FD-NYT. Frederikssund Sejlklub



Relaterede dokumenter
Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009

FD-NYT. Frederikssund Sejlklub. Glædelig jul og Godt nytår. Eget bageri & delikatesseafdeling

FD-NYT. Frederikssund Sejlklub. Eget bageri & delikatesseafdeling. Afsender Frederikssund Sejlklub Lars Thorborg Sct. Bernardsvej Slangerup

FD-NYT. Frederikssund Sejlklub. Eget bageri & delikatesseafdeling. Afsender Frederikssund Sejlklub. Foto Lars Thorborg

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Notat fra generalforsamlingen d. 27 februar 2016.

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

FD- YT. SuperBest har alt i proviant til dit skib. Frederikssund Sejlklub. Juli

Kompasset november 2016

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D JUNI CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

Hans Ustrup Petersen

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Brande Badminton Club. HUSK indbetaling af kontingent før d. 19/8-2010, hvis banen fra sidste år skal beholdes. Se yderligere inde i bladet.

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

I henhold til vedtægter, indkaldes du hermed til Generalforsamling. Langfredag 18. april 2014, kl

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar Vindøtræf i Fåborg

Mandagspigerne afholder ordinær generalforsamling

Gilleleje Marineforening

Mødereferat. Generalforsamling

10. september 2009 TAK!

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Referat: Generalforsamling i Frederikssund Sejlklub. Tirsdag den 24. februar 2015 kl i klubhuset

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

FD-NYT. Frederikssund Sejlklub. September

Sommer Sejler Camp 2013 i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter.

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

Referat fra DS generalforsamling

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

ZOOM8 JNM 2018 BÅSTAD, SVERIGE FÆLLES TURMANUAEL

Randers Bridgeklub af Klubnyt Læs om: Turneringsprogram Generalforsamling 2017 Kontingent/Betaling Formanden har ordet Referat 2016

Medlemsblad nr

Kære ungdomsmedlem og bordtennisforældre i SISU. Århus aug. 2008

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Afslutning d. 31. marts 2014

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

KOMMENDE ARRANGEMENTER

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Kerteminde Sejlklub Marinavejen Kerteminde HUSK PORTO

KOMMENDE ARRANGEMENTER

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

FALKEPOSTEN. november

Maj Årgang Nr. 1

Der er kommet medaljer til surferne i Nivå Bådelaug i Nivå Bådelaug vandt Klubmatchen i DBO/DS - igen dem mest vindende klub i Danmark

Generalforsamling 2014

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

Bestyrelsesmøde 7/ kl Granstuen, Kikkenborg 17, 5300 Kerteminde

Agility udvalget i kreds 6

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Kompasset december 2015

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Fuglebakken juni 2015

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Mødereferat. Generalforsamling

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

VIGTIGT : AFDELINGSADRESSER: Afdelingshuset: Rødegårdsvej 315, 5230 Odense M MØDETIDER: MEDARBEJDERE:

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Gl. ager Kære Brevduevenner.

Sallingsund Sejlklub

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

RINGSTED SPORTSRIDEKLUB Generalforsamling

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

Nyhedsbrev. uge

Aktiviteter Efterår

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

JANUAR årgang, udgivet siden oktober 1977 udkommer 6. januar 2013

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Rønbjerg Open juni 2013

DGI Vingsted Skovvej Bredsten Tlf CVR: info@dgi.dk

GENERALFORSAMLINGEN 2007

A og rutinerede B optimister Zoom8 29er RSX Laser

Strandlyst Boliger STRANDPOSTEN JUNI 2008

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

Foråret Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen

Jule tam tam 3 december Opslagstavlen, se flere detaljer på hjemmesiden. Generalforsamling 5 Feb Husk tilmelding

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Næstved Skytteforening

KLUBMESTERSKAB. Som lovet kommer her lidt flere billeder fra klubmesterskabet i september.

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

KvongPosten November 2018

Transkript:

FD-NYT Frederikssund Sejlklub Oktober 4-2009

Frederikssund Sejlklub Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund www. Frederikssundsejlklub.dk Bestyrelse: Formand Lotte Moselund 30 26 17 66 lotte@oestkajen.dk Næstformand Jørgen Munch-Nielsen 47 52 88 45 Jorgen.fd@vip.cybercity.dk Kasserer Jan Lau 47 33 31 62 jan.lau@get2net.dk Sekretær Klavs H Lund 44 44 60 46 khl@adr.dk Bo Vestergaard 30 79 99 86 Finn Eland 36 70 91 62 Christian Sparre Hangel 47 38 89 10 Peter Wismer 49 14 37 20 Lars Winther (sup) 24 20 58 08 Kurt Hansen (sup) Udvalg mv. Juniorafdelingen Christian Sparre Hangel 47 38 89 10 Kabysudvalget Jørgen Munch-Nielsen 47 52 88 45 Herdis Scheelke og Peter Thøger Ida og Svend Ib Andersen Lis og Finn Eland Bitten og Henning Eriksen Jollepladsen Peter Wismer Fd-jolleplads@postkasse.net Bladudvalget Lars Thorborg 47 33 33 15 Kjeld Moselund Kapsejlads Bo Vestergaard 30 79 99 86 FD-NYT Lars Thorborg 47 33 33 15 Sct. Bernardsvej 4, 3550 Slangerup lars.thorborg@mail.dk Måler Benny Christensen 47 31 44 19 Klubhusudlejning Jan Ægidius 20 77 75 54 Jan@gidius.dk Klubhusets mønttelefon 47 38 43 04 Kontingenter: Aktiv (afd. 1) 700 kr. Aktiv ægtefælle (afd.1) 350 kr. Pensionist o 65 år (afd.1) 350 kr. Passiv (afd. 2) 300 kr. Junior u 25 år (afd. 3) 500 kr. Familierabat 1550 kr. opnås ved mere end 3 betalende medlemmer. En skal være medlem af afdeling 1. Frederikssund Lystbådehavn Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund Formand Erling Thomasen 47 31 46 28 Havnefoged Finn Jensen Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund 47 38 55 03 frss.lysthavn@post9.tele.dk Forsidefoto indsendt af Christian Hangel Rettelser til ovenstående bedes mailet til : lars.thorborg@mail.dk 2

Indkaldelse til Generalforsamling i Frederikssund Sejlklub den 4. november 2009 kl. 19.30 i klubhuset Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning, herunder udvalgsberetninger. 3. Kassereren forelægger regnskabet. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Valg af formand. Formanden Lotte Moselund er ikke på valg. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Jan Lau, Jørgen Munch Nielsen begge modtager genvalg. 8. Valg af suppleanter. Der er ingen på valg. 9. Valg af revisor og revisorsuppleant. Bestyrelsen foreslår genvalg af Michael Holst og Yvonne Meier. 11. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest 15. oktober 3

Samme mobile bredbånd i danske og svenske havne. Siden 2004 har vi i det gode skib Pelican II anvendt Det levende Søkort med en online GPS-mus, kørende på en ældre bærbar PC, som fungerer som kortplotter nede i kahytten. Derudover har vi en ældre GPS med way-points, men uden søkort, monteret ved rattet i cockpittet. Lejlighedsvis har vi købt adgang til internettet, men det var en ulempe, at det var forskellige udbydere i forskellige havne. I 2008 sejlede Lotte og jeg samt skibshunde Oscar i tværs igennem Sverige via Trollhättan Kanal og Götakanalen, og i den anledning købte vi de svenske digitale søkort, som fungerede fint sammen med Det levende Søkort. Hele turen tog fem uger, og da min daværende arbejdsgiver gerne ville kunne komme i kontakt med mig undervejs, fik jeg udleveret modem og et seks-måneders abonnement på mobilt bredbånd med 3. Det fungerede ganske udmærket overalt, selv på Utklippan. Det eneste sted, hvor det ikke virkede, var på Anholt, men der sørger havnekontoret jo normalt for at hænge friske vejrudsigter op. I sommeren 2009 planlagde vi at sejle fem uger i skærgården på den svenske vestkyst, og da jeg ikke længere havde en arbejdsgiver, måtte jeg selv ud og finde en leverandør af mobilt bredbånd. Da jeg i forvejen har både mobiltelefon og kabel- TV fra TDC var det naturligt for mig at henvende mig til TDC s butik på Torvet i Frederikssund, hvorfra jeg også fik en pakke med mobilt bredbånd med hjem. Jeg havde på forhånd sikret mig, at det kunne bruges i Sverige. Jeg havde over weekenden lidt problemer med installationen på min bærbare PC, så jeg måtte omkring Torvet mandag for at få lidt hjælp. Jeg huskede også at spørge, hvad det faktisk koster at bruge TDC s mobile bredbånd i Sverige 4

og fik svaret 55 kr/mbyte. Det kan blive til mange tusinde kroner i løbet af fem uger! Så jeg bad om at få mine penge tilbage, hvilket jeg også fik uden problemer, da jeg klart havde gjort opmærksom på, at jeg primært skulle bruge nettet i Sverige. Der var nu kun en uge til den planlagte afsejling, og på basis af de gode erfaringer i 2008 gik jeg på Internettet og bestilte 3 s Eazy Internet til 400 kr, incl. modem, SIM-kort og en uges frit forbrug. Jeg blev lovet levering senest fredag 26. juni, og med planlagt afsejling lørdag den 27. var det ikke noget problem. Men lørdag var der stadig ikke kommet nogen pakke, og jeg ringede derfor til 3 og fik at vide, at 3- forhandleren i Frederikssund er Fona. Da jeg henvendte mig til Fona, fik jeg at vide, at de kun kunne sælge mig et seks-måneders abonnement til omkring 2.000 kr, men at jeg måske kunne få Eazy Internet hos 3 i Hillerød. Det viste sig, at 3 i Hillerød også var Fona, som også kun kunne tilbyde et seks-måneders abonnement, men en venlig ekspedient kunne fortælle mig, at han tilfældigvis hos Kvickly i Slotsarkaden havde set en pakke med Eazy Internet. Hurtigt over i Kvickly, en pakke EazyInternet ned i kurven, 599 kr til kassen, og hjem og installere helt uden problemer. Ordren til 3 s netbutik blev annulleret via nettet. En uge senere bad programmet selv om at blive tanket op, og jeg betalte med mit Dankort 299 kr. for yderligere en måneds ubegrænset surftid og data. Det betyder, at jeg i godt fem uger har haft ubegrænset adgang til Internettet i både Sverige og Danmark for en samlet udgift på 900 kr som kunne have været 700 kr, hvis netbutikken havde leveret til tiden. Men jeg har stadig mit modem, og det betyder, at jeg når som helst kan aktivere mit bredbånd for 2x29 kr for en weekendtur eller for 149 kr for en uges brug i efterårsferien. Ligesom i 2008 havde i 2009 vi kun problemer med at komme på nettet et eneste men væsentligt - sted nemlig Anholt. Det er selvfølgelig ret irriterende, da Anholt er meget besøgt af både danske og svenske sejlere, og et sted hvor man godt vil have en sikker vejrmelding. Da vi var nået videre til Sverige og igen kom på nettet, kontaktede jeg derfor 3 og fortalte dem, at deres dansk/svenske løsning er ideel for sejlere, men at hullet på Anholt er et problem. De lovede at se på sagen. Sommeren 2009 bød på meget dårligt vejr på den svenske vestkyst. Vi havde typisk to dages storm eller to dages regn, med en enkelt pæn dag ind imellem, hvor vi kunne komme videre. Det var derfor rart at have gode og sikre vejrmeldinger, fra såvel DMI som deres svenske kolleger, SMHI. De grafiske fremstillinger giver et væsentligt bedre overblik over den kommende vejrsituation end de verbale vejrmeldinger over radio eller VHF. 5

F.eks. lå vi på en ø, Bassholmen, helt uden vand og indkøbsmuligher, da vejrudsigten varslede flere dages regn. Vi skyndte os derfor videre til mere civiliserede forhold i en lille by, Grundsund, hvor havnefogeden senere påstod, at det havde regnet uafbrudt i 54 timer. På vejen hjem søgte vi læ i Glommen, lidt nord for Falkenberg, hvor vi i to døgn havde mellem 15 og 20 m/sek. Men via DMI s oversigter kunne vi hele tiden følge udviklingen nøje. Da vi var vel hjemme igen i begyndelsen af august fik jeg en mail fra 3, som fortalte mig, at 3 en uge forinden havde lavet en aftale med TDC om at 3 s kunder uden ekstraregning kan bruge TDC s net på Anholt. Man skal bare selv lukke op for den anden operatør. Jeg ved ikke, om det er på grund af min henvendelse, men dermed er det eneste negative punkt ryddet af vejen. Ud over vejrmeldinger har vi på hele ferien haft ubegrænset adgang til e-mail, turistinformationer, nyheder, underholdning mm. og det kan jo være meget rart, ikke mindst når man ligger stille i flere dage på grund af dårligt vejr. Det er helt sikkert, at EazyInternet fremover bliver fast inventar ombord i Pelican II fremover, når vi bevæger os forbi Hundested. Kjeld Moselund, plads 529 6

Velkommen til årets Standernedhaling og dejlig frokost Lørdag 7. november 2009 kl. 12.00 i klubhuset Kl. 12.00 skal vi have klubstanderen ned. Derefter er der en hjemmelavet lækker frokost kl. 12.30 Kuvertpris voksne 75,- kr. og børn under 10 år kun 35,- kr. Den endelige menu kan læses på opslagstavlen, hvor også tilmeldingslisten hænger, fra 10. oktober. Husk at skrive, hvis I har børn med, der er under 10 år! Øl, vand og snaps, købes i kabyssen, til almindelige priser. H U S K! At, skrive jer på listen i klubhuset, med navn og tlf.nr. Senest søndag d. 1. November Det eneste I selv skal have med, er jeres gode humør. Husk også at I altid er velkomne til at medbringe, en sang, et morsomt indslag eller noget andet underholdende? Tilmelding kan også ske hos Hanne og Jørgen TLF.: mobil: 4053 8845 el. 2267 9845 Eller på mail adr. hanne.munch@mail.dk Vi glæder os til at se jer alle sammen. Sejler hilsen fra Kabysudvalget 7

Aften Kapsejlads 2009. Så kom vi igennem aftenkapsejlads sæsonen for 2009. Tirsdag den 22 september sluttede vi af med årets sidste aftenkapsejlads, og på sædvanlig vis, blev det en sejlads i fint vejr og tusmørke. Sæsonen 2009 har været rigtig god, og vi må sige, at vejret endnu engang i eftersommeren, har vist sig fra den bedste side. Vi oplevede igen at nogle aftener kunne vi sejle rundt med sommertøj på. Sæsonen 2009 har været præget af mange udfordringer, og alligevel et temmelig højt aktivitets niveau fra sejlernes side. Vi er alle bekendt med at fjorden med sin udformning ikke ligefrem ligger op til de mest optimale baneforhold, men trods dette har kreativiteten vunndet, og vi har alt i alt gennemført rigtigt mange kapsejladser med masser af kryds. I år indførte vi også en ekstra Gate for at skabe mere kryds, og selv om gaten og hvor mange gange den skal passeres, selv for Kapsejlads formanden, kan være en udfordring, har den vist sig at forøge antallet af kryds på banen. Foråret var præges af store udfordringer med meget søgræs syd for dæmningen, og vi valgte i eftersommeren at redigere banerne, hvilket eliminerede problemet. I vinteren vil der blive arbejdet videre med banerne for at optimere bane layoutet yderligere. I 2009 prøvede vi også at forlænge sæsonen yderligere med at starte med at sejle allerede den 4 august i uge 31, fremmødet var tamt denne dag, og kapsejlads udvalget vil, som en del af vinterens drøftelser fokusere på, hvornår vi sejler. 2009 blev også en sæson med en del protester, og selv om bølgerne går højt er det udvalgets opfattelse at sejladserne foregår i lyset af fairness og godt sømandskab. Desuden er protesterne også et udtryk for at sejlerne kender reglerne, og ønsker at gøre brug af dem. Fremmødet i 2009 har været acceptabelt, vi er stadigvæk et af de største felter i de to fjorde og det må vi stille os tilfreds med. Præmierne er som sædvanligt delvist sponsoreret af de Marbæk MarineShop og Ove s Marine shop. Vi takker for dette tilskud og ser frem til sæsonen 2010. Samtidig vil jeg også på kapsejladsudvalgets vegne rette en tak til det pragtfulde kabys udvalg som har disket med de sædvanlige lækkerier tirsdag efter tirsdag. Også en Tak til Carsten Belling Jensen og Peter Rask Andersen som har lagt dommer både til igennem sæsonen. Dommerne i 2009 Allan Sørensen, Christian Møller og Jørgen Munch-Nielsen har igen i år vist ved deres store indsats at kapsejlads kan gøres ganske underholdende og fornøjeligt på vores trange vilkår. Samtidigt vil jeg takke det samlede kapsejlads udvalg for en rigtig god sæson, og jeg glæder mig til at forsætte det gode samarbejde gennem vinteren og ser frem til en masse spændende nye aktiviteter i 2010. Til dette indlæg fra Bo og Kirsten Vestergaard fulgte en tabel med stillingen. Den kan desværre ikke vises korrekt i vort program, hvorfor jeg har valgt at udelukke den. Redaktøren beklager, og henviser til Sejlklubbens hjemmeside. 8

J U L E B A N K O Igen i år holder vi julebanko. Vi mødes i klubhuset. Som noget nyt flytter vi tidspunktet til den første søndag i december. Søndag 6. december kl. 14.00 Kom og vær med til et anderledes banko. Tag en god sidemand med, der er sidegevinster ved pladen fuld. Her er plads til de yngste sejlere og svigermor, ja alle er velkomne. Der kan, lige inden bankospillet og i pausen købes gløgg og varme æbleskiver, med mere. De første numre bliver råbt op kl. 14.30. Kom derfor i god tid, så også I, kan finde de bedste plader og pladser. Vel mødt og sejlerhilsen Kabysudvalget 9

Sommeren og efteråret i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter. Denne sommer sæson i Juniorsejlcentret har været fyldt med gode oplevelser, og flotte resultater. At nævne alle de gode resultater, der er opnået til stævner vil fylde meget, så vi vil koncentrere os om nogle High Lights, men det er vigtigt at der udover disse er blevet sejlet rigtig flotte resultater hjem af mange af vore yngre optimist sejlere til de mindre stævner. Derudover er det også vigtigt at takke alle de voksne fra begge klubber der gør et stort arbejde for at skabe grundlaget for alle disse oplevelser og resultater, organisatorisk og økonomisk. Nordisk mester i ZOOM 8 Efter forårets store stævner var alle vores Zoom 8 sejlere blevet udtaget til NM i Arndal i Norge, og 4 af dem stillede op, efter en uges sejlads kunne Frederikssund bryste sig af at have del i 2 Nordiske mesterskaber, Anna Bech Thelin blev Nordisk Mester for piger individuelt, og samtidig deltog Anna og Lau Zachariasen på det danske hold til holdsejlads der ligeledes vandt guld. Til det efterfølgende WM i Träsløvslage, hvor 154 sejlere havde sat stævne, kunne Anna og Lau tage hjem med henholdsvis en sølvmedalje og en 4. plads, derudover var endnu en sejler fra Juniorsejlcentret i premierækken da Frida Hangel fik en 10. plads. Det er resultater som vi i Juniorsejlcentret kan være meget stolte over, det viser at med den rigtige opbakning og de rigtige trænerresurser kan selv en provinsklub etablere træning på internationalt niveau. 10

Sommer Sejler Camp 2009 39 Sejlere kom fra Frederikssund, Frederiksværk, Havnsø og Bramsnæs. og i løbet af ugen stod 5 unge instruktører for alle aktiviteter på vandet, samtidigt med at et hold voksne fra klubberne stod for mad, natløb og hygge på land. Den første dag blev der afviklet trillebørsbadedyrs-jollesvømme-ræs i de blandede "landgrupper", hvor alle blev våde og fik vist at de havde meget lyst til vand. Det har været en uge hvor der er blevet sejlet meget i mange forskellige joller og både, og hvor de fleste sejlere kom hjem med både nye inspirationer til hvad man kan sejle, nye tekniske færdigheder, og ikke mindst mange nye sejlervenner, alt sammen noget der er medvirkende til at sikre at sejlerne vil blive ved med at nyde sejlsporten både som sportsgren og rekreation. Der er blevet sejlet på tur med medbragt mad, sejlet i andre bådtyper, padlet og badet. men samtidigt undervejs lært nyt om trim og teknik. derudover har sejlerne været opdelt i "landhold" på tværs af alder og klubber der i løbet af ugen har været på dagog natløb sammen og stået for oprydning efter aftensmaden. 11

Sejladsmæssigt afsluttede vi ugen med en kapsejlads. Her var der mange der virkeligt kunne se hvor meget de havde rykket sig i løbet af ugen. Fredag eftermiddag var det ikke til at drive ungerne på vandet, så vi kunne konstaterer at det var lykkedes at sejle dem trætte, men så fik de tid til at oplade før aftnens disko og bålfest, hvor der også blev uddelt trøjer til alle. Rangliste stævne for ZOOM 8 Søndag den 20. september afsluttede den danske Zoom8-klassen sin 2009-rangliste med "SeaTrade Cup" - et flot stævne arrangeret af Frederikssund Marbæk Junior Sejl Center (FMJSC) og Zoom8-klubben. Der var 29 startende til SeaTrade Cup, heraf en del nye som hurtigt fandt ud af, at konkurrencen i Zoom8-klassen er ganske skarp. "Jeg er positivt overrasket over de dygtige sejlere og den hårde kamp om pladserne" siger den erfarne og navnkundige Villy Hansen som var baneleder. Ud over flotte placeringspræmier fra SeaTrade, så var der erindringspræmier fra Glasurit/BASF, så alle fik velfortjent noget med hjem. Lørdag aften var der tændt op i grillen og et laangt bord i klubhuset hvor sejlere, frivillige og forældre hyggede sig" Vinder af stævnet blev August Bomholt fra Yachtklubben Furesøen og Farum Sejlklub. August Bomholt vandt også 2009-ranglisten for drenge. For pigerne blev 2009- rangliste-vinderen Anna Beck Thelin fra Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter.Det bliver næppe sidste gang at vi i Frederikssund arrangerer både stævner og sommer / træningslejre. Og vi kan håbe på at de nye generationer af sejlere der er på vej, i de kommende år vil komme hjem med lige så gode resultater og oplevelser. 12

Vinteren I weekenden 3-4 Okt. vil vi afslutte året med en sidste trænings / hygge weekend i Frederikssund, før vi rigger af og drager til andre klubber for at sejle vinteren igennem med ca. 10 af vore øvede sejlere. Dog vil vi fortsætte med at have teori (og måske svømning) hver anden mandag i okt-nov, samt i feb-marts.for alle dem der ikke er vinterhærdede endnu. Til foråret vil vi igen være på vandet fra ca. 1. april og det er planen at starte op med en weekend lige som vi nu slutter af. Hvis der er nye sejlere der kunne tænke sig at starte vil dette være om mandagen fra ca. 1. maj. Fremtiden Den udfordring vi får i de kommende år ud over at fastholde udviklingen af vore unge sejlere både i bredden og eliten samtidigt med at det skal sikres at der hvert år kommer nye til, bliver at skabe et attraktivt miljø for ungdomssejlere i Gymnasiealderen i Frederikssund. Vore Faciliteter lever ikke op til det aktivitetsniveau og de resultater der er i dag, men vi håber på at den øgede opmærksomhed i offentligheden blandt andet skabt gennem Frederikssund For Fulde Sejl, samt vores meget aktive pressekontakter på sigt vil skabe et politisk fundament for at der i Fjordbyen Frederikssund i løbet af de kommende år kan skabes tidssvarende faciliteter for ungdommens aktiviteter på vandet. Foreløbigt er det lykkedes Frederikssund Sejlklub og Marbæk Sejl- og Motorbådsklub samt Juniorsejlcentret i fællesskab at få sat et vådt aftryk i kommunens idræts og kultur strategi, og få projektet for et egentligt juniorsøsportscenter på jollepladsen på den politiske dagsorden, selv om der ikke i denne omgang bliver bevilget penge til dette. Under alle omstændigheder håber vi at de ældre sejlere føler at de kan være stolte over at være del at den udvikling der er, og i er altid velkommen til at kikke forbi og snakke, selv om det måske til tider virker lidt kaotisk og stresset når 20-30 unge sejlere skal på vandet samtidigt. Christian Hangel og alle Juniorsejlcentrets super drivkræfter. 13

ScanKap99 - DM 2009 Det er søndag kl. 17.30 - Kaptus med 2 mands besætning venter utålmodigt ved Kronprins Frederiks bro - vel at mærke - den forrige Kronprins Frederik - den skal åbne førend de sidste 20 minutters sejlads til den faste plads mellem pælene i Frederikssund Lystbådehavn genindtages efter 5 ugers sommerferie og efterfølgende kapsejlads. Ferien var kun på 3,5 uge! Dagen startede kl. 05.30 i Kerteminde efter galla-middagen lørdag aften - afslutningen på to dages kapsejlads om det danske mesterskab i SC99 - en moderne klassiker fra midt/sidst halvfjerdserne - med alternativt badeværelse og ståhøjde - til gengæld med en sejlerglæde/oplevelse af en dimension, som er svær at beskrive - den skal opleves! Afgang fra Kerteminde kl. 06.30 efter at have smidt de overnattende gaster ud - de skulle køre bilerne hjem. Transportbesætningen er nærmest euforisk - der har været en konkurrence uden lige - hvem af de to besætningsmedlemmer - havde haft den højeste hastighed på hjemtransporten - der blev skiftet rorgænger med jævne mellemrum - og hastigheden! - den højeste hastighed igennem vandet og/ eller højeste hastighed over grunden - de sidste to en halv times sejlads er foregået i de beskyttede farvande - Isefjorden og Roskilde fjord. En flad fornemmelse. En samlet sejltid på 11 timer med hård vind ind fra agten og halvvind - fint solskin med blå himmel, nogle ganske få skyer og ikke mindst nogle gode bølger - fedt mand!.. Og hastigheden - vi surfede gennem Snekkeløbet med 10 knob igennem vandet håbet var, at alle sten var fjernet!! Skipperen fik gudskelov hastighedsrekorden 12,4 knob over grunden. For de lokalkendte - 2 timer fra Snekkeløbet til Grønne Revle - distance 16,5 sømil - gennemsnitsfart 8,25 knob over 2 timer - vi har aldrig sejlet så hurtigt i SC99 eren - vel at mærke for storsejl og fok. Et tilbageblik - galla middagen - en kanon succes - god forplejning - tak til Marianne og besætning - gode vine og øl til fornuftige priser! God opbakning fra de deltagende sejlere, på trods af at nogle havde langt hjem. Præmier til mange af bådene inkl. Kaptus - Gavekort på 5k til nye sejl fra North Sails - tak for det! Stort til lykke til DS-medajletagerne, Danmarksmestrene, nummer 2 og nummer 3 14

henholdsvis DEN 129(Jens Fast), DEN 4(Sten Lindberg) og DEN 147(Henrik Ilsvard) - det var velfortjent efter nogle flotte præstationer. Vi - vinderne i tredie division - afhængig af hvor man deler feltet - skriver selvfølgelig historien bagfra - fordi vores bedste præstation, var en ottende plads i sidste sejlads - hvor vi så noget - de andre ikke så!.. Og hvor er der skønt på toppen! (Andre vil sige midt i feltet!!) Det er meget nemmere, at styre den rigtige vej, når man ikke har alt for mange både lige omkring sig. Der blev afviklet i alt 10 sejladser fredag og lørdag i en fandens fart - efter start kl. 10.00 - var vi i havn kl. 15.00 og kl. 16.00 - dommerne gav ca. 8 minutter til frokosten mellem tredje og fjerde sejlads - der var fart på. Vind var der nok af og for en fjordsejler alt for høje bølger - sejladserne foregik på grænsen mellem Kerteminde Bugten og Storebælt - den er meget flydende!! Der var så meget vind, at flere besætninger inkl. os selv havde svært ved, at holde Damen på benene. Banen er en op/ned bane - med gate i bunden og to opkryds og to gange ned ad bakke, hvor der er måltagning den anden gang. En sejlads tager ca. 45 minutter. Blandt de fedeste oplevelser var, at surfe i mål - i god vind og på bølgen, nogle gange fik de andre desværre vinden og bølgen før os. og det flytter, som bekendt, placeringer. Torsdag var der arrangeret trimsejlads - på fynsk tune up! med assistance fra kyndigt personel i gummi-både, som gav gode råd til trim og lignende. Det er mit indtryk, at der var stor tilfredshed med den ekstra dag og den kyndige vejledning om tunnelen o.s.v - ifølge flere deltagere gav rådgivningen mere fart - fedt nok! Vi havde desværre ikke mulighed for at komme på vandet, fordi båden skulle på land for at blive vasket i bunden og besætningen først blev fuldtallig fredag morgen. Besætningen består i øvrigt af en arbejdende folkepensionist ved roret - en skipper, der i mangel af en ordentlig after-guard, er henvist til den forreste del af skibet, som forsejls-trimmer og foredecker - den faste plads igennem 31 år! Og to super good looking muskelmænd, midt i skibet, til betjening af storsejl og spiler på henholdsvis 32 og 48 år - med et så ungdommeligt udseende, at de på byturen i Faaborg sidste år, skulle vise sygesikringsbevis for, at komme ind på det lokale diskotek!! Fælles for hele besætningen er, at de har sejlet før der er langt over 125 års sejlererfaring samlet på skibet. Besætningen råber meget sjældent til/af hinanden, men taler sammen om trim og sporet I år var der dog nogle undtagelser, fordi der var så meget vind, at vi ikke kunne samtale med normal stemmeføring. Vi håber, at vores sædvanlige måde at kommunikere på, kan smitte af på andre besætninger - til gavn for sejlsporten og sejlsportens renomé. Naivt måske! 15

Andre fakta - der var tilmeldt 22 SC99 ere - der er i alt bygget ca. 150 både, bygget fra midt halv-fjerdserne til i dag - 19 både startede. Frafaldet skyldes desværre et mastehaveri - onsdagen før DM, en defekt forstagsbefæstigelse - som opstod på transportsejladsen til Kerteminde - samt, efter det oplyste, en utæt båd (under vandlinien) - så alt i alt - gode undskyldninger for ikke, at komme til Kerteminde og deltage! Damage-report - som følge af den megen vind - skete der en del materiel skade både på tune-up sejladserne og på de 10 DM-sejladser - efter sejladserne var der arbejde til både sejlmager og bådebygger der nævnes i flæng: revnet skødebro, ødelagte forstagsprofiler og tilhørende rullearrangementer - flåede spilere - beskadigede skødevogne - mistede sejlpinde o.s.v. Det vigtigste dog, ingen betydelige skader på besætningerne. Vi havde ikke væsentlige skader om bord bortset fra!.. og næsten alt kan betales med penge! Og en anekdote det er ikke kun kapsejlads, men også meget andet.. under mesterskabet modtog vi en hilsen fra DEN 68 - Miss O - fra Bogense - vi har de seneste år kæmpet en hård kamp i Toppen af tredje division. Jens og hans besætning havde desværre ikke mulighed for at deltage i årets mesterskab. Vi sender de varmeste hilsner til Bogense med håb om gensyn til næste år. En stor tak til Kerteminde Sejlklub for et super godt arrangeret mesterskab. Det kan næppe gøres bedre - og vi håber, at vi må komme igen en anden gang. En stor tak til sponsorerne, som på forskellig vis, bidragede til at præmieoverrækkelsen bliver festligere - læs der er mere end DS-guld, sølv og bronze-medaljer. DM 2010 afholdes i Aarhus Sejlklub - vi glæder os allerede! Vi - besætningen og båden, er i perfekt form. Båden særligt efter diverse mindre reparationer, som følge af blæsevejret. Desværre bliver formen nok dårligere i løbet af vinteren Så kan vi starte forfra - der er bestilt genoptræning i Foråret 2010. Jesper Falk Kaptus DEN 131 28-08-2009 16 Billeder sakset fra Scankap99.dk og er ikke taget i år. Redaktionen takker for indlægget - en flaske rødvin er på vej..

N Y T Å R S K U R I klubhuset Lørdag den 9. januar 2010 kl. (lidt i) 13.00 Kom og vær med!! Både gamle og nye medlemmer, er hjertelig velkommen. For nye medlemmer og glemsomme hoveder skal vi da lige ridse reglerne op: Der er ingen tilmelding, og det koster ingenting at deltage. Vi mødes lidt før kl. 13.00 og dækker bord i fællesskab. Tidligere har vi været mellem 30-45 personer der har deltaget, men vi kan nemt være mange flere. Lav èn af dine dejlige specialiteter, og lad os andre smage den, der er ingen grænser for, hvad du kan tage med, sild, pålæg, ost, salat osv. Det kan være koldt eller varmt mad, eller kage til kaffen, ja faktisk lige hvad du har lyst til? ( Og lav nu ikke mad til 30 pers. vel! bare som, hvad ca. 4 personer kan spise, ikke også! ) Kabysudvalget vil på klubbens vegne sørge for, at der er div. brød, smør, fedt, dug, kaffe, lys og servietter til alle. Øl og vand købes til klubpriser. Vin, snaps og lign. medbringer I selv. Kom og mød jeres klubkammerater til en hyggelig eftermiddag, i en særdeles afslappet atmosfære. Husk også, I altid er velkomne til at medbringe, en sang, et morsomt indslag eller noget andet underholdende? Vel mødt Kabysudvalget. 17

3 F. Sejl og Bådudstyr v/ sejlmager Ove Franch ALT I BÅDEUDSTYR FREMSTILLING OG REPARATIONER AF SEJL, SPRAYHOODS, BÅDKALECHE M.M. FREDERIKSSUND LYSTBÅDEHAVN TLF.: 4731 1000 FAX: 4734 1000 3f@sport.dk / www.3f-s-b.dk NYHED NYHED NYHED 3F Grillen Frederikssund Lystbådehavn Altid kolde øl og vand hos 3F. Sejl og Bådudstyr 18

Aktivitetskalender 4. nov. Kl. 19.30 Generalforsamling i klubhuset 7. nov. Kl. 12.00 Standernedhaling og frokost 6. dec. Kl. 14.00 Bankospil i klubhuset 9. jan. Kl. 13.00 Nytårskur i klubhuset 2009/2010 Kontingentet I løbet af november 2009 udsendes kontingentopkrævningen for perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010. Overhold venligst sidste rettidige betalingsdato, da der ikke vil blive udsendt rykkerskrivelser. Det er tidrøvende og resultatet står ikke mål med arbejdet. Udebleven betaling tolkes derfor som, man ønsker ikke medlemskab af sejlklubben længere og man ønsker at blive slettet. FD-Nyt udebliver automatisk ved manglende betaling. Hvis man mener at beløbet på girokortet ikke svarer til ens medlemskab, bedes man venligst altid kontakte kassereren så det kan blive rettet. Man kan indbetale på fremsendte girokort eller via PC-bank på konto: 1368 153 7695 HUSK ved alle henvendelser at oplyse medlemsnummer i sejlklubben. Ved betaling af kontingent, ved leje af klubhus eller ved brug af jollepladsen og udmeldelse. I år vedlægges der en FD-label til båden eller bilen eller!! Næste nummer af FD-NYT forventes på gaden i starten af januar- Deadline medio december OBS - OBS Send en artikel om din sommerferietur, renoveringen af din båd, eller andet spændende, gerne med billeder. Optagne artikler præmieres med en flaske rødvin. 19

Glædelig jul og Godt nytår Som nævnt andetsteds i bladet, bliver dette nok det sidste nr. i år. Redaktionen vil gerne benytte lejligheden til at takke vore annoncører for støtten til Sejlklubben og FD-Nyt. Også tak til alle, der har leveret indlæg, uden Jer intet blad. En tak til vort nye trykkeri Printgalleriet i Slangerup for godt samarbejde og en masse glade farver. Husk: støt vore annoncører : de støtter os Redaktionen Velkommen til følgende nye medlemmer: Malthe Reinholdt Bruun Nicoline Clara Gardsøe Christoffer Sødring Jensen Søren Emil Bay Keld Højgaard Nielspeter Mørch Herdis Lorenzen David John Pearce Robert Wickens Ole Hansen Hasib Afzal Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse hilsen Lotte Moselund Eget bageri & delikatesseafdeling Nyd bagerens hjemmebagte brød - langtidshævet og bagt i stenovn. Oplev og smag forskellen fra delikatessens hj.lavede lækkerier! Havnegade 9 - Frederikssund v/købmand Per Christiansen Åbningstider: mandag-torsdag kl. 9.00-19.00 fredag kl. 9.00-20.00 lørdag kl. 8.00-16.00 husk friskbagt brød hver søndag kl. 7.00-11.00 20