Arrangementer for voksne. Forår 2015



Relaterede dokumenter
Arrangementer for voksne. Forår 2015

Arrangementer for voksne. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår Varde Bibliotek. Rådhusstræde Varde

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Lær IT. Efterår 2015

Lær IT. Efterår 2014

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2014

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Lær IT. Forår 2016 GRATIS KURSER. -dog er tilmelding nødvendig

Internetkurser Bibliotekerne i Varde Kommune Forår 2013

Billedet fortæller historier

Arrangementer for børn

Lær IT GRATIS Forår 2015 KURSER -dog er tilmelding nødvendig

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013

Lær IT på biblioteket

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2013

Litteraturarrangementer

Litteraturarrangementer

Hold Øje uge Wauw det var bare rigtig fedt J

Koncert med Maria Elisabeth

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Kurser efterår Alt optaget! IT-kurser på bibliotekerne efteråret 2015:

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2014

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår Varde Bibliotek. Rådhusstræde Varde

EFTER SKOLETID. Fritidstilbud og -aktiviteter

RØDOVRE BIBLIOTEK ARRANGEMENTER FOR BØRN FORÅR 2016

TRIN FOR TRIN LÆR IT GRATIS

Det er klart, at jeg mener, at der skal være en elite. Uden den ingen helte at se op til, og helte kan inspirere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Velkommen til Borgernes Hus

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Skanderborg Kommunes Biblioteker. Kurser efterår /08

Entré: Gratis - billetter fås fra d. 10. august.

ARRANGEMENTER FOR BØRN FORÅR.

KORFESTIVAL MAJ

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Forår 2017 TRÆDREJERPORTEN 3A AVEDØRE STATIONSBY 2650 HVIDOVRE

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

EFTERÅR/VINTER kurser

FESTUGEN PÅ KVINDEMUSEET

Kvindelig Meningsdanner

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø november 2012

IT-kurser på bibliotekerne foråret 2016

BILLEDSKOLEN HORSENS FORÅR/SOMMER 2016

Velkommen i nabolaget

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer

Nemt på Nettet IT-kursuskatalog EFTERÅR 2015 NEMT PÅ NETTET

ARRANGEMENTER. PER BRÆNDGAARD Drop slankekuren. RIBE BRYGHUS Øl-arrangement. BJARNE NIELSEN BROVST Forfatterforedrag

Pia møder James Bond. - Læseforståelsesspørgsmål

OPLEV 4 KLASSISKE DAGE I HOLSTEBRO

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

BILLEDSKOLEN HORSENS FORÅR 2017

DANS DANS DANS i samarbejde med leder af Husted Dans, Birgit Husted

TORSDAGSVANDRERNE

Mindjuice Speakeruddannelse

Det sker. AssensBibliotekerne. april, maj, juni, juli, august Sang. Musik. Teater. Kursus. Foredrag. Assensbib.dk

Nyhedsbrev November 2010

EFTERÅR Arrangementer og aktiviteter. Hjørring Bibliotekerne. - mest for børn...

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Digital læring - Kurser efterår 2015

Søndag den 31. august 2008 søndag den 7. september 2008

Nyhedsbrev fra Projekt Nærmiljø december 2012 januar 2013

En opfinder bliver til.

O R O G 4. K L A S S E

SpecialKøbmanden Holmstrupgårdvej 250B 8210 Aarhus V Tlf.: SpecialKøbmanden.dk. Kagekurser efterår 2012 Århus.

Aktiviteter og arrangementer

MIDSOMMER I ASKOV i samarbejde med BUPLs Pensionistsektion

Hvorfor Augustenborg?

VærelZe 313 og Teaterskolen

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Oktober Sydtoften Grindsted Tlf.:

Vardes Kulturelle Rygsæk

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

BIL LED SKO LEN. toldkammeret.dk

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

Daghøjskole Tag på højskolen om dagen og sov i din egen seng om natten! 1 uge på højskolen som dagskursist koster kun 1.050,- kr.

Marts INFO. Nyhedsbrev fra Kultur og Idræt Marts I dette nyhedsbrev

SpecialKøbmanden H. J. Holst Vej 14, 2610 Rødovre, tlf Emdrupvej 26H, 2100 København Ø, tlf

Sigurd og Danmarkshistorien

ARRANGEMENTER OG KLUBBER FOR BØRN

DET NÆRVÆRENDE FOTOGRAFI

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Aktiviteter i vinterferien

Mette Jæger Blomsterberg

SÅDAN TEGNER DU DIT BUDSKAB - Skil dig ud og få flere kunder WORKBOOK TIL MIT TEGNETRÆNING VIDEO KURSUS

» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«

Kulturhuset Pulsen Efterår 2018

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Transkript:

Arrangementer for voksne Forår 2015

Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores arrangementer. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt billet, men bliver forhindret i at deltage, kan vi senest på dagen annullere din bestilling og give dig penge tilbage. Sådan gør du 1. Gå ind på www.vardebib.dk/detsker 2. Vælg Arrangementer for voksne og dernæst det arrangement, du ønsker at deltage i. 3. Vælg Bestil billet(ter) 4. Vælg antal billetter 5. Udfyld personlige oplysninger og dernæst betalingsoplysninger. Telefon Vi anbefaler dig at bestille på www.vardebib.dk/detsker. Du kan også ringe til os på tlf. 76 94 69 17 senest kl. 12 dagen før.

Velkommen til 2015! Som formand for udvalget for Kultur og Fritid er det en fornøjelse at være med til at præsentere Varde Biblioteks arrangementsprogram for foråret 2015. Biblioteket er en demokratisk og kulturbærende institution, som med et stort og varieret udvalg af kulturoplevelser for alle borgere medvirker til at danne ramme om et godt liv for både unge, ældre og børnefamilier i Varde og tiltrække både turister og nytilflyttere. Samtidig skaber de kulturelle input og samarbejder på tværs mellem Biblioteket, skoler, virksomheder og foreninger ny viden i mødet mellem forskellige institutioner og borgere. Biblioteket er ikke bare et sted, hvor man søger ny viden, men også et sted, hvor man søger hinanden, og hvor der opstår kreativitet og skabertrang under inspiration fra nye indtryk og udfordringer. Hvem ved, om det næste store danske skrivetalent fødes til en writein på biblioteket, eller om en workshop eller et foredrag tænder lige præcis den idé, der bliver grundlag for en ny, lokal virksomhed? Vi er i Varde kommunes kultur og fritidsudvalg glade for samarbejdet med Varde Bibliotek og ser frem til 2015! Lisbet Rosendahl Formand for udvalget for Kultur og Fritid

Write-in Workshop på Varde Bibliotek I samarbejde med Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Onsdag den 28. januar kl. 16-17.30. Gratis Varde Bibliotek og Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole præsenterer fire inspirerende write-ins for alle forfatterspirer. Write-ins stammer fra USA og er en workshopform, hvor forfattere og journalister mødes på et bibliotek eller en Starbucks med det formål at få produceret en masse tekst indenfor et bestemt tidsrum. Første gang arbejder vi med fanfiction under ledelse af forfatter og lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Chris Paton. Medbring computer og strømforsyning så giver vi en kop kakao. Ingen tilmelding bare mød op!

3D-printer: Workshop Workshop på Varde Bibliotek I samarbejde med 3ideer.dk Torsdag den 29. januar kl. 19-21. Pris 25 kr. 3D-printere er blevet kaldt en større revolution end Internettet, og det forventes, at de indenfor en overskuelig fremtid vil forandre vores forhold til forbrug og design - og endda vil sætte en stopper for mangel på organer til transplantation! Alligevel har de færreste af os nogensinde prøvet at printe så meget som et iphone-cover., selvom det i dag er muligt at printe både nye sko og plastkopier af én selv! David Kuntz Etzerodt fra 3ideer.dk fortæller om de mange muligheder, 3D-printere giver os allerede nu, og lader publikum få flere forskellige maskiner mellem hænderne. Mød op med en idé eller få en i løbet af aftenen!

Kyndelmissekoncert og lysfest Koncert på Varde Bibliotek Med Elisabeth Fischer Jessen og Emil Thorbjørn Møller Jensen Mandag den 2. februar kl. 19. Pris 50 kr. Bibliotekets fyldes med levende lys og skønne toner, når sopran og studerende ved musikkonservatoriet i Esbjerg Elisabeth Fischer Jessen trodser vintermørket og synger lys ind i februaraftenen. Hun ledsages af Emil Thorbjørn Møller Jensen på klaveret. Oplev uddrag af Franz Schuberts smukke lied-cyklus Winterreise (1827-28) og lieder fra Richard Strauss stemningsfulde opus 10 (1885) bl.a. Allerseelen og Die Nacht, som handler om at længes efter dét, der engang var, og som man håber på en dag vender tilbage. Nyd en aften fyldt med musik på vej mod foråret.

Write-in Workshop på Varde Bibliotek I samarbejde med Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Onsdag den 18. februar kl. 16-17.30. Gratis Tag din computer og strømforsyning under armen og mød op til forårets anden write-in. Vi byder på inspiration samt cola og kakao! Dagens opgave er at skrive ud fra kunstværker, som præsenteres af kunsthistoriker Kirstine Bruun, mens forfatter og lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Chris Paton hjælper med at få gang i tasterne! Du behøver ikke at have været med til tidligere write-ins for at deltage. Ingen tilmelding bare mød op!

BIG DATA - Don t Give Data to a Stranger Foredrag på Varde Bibliotek Med journalist og dataekspert Pernille Tranberg Torsdag den 19. februar kl. 19. Pris 50 kr. Hvordan kan et supermarked opdage en teenagegraviditet, før pigens egen far og hvordan pokker ved Facebook, at man lige er blevet single? I takt med at vi i stigende grad lever vores liv på Nettet, afgiver vi store mængder af meget personlige oplysninger til helt fremmede personer og firmaer. Hvem er det, der suger oplysninger ud af vores adfærd på nettet og hvad bliver de brugt til? Dataekspert ved Erhvervsstyrelsen Pernille Tranberg fortæller, hvordan de data bruges og hvordan man udøver digitalt selvforsvar! Til foredraget udleveres også en lille bog om digitalt selvforsvar.

Jan Poulsen: Eik Skaløe Foredrag på Varde Bibliotek med kulturjournalist Jan Poulsen Tirsdag den 24. februar kl. 19-21. Pris 50 kr. En enkelt lp med bare otte sange er alt, hvad Eik Skaløe fra Steppeulvene efterlod sig ved sit selvmord kort efter udgivelsen, hvor han var blot 25 år gammel. Ikke desto mindre regnes netop denne lp Hip fra 1967 som fundamentet for al efterfølgende dansksproget rock, og Eik selv har fået mytisk status. Eik Skaløe hyldes i starten af 2015 med både en genudgivelse af Hip i januar, samt spillefilmen Steppeulven med premiere 19. februar 2015. Jan Poulsen serverer musikalske godbidder og går bag om myten Eik Skaløe og tæt på personen bag de finurlige ord, provokerende happenings og kompromisløse handlinger.

Mette Fugl: Fra koncepterne Foredrag på Varde Bibliotek Om Fra koncepterne Onsdag den 25. februar kl. 19. Pris 75 kr. Mette Fugl har i årtier været kendt som en af Danmarks skarpeste journalister og er både elsket af seerne og frygtet af politikerne. I Fra koncepterne fortæller hun om sit imponerende liv med en hård skoletid, bohemelivet i Paris ved ungdomsoprørets begyndelse med gadekampe, happenings og stoffer, samt om hendes liv i Bruxelles og arbejde som journalist i bl.a. Afghanistan, Irak og på Haiti. Mette Fugl giver også sit syn på journalistikkens fremtid og de mørke skyer, som truer faget. Undervejs kan der også blive kommenteret lidt på fundamentalister, feministhadere og andre røvhuller.

Tunesisk hækling - hakning Workshop på Ølgod Bibliotek Med Daisy Tyron fra hakkenaalen.dk Mandag den 2. marts kl. 19-22. Pris 50 kr. Hakning er en håndarbejdsteknik som ikke er helt så fast som hækling og ikke så løst som strik! Det giver det en formfast struktur, der ser vævet ud. Der bliver mulighed for at prøve simpel hakning, glat hakning og diagonal hakning og ind- og udtagning. Desuden farveskift, og hvordan det kan bruges. Daisy medbringer remedier, der kan købes på aftenen.

Katrine Marie Guldager Forfatteraften på Varde Bibliotek Om Køge-krøniken. Arrangeret med støtte fra Statens Kunstfond Torsdag den 5. marts kl. 19. Pris 50 kr. Katrine Marie Guldager er elsket for sine mange digte, noveller og romaner, samt børnebøgerne om bl.a. Frøken Ignora. Hun har siden 2010 arbejdet på Køge-krøniken, som er blevet kaldt et kommende hovedværk i nutidens danske prosadigtning. Serien følger en familie fra Køge og deres liv gennem flere generationer og giver en litterær skildring af den nye danmarkshistorie. Indtil videre består af krøniken af bøgerne Ulven (2010), Lille hjerte (2012), Den ny tid (2013) og Peters død (2014). Hør om Guldagers forfatterskab og arbejde med Køge-krøniken.

Versefødder og frierfødder i nordiske viser Aktivitetscentret, Gartnerpassagen 6, Ølgod I samarbejde med Ældresagen i Ølgod Søndag den 8. marts kl. 14-16. Gratis Sangeftermiddag ved Duo Sepiae med Jytte og Johnny Hintz. Johnny spiller klaver, mens Jytte spiller fløjte/saxofon og fortæller om versefødder og frierfødder. En del af viserne handler om kærlighed, men frierfødderne skal også forstås sådan, at musikere og sangskrivere går på frierfødder i hinandens skatkamre! Jytte har oversat svenske og norske viser til dansk. Teksterne vises på storskærm. Det er bl.a. viser af Jan Johanson, Monika Zetterlund, og Cornelis Wreesvijk. Efter koncerten og kaffebord er der fællessang efter Højskolesangbogen. Koncerten flankeres af udstilling på Ølgod Bibliotek fra sidst i februar.

Lone Hørslev: Dyrets år Forfatteraften på Nørre Nebel Bibliotek Om Dyrets år Onsdag den 11. marts kl. 19. Pris 50 kr. Lone Hørslev er opvokset i Vestjylland og har udgivet en række digtsamlinger og romaner siden debuten i 2001. Hendes seneste roman Dyrets år tager læseren med tilbage til vinteren 1666. Romanen handler om en af danmarkshistoriens store kvindelige figurer, Marie Grubbe, og vi møder hende, da hun er 23 og lever et liv som frue på Ankerhus Slot i Oslo fyldt med hemmelige forhold, begær og lyster, der er svære at styre. Hørslev fortæller om arbejdet med bogen, som har været båret af både research og intuition, og om poesi, fortælleglæde, trolddom, magi og erotikkens magt over mennesket.

Gry Rambusch Foredrag på Varde Bibliotek Fra brændt barn til advokat og børnerettighedsforkæmper Torsdag den 12. marts kl. 19. Pris 50 kr. Gry Rambusch er mønsterbryder i ordets mest positive betydning og har vendt en barndom med druk, vold og omsorgssvigt til styrke og kampgejst. Hun voksede op i Esbjerg med en psykisk syg og alkoholiseret mor og et utal flytninger, tvangsfjernelser og anbringelser. I dag taler hun børnenes sag i retten, i medierne og på Christiansborg. Hør bl.a. om hendes erfaringer med det sociale system og institutionsverdenen, men også om, hvordan uddannelse blev vejen til en bedre fremtid for hende og om børns rettigheder.

Frimærkets dag - Workshop og udstilling Workshop og udstilling på Varde Bibliotek I samarbejde med Frimærkeklubben Sydvest, Esbjerg Lørdag den 14. marts kl. 10-13. Gratis Det er i dag en kæmpe luksus at få et brev! Varde Bibliotek og Frimærkeklubben Sydvest, Esbjerg fejrer brevets trofaste og kunstneriske følgesvend frimærket, som har sin helt egen kulturhistorie. Klubben viser denne ene dag en pop-up udstilling med sjældne breve, postkort, stempler og frimærker og fortæller, hvordan en ægte filatelist arbejder med sin samling. I dagens anledning udgives også nye frimærker, som kan ses og købes. Biblioteket stiller pen, papir og porto til rådighed i en brevskrivningsworkshop, så du kan sende et ægte, håndskrevet brev til en, der har fortjent det!

Write-in Workshop på Varde Bibliotek I samarbejde med Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Onsdag den 25. marts kl. 16-17.30. Gratis Forårets tredje write-in tager afsæt i musik og lyd for at give startenergi til skrivningen. Workshoppen ledes af forfatter og lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Chris Paton. Medbring computer og strømforsyning så giver vi en kop kakao eller cola. Du behøver ikke at have deltaget i tidligere write-ins for at være med! Tilmelding ikke nødvendig bare mød op!

Selvudgiver, Indie Publishing og crowdfunding Foredrag på Varde Bibliotek Med forfatter og self publisher A. Rune Onsdag den 25. marts kl. 19. Pris 50 kr. De store forlag trues i stigende grad af små, uafhængige forlag og forfattere, der udgiver deres værker selv. Rune er manden bag de roste fantasyudgivelser Blodsværmen og Natdværgen, men måtte gennem meget for at nå dertil. I foredraget deler han ud af sine erfaringer med at skrive og udgive selv og fortæller om, hvordan man kommer fra kladde til færdigt produkt og ikke mindst hvordan man får sine tekster udgivet! Han giver desuden inspiration til, hvordan man kan finansiere en udgivelse med crowdfunding og fortæller hvordan han efter sin første egenudgivelse blev opdaget af et forlag!

Danmarks oversete natur Foredrag på Varde Bibliotek Med tv-vært og naturvejleder Morten D.D. Hansen Torsdag den 26. marts kl. 19. Pris 50 kr. I Varde kommune bor vi tæt på naturen men hvor tæt vi er på dyr og planter, opdager vi ikke altid! Morten D.D. Hansen, som er uddannet biolog, tager publikum med på en rundrejse i de mest utænkelige hjørner af den danske natur, og guider til store naturoplevelser på tankstationen, omkring juletræet, i grusgrave og grøftekanter, i Legoland og på toilettet! Morten D.D. Hansen har været vært på Bidt af Naturen på DR1, skrevet mere end 500 artikler og flere bøger om bl.a. naturhistorier i Mols Bjerge og Insekter i Danmark.

Garderobetjek! Klæd dig efter din personlighed Foredrag på Varde Bibliotek Med stylist, personlig shopper og forfatter Christina Wedel Torsdag den 9. april kl. 19. Pris 50 kr. Christina Wedel gør op med forvirrende dogmer om timeglasfigur, æble- og pæreform og bruger i stedet ét, simpelt spørgsmål som udgangspunkt for sit arbejde: Hvad føler du dig godt tilpas i? I foredraget guider hun uhøjtideligt til stilarter som sporty, klassisk og boheme og giver tips til at få styr på både sommergarderoben og besværlige beklædningsdele, så selv inkarnerede buksepiger kan nyde at gå med kjole! Til foredraget udleveres også en lille guide til, hvordan du kan få meget mere glæde af din egen garderobe.

Veteranbiler fra Vestjysk Motorveteranklub Torvet i Varde I samarbejde med Vestjysk Motorveteran Klub Lørdag den 11. april kl. 10-12. Gratis Har du altid elsket motorens lyd fra en Corvette C3, nydt duften fra slidte lædersæder og haft lyst til at trykket hornet i bund på en Ford Mustang? Vestjysk Motorveteranklub ruller deres lækre biler frem på Torvet ved Biblioteket og giver alle mulighed for at spørge ind til hestekræfter, tophastigheder og detaljer. Måske får du lov til at prøve at sidde i kabinen! Bagefter kan du høre livsstilsekspert Christian Grau fortælle om Mænd og biler inde på biblioteket.

Christian Grau: Mænd og biler Foredrag på Varde Bibliotek Med livsstilsekspert, redaktør og bilanmelder Christian Grau Lørdag den 11. april kl. 11-12.30. Pris 75 kr. Hvad er det med mænd og biler? Hvad siger mænd om deres køretøjer og hvad siger køretøjet om dem? Frihed, ulighed og broderskab er nogle af de begreber, Grau bruger som afsæt på turen, hvor han også kommer ind på kærligheden mellem mand og køretøj, samt trafikfænomener som børn i bilen, god kørestil og idioten i bilen foran. Få sandheden om din nabos bilmærke og dit eget. Egnet for både chauffører og dem, der plejer at sidde i passagersædet!

Kunsten at male på sten Ølgod Bibliotek Lørdag den 11. april kl. 11-15. Pris 100 kr. (inkl. materialer) Kursus i stenmaling Her kan du lære kunsten at male på sten af Gitte Elbæk. På kurset eksperimenteres der med en kombination af grafiske mønstre og skrifter og stenenes forskellige teksturer. Teknikken er baseret på tuschtegning på glatte rullesten. Gitte Elbæk er uddannet håndarbejdslærer og har været efterskolelærer siden 1983. At male på glatte rulle-sten med en speciel sort tusch giver en helt unik udtryksform med klare afgrænsede streger. Som afslutning lakeres stenen, så den er vejrbestandig og kan således pynte både ude som inde. Et kursus for såvel voksne som børn.

Teknologiens udvikling Foredrag på Varde Bibliotek Med tv-vært, journalist og gadgetekspert Nikolaj Sonne Torsdag den 16. april kl. 19-21. Pris 75 kr. Teknologien har aldrig udviklet sig så hurtigt, som den gør i dag, og telefoner, computere, biler og droner bliver hurtigere, smartere og bedre i et rasende tempo. Men mens nogle produkter forbedrer vores liv i kvantespring, er der andre, som aldrig skulle have nået butikkernes hylder! Få en fed live-oplevelse med Nikolaj Sonne, når han med ironi og mimik giver en live-indføring i de seneste frem og tilbageskridt indenfor teknologiens verden! For både de ikke-teknikinteresserede og dem, som kan betjene deres IRIS+ 3D Robotics-drone i søvne!

Smag på Varde Workshop på Varde Bibliotek I samarbejde med NaturKulturVarde Lørdag den 18. april kl. 10-12. Gratis Næste gang du er på vej til supermarkedet, så stop og gå hjem i stedet for! I Varde kommune er vi så tæt på naturen, at vi bogstaveligt talt bor midt i et spisekammer også inde i byerne. Naturvejleder Jonas Gadgaard guider til de utroligt mange råvarer i den nære natur, som bare venter på at blive plukket og tager os med på jagt efter planter til frokosten i området nær biblioteket. Vi slutter med at spise brændenældesuppe og fladbrød med bellis bagt på panden og serveret med skvalderkålspesto og hvem ved, om vi finder andre lækre og superlokale råvarer? For voksne samt børn ifølge med voksne.

Forskningens døgn Foredrag på Varde Bibliotek Torsdag den 23. april. Gratis Varde Bibliotek deltager i Forskningens Døgn, som på 11. år fejrer videnskaben inden for alle fagområder med en landsdækkende festival. Gør dig klar til en spændende og vidunderlig nørdet overraskelse baseret på de allernyeste opdagelser indenfor natur, kultur, kommunikation, samfund, sundhed eller teknik!

Dy Plambeck: Michael Forfatteraften på Varde Bibliotek Tirsdag den 28. april kl. 19. Pris: 50 kr. Dy Plambecks meget roste krigs- og kærlighedsroman Michael henter kraftig inspiration fra hendes eget liv og oplevelser hos danske soldater i Afghanistan. Romanen skildrer krigen og mødet mellem en udsendt soldat og en kvindelig journalist i et for Dy Plambeck helt nyt sprog, som hun var nødt til at opfinde efter opholdet i Afghanistan, som ikke kunne beskrives i hendes sædvanlige, muntre tone. Romanen oversætter imidlertid ikke blot militære hændelser til civile opleveler. Den fokuserer også på tiden efter krigen og på, hvor svært det kan være at leve et liv sammen efter krigen og væk fra krigszonen.

Write-in Workshop på Varde Bibliotek I samarbejde med Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Onsdag den 29. april kl. 16-17.30. Gratis En kort omvisning på biblioteket med fokus på alle de historier, der ikke står i bøgerne, er udgangspunktet for forårets sidste write-in. Kom tættere på kroge, reoler og gemmesteder - og hør, hvor der oftest bliver kysset! Kirstine Bruun fra Varde Bibliotek står for omvisningen, mens forfatter og lærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Chris Paton hjælper med skrivningen. Medbring computer og strømforsyning vi giver kakao! Du behøver ikke at have været med til tidligere write-ins for at deltage. Ingen tilmelding bare mød op!

Varde Fest og kulturuge Varde Bibliotek og Torvet Onsdag den 27. til søndag den 31. maj. Gratis Varde Bibliotek fester sammen med kommunes andre kulturinstitutioner i maj! Biblioteket er kilde til et væld af kulturoplevelser med dans, udstillinger, smukke scenografier, brusende skørter, utrolige evner, rystende hofter, stærke arme, unævnelige udfordringer fra fremtiden og mere endnu! Programmet er endnu hemmeligt men vi kan afsløre, at der helt bogstaveligt bliver noget for enhver smag!

Da kvinder og tyende blev borgere Foredrag på Varde Bibliotek Med journalist, filminstruktør og forfatter Pia Fris Laneth Torsdag den 4. juni kl. 19. Pris 50 kr. Pia Friis Laneth skrev arbejderkvindernes liv ind i danmarkshistorien med bogen Lillys Danmarkshistorie fra 2006. Hun beskriver kvinders stemmeret til folketinget i 1915 som en ordentlig øretæve til det patriarkalske system og tegner et rids gennem det 20. århundrede med revselsesret, forældremyndighed over egne børn, oplysningsbevægelse og et stigende antal af kvindelige folketingsmedlemmer. Valgretsbevægelsen i starten af 1900-tallet fremførte, at kvinders bedre moral, kærligere sind og særlige erfaringer fra hjemmet ville gavne politikken til samfundets bedste. Er det gået sådan?

Vil tilbyder også... IT-kurser Bliv klogere på Skype og Dropbox, lær at lave mad på din ipad, og lær at bruge borger.dk og digital post på din tablet eller mobil. Klassikerne er også med: 3Dprinteren er igen på programmet, ligesom de populære kurser i e- bøger, smartphones og tablets. Hent folderen på vardebib.dk eller på biblioteket. Arrangementer for børn Her er fastelavnsfest og spilaften, og på Bamsehospitalet kan du få din bamse i behandling. 7-Kantens teaterbørn performer Et sted mellem himmel og jord, og i musikforestillingen Vitello er der underholdning for hele familien. Vær med, når Ice For Kids laver isskulpturer, kom til børneyoga og oplev masser af kryb på biblioteket.

Åbningstider Åbningstider Varde Bibliotek 07.00-22.00 Ølgod Bibliotek 07.00-22.00 Nørre Nebel Bibliotek 07.00-22.00 Oksbøl Bibliotek 07.00-22.00 Agerbæk Bibliotek 07.00-22.00 Varde Bibliotek Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf.: 76 94 69 17 voksen@vardebib.dk www.vardebib.dk