KVIKs roreglement Roforeningen KVIKs reglement er et regelsæt for, hvilke rammer vores aktiviteter foregår under samt de rettigheder og pligter, du har som medlem af roforeningen. KVIKs reglement er opdelt i følgende emneområder: 1 Roning i robåd 1. Rosæsonen 2. Roområde 3. Standerføring 4. Adgang 5. Sikkerhed og ansvar 6. Særligt vedr. scullerret og scullerroning fra Svanemøllehavnen 7. Særligt vedr. Outrigger og Coastalroning 8. Langtursroning 9. Vinterroning 10.Ungdomsroning 11.Roning på Bagsværd Sø 12.Roning fra Murmanskgade 13.Langdistance, SPP, Svanemøllematchen og andre konkurrencer 14.Styrmandsret A (kort) 15.Styrmandsret B (til langdistancekaproning) 16.Styrmandsret C (lang) 17.Særlige forhold vedrørende styrmandsrettigheder 2 Roning i kajak 1. Kajaksæsonen 2. Roområde 3. Adgang 4. Sikkerhed og ansvar 5. Langture 6. Vinteroning 7. Frigivelse og kajakret 3 Klubhuset på Strandvænget 1. Husorden 2. Skabe og ejendele 4 Reglementet 1. Gyldighed 2. Dispensation 3. Overtrædelse 4. Kommunikation til foreningens medlemmer
1 Roning i robåd 1. Rosæsonen: Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning. Begge datoer fastlægges af bestyrelsen og bekendtgøres på hjemmesiden. 2. Roområde: Det lokale roområde går nordpå langs kysten, højest 300 meter fra land, til og med Vedbæk havn (ved Skovshoved Havn skal bananen passeres på ydersiden). Østover kan farvandet langs Nordhaven til Nordhavnstippen besejles. Fra Murmanskgade sydpå ind i Københavns Havn til Slusen eller via lynetteløbet øst om amager til Amagerstrandpark, betragtes også som del af det lokale roområde. Bemærk, sejlads rundt om Nordhavnstippen kræver minimum en Styrmand B i båden (Se paragraf 1 stk. 15.). I Københavns Havn skal gældende regler for sejlads i Københavns Havn overholdes se opslag i containeren på Murmanskgade. Ydermere opfordres der til at være særlig opmærksom på andre både og særlige forhold. Særlige regler for de enkelte havne skal altid overholdes. Fx er roning ikke tilladt i følgende områder: Frihavnens nordlige del (den sydlige kan besejles via kanalen ved Isbjørnen), Nyhavn, Kalkbrænderihavnen, den nordlige del af Svanemøllehavnen, Hellerup havn, og Tårbæk havn. Roning ud over det lokale roområde er langtursroning. Læs mere under paragraf 1 stk. 8. 3. Standerføring: Alle både, med mulighed herfor, skal på alle ture føre foreningens stander. 4. Adgang: I rosæsonen er der adgang til roning i både af typerne inriggere, scullere, outriggere, samt coastal både. For scullere, outriggere og coastal både gælder særlige forhold jf. paragraf 1 stk. 6 og 7. For at få adgang til robådene kræves det, at man er aktivt medlem og frigivet til roning. Rointeresserede kan deltage i roinstruktion efter instruktionsudvalgets anvisninger. Roinstruktionen afsluttes med en frigivelses erklæring, der udstedes af en af instruktionsudvalget udpeget instruktør. Medlemmer, der er i kontingentrestance, mister rettighederne og dermed også adgangen til bådene. Berusede og påvirkede personer har ingen adgang til bådene. Tidligere medlemmer af KVIK og aktive roere fra andre danske og udenlandske roklubber (gæsteroere), kan i selskab med et nuværende og aktivt medlem besøge KVIK 2-3 gange pr. år og benytte foreningens både. Dette skal ske efter aftale med bestyrelsen. Gæsteroere ror på samme betingelser og efter samme regler som foreningens egne medlemmer. Dog skal styrmænd fra andre danske roklubber godkendes af bestyrelsen, hvis de skal agere som styrmænd. Roning i KVIKs både ud over dette kræver et aktivt medlemsskab i KVIK.
5. Sikkerhed og ansvar: Gældende regler fra DFfR skal altid overholdes. Den enkelte roer skal til enhver tid kunne opfylde foreningens krav til svømmefærdighed (300 m) Enhver tur skal ledes af en styrmand, som overfor foreningen har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling. Styrmandsret gives jf. paragraf 1, stk. 14-17. Er der på holdet mere end en styrmand, har den der indskrives som styrmand på ro-computeren ansvaret og ledelsen. Styrmanden har lov til at lade en roer, der ikke er styrmand, tage roret, men styrmanden har stadig ansvaret og ledelsen selv. Redningsveste, øsekar og bådshage skal medbringes i båden (se undtagelser for sculler og coastal både i paragraf 1 stk. 6 og 7). Bådene må ikke ros uden at være fuldt bemandet, og passagerer må ikke medtages. Badning fra bådene er forbudt. Sejlføring i bådene er forbudt. Både under reparation må ikke benyttes. Der skal være en af DFfR godkendt redningsvest til rådighed for hver person i båden. Det er den enkelte roers ret og ansvar at anvende redningsvesten på betryggende vis. Styrmanden kan til enhver tid forlange, at redningsveste skal tages på. Redningsveste må kun anvendes til deres egentlige formål og må således ikke fungere som siddeunderlag o.a. Ved landgang skal bådene fortøjres eller opbevares på forsvarlig vis og kun efterlades uden opsyn hvis det er forsvarligt. Efter mørkets frembrud skal båden føre en klart lysende lanterne med fast hvidt lys, synligt horisonten rundt. Hvis et hold kan se, at det aftalte tidspunkt for hjemkomsten overskrides væsentligt, skal der hurtigst muligt gives besked til bestyrelsen, ligesom evt. pårørende bør underrettes. Efterlades en båd uden for foreningens område, har Styrmanden pligt til at sørge for at båden kommer hjem, så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning skal ske til bestyrelsen. 6. Særligt vedr. scullerret og scullerroning fra Svanemøllehavnen: Scullersæsonen starter når vandet er 10 grader, hvilket offentliggøres på foreningens hjemmeside. Scullersæsonen slutter når vandet igen er under 10 grader eller senest ved standerstrygning. Scullerroning er forbudt i Københavns havn. Scullerroere skal kunne svømme 600 meter. I stedet for en redningsvest kan en svømmevest medbringes. Indtil scullerret er opnået, må scullerroning kun foregå under instruktion af en instruktør med scullerret. Scullerret kan tildeles af bestyrelsen i samråd med instruktionsudvalgschefen når en roer har opnået styrmandsret A (se paragraf 1 stk. 14), har gennemført en kæntringsprøve i sculler og er bekendt med under hvilke vejrforhold scullerroning er forsvarelig fra Svanemøllehaven. Scullerret giver ret til at gå ud i en sculler fra Svanemøllehaven. For scullerroning på Bagsværd sø gælder andre regler, se paragraf 1 stk. 11. 7. Særligt vedr. Outrigger og Coastalroning:
Outriggere (ikke scullere) må benyttes under samme regler som inriggere, dog skal det sikres at alle er bekendte med at ro med dobbeltårer eller båden skal indeholde en instruktør der kan instruere i roning med dobbeltårer. Ved Costalroning skal samme reglement som ved outrigger materiel følges. Coastalroning kan dog gå ud til 600 meter fra kysten. Styrmanden træffer den endelig beslutning herom. Costalroere skal kunne svømme 600 meter. Coastal både medbringer øsekar og kastelinje. Roning i 1X og 2X coastal både kræver at roerne har erfaring og rutine i at ro med 2 årer. 1 og 2 coastal både må ikke benyttes ved roning i Københavns Havn. 8. Langtursroning: Roning ud over det lokale roområde er langtursroning (særligt vedrørende DFfR langdistance kaproning og roning rundt om Nordhavnstippen se paragraf 1 stk 15). DFfR s langtursreglement er gældende. Alle både på langtur skal have en langtursstyrmand (styrmand C se paragraf 1 stk. 16) ombord. Alle både, med mulighed herfor, skal føre foreningens stander og DFfR s splitflag. Robåde, herunder foreningens udstationerede både, skal før turens start reserveres ved notering af deltagernes navne og medlemsnumre, turens mål samt tidspunkt for start og forventet hjemkomst. Derudover skal turen godkendes af Langtursudvalget eller bestyrelsen. Undtaget herfor er langdistancekaproning og maratons, der skal godkendes af det relevante udvalg. 9. Vinterroning: Vinterroning er defineret som roning fra standerstrygning til standerhejsning. Vinterroning foregå under særligt skærpede regler (i overenstemmelse med DFfRs vedledning for vinterroning), som beskrevet nedenfor. Roere, der vil ro om vinteren, skal være fyldt 15 år og søge om vinterroret hos bestyrelsen. Vinterroret skal søges hver vintersæson og skal godkendes af bestyrelsen. Normalt stilles der også krav om at man har roet min. 250km i den indeværende sæson. Ved vinterroning skal redningsvesten bæres under hele roturen. Vinterroning skal foregå i forsvarlig påklædning. Roturen må tidligst startes en halv time efter solopgang og skal afsluttes senest en halv time før solnedgang. Der må ikke ros ud hvis der er is eller grødis på vandet, hvis vejrudsigten varsler mere end 6 meter/sek i middelvind, eller hvis vejrforholdene gør det uforsvarligt. Det skal tilstræbes, at båden holdes så tæt på land, som det efter kyst- og farvandsforholdene er muligt. Vinterroning må kun foregå i særlige udvalgte både udpeget af bestyrelsen og materieludvalget. En liste og disse opslås på hjemmesiden eller i bådhallen. 10. Ungdomsroning Alt roning for unge i alderen 12 til 18 år anses som ungdomsroning. Rosæsonen for ungdomsroning starter når vandet er 10 grader og slutter igen når vandet er under 10
grader eller senest ved standerstrygning. Bestyrelsen eller ungdomsudvalget annoncer når vandet er 10 grader. Det tilstræbes, at hver båd bemandes med en uddannet styrmand. Under gunstige vejrforhold kan lederen tillade erfarne medlemmer at fungere som styrmand under forudsætning af, at bådene har en ledsagerbåd med uddannet styrmand. En uddannet styrmand må højst ledsage 2 både. Roning i Københavns havn og tillægning ved faste broer er kun tilladt for både bemandet med uddannet styrmand. Ungdomsroere skal kunne svømme 300 m og svømmeprøve aflægges i forbindelse med vintertræningen. Skoleferieroning er roskole for unge i skolernes sommerferie. Roningen ledes af et medlem, der er godkendt af bestyrelsen. Skoleferieroning planlægges i samarbejde med ungdomsafdelingen. 11. Roning på Bagsværd sø: Kaproning på Bagsværd sø ledes af kaproningschefen. Efter aftale med kaproningschefen kan faciliteter og både på Bagsværd Rostadion benyttes. Kaproningschefen tildeler både og anviser plads til både i bådhallen. Materiellet skal altid placeres i bådhallen efter roning. Inden første rotur på Bagsværd sø skal roeren have gennemgået reglerne for roning herunder roretning, tilladte baner, gennemgang til Lyngby Sø, tillægning ved broer m.m. Særlige regler for roning på Bagsværd Rostadion er gældende og kan rekvireres hos kaproningschefen. 12. Roning fra Murmanskgade: Medlemmer kan benytte både der er henlagt til containen på Murmanskgade. Både skal bookes på hjemmesiden, inden disse benyttes. Nøgle til container skal altid hentes fra Standvænget og afleveres samme sted. Både fra Standvænget kan transportes på bådvogne fra Strandvænget til Murmanskgade. 13. Langdistance, SPP, Svanemøllematchen og andre konkurrencer: Deltagere i overnævnte aktiviteter kan booke både, de ønsker at anvende i god tid på hjemmesiden. Er både booket, har bookeren førsteret til materiellet. 14. Styrmandsret A (kort) Bestyrelsen udpeger en eller flere ansvarlige medlemmer til at afholde (Kortturs)styrmandskursus samt styrmandsprøve. Disse personer kan på vegne af bestyrelsen også godkende den endelige styrmandret. Styrmandsret A giver mulighed for at styre i det lokale roområde. I forbindelse med roture i daglig roområde har styrmanden pligt til:
Før turen at indføre på ro-computeren: roernes medlemsnumre, bådens navn, dato og tidspunkt for starten, samt turens mål. At lede transporten af materiellet, at kontrollere at alt udstyr er på plads i båden og til at lede bådens bemanding. Efter turen skal styrmanden påse at materiellet rengøres, aftørres og bringes på plads. Endvidere skal styrmanden indføre tidspunktet for turens afslutning. Mindre skader på materiellet skal så vidt det er muligt udbedres straks efter turen. Styrmanden skal rapportere, hvis der sker øvrige skader på materiellet til materieludvalget (eller bestyrelsen) og indføres i skadeprotokollen. Ved større beskadigelser har styrmanden pligt til at give bestyrelsen en skriftlig rapport. Hvis en roer nægter at efterkomme styrmandens anvisninger, har styrmanden pligt til at indberette det skete til bestyrelsen. 15. Styrmandsret B (langdistancekaproning): Bestyrelsen kan tildele medlemmer styrmandsret B hvis de har bestået DFfRs Langtursstyrmandskursus. Styrmandsret B kan alene anvendes til deltagelse i DFfR s langdistancekaproninger og Coastalkaproninger. Styrmandsret B giver også lov til at passere Nordhavnstippen. For at komme i betragtning til styrmandsret B skal man have deltaget i flere langdistancekaproninger. Styrmanden indstilles til bestyrelsen af en allerede frigivet styrmand med styrmandsret B eller C. Den endelige styrmandsret tildeles af bestyrelsen. 16. Styrmandsret C (lang): Langtursstyrmandsret også kaldet Styrmandsret C kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt langtursstyrmandskursus (normalt DFfRs Langtursstyrmandskursus). For at komme i betragtning til styrmandsret C (lang) skal roeren: minimum være i gang med sin anden rosæson have deltaget på minimum én langtur af flere dages varighed have arrangeret en langtur, have ansvarsfølelse og være i besiddelse af sund fornuft og dømmekraft Langtursstyrmanden indstilles til bestyrelsen af en allerede frigivet styrmand med styrmandsret C. Den endelig langtursstyrmandsret tildeles af bestyrelsen. Styrmandsret C giver mulighed for at styre uden for det lokale roområde i henhold til DFfR s langtursreglement. Langtyrsstyrmænd er som minimum omfattet af de samme pligter som korttursstyrmænd omtalt i paragraf 1 stk. 14. 17. Særlige forhold vedrørende styrmandsrettigheder: Frigivne roere kan af en instruktør eller et medlem af bestyrelsen, indstilles til mini-styrmand, som gælder for den tur mini-styrmandsretten tildeles. Mini-styrmandsrettigheder kan tildeles, hvis der er instruktør eller et bestyrelsesmedlem tilstede og hvis vejrforholdene er gunstige. Mini-styrmand må kun være på vandet mellem
solopgang og solnedgang. Og mini-styrmanden må kun føre båd fra KVIK langs kysten til Skovshoved (rundt om bananen) og må ikke gå i land nogen steder. Kort- og langtursstyrmænd der har erhvervet deres rettigheder i en anden klub kan af bestyrelsen tildeles tilvarende rettigheder i KVIK. Bestyrelsen kan kræve at yderligere forhold skal være opfyldt, som fx at have roet minimum X antal kilometer i KVIKs roområde eller godkendelse fra andre erfarende styrmænd i KVIK. 2 Roning i kajak 1. Kajaksæsonen Kajaksæsonen starter når vandet er 10 grader, hvilket annonceres af kajakudvalget på foreningens hjemmeside. Kajaksæsonen slutter når vandet igen når under 10 grader eller ved standerstrygning hvad end der sker først. Kajaksæsonens afslutning annonceres ligeledes af kajakudvalget på foreningens hjemmeside. Kajakroning udenfor den ovennævnte periode betragtes som vinterroning og er omfattet af paragraf 2, stk. 6. 2. Roområde Det lokale roområde går nordpå langs kysten, højest 300 meter fra land, til og med Vedbæk havn. Østover kan farvandet langs Nordhaven til Nordhavnstippen besejles. Fra Murmanskgade sydpå ind i Københavns Havn til Slusen og via lynetteløbet øst om amager til amagerstrandpark, betragtes også som del af det lokale roområde. Farvandet fra Nordhavnestippen til lynetteløbet og videre ind i Københavns indre havn kan besejles under gunstige vejrforhold og med en erfaren besætning. I Københavns Havn skal gældende regler for sejlads i Københavns Havn overholdes se opslag i containeren på Murmanskgade. Ydermere opfordres der til at være særlig opmærksom på andre både og særlige forhold. Særlige regler for de enkelte havne skal altid overholdes. Fx er roning ikke tilladt i følgende områder: Frihavnens nordlige del (den sydlige kan besejles via kanalen ved Isbjørnen), Nyhavn, Kalkbrænderihavnen, den nordlige del af Svanemøllehavnen, Hellerup havn, og Tårbæk havn. Roning ud over det lokale roområde er langtursroning. Læs mere under paragraf 2 stk. 5. 3. Adgang For at få adgang til kajakkerne kræves, at man er under instruktion eller er aktivt medlem og frigivet til kajakroning. Medlemmer, der er i kontingentrestance, mister rettighederne og dermed også adgangen til kajakkerne. Berusede og påvirkede personer har ingen adgang til kajakkerne. Alle kajakker kan frit benyttes, dog gives der fortrinsret til ture slået op på hjemmesiden. I tidsrum med kajakinstruktion er alle kajakker forbeholdt instruktionsholdene og skal således være hjemme inden instruktionen starter og kan først tage ud efter at instruktionsholdet er taget ud. Andet kan selvfølgelig aftales med de ansvarlige kajakinstruktører. Escape kajakkerne må kun benyttes af erfarende kajakroere.
For at deltage i kajakroning skal man have gennemført kajakinstruktion som anvist af kajakudvalget. Kajakudvalget udvælger selv hvem der kan deltage i kajakinstruktion. Kajakroere fra andre klubber kan opnår mulighed for at ro kajak i KVIK uden af deltage i kajakinstruktionen på dispensation fra kajakudvalget. 4. Sikkerhed og ansvar Roning i kajakker i KVIK regi er ombefattet af myndighedernes reglers samt Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) s sikkerhedsbestemmelser. Det reglement skal således ses som supplerende sikkerhedsbestemmelser til DKF s sikkerhedsbestemmelser. Alle kajakroere skal medbringe en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest i kajakken. Vesten skal bæres af: børn og unge under 14 år hele året, ikke-frigivne roere hele året, samt alle kajakroere i vinterhalvåret, det vil sige fra 1. oktober til og med 30. april. Hvis en kajakroer ikke bære svømmevesten skal vedkommende altid være i stand til at tage den på hvis nødvendigt. Alle kajakroere skal medbringe en øse i kajakken. Enhver tur skal ledes af et medlem med kajakret eller en kajakinstruktør, som overfor foreningen har det fulde ansvar for såvel turens forløb som materiellets behandling. Kajakret gives jf. paragraf 2, stk. 7. Det påhviler den enkelte kajakroer at sikre sig, at vedkommende til enhver tid kan opfylde foreningens krav til svømmefærdighed for kajak (600 m). Ved landgang skal kajakkerne opbevares på forsvarsvenlig og kun efterlades uden opsyn hvis det er forsvarligt. Kajakroning efter mørkets frembrud er ikke tilladt. Hvis et hold kajakroere kan se, at det aftalte tidspunkt for hjemkomsten overskrides væsentligt, skal der hurtigst muligt gives besked til bestyrelsen eller kajakudvalget, ligesom evt. pårørende bør underrettes. Efterlades en kajak udenfor foreningens område, har kajakroeren pligt til at sørge for at båden kommer hjem, så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning skal ske til kajakudvalget. Medlemmer har pligt til at skrive kajakken ud i udskrivningssystemet på den opstillede computer i bådhallen forud for enhver kajaktur. Kajakken skal udskrives i eget medlemsnummer. For medlemmer der endnu ikke har opnået kajakret skal have udskrivelsen godkendt af den for turen ansvarlige med kajakret eller instruktør. Kajakroere har ansvar for at kajakken leveres tilbage i samme stand som da kajakken blev taget i brug, dvs. også rengjort og aftørret. 5. Langture Kajakroning udenfor det lokale roområde er langtursroning. Dette gælder også deltagelse i kajakløb.
Kun frigivne kajakroere kan deltage i langture. Langture skal godkendes af kajakudvalget. Hvis kajakkerne transporteres med bil skal det sikres at de er forsvarlig fastspændt uden at de tager skade. 6. Vinterroning Vinterroning er defineret i paragraf 2, stk. 1. Vinterroning skal foregå efter særligt skærpede regler og med fokus på sikkerhed. For at deltage i vinterroning skal medlemmer søge kajakchefen om vinterret. Kun medlemmer med kajakret kan tildeles vinterret. Som udgangspunkt skal man have roet minimum 300km i kajak i den indeværende sæson, men tildeling er en individuel vurdering af kajakchefen. Vinterret skal generhverves hvert år. For vinterroning i kajak gælder følgende: medlemmet skal altid bære svømmevest og være iført passende varm påklædning fx neopren tøj eller våddragt medlemmet må aldrig ro alene men skal som minimum ledsages af et andet medlemmer der også har opnået vinterret, medmindre der opnås dispensation fra kajakchefen medlemmet skal ro i en stabil kajak passende til medlemmets niveau (eller i de henstillede kajakker egnede til vinterroning) roning må kun foregå i døgnets lyse timer roning skal indstilles senest 30 minutter før solnedgang roning må ikke foregå, hvis der er is eller grødis på vandet roning må ikke foregå, hvis vejrudsigten varsler mere end 6 meter/sek i middelvind 7. Frigivelse og kajakret Efter deltagelse i et kajakinstruktionsforløb kan medlemmer opnår frigivelse i kajak. Frigivelse kan kun tildeles af kajakinstruktører. Kajakinstruktionsforløbet fastsættes af kajakudvalget jf. paragraf 2, stk. 3. Som frigivet kajakroer kan man tage med på kajakture der ikke er ledet af en kajakinstruktør (turen skal stadig være ledet af en med kajakret). For at opnå kajakret skal man opfylde en række skærpede krav fastsat af kajakudvalget. Kajakret kan kun tildeles af en kajakinstruktør eller kajakudvalget. De skærpede krav skal som minimum indeholde krav om: Medlemmet har roet minimum 150km i kajak Medlemmet har demonstreret at vedkommende kan svømme 600m Medlemmet har demonteret at vedkommende kan lave tre soloentringer i træk i betydelige bølger overværet af en kajakinstruktør Som medlem med kajakret kan man tage på kajakture alene eller lede ture med andre frigivede medlemmer i det lokale roområde.
Medlemmer fra andre klubber der har der har opnået frigivelse eller kajakret fra deres klub eller personer der har minimum IPP2-bevis kan tildeles frigivelse eller kajakret i KVIK af kajakudvalget. 3 Klubhuset på Strandvænget 1. Husorden: Tobaksrygning er forbudt indendørs i alle KVIK faciliteter. Træningslokalet og robassinet må kun benyttes af aktive medlemmer. Reservation kan foretages efter aftale med bestyrelsen. Organiseret aktiviteter i vintersæsonen har fortrinsret til motionsrum, ergometerrum samt Øresundssalen. Aktiviteterne meddeles på hjemmesiden. Nøglebrik til KVIK kan mod administrationsgebyr udleveres til aktive medlemmer. Biler, knallerter, cykler m.v. må ikke forefindes på bådepladsen eller i huset. Det er dog tilladt medlemmer, der er på langtur med overnatning, at lade deres cykler stå i bådhallen eller værkstedet under turens forløb. Det påhviler alle medlemmer at deltage i foreningens drift, herunder at påtage sig opgaver mht. rengøring og vedligeholdelse af materiellet, huset m.v. 2. Skabe og ejendele: Medlemmer kan disponere over et skab i omklædningsrummene, hvis man betaler fastlagt årligt gebyr. Skabe skal være forsynet med hængelås og navneskilt. Medlemmerne skal selv holde deres skabe rene. Ved udmeldelse, eksklusion eller manglende betaling af gebyr skal skabet tømmes og låsen fjernes. Bestyrelsen har til enhver tid ret til at åbne og tømme et skab, hvis vedkommende er udmeldt, ekskluderet eller er i restance. Bestyrelsen kan endvidere ved meddelelse på hjemmesiden forlange skabene tømt. Foreningen påtager sig intet ansvar for medlemmernes ejendele. 4 reglementet 1. Gyldighed: Nærværende reglement er vedtaget af foreningens bestyrelse den XXX 2018 og er gældende fra denne dato. 2. Dispensation: Dispensation fra reglementet kan gives af bestyrelsen. 3. Overtrædelse: Overtrædelse af reglementet behandles i overensstemmelse med foreningens lov. Ukendskab til reglementet fritager ikke for ansvar. 4. Kommunikation til foreningens medlemmer:
Alle medlemmer kan blive optaget på Roforeingen KVIK s officielle Facebook sider KVIK (medlemmer) (lukket gruppe) og Roforeningen KVIK (åben). Derudover kan der oprettes ad hoc grupper der dækker andre aktiviteter. Organisering af aktiviteter der udgår fra foreningen eller benytter foreningens materiel eller bygninger skal altid kommunikeres på www.roforenigen.dk. Facebook sider kan kun være supplerende hertil. Bestyrelsen kan dog give dispentation til at mindre afdelinger, som Ungdomsroning og kaproning, kan organiseres uden om hjemmesiden, fx via Facebook. Bestyrelsen (eller kommunikationsudvalget på vegne af bestyrelsen) administrer de officielle facebook sider og kan fjerne (blokere) personer herfra.