SIDE 1 AF 14 Adresse: Postnr./by: Muldager 50A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-005887-002 Energikonsulent: Per Fjordbak Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 0 kr./år Energimærke A B C Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af hule ydervægge i gavle ved indblæsning af granulat 2 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i lejligheder 3 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i ingeniørgang 4 Efterisolering af varmefordelingsrør i ingeniørgang 5 Udvendig efterisolering af ydervægge 8,69 MWh 1,23 MWh 0,51 MWh 0,31 MWh 10,22 MWh 5.600 kr. 36.800 kr. 6,6 år 800 kr. 7.500 kr. 9,5 år 400 kr. 5.000 kr. 15,2 år 200 kr. 5.000 kr. 25,1 år 6.600 kr. 250.000 kr. 38,1 år 11 Isolering af hule ydervægge i gavle ved indblæsning af granulat 2,79 MWh 1.800 kr. 12.200 kr. 6,8 år
SIDE 2 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 12 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i institutionen 13 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i ingeniørgang 14 Efterisolering af varmefordelingsrør i ingeniørgang 15 Udvendig efterisolering af ydervægge 0,63 MWh 1,21 MWh 0,65 MWh 3,44 MWh 500 kr. 2.500 kr. 6,2 år 800 kr. 10.500 kr. 13,5 år 500 kr. 10.500 kr. 25,2 år 2.300 kr. 78.900 kr. 35,7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 18.921 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 18.921 kr./år Investeringsbehov 418.820 kr. inkl. moms
SIDE 3 AF 14 Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 6 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 2,22 MWh 7 Udskiftning af vinduer i bygningen 9,29 MWh 1.500 kr. 6.000 kr. 8 Udskiftning af lamper i trappeopgange 147 kwh el 300 kr. 9 Udskiftning af døre til trappeopgange 1,08 MWh 10 Udførelse af nyt terrændæk 3,52 MWh 700 kr. 2.300 kr. 16 Udskiftning af vinduer i bygningen 4,62 MWh 17 Udskiftning af belysningsanlæg 2.003 kwh el -1,03 MWh 18 Udskiftning af døre til trappeopgange 0,18 MWh 3.000 kr. 3.500 kr. 200 kr.
SIDE 4 AF 14 Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1-46 SKOLEVANGEN II Muldager 48A, 2700 Brønshøj FSB boligafdeling Skolevangen II består af et klubhus og tre boligblokke med i alt 58 lejligheder og en børneinstitution. Energimærkningen af Skolevangen II er opdelt i flere mærker grundet gældende regler for mærkning ved blandet anvendelse som erhverv og bolig. Dette energimærke dækker blok 2 som både anvendes til bolig og erhverv. Bygningen er gennemgået d. 09-07-2012. Der afmåles ikke forbrug udelukkende for blok 2 hvorfor oplyst varmeforbrug på side 1 står som 0 kr/år. Forventet forbrug opdelt pr. lejlighed kan derfor ikke oplyses, da dette baseres på det oplyste forbrug. Energikonsulenten havde adgang til en lejlighed på 1.sal, samt ingeniørgang og kunne således danne sig et indblik i klimaskærm og tekniske installationer. Der var ikke adgang til erhvervsdelen. Til brug for udarbejdelse af energimærket er der blevet udleveret tegninger af bygningens snit og plan. Snit er delvis optegnet med isoleringstykkelser og har sammen med energikonsulentens registreringer dannet grundlag for energimærket. Ved utilgængelige konstruktioner som loft, brystninger og etageadskillelser, der ikke er angivet i tegningsmaterialet, er opbygning samt isoleringsgrad skønnet ud fra tidstypiske byggeskikke og krav. Det opvarmede bygningsareal er opmålt på udleveret tegningsmateriale og der er taget kontrolopmåling af udvalgte arealer og facader under energisynet. Hvis hele ejendommen blev betragtet i ét energimærke vil det give følgende resultat: Ejendommen Skolevangen II placering på energimærkeskalaen = E Det oplyste klimakorrigerede forbrug for 2011 for ejendommen udgør 662,4 MWh. Det beregnede forbrug for ejendommen udgør 674,7 MWh. Det beregnede og det oplyste forbrug stemmer tilnærmelsesvis overens med en afvigelse på ca. 2% og det vurderes at mærket inkl. besparelsesforslag giver et reelt billede af bygningen. Før et eller flere forslag til besparelser udføres, anbefales det, at der udarbejdes veldefinerede projekter. Besparelsesforslag der har en længere tilbagebetalingstid end to gange tiltagets levetid er ikke medtaget under tiltag ved renovering. Enhedspriser for besparelser er vejledende, og det anbefales, at der altid indhentes flere tilbud. Enhedspriser er, med mindre andet fremgår, baseret på V&S pris bøger og erfaringstal. Institutionen er oplyst som deltidsinstitution og der regnes med en driftstid på 20 timer pr. uge. Der har ikke været adgang til institutionens lokaler.
SIDE 5 AF 14 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 6: Loft mod uopvarmet tagrum er oplyst efterisoleret med granulat. Der var ikke adgang til loftrum og der regnes med en isoleringstykkelse på 200 mm. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm granulat. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.
SIDE 6 AF 14 Ydervægge Forslag 1: Forslag 5: Ydervægge af mursten i gavl er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 75 mm hulrum. Hulrummet er oplyst som uisoleret og med stålbindere mellem for- og bagmur. Betondragere i facader er jf. tegningsmateriale opført som en massiv bjælke som bærende del for ydervægsblokke. Teglblokke i facader er oplyst som mangehulssten og ellers uden isolerende lag. Ydervægspartier udført som let konstruktion med pladebeklædning vurderes mellem beklædninger isoleret med 50 mm isolering. Isolering af uisolerede hulmure i gavle med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Udvendig efterisolering med 200mm isoleringstykkelse og afslutning med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes og der er kun en mindre grad af gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Samtidig undgås fugtproblematikken ved indvendig efterisolering. Ydervægge i gavle af mursten er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 75 mm hulrum. Hulrummet er oplyst som uisoleret og med stålbindere mellem for- og bagmur. Betondragere i facader er jf. tegningsmateriale opført som en massiv bjælke som bærende del for ydervægsblokke. Teglblokke i facader er oplyst som mangehulssten og ellers uden isolerende lag. Ydervægspartier udført som let konstruktion med pladebeklædning vurderes mellem beklædninger isoleret med 50 mm isolering. Nyere lette ydervægge omkring indgangsparti til institution er udført som let konstruktion med let beklædning. Hulrum mellem beklædninger vurderes gennemsnitslig isoleret med 150 mm mineraluld.
SIDE 7 AF 14 Forslag 11: Forslag 15: Isolering af uisolerede hulmure i gavle med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Udvendig efterisolering med 200mm isoleringstykkelse og afslutning med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes og der er kun en mindre grad af gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Samtidig undgås fugtproblematikken ved indvendig efterisolering. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 7: Vinduer er generelt monteret med 2 lags termorude. Døre til trappeopgange er udført i træ med vinduesfelt med et lags rude. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude i hele bygningen til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Forslag 9: Udskiftning af døre til trappeopgange til nye præisolerede døre monteret med felt af 3 lags energirude med varm kant. Vinduer er generelt monteret med 2 lags termorude. Døre til trappeopgange er udført i træ med vinduesfelt med et lags rude. Forslag 16: Forslag 18: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude i hele bygningen til nye vinduer monteret med 3 lags energirude med varm kant. Udskiftning af dør i indgangsparti til ny præisoleret dør monteret med felt af 3 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Forslag 10: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende
SIDE 8 AF 14 installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Terrændæk under nyere tilbygning er vurderes udført i beton og isoleret med 200 mm isolering under betonen. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og aftræksventiler i bad og køkken. Der er monteret et mekanisk ventilationsanlæg der vurderes at ventilerer hele institutionen. Aggregat vurderes med krydsvarmeveksler og vandvarmeflade. Bygningen anses for at være normal tæt. Anlæg er monteret udvendigt i skur påbygget i gavlen. Der har ikke været adgang til ventilationsanlægget og værdier er skønnet. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med centralvarme fra varmecentral i kælder under ungdomsklubben. Ungdomsklubben er ikke dækket af dette energimærke, da den anvendes til erhverv jf. BBR. Bygningen opvarmes med centralvarme fra varmecentral i kælder under ungdomsklubben. Ungdomsklubben er ikke dækket af dette energimærke, da den anvendes til erhverv jf. BBR.
SIDE 9 AF 14 Varmt vand Forslag 2: Forslag 3: Varmt brugsvand produceres i varmtvandsbeholder i varmecentral i anden bygning. Brugsvandsrør og cirkulationsledning føres i ingeniørgang under bygningen og er udført som stålrør. Rørene regnes gennemsnitslig isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i jord er oplyst efterisoleret af serviceleder. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i lejligheder er udført som stålrør. Rørene er uisoleret. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i lejligheder op til 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet plast folie. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i ingeniørgang op til 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet plast folie. Varmt brugsvand produceres i varmtvandsbeholder i varmecentral i anden bygning. Brugsvandsrør og cirkulationsledning føres i ingeniørgang under bygningen og er udført som stålrør. Rørene regnes gennemsnitslig isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i institutionen regnes udført som stålrør og uisoleret. Forslag 12: Forslag 13: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i institutionen op til 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet plast folie. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i ingeniørgang op til 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet plast folie.
SIDE 10 AF 14 Fordelingssystem Forslag 4: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i jord mellem blok 3 og 2 er oplyst efterisoleret af serviceleder. Varmefordelingsrør føres i ingeniørgang under bygningen og er udført som stålrør og regnes gennemsnitslig isoleret med 20 mm isolering. Efterisolering af varmefordelingsrør i ingeniørgang op til 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med plastfolie. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør føres i ingeniørgang under bygningen og er udført som stålrør og regnes gennemsnitslig isoleret med 20 mm isolering. Forslag 14: Efterisolering af varmefordelingsrør i ingeniørgang op til 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med plastfolie. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der regnes med at varmefordelingsrør er underlagt udekompensering, men sommerstop anvendes ikke jf. oplysninger fra serviceleder. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der regnes med at varmefordelingsrør er underlagt udekompensering, men sommerstop anvendes ikke jf. oplysninger fra serviceleder. Vedvarende energi Solceller Blok 3 som fremgår af andet energimærke anses som potentiel blok for at udnytte solenergi
SIDE 11 AF 14 Varmepumper Bygningen opvarmes ved og ud fra nuværende energipriser på denne opvarmningskilde vurderes det ikke at være rentabelt at installere varmepumper til at supplere rumopvarmningen. Solvarme Blok 3 som fremgår af andet energimærke anses som potentiel blok for at udnytte solenergi. Det er oplyst af ejer at der er restriktioner imod anvendelse af solvarmeanlæg. El Belysning Forslag 8: Bygningen er opdelt i belysningszoner hvor zoner med ensartet belysningsanlæg er sammenskrevet. Belysningsanlæg i trappeopgange består af lamper med glødepærer. Anlæg er styret ved trappeautomat med nedtæller. Udskiftning af glødepærer i trappeopgange til armaturer med kompaktrør. Belysningsanlæggene i institutionen er registreret udefra og vurderes generelt bestående af loftarmaturer med kompaktrør, samt pendler med sparepærer. Belysningen skønnes styret ved manuel on/off regulering uafhængigt af dagslyset. Forslag 17: Udskiftning af belysningsanlæg i institutionen til nye rørarmaturer med højfrekvente forkoblinger. Belysningen styres med automatisk regulering efter dagslyset.
SIDE 12 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1959 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 318 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 151 m² Opvarmet areal: 446 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 642,50 kr. pr. MWh 2,04 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejlighed 84m² 84 0 kr. Lejlighed 66m² 66 0 kr.
SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på www.seeb.dk. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.
SIDE 14 AF 14 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på www.mærkdinbygning.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Moe & Brødsgaard A/S Adresse: Tørringvej 7 2610 Rødovre Telefon: 44576000 E-mail: pfh@moe.dk Dato for bygningsgennemgang: 09-07-2012 Energikonsulent nr.: 251366 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.