dag ath Iomfrw Marie ssn er en sander gud, Kong Garsia sagde, det er icke sant, Otwel sagde, Dw skalt nw see zt huad dw haffuer affdin gud, oc hog till kongen, oc gaff hannem saa stort ith saar at han styrte dod ned til iorden, Och hedningene bliffue siden alle slagne at icke vndkom en mand, Iom- ll frwen zr som hagde Olger Danske i foruaring gaff hannem sit fengsel quit, oc bad hannem fare huort han wilde, han for siden til keyseren, oc han gleddis meget aff hans komme, Saa giorde keyseren Otwel zz och sin daatters bryllop oc gaffhannem alt kong Garsia rige, Otwel bleff der qwer och keyseren drog hiem til Franckerige igen Q.O* keyseren sad en dag offuer borde met sine gode mend, da ro \J sagde han til keyserinnez, Vist dw nogen herre i werden som er megtigere en ieg, Drotningen suarede, Man skal sig icke selff lbr. 991 E F) c.l ^ ; 0) () o E - 0) p. o V '.'l Or f6 N trvc) -.1 -lr oc) au) c+j orr! ru --t Elr.4 (n lr r0 'o ü) l< c ^ eo Qi 3' -() ^u) 'l_..1 o6 OO a C! lr 0) "oe tt1.j () -..t -nd F-l I U) 4+) )a o+r A--t a. -tl N :EO]J F >.-r sa '.1 a DD I)

1480 266 267 1509 icke sieluer loffue ieg weth en megtug erl h.ene en i ere k wort wred oc sade nr thet santh tw seger Ta tacker ieg teg, ffindz thet oc ickre : i sannen tha skall thet giallre. tith lifl hon swaret en k hether hugen aff Constantinobili han nr tygere aff guld oc dyre stana an i tog ler han icke so maznelege som i tha drotnlngen sog at k. worth e wredh fisll hon pa kna ok sagde thet war myth skrempt oc icke aluare k. kallaede for seg thee xij jaffninnge oc sagde till them megh hauer drsmpt om wors herre graff ty wille wij fare tith leggam2 s neder harnsk oc waeria oc tagom pigstaffue oc skin seckre meg er 279 meget sagd aff konngh ll hugen t111 hannum willa wij oc fare [Br. la7] keyseren drogh aff stet met the xij jaffninge The hade vij" asne tz klsffuede mer gull ok selff och therrs madh oc drsck oc fore offuer mrereth till then hellige graff the aff staden ginge mod hannum met Cors Oc fane oc wndfinge hannum met stor werdughet ok 15 alle sade her mwge wij see then romske keysere som then store mackt hauer bedreffueth patriarchen leddhr, hannum i tremprelen oc sattha hannum i then stol sorn wor herre satth i sker torsdag 18 oc the xij jaffninge sattha i then stoll som the xij Apostell i sade keyseren dwaldr ther i maned patnarchen gaff hannum sancti Symonis armled Som wor herfre] satt pa ksndelmesse dag Tha han 1s34 1 megtuerger ms. 2 el. leggium? 2r rose eller loffue, Ieg wed en megtigere Herre en i ere, Keyseren lbr.100l bleff wred oc sagde, er det sant som dw siger, da tacker ieg dig, findis det oc icke i sandhed, da skal det gelde dit litr, Hurz suarede, zr En kong heder Hugen aff Constantinopel er rigere aff guld oc dyrebare stene en i, Der Drotningen saa at keyseren wor wred falt hwn paa kne och sagde, Det wor mit skempt oc icke alffwere, z7 Keyseren kallede for sig de tolff Ieffninge oc sagde til dem, Mig haffuer drsmt om vor herriss graff, wille wi fare did, da legger ederss harnisk och werge aff oc tager igen pigstaffue oc skindsecke, 30 Mig er meget sagt aff en kong heder Hugen, til hannem wille wi sielffuer loffwo iegh wedh een mectugher herro en i ere keyserin r i : 228 wordh wredh oc sagdhe er thet santh thu sigher tha tacker ieg teg fintz thet oc icke i sanden tha scal thel gielde tijth litr Hwn s swarede eon koning hedher hwghen aff constantinopolim ar righro affgwldh oc dyre stene een i. tha drotningen saa at keyserez wor wred faldh hwn paa kne oc sagde The/ wor rnith skampt oc 6 icke alffwere Koyserin kallede for segh the tolff ierffninghe oc sagdhe til them Migh haffuer drompt om wors herre graff wijlle wij fare tidh leggher nith ether harnisk oc wcrie oc tager igeen e pijgh staffue oc skinsacke meg aer meghet sagth aff en koning hedher hwgen til hanurn wille wij och fare Keysorin drogh aff stedh och the xij. ieffninghe met hanurn the hadhe vij. hundrode t: asno klof moth gwld oc sslff oc theris math oc drycke oc fore offuer merit tijl then hilghe graff The aff stadhen ginge wh modh hanurn meth korss oc fane oc ontfinghe hanum met stor werdicheit rs och alle sade her mwe wij see then rsmske keyser som then stooro manhoet haffuer bedreffuit Patriarchen leddho harrum indh i templet och srtte hannurn i then stool som wor herre sath paa ts skeer torsdag oc the tolff ieffninge i the tolff stole som apostelen sade wthi keyserin dweldes ther en halff maneth patriarchen gaff hannum sancti Simeonis armligh som wor herre sath oppaa zt oc fare, Keyseren drog aff sted oc de xii ieffninge met hannem, De hagde siw hundrede asne ladde met guld oc sslff, oc deris mad och dricke, oc fore offuer merit til den hellige graff, De aff staden z+ ginge vd -o6 [3 rnem met kaarss oc fane, oc vndfinge hannem met stor werdighed, och alle sagde, Her mws wi see den Romske keysere som den store mandom haffuer bedreffuit, Patriarchen zz ledde hannem ind i templerz, oc sette hannem i den stol, som vor Herre sad paa skeer torsdag, och de tolff Ieffninge sade i de tolff stole som Apostelene sade, Keyseren ll dueldis der en halff maanet, to Q i* Patriarchen gaff hannem S. Simeonis arm som vor herre laa paa

1480 268 offradis i mansteret ok aff scncte sarfasius blodh oc eth swede clede som wor herre tsrket setth anlede met oc en aff the nagla 3 som wor hene hengde pa corset met oc mestre delen aff torne croner? oc en moligh aff sten soril wor hene twog the xij apostell fsddher wtj sker torsdag aften oc fad oc kniff som wor hene o haffde for seg skrer torsdag aften och aff sqncte padhers skegh oc jomffrv maria melk keysaren gladis meget aff the helgedomme oc lotth giore ietth skryn aff guld oc lagde them vtj k. loth bogge en 280 c kirke i jerusalez ll hon hether salatine patriarchen folde keyserezl till skyps oc skildrs ther fta hannurn Syden segelde keysrrez till constantinobili Ther mstthe harmum konngh hugens falk met v" tz galleyder oc bwde keysreren hiem mel seg pa kongens wegne [Br. 148] keysrren folde them hiem kongh hugen gick wth modh hannum oc wntfeck hannvn met stor &re, oc ledde hannuz i en sall ther 15 stode wtj.c. piller aff guld han hadde eth bellede aff gul pa hwer pillare oc ware giorde som andra smo drenge oc hwar there hade eth horn for2 mwnren tha wederetth blestee wnder salen tha lektha te alle smo drenge hwer i syt horn oc salen wende seg om kryngh ta sade keyseren icke hauer myn hosfrv logel alth thel hon sade syden sattu the till bord frankes men drockrc fast oc giorde seg I ow lin.i ms. opr. pawen, overstreget 2 forl fot ms. zr Kindelmssse dag da han offredis i templen, Oc aff S. Staffens blod, Och ith suede klede, som yor herre tiurde sit antlede met, oc en aff de nagle som vor herre hengde paa, Oc mesten delen aff thorne zl krunen, oc en mullug aff sten, som vor herre tode Apostlenis fsdder vdi, Oc fad oc kniff sollr de ode skertorssdag met, oc aff S. Peders skeg oc aff Iornfrw Marie milk, Keyseren gleddis meget zz aff de helgedomme, och lod gare ith skrin aff Guld, oc lagde det vdi, Keyseren lod bygge en kirke i Ierusalem som heder Salatine, Patriarchen folde keyseren till skibs, oc skildis der fra hannem 30 x Siden segelde keyseren til Constantinopel, Der mstte haznem 269 1509 kyndelmisse dagh tha han offredes i msnsteret Oc aff sancti steffens blodh [och e]tht swedhe cledhe som wor herro tiwrdhe2 ll sit antlede meth och oen aff the nagle wor herre hangdo paa Oc a r i* mesten dolen aff thorne krunon och een mullug aff steen som wor : 228r herre twodhe apostelnes fodder wti Oc fat oc kniff tho aadhe skartorsdag met oc aff sancti paders skaeg och af iomfrw maries e melck Keyserin gladdes meghet aff thet helgedomo oc lod gore eth skrin aff guld oc ladhe thet ther wti Koyserin lodh bygghe een kirke i iherusalem som hedher salatine Patriarchen folde keyserin e til skips oc skildos ther fraa hanurn Sidhm soygolde keyserin til Constantinopolim Ther mgtte hanuttx aff koning hugens folck v. hundredo galleyder oc badhe keyserin hiem met seg paa koningens tz wegne keyserin folgde them hiem koning hwghen gick wt moth hanurn oc entfick hanuz met stoor aere Och ledden wt i eon sal ther stode wti hundredo pellere aff guld innen tijl hwle oc eth ts bellede aff guld paa hwer pellere giorde som andre smadrenge Oc hwer there hafde eth horn for mwnden Tha wrdret bleste wnder salen lecthe alle smadrengene hwer i sith horn och salen r8 lsb salff fast om kring Tha sade keyserin icke haffuer myn husfrw lwghet alt thet hwn sagdhe Sidhen settis the til bortz franckessman aathe oc drycke fast oc giode them gladh om afftonen folgede zt I hul i papiret z tiwedhe orig. aff kong Hugens folk fem hundrede Galleyder, oc bade keyseren hiem met dem paa kongens veg-ne, keyseren folgede dem hiern, kong Hugen gick vd mod hannem och vndfick hannem met stor 24 ere, oc ledde hannem bort i en sal, der stode vdi hundrede pillere aff Guld inden till hwle, och ith billede aff Guld paa huer pillere [Br. l0l] giorde som andre smaadrenge, oc huer deris haffde ith horn for zz munden, Naar varit bleste vnder salen da ststte alle smaadrengene huer i sit horn, och salen lsb selff fast omkring, Da sagde keyseren, Icke haffuer min hustru loget al det hun sagde, Sidez settis de ro til bortz, Keyserens mend ode oc drucke fast oc giorde dem glade,

1480 270 2tl 1509 glad oc om aftenen fwlde koningh hugen k. i srengh ther war meget wnderlege skapth som the loge jnne, myt pa gulffuet stod s en for gylth stolpre ok han war hwl innen tilj ther hade k lrest en scriffuere wtj som skulle scriffur hwat frarkes mez talede keyseren oc frankes men talaede fast om kongens store rygdom keyserm 6 sagde sygu/r? hwor azner eth reffuentyr for wij soffna Roland sagde thet bssr ether fsrst herre keysaren sade will k webna en syn ryddere i ij bronier oc sretthe twa hielme pa hans hoffue/ oc ffo 281 r meg syth swerd tha will ieg k1offue bode man oc harnsk ll ok swrrdhe/ skall sto i jordhen Tha sagdha scriffueren i stolpen sath witth seg ene tw rst wel starkser i thyna hander roland sagde will lbr. l49l 12 kon9en fo meg setth enhisrningis horn tha will jegh blesse so hogth ath portena pa slotthel skullae ga bade op oc till oc ar kongen wdhe tha skall falle aff lranrrum bode har oc skegh oc ts kledher oliuer sade will kongen legge syn datter i seng hoss meg met god willie tha will ieg haffue myz willie met henne.c. reysrcr ene natth skeer thet icke tha wil ieg haffur tabreth myth hoffuer te Scriflueren sade tw trstther a.nfw Gerard sade will k lade rendha ij hrstee the bestrc i hans gord are jeg wiill rende motth them koning hwgen keysern i syn senghe Maghet wor wnderlige skafft the lage vti met paa gulffuethl stodh en forgylt pellere hol innen tijl Ther vti hadde koningen sette een scriffueren som sculle merke : och scriffue hwat franck[erighes]z ff man taledhe keyserin och franckerighe mcn talede fast om koninghes rigedomo oc staat oc flere wnderlighe tingh the saghe ther Tha sadhe keyserin sigher a hwer annen Ew ntwr for wij soffne rorazd swarede thet bsr ether fsrst herre Keysorin sadhe wil koningen w epne een syn riddere i two bronnier oc sette two hielme paa hans howit oc faa megh sith s swerd tha wil iegh kiyffue baadhe man oc harnisk at swerdet scal staa i iordhen tha sadhe scriffuerein i stolpen sath with sigh ene thu est ful starker i thine hender Roland sadhe wijl koningen rz faa megh sith eon horninges horn tha wil ieg braesse saa hogt ath portenne paa slotthet sculle gaa badhe op oc igeen och rer koningen tho wdhe stedder tha scal bort falle aff hannurn badhe haar oc rs skegh oc kledher tha hafuer thu en stark andhe sadhe scriffuerin Oliuer sadhe wil koninghen legge syn dotther i sangh nar megh meth god wilie tha wil ieg haffue myn willie met henne hundrede re royser een nat skeer thel icke tha wijl ieg haffue tabet mith howet scriffuerez sade thu trettes en fsr vthen thu ast aff spurie slechte Berard sade wil korungen lade rrndhe two sine heste the besthe i zr r ii:229 Q ii Om afftenen folgede kong Hugen keyseren i sin seng Maget wor zr vnderlige skafft som de laage vdi, mit paa gulffuitl stod en forgylt pillere hul inden vdi, Der vdi hagde kongen set en scriffuere som skulle mercke oc scriffue huad keyserens mend talede, Keyseren z+ oc Franckerigis mend talede fast om kongens rigdomme oc stat, och om flere vnderlige ting ll som de saage der, Da sagde keyseren, siger huer anden euentyr for wi soffue, Roland suarede, Det bsr zt eder forst Herre )t Keyser Karl sagde Vil kongen webne en aff sine riddere i tho bronyer oc sette tho hielme paa hans hoffuit Och faa mig sit Eo suerd Da vil ieg klyffue baade mand oc harnisk, at suerdet skal staa i iorden Da sagde Scriffueren i pilleren sad wed sig selff, da t gulffnit orrg. 1 gulffneth orrg. 2 hul i papiret est du fuld stercker i dine hender, Roland sagde, Vil kongen faa mig sit en horninges horn, da vil ieg blese saa hagt ath portenne paa slottet skulle gaa baade op oc igen, och er kongen der vden z+ fore, da skal bort falle affhannem baade haar oc skeg oc klederne met, da haffuer du en starck aande sagde Scriffueren, Oliuer sagde, Vil kongen legge sin daatter i seng hoss mig met god vilge, da vill zt ieg haffue min vilge met hende hundrede reyser en nat, skeer det icke da vil ieg haffue tabet mit ho_[uit, Scriffueren sagde, Ved sig i pilleren, Du trattis en for, vden du est aff spurge slecte, Berard ro sagde, Vil kongen Iade rende tho aff sine heste, de beste i hans

1480 272 the/ fasteste ieg kan oc springe aff myn hast oc srttha meg pa then trydie oc kasta wp iiij ablae i bodhr myne hander faller eth 3 aff them pa iorden tha skall kongen haff[ue] wol ouer myn hals Scriffuerez sade thelle 2er hoffue/ snack willum Cornitz sade her ligger en ball affgul swa tungh ath xxx men orker icke mcre athlofte o then will ieg lafta pa slotz mwren rrlet en hand ath han skall falia neth i iiij delrc eller frcm pa hwar syde, wdger danske sade ieg sog en stolpae i dag som salrn hollar wppa then wil ieg rykke om kul e oc salen skall aldrig neder falle scriffuere[n] sagde gud lathe ther aldrig ske, hertugh neymys sade i morn will ieg fare i tw brsnnier och springel iiij fagne hagra an slotz mwren rcr Syden will ieg [Br. tso] 12 ryste meg so fast ath hwer ryng skallz skillies fra ander som eth brent halm stroo Scriffueren sade giot tw the, tha estu seger ll 282 i thyna senner bering sagde i morn will ieg go i thel hogestr torn s her er oc wil kongen setthre ther wdhen fote u dragen swrcrd och wende alle oddena op ther will ieg springha pa oc meg skall enthel skade Scriffuerez sagde giar tw thet tha astu giorder aff stoll rs turpin rerchebisscop sagde i morn will ieg konrme eluen till ath hon skall labain pa slotth[et] oc wpp fylle hwarth ther hus her ar oc kongen3 skall loba op i thel hogeste torn her nt ok bedhrcs r sprunge rns, 2 gent. ms. 3 opr. skongen, s overstreget zr gaard ere, da vil ieg rende mod dem det fastiste ieg kand, oc springe aff min hest oc sette mig paa den tredye, och kaste iiii Eble op i verid met baade mine hender tilsammens, falder ith aff dem z+ ned da skal kongen haffue wold offuer min halss, Scri-ffueren sagde, Dette er hsffuisk snack, Villem cornitz sagde, Her ligger en bold aff Guld saa tung ath xxx mend kunde icke mere sffthe, den vil lbr. 1021 zz ieg kaste paa slotz muren met en hand, ath muren skal falle ned paa huer side iiii faffne, Da gar du kong Hugen stor skade sagde Scriffueren, Olger danske sagde, I dag saa ieg en pillere som salen 30 henger paa, Den wiil ieg rscke om kuld ath salen skal ned falle alsammen, Scriffueren sagde, Gud lade det aldrig ske ll 273 1509 hans gardh rr iegh wil rendho moth them thel fasteste ieg kand oc springo af min hast oc sette mog paa then tridie och kaste opp iiij. ebla i baadhs myno hrendher til samens faller eeth there nodher r tha scal koninghen haffwo waldh offuer myn hals Scriffueren sade thette pr hsffuesth snack William cornitz sadhe heer liggher ll een r ii* bal aff guld soo twng ath xxx. m&n orke icke mero at loftthe then o : 229+ wil ieg kaste paa slottz mwren met een hant at hwn scal falle nidh paa hwer sidhe iiij. faffne tha gor thu koning hughen stoor skaden sade screffuere vdger danske sadhe i dagh saa ieg en stolpe som e salen holdor oppa then wijl iegh rycke om kwl ath salen scal all nedher falle Scriffueren sadhe gudh ladhe thet aldrigh skee hertugh noymis sadhe i morghen wijl iegh fare i two bronnier oc sprunge 12 ieffn fotrs affuer slottz mwron iiij. fapne hiogt thor han hogest rer och sidhen wijl ieg ryste meg saa fasth at hwer rijngh scal skillies at fran annen som eeth brenth halmstroo Scriffuenen sadhe tha rs rst thu segher i thijne siener Bering sadhe i morn wil iegh gaa opp i thet hogste torn her ar och wil koninger sette ther wten fore M. dragne swerdh oc wsnde alle odena op ther wil ieg springe nedher 18 paa och megh scal enthot skade Scriffuere sadhe thu aesth giordher aff stal Turpin aerkobisscopen sadhe i morghen wil ieg kome elffuen til som her rindher op met stadhen at hun scal lsbe ind paa slottet zt her at koningen scal lobe paa thet hogesthe torn hrr ar oc bedes tf Hertug Neymis sagde, I morgen vil ieg fare i tho bronyer oc Q ii* springe ieffn fottes offuer slotz muren iiii fagne hogt der som han z+ er hogist, oc siden vil ieg roste mig saa fast, ath huer ring skal skilyes at fra den anden, som ith brent halm stro, Scriffueren sagde, Da est du seyer i dine sener, Bering sagde, I morgen vll ieg gaa zt op i det hoyste torn her er, och vil kongen sette der vden fore tusende dragne suerd oc wende alle oddene op, da vil ieg springe ned paa dem och rnig skal inted skade, Scriffuerer sagde, da est du giorder :o aff staal Turpin erkebispen sagde, I morgen vil ieg komme elffuen til, som her rinder vd met staden, ath hun skal lsbe her ind paa saa ath kongen skal lsbe paa det hoyste torn her er, oc 33 ::"."

1480 274 hielp aff megh Scriffueren sade gud lade thel aldrigh skee Reymer sade jeg hauer en hath meg kan engen see nar han sedder pa myth r hoffuel J morn will jech goo till kongenns bord oc rede fra hannum hans madh oc dricke hans win oc syden will ieg slaa hannum pa halsen met myn newe ath han skall styrtthe fram pa bordher 6 Scriffueren sade tu taler som en gallen man engeler then stolta sade will kongen lathe smalthe en panne fwl aff bly oc nar hwn sywdher tha will jeg styge ther wtj oc sedhrc ther so lenge thel s worder kalth oc syden will ieg sto op och rostel megh so fast ath thel skall fallee fra meg alsarnmen Scriffueren sade tw haffuer en hord hudh bertram sade ieg will goo i k skogh oc robe so hogt lbr.151l rz ath thet skall horrs iiij myla hiorthe oc hindher oc ander diwr skulla lsbe borth aff skoghen oc fisken skall lsbe pa landheth 283 Scriffueren sagde i a;ren all galne Gerin sade ll i morn wil ieg tage 15 en glawen stage aff iern oc (..) kongen legge ij penninge pa ieth syth torn jeg will sta i myll fra oc skiwdha met glauenet ath en perningh skall nedher falle oc azner skall ligge quer syden will rs ieg loba oc tage glauent fst en thet kommer pa iorden Scriffueren sade thelle ar howet snack syden soffnede keyseren oc hans mez Scriffueren gick lon-lege wd aff stolpen ok gick till koningez oc 1 roste rns. zr bedis hielp aff mig, Scriffueren sagde, Gud forbiude det, Reymer sagde, Ieg haffuer en hat ath mig kan ingen see, naar han sider paa mit hoffuit, I morgen vil ieg gaa til kongens bord, oc ede fra 24 hannem hans mad, oc dricke hazss win, oc siden sla hannem paa sin halss met min neffue ath han skal stube frem paa bordet, Scriffueren sagde, Du taler som en galen mand, Engeler sagde, zt Yll kon}en lade smelte i morgen en stor pande fuld aff bly, och naar hun siuder hardist da vil ieg stige der i, oc side der saa lenge ath det bliffuer kalt, oc siden vil ieg staa op och roste mig saa fast, ro ath det skal falle fra mig altsammen, Scriffueren sagde, Da haffuer du en haard hud, Bertram sagde, Ieg vil i morgen gaa i kongens 275 1509 hielp aff meg Scriffueren sadhe gudh forbythe thet Reymer sadhe iog haffuer een hath meg kan engen see ner han sidder paa mith hoffueth i morgen wil ieg gaa tijl koninges bord och adhe fraa : hanum hans madh oc drycke hans win och sidhen slaa hanurt paa halsen met myn npffuel at han scal stube fram paa bordhet Scriffueren jl sagdhe thu taler som en galen man Engeler sadhe e r iii wijl koninghen ladhe smelthe i morghen ecn stoor panne -- ful aff 230 bly och tha hwn siwdher hardest wil ieg stighe ther i och sitte ther saa lrcnghe thet wordher kalt oc siden wil ieg staa op oc ryste meg e soo fast at thet scal falle fraa megh alt samen Scrifferen sadhe tha haffuer thu een hard hudh Bsrtram sadhe iegh wil i morghen gaa i koninges skog och robe soo hagt ath thet scal hores iiij mile rz wrcgh hiorthe oc hinde och all skons dywre scal fly borth affskoghen och fiske scal lsbe paa landhet Scriffueron sadhe i eere alle halff gallene Gerin sagde i morgen wil iegli tage eth glawen aff iern rs staghe oc wil koningen legghe two penninghe paa eth sit torn ieg wil sta en halwe mile fraa oc skywthe meth glawenet ath een peningh scal nedher2 falle oc anner scal ligge qwer. Sidhen wil ieg ra Isbe oc tage glawnet for thet kornmer paa iorden Scriffueren sade tha tager thu wel haren doch er thet wel hsueske snack Sidhen soffnede3 keyserin oc alle hans men Scriffueren gick lonlighe vth zr 1 nnffne orig. 2 nedhet orig. 3 soffuede orrg.. skow, oc robe saa hagt, ath det skal hsris iiii mile vey oc hiorte oc hinder oc alle honde diwr skulle fly bort aff skogen, och fiskene skulle lsbe paa landet, Scriffueren sagde, f ere alle halff galne, zr Gerin sagde, I morgen vil ieg tage ith glaffuen aff iern, oc vil kongen legge tho penninge paa sir torn, Da vil ieg staa en halff mill der fra, oc skiude met lj glauenet, ath en penning skal ned zt e iii falle, oc den anden skal ligge quer, Siden vil ieg lobe oc tage tbr. l03l glauenet fsr det korrrmer paa iorden, Scriffuere;z sagde, da tager du vel haren i skouen dog er det houiske snack, Siden soff'nede :o keyseren och alle hans mend, Scriffueren gick lonlige vd aff pilleren al,ri ri $ 5

1480 276 sagdhe them aff therrs ord Tha wort k wredh oc sade illae gior k. athhan snacker so darlege fwl'komme the icke i morgen hwat the s haffue Sagd tha skall the myste therrs hoffuer han fot sarnmeld str4x mang rrl fotk om morgenen stod keysrren opp oc horde messo l6t.l urfhar messen war wdha kom k hugen och sade till keysaeren ille I haue i for taleth megh och thel skulle i wnd gialla far an i kommehedenkeyserensadetherarfrankesmannesetthathtale s Tneget nar the ere drooken tagen tlret icke till mysticke kongen sworathhanskullehnffnetkeyserenochansmengirrgetitthsom the loge om natten oc lestr wp skrynet oc toge ther wdh syne rz halge dome oc fiala paa knae oc bade gud om syn nade ath kongen lbr. 1521 skulle icke ouer wynne them Tha kam gudz engel oc reste k' op oc sagde taler icke sflere so dan fladia hwat i haffue nw taleth s thet skulle i fwl ko,ixme nftet ether willie the tackede gud for syn nadhrocgingetiltkocsadeherreihaffuenillegiorthattjladhr 284wogtn2afterworlltalesomwijhaffdeweretthnogredrrffuels t8 men oc haffue i ther mere skam aff rn wij nw wille wij fwl komme t initial mgl. 2 le ov. litt. oc ned til kongen oc sagde hannem alt det de hagde sagt' Da bleff kongenwredocsagde,illegorkeyserenatharrsnacketsaaoffuerzr dadelige, fuldkorume de icke i morgen det de haffue sagt' da skulle de miste deris hoffuit, han forsazlede strax mange tusende mend, om morgenen stod keyseren op met thanss folk2, oc horde messe, z+ ochan viste icke at Scriffueren hagde varit i pilleren Er messen wor vde da kom kong Hugen oc sagde til keyseren, Ille haffue i fortaletmii:llr,i,ilskulle i vntgelde far eni 167.1 + N VII, kapp- t3 (N 477'13) - 19' 217 1509 aff stolpen oc nidh til koninghen oc sagdhe hanum alle theris snack Tha wordh koningen wredh oc sadho illa giar koyserin ath han snacker saa ouerdadeligh fulle kome the icke i morghen hwat : the haffue saght tha sculle the misthe theris hofiuit han forsamledhe strax manghe M folck om morgenen stod keyserin op met hans folk oc hsrde messe 6 -T-Uu messen wor wdhe kom koningh hughen ll oc sadhe til r iii* I koyserin illre haffuer i fortalet meg oc thet sculls i wndgelde :230r for en i komme hedhen. keyserin swarede thet rer franckessmen s seoth at tale meghet tha the er druckene tagher thet icke tijl mistycke koninghen swor at han sculle heffnet keysrin oc hans man ginghe tijdh the loghe om natthene oc leste op skrinet och rz toghe ther vth there helgedomme Och fiolle paa therre knae och baadhe gudh om syn nadho at koningen sculle icke offuerwinne thom Tha komme guds angle oc r@ste op keyserin oc sadhe hanum ts Taler icke ofthere sodane flathie Hwat i nw haffwe talet thet scal alt folkommes effther ether willie The tackede gud for sin nadhe oc gijnghe til koninghon keyserin sadhe til hanum Herre i haffuer ra illa giord at wogthe effther wor tale som wij hadhe waereth nogre draffwels men Och haffue i sielffwe mrere skam ther aff en wij komme heden, Keyseren suarede, Det er Frankess mendz sed ath zr tale meget naaer de ere druckne, tager det icke til mistocke, Kongen suor ath han skulle heffne det, Keyseren oc hans mend ginge did som de laage om natten, oc lessde sit skrin op och tog sine helge- r,r domme, De fiole paa deris kne, oc bade Gud om sin naade ath kongen skulle icke offueruinde dem, Da kom Gudz Engel och reyssde op keyseren och sagde til hannem, Taler icke mere saa- zj danne lsse oc forfengelige ord sozz i nu haffue talet, det skal alt fulkommis effter eders vilge, De tackede Gud for sin naade oc ginge til kongen, Keyseren sagde til hannem, Herre i haffue ille rc giort ath i lode wocte effter vor tale lige som wi hagde v:erit nogre draffuels mend eller forredere, Oc haffue i selffue mere skam der

ii 1480 278 279 1509 alth thet wij haffua saghd kozghen sade oliuer skall fwlkonrma fforst hwath han haffuer saghd om afteten lotth kongen leghe z oliuer oc sin dotter i senge satnmen oc (..) giar tw icke som tw haffuer sagd tha skall thel gialle tith liff, ok kongen leste sieht herbarget till oc gick fraa them iomfrwez sade till oliuer myn kere s herre trath meg icke lvirgelde myn faders dorskab jeg hobes ati nre icke hitt kommen for then skyld atj rvilli giore noger jomffrv wanhedher Oliuer sade gudh forbiwder at ieg skulle giore ether e noger wanhedher eller noger god iomffrv wille i sta till i morghen ath ieg hauer fwlkommet thet som ieg hauer sagh tha will ieg kyssa ether C. resser i natth hon sagde hon wille thet gernn giarn r2 om morgenen kam konrngen oc spurde jomffrven om oliuer hadde fwlkommet thel som haa haffde sagd jomfrowen (..) ath haa hadde ther fwlkozmet kongen sade till keyseren lat nw willam [Br. 153] 15 Cornitz kaste then store guld ball pa slotz mwren villam han kaste bollen pa slotz mwre/t so ath han rsffnde oc fisll mer neder en xl fagna konghen worth vred ath mwren war neder fallen oc swor 1s om gud atte wore all trolkarle keysrren sade wiltu se mere aff war tala kongez sagde latth fram turpin archebisscop som watnet 2Bs skullrc sterzme in pa slotthe/ archrebispen gick ll till alffurna ok Q iiis lbr. l04l zr aff en wi, Nu ville wi fuldkomme alt det wi haffue sagt, Kong Hugen suarede, Oliuer skal fsrst fuldkomme huad han haffuer loffuit ll Om afftenen lagde kongen sin daatter i seng met Oliuer 24 oc sagde, Gor dw icke hendiss wilge hundrede gonge i nat da skal det i morgen gelde dit liff, oc lucte saa selff herberget offuer dem' Iomfrrven sagde til Oliuer, Min kere herre, lad mig icke vngielde 2z min faders daarskaff, Mig haabes ath i ere icke for den skyld komne hid ath i wille gore nogen iozfrw wanheder, Oliuer suarede, Gud forbiude, at ieg skulle gore eder eller nogen anden god :o iomfrw noget? vaneere, Ville i men sige for ederss fader oc staa det fuldkommelige til i morgen at ieg haffuer hollet det ieg sagde, Da wil ieg kosse eder hundrede gonge i nat, Hwn sagde ia at hwn wilde 33 det gerne gore, Nw wille wi fulkomme alt thet wij haffue sagt Koning hugen swarede Oliuer scal forst fulkomme hwat han haffuer saght Om afftenen lagde koningen syn dotther i sieng met oliuer oc sadhe s gsr tw icke hennes willie C. synne i nath thet scal i morghenl gielde tijth liff oc lycthe saa sielff herbierghet offwer them Iomfruwen sadhe til oliuer myn kere herre lath meg icke ontgielde e myn fadhers dorskap meg hobes i aro icke for then skyld kozpne hijd at gore nogen iomfrw wazheder Oliuer su'aredhe gud forbiwde at ieg sculle giore ether eller noghen annen goth iomfrw c ware willis i staa meg fulle- ll lighe tijl i morghen at ieg haffuer hollet thet iegh haffuer sagt tha wil ieg kysse ether hundrede synne i nath hwn sadhe at hwn wildhe thet ghorne gore Om morgenen rz arle kom koning hughen oc spurde iomfurwen om oliuer haddhe fulkometh syne ordh Iomfruwen swor ath han hadde thet folkomet Koning hughen sadhe tijl keyserin lath nw william Cornitz rs kaste then stoore gwld baal paa slot mwren William togh ballen oc kastedhe hanum paa mwren soo ath han faldh nidh mere en xl. fampne. koning hughen wordh wrredh och swor om gudh at rs the ware alle trol karle Keyserin spurdho om the sculle mere fulkornme aff theris tale koning hughen bath komme fram Turpin arkebisscoppen som watneth sculle ind paa sloottet stempne 2r 1 morgheu orig. if Om morgenen aarle kom kong Hugen oc spurde ionfrwen om Oliuer hagde fulkornmet sine ord, Iomfruwen swor ath han hagde det giort, Kong Hugen sagde til keyseren, Lad nw Villem z+ Cornitz kaste den store guld bold paa slotz mwren, Villem tog bollen oc kastede hannem paa mwren, saa at han falt ned mere en feretiue fagne, Kong Hugen bleff wred oc swor om gud ath de zz waare alle trold karle, Keyseren spurdel om de skulle mere fuldkornme aff deris tale, Kong Hugen bad Turpinz Erkebisscop gaa frem som skulle komme vandet ind paa slottet, Erkebispen gick :o I spnrde orig. 2 Tnrpin orig. rtv :231 ffil [$1 til lifi i,lj,r tü ili )rl ịl I lj,rl ü. t r{,{ I :{ i! { I il.{ t,$ il T $1i :{j ii rf; ü ii,ii ':i,i l r] i,]

1480 280 28r 1509 slogh Cors offuer henne ock bad henne folge seg tid han gick oc han gick strax till porten oc alffren fwlde hannum in pa slotther 3 oc op fi.llta hwart thel hus ther war thalop kongen pa thet hogeste torn ther war k. oc hans men stode wdhen for slotthel koningen roptr oc sagde thw megtuge k. karll hwii wiltu drokne meg kan e tw skillie meg fra thenre wande tha will ieg worde tin maz Oc giffue tegh skatth so lenge ieg loffuer k. swaret then nr nadhe waerd som nade bedrs keysreren fall pa kne oc bad gud ath elffuen e lop thiith som hon farre war oc elffuen gick strax borth kongen gick nedher aff tornet oc sade till k. ieg seer ath gud alskrer tegh thy wil ieg gernn worde tin man keysaren spurde willtu mere rz forssge aff wor tall kongen sware/ meg loster icke mere se ther aff Soge iegmere thet wore meg mere till sorg en till glaede keyseren [Br. 154] sade syger tu oss tin tienestre ath beggls wor haer seer ther paa rs konnlngh hugen sade gerne keysreren sade tha skulle wij bade bere worel kroner i dag oc will ieg attu giffuer oliuer 2tin datter3 Syden feste oliuer k. datter oc brollobeth skulle stande i frankerige re keysaren oc kongen ginge till kirke hwor mel syn kronre drotningen bar oc syn krone almwgena skodde fast bode herrernn tha Q iv 1 wore i wore ms. 2-3 gent. ms. 4 m rettet fra w till elffuen oc slo korss offuer hende, och bad hende folge sig did 21 som han gick, Saa gick han strax til porten oc elffuen folgede hannem ind paa slottet, oc opfylte hwert det hwss der waar )t Der kongen det saa da lsb han op paa det hogeste torn der 24 waar, keyseren oc hans mend de stode vden for slottet, Kong Hugen robede til hannem och sagde, Dw megtige keyser Karl, Hui wilt dw druckne mig heer, kant du skillye mig fra denne zt waade, Da wil ieg worde din mand och giffue dig skat saa lenge ieg leffuer, Keyseren suarede, Den ll er naade werd som naade begerer, Keyseren falt paa kne oc bad gud ath elffwen maatte lsbe so did sozt huz wor forre, Ilun lob strax til bage igen som hun vor for, Kong Hugen gick strax aff tornet oc til keyseren oc sagde, Erkebisscoppen gick tijl elffwen oc sloo korss offuer henne och bath henne fslge sig dith han gick fore oc gick strax at porten och elffwen folgedhe hanum indh paa slottet Oc opfylte hwer thet hws s ther war Thalop koning hughen opp paa thet hogesthe torn ther war keyserin oc hans man the stodhe wthen fore slottet koningh hughen robede til hanum oc sagdho thu mecktige keyser karl hwi o wilt tw drsnke meg kant thu skillie meg ftan therne wadhe tha wil ieg wordo thin man oc giffue teg skat so lrnge ieg leffuer keyserin swarede then er nadhe werd sorn nade bedis keyserin fald paa knre s oc bath gud ath elffwe matte Isbe tidh som hun wor fsrre hun gick strax i sin ll stad igeen koning hugen gick strax aff tornet oc til keyserin oc sade ieg seer at gudh elsker teg thi wil ieg gerne rz wordhe thin man keysorin spurdhe om han wilde mere forsoge aff theris tale Koningh hugen swarede meg lyster icko mere ath see ther aff Thi thet worder mogh mere til sorgh aen tijl glede rs keyserin sadhe sigher thu oss thin tro thieniste ath begges wore her seer oppo koningh hugen sadhe gierne keyserin sadhe tha scullo wij bade bare wore krone i dag Oc wil ieg at tw giffue rs oliuer thijn dotther Sidhen festhe oliuer koningh hughens dotther och bryloppet sculle staa i franckerige keyserin oc koning hughen gijnghe til kirken hwer thoro meth syn krune Drotningen bar oc zr syn krune almwgen skwde fast badho herrene Tha wor keysorin r iv' :23Ir Ieg seer ath Gud elsker dig, thi wil ieg gerne worde din mand, Keyseren spurde om han wilde mere forsoge aff deris tale, Kong zl Hugen suarede Mig loster icke mere ath see der aff, Thi det bliffuer mig mere til sorg en glede, Keyseren sagde, Siger dw oss din tro tieniste ath beggis wor heer see der paa, Kong Hugen zz sagde, Ia gerne, Keyseren sagde, Da skulle wi baade bere wore [Br. 105] kruner i dag, Oc wil ieg ath dw skalt giffue Oliuer din daatter, )t Saa feste Oliuer kong Hugens daater, oc brylloppet skulle :o staa i Franckerige, Keyseren oc kong Hugen ginge til kircken huer der met sine krune, Drotningen bar och sin krune, alrnwen skwdde fast baade herrene, Da wor keyseren try handebret oc en 33

1480 282 286 war keyseren iij hand bretth oc en fodh lenger en kongen ll frankesmen sagde icke sade keyserinnen retth tha honl prisede thenne I konigü wor keysere rer then bpprjrst9, hene i werden ar thij haffure wij megen nre aff hannum tha rnessen war wde sattrs the till bordz oc tha Ihe ware mettha beddls kcyseren orloff kongen o begaffuede ltannum ok hans gode men ok kongen gaff syn datter till mel gifft vij asne klsffuede mel guld oc sielff hon folde syn fasteman keysaren red sin weg ok kongen hiolt i hans i ste/ tha s han steg pa sin hrcst ok fwlde hannurn so lenge syn land wared Syden skildrs the ath, tha keysrren kam till frankerige tha gledrs alle hans wnder satthae oc giordhe syden oliuers brollup oc gaff rz keyseeren sytth wenskab syden bleff keyseren i fradh i noger ara 283 tre handebreth oc en fod lrngere en koningen Franckssmen sadhe icke sadhe keyserinnez reth tha hwn prijsede thenne koning saa meghet wor keysere rer then yperste herre i werden rer Thij haflue : wij mygghen ere aff hanum Tha mossen wor vth tha setz the til bortzs ther the wore mette beddz keysorin orloff koningen bogaffuede harum kostlige oc hans godo men oc koning hughen gaff o syn dotther til medhe gifft vij. asne kliffuede met guld oc sslff Huz fsldhe syn festeman Keyserin redh syn wegh oc koningh hugen hlot i hans i stadh Tha han opstegh oc folgde hannuz swoo lenghe hans landh recthe sidhen skildes the ath Tha keyserin kom i franckerige igen gledhes alle hans vndersaadhe och giorde siden ll g tz 1509 lbr. ls5l 168.1 ha3 k. hadde wonr..et hispanian oc galiciam som fsrre er sagd bleff ther eth slotth igen som han icke kunna wynnt' thet rs heth saragur thet Iag pa eth hogt bergh thet hadde en k hetth marsyliuas oc war heden marsillizs sade till sytth rad her kommer k u keysare ok wil fothare worth land Thii tarfta wij god rodh ra witth hannum swarel en konlngh hett blankandin han war gammel och klogh, oc sade redrs enthel hene scriffuer keysaren till attu I herefter overstreget sporde z forst skrevet pä neste linie, derefter overstreget ddr (hvor det stär i det til initial afsatte felt) og tifioiet i margcn 3 initial mgl. fod lengre en kongen, Keyserens mend sagde, Icke sagde keyserzr innen ret, der hwn prisede denne konge saa meget, vor keysere er den ypperste herre i werden er, Thi haffue wi megen ere affhannem, Der messen wor vde, da settiss de til bortzs der de waare mette, z+ Da beddiss keyseren orloff aff kongen, Han begaffuede keyseren kaastelige oc alle hans gode merzd, oc kong Hugen gaff sin daatter till hiem gifft siw muler ladde met guld oc solff, Hun folde sin 16S.l + N VIII, kapp' I-12- festemaz hiem, Keyseren red sin wey, oc kozg Hugen holt i hazs isted der han opsteg oc folgede hannem saa lenge hansl land racte, der skildes de ath, Da keyseren kom i Franckerige igen, da gleddis rs alle hans vndersaatte, oc giorde siden Oliuerss bryllop, oc gaff keyserinden sit wenskaff igen for det hun hagde for talet om kong Hugen, siden bleff keyseren i fred i nogre aar ll 18 I haus orlg 1s34 keyseren hagde wundet Hispanien oc Gallicien, som for T)O e iv' lj er sagt, da vaar der ith slot igen som han kunde icke winde oc hed Saragus, det laa paa ith hogt bierg, Det hagde en kong som 2r hed Marsilias, oc wor en heden, Marsilius sagde til sit raad, Her kozmer keyser Karl magnus oc wil forderffue wort larzd, Thi torffue wi gode raad wed, Hannem suarede En konge som hed z+ Blanckandin, han wor gammel oc klog til raad, han sagde, Rediss inted, Herre scriff keyseren til ath dw wilt worde hans mand oc