Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE

Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013

Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er skrevet for, at opfylde et emne jeg finder meget interessant, det overordnede emne er brandteknisk dokumentation. Dokumentationen skal bruges i forbindelse med, en myndighedsgodkendelse. I forløbet som bygningskonstruktør studerende, har jeg været igennem mange typer projekter/bygninger. Men føler at jeg mangler noget viden, indenfor det brandtekniske område af staldbyggeri. Hvilket dette speciale, har givet mig chancen for, at gå i dybden med det brandtekniske område på en stald. Jeg vil gerne benytte lejligheden til, at sige tak til min specialevejleder Niels Nissen for god vejledning og gode input. Jeg vil også takke JD Byg i Brædstrup, for inspiration og forslag til hvilken staldtype jeg skulle bruge. 7. semester Frank Jørgensen Side 1

Abstract This report covers the burning protection of a building. The burning protection is very important. The fire technical documentation, you must have the very beginning of its construction project so as not to be out in several changes during construction. If that is not done the correct fire safety in a building, it can have very serious consequences in the event of fire in the building. Just small burning measures in a design can save human lives and make the fire easier to get under control. If the building is divided into smaller fire units, the fire could spread so quickly that the people who are staying in the building, not when to bring itself in security, and the fire will cause very serious damage to property. I will in this report make a fire technical documentation in a barn construction. 7. semester Frank Jørgensen Side 2

Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract... 2 Brandteknisk dokumentation... 6 Brandteknisk dokumentation... 8 1. Strategi for brandsikring... 9 Bygning 1... 10 Bygning 2... 11 2. Bygningernes anvendelse... 13 Anvendelseskategori for bygning nr. 1... 13 Anvendelseskategori for bygning nr. 2... 14 3. Placering af bygning på grunden... 16 Bygninger på grunden... 16 Delkonklusion... 17 4. Flugtvejeforhold... 18 Flugtvejsstrategi i beboelse og stalden... 18 Placering af flugtveje og udgange... 21 Rømningstid... 24 Udformning af flugtvejsgange og døre... 25 Dørbredder... 26 Redningsåbninger... 28 Delkonklusion... 29 5 Passive brandsikringstiltag... 31 Afstande til andre bygninger på samme grund.... 31 7. semester Frank Jørgensen Side 3

Udvendige overflader... 33 Brandtest af stålplade... 34 Inddeling i brandmæssige enheder... 36 Indvendige overflader på vægge og lofter... 43 Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele... 46 Bærende bygningsdele... 47 Byggevarers brandtekniske egenskaber... 51 Skilte og markeringer... 53 Delkonklusion... 53 Aktive brandsikringstiltag... 55 Automatisk brandalarmsanlæg (ABA anlæg)... 55 Automatisk sprinkleranlæg (AVS anlæg)... 55 Røgalarmanlæg i bygning 1... 55 Automatisk brandventilation (ABV anlæg) og røgudluftning i bygning 2... 56 Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL anlæg)... 57 Flugtvejs og panikbelysning... 57 Slangevinder og andet håndslukningsmateriale i bygning 2... 57 Konklusion... 58 Redningsberedskabets indsatsmuligheder... 60 Adgang for redningsberedskabet... 60 Brandredningsarealer... 60 Mulighed for røgudluftning... 61 Delkonklusion... 61 Konklusion... 62 7. semester Frank Jørgensen Side 4

Figurliste... 64 Kildehenvisning... 66 Bilag... 67 7. semester Frank Jørgensen Side 5

Brandteknisk dokumentation Baggrundsinformation og præsentation af emne. Denne rapport er en del af 7. semesters pensum. Rapporten er skrevet, så jeg kan fordybe mig i et emne, jeg finder meget interessant, og en rapport som, jeg gerne vil kunne slå op i og finde oplysninger til fremtidig brug. Rapportens hovedemne omhandler brandteknisk byggesagsbehandling. Jeg finder emnet meget interessant, da den brandtekniske beskyttelse af en bygning er meget vigtig. Den brandtekniske dokumentation, skal man have med helt fra starten i projekteringen, så man ikke skal ud i flere omprojekteringer. Hvis ikke der er lavet den rigtige brandsikring af et byggeri, kan det have meget store konsekvenser, hvis der opstår brand i bygningen. Bare små brandtekniske tiltag i en konstruktion, kan redde menneskeliv og gøre branden nemmere, at få under kontrol. Hvis ikke bygningen er delt op i mindre brandmæssige enheder, vil branden kunne brede sig så hurtigt, at de personer som opholder sig i bygningen, ikke når at bringe sig selv i sikkerhed, samt at branden vil medføre meget store materielle skader. Da opgaven er et opslagsværk for mig selv og mine medstuderende, forekommer der fagudtryk i opgaven, som påregnes, at læseren er bekendt med. Begrundelse for emnevalg. I denne her opgave har jeg valgt, at se nærmere på projektering af brandtekniske tiltag. Da vi kun har lavet myndighedssæt i skolesituationer, har jeg tænkt på hvad myndighederne egentligt forlanger for, at man kan få godkendt sit byggeri, indenfor det brandtekniske område. I den sidste udgave af Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012, er der kommet et nyt kapitel 8. Da vi har arbejdet en del i de andre kapitler på 1. 5. semester vil jeg udvide min viden inden for brandsikring af byggeri og arbejde med det nye kapitel 8. Kapitel 8 omhandler brandsikring af traditionelle staldbygninger og alle typer af erhvervsmæssige dyrehold, rideskoler, dyreinternater, zoologiske haver og lignende. 7. semester Frank Jørgensen Side 6

Problemformulering. Emne: Hvad består en brandteknisk dokumentation af, i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse? Hvad indeholder det nye kapitel 8 i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri? Valg af metode og empiri. For at kunne udarbejde denne brandtekniske dokumentation, vil jeg analysere/brandbehandle et fiktivt staldbyggeri med et stuehus. Tegningerne (bilag 1) er et skitseforslag fra en bygherre, som ønsker et nyt staldbyggeri og stuehus. Tegningerne skal være grundlag, for min brandtekniske dokumentation. Rapporten vil være bygget op efter de 8 hovedpunkter, som eksempelsamling brand 2012 kap. 1.1.2, har stillet op som et eksempel på, hvad der kræves af en brandteknisk dokumentation. Men da dette er en skole situation har jeg valgt at undlade afsnit 8, da det omhandler drift og vedligeholdelse. Efter hvert af de 7 hovedpunkter, vil jeg komme med en delkonklusion og svaret, til den endelige brandtekniske dokumentation. Der vil være citater fra det kildemateriale jeg bruger, til den brandtekniske dokumentation. Kildehenvisningen vil blive vist som en fodnote nederst på siden. For at få svar på de spørgsmål jeg har stillet. Vil jeg bl.a. søge viden på biblioteket, finde bøger som omhandler brandsikring af byggeri. Jeg vil også tage kontakt til JD byg i Brædstrup som sælger og projekterer staldbyggeri. For at hører hvordan de griber den brandtekniske dokumentation and. Samt at hente inspiration til, hvilken form for staldbyggeri jeg vælger og hvordan sådanne stalde normalt er indrettet til den type dyr, som jeg vælger. 7. semester Frank Jørgensen Side 7

Brandteknisk dokumentation Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, at kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerheds niveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. 1 Fritliggende enfamilieshuse betegnes som byggerier af begrænset kompleksitet og er derfor undtaget kommunalbestyrelsens behandling af de tekniske bestemmelser, jf. byggelovens 16. stk. 3 og 4. Ansøgeren skal derfor ikke indsende ansøgning vedrørende forhold omfattet af kap. 3 8. Såfremt kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af bestemmelserne i kap. 2 tillader en placering af bygningen, som gør det nødvendigt at stille særlige krav om brandforanstaltninger, kan kommunalbestyrelsen stille dette krav, uanset at der ikke indsendes ansøgningsmateriale vedrørende bestemmelserne i kap. 5. Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde forlange det ansøgningsmateriale, der er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen. Dette kan f.eks. være dokumentation for brandsikring af ydervægge m.v. Sker der ændringer i projektet, som kan medføre eller medfører, at bebyggelsen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal ansøgeren meddele kommunalbestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, hvorvidt bygningen fortsat er omfattet af stk. 1. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bygningen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal bebyggelsen behandles efter kap. 1.3.3. 2 Som nævnt i citatet ovenfor skal ansøgeren i første omgang, ikke dokumentere om forholdene i kap. 3 8, hvor branddokumentationen indgår i. Såfremt kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af bestemmelserne i kap. 2 tillader en placering af bygningen, som gør det nødvendigt at stille særlige krav om brandforanstaltninger. I bygherrens tilfælde, har kommunalbestyrelsen forlangt dokumentation på begge bygninger, vedrørende bestemmelserne i kap. 5, som omhandler brandforhold. Idet de nye bygninger ligger for tæt. Bygningerne kan ses på figur 1 på næste side. I det efterfølgende afsnit vil jeg gennemgå en tjekliste på 7 punkter, med et eksempel på, hvad en branddokumentation kan indeholde. Tjeklisten har jeg fra bogen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 side 12. Jeg vil efter hvert punkt komme med mit svar til den endelige branddokumentation. Svarene vil have et nr. som f.eks. 1.2, som står for punkt 1 af 8 og totallet står for bygning nr. 2. 1 Citat fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012. 2 Citat fra BR10 (1.3.1, stk. 1) 7. semester Frank Jørgensen Side 8

1. Strategi for brandsikring Den brandtekniske dokumentation tager udgangspunkt i et fiktivt projekt, jeg selv har lavet tegninger på, med inspiration fra JD byg i Brædstrup. Det er et projekt, hvor bygherren har revet to eksisterende bygninger ned, det gamle stuehus og en mindre stald. Nu vil bygherren så have opført en større stald og et nyt stuehus til sin familie. Endelige tegninger ligger under bilag 2 (Bilag 2. indeholder tegning nr. 1.01 3.01). De nye bygninger 1 og 2 udføres i et plan og ligger med en afstand på 4 meter fra gavl til gavl, mellem bygning 2 og de eksisterende bygninger er der 9 meter. Bygningerne er omgivet af bygherrens egne marker så skellinjer figurerer ikke på situationsplanen. Figur 1 Egen tegning med oversigt og numre på bygninger. 7. semester Frank Jørgensen Side 9

Bygning 1 Bygning 1 er stuehuset på 172 m 2 beboelse, som skal huse en familie på 4. Bygningen vil blive brugt både til dag og natophold. Bygningen er bygget op på traditionel vis med to børneværelser, køkkenalrum, bryggers, stue, soveværelse med walk in og to badeværelser. Bygningens materialer Huset er bygget op med indervægge i porebeton som også udgør den bærende og stabiliserende del i bygningen. Facaden er muret op af teglsten og derefter filset med en indfarvet puds. Tagkonstruktion består af træ gitterspær, som er beklædt med bølge eternit. Da bygningen er et simpelt enfamilieshus, uden skæve vinkler og kompliceret tagkonstruktion, har bygningen en lav kompleksitet. Svar til Brandteknisk dokumentation 1.1 Boligens udformning og kompleksitet Bygningen indrettes som et traditionelt enfamilieshus i et plan med muret facade og 30 graders tag. Samlet areal af boligen er 172 m 2 Bygningen udføres på traditionel vis med gennemmurede yder og indervægge. Taget udføres med gitterspær. Udvendige facader, bagmur og indervægge består af teglsten, tagets bærende del består af trægitterspær med en tagbeklædning af bølge eternit. Bygningen vil have en lav personbelastning. Bygningen anvendes ikke til brandfarlig virksomhed eller brandfarlig oplagring. 7. semester Frank Jørgensen Side 10

Bygning 2 Bygning 2 er en stald på 1500 m 2, som skal huse 293 slagtekvæg. Bygningen indeholder også omklædningsrum med toilet, fyrrum til opvarmning i omklædning og stuehuset samt 2 stk. siloer til foder. Stalden indrettes i 10 mindre båse, som hver skal indeholde 23 38 ungdyr, alt efter hvilken størrelse/vægt dyrene har. Dyrene går på dybstrøelse, som også vil medføre en mindre opbevaring af bigballer. Bygningen vil kun blive brugt til dagophold. I stalden vil der være to ansatte til pasning af dyrene. Bygningens materialer Stalden er bygget af 18 stål rammer/spær, som udgør hele den bærende og stabiliserende del i bygningen. Gavle og facader er beklædt med stålplader monteres på stål åse. Taget er beklædt med bølgeeternitplader på stål åse. Alle gulve i stalden er støbt i beton. På den ene langside moneteres der foldegardin i hallens længde til ventilation og afskærmning for dyrene. Gardinerne udføres i brandmæssigtegnet teltdug. Da bygningen er bygget op på meget simpel og traditionel vis, har stalden en lav kompleksitet. Bygning 3 og 4 Bygning 3 og 4 på situationsplanen er eksisterende bygninger på grunden, som bygherren har valgt at bevare da det er nyere bygninger. Bygning nr. 3 er en maskinhal på 315 m2 hvor bygherren har alle sine maskiner til den daglige drift opbevaret. Bygning nr. 4 er en hal på 544 m2, hvor der opbevares dybstrøelse til dyrene, dybstrøelsen er af typen big baller. Hallen indeholder mellem 900 1000 m3 baller. Bygningerne er fra år 1995 og er myndigheds godkendt, efter alle gældende brandkrav indenfor opbevaring af halm. 7. semester Frank Jørgensen Side 11

Svar til Brandteknisk dokumentation 1.2 Staldens udfomning og kompleksitet. Stalden indrettes som en lukket bygning og inddeles i 10 mindre afsnit. Samlet areal på bygning nr. 1 er 1500m 2 Bygningens bærende og afstivende system består af 18 stålbuer. kort og langsider beklædes med stålplader på stål åse. På facade mod Vest monteres der oplukkelige gardiner 1 m i højden og 61 m i længden. Gardinerne udføres i brandmæssigt egnet teltdug. Bygningen måler L*B 71,6*20,8m med en kiphøjde på 7,5m og har en begrænset kompleksitet. Staldbygningen har en lav personbelastning. Bygningen anvendes ikke til brandfarlig viksomhed eller brandfarlig oplagring. 7. semester Frank Jørgensen Side 12

2. Bygningernes anvendelse Anvendelseskategori for bygning nr. 1 Bygning nr. 1 er en helårsbolig, hvor en familie på 4 bor. Da bygningen kun er i et plan har familien mulighed for selv, at kunne bringe sig i sikkerhed. I bygningen vil der være dag og natophold. Bygningen anvendes ikke til nogen form for erhverv. Kendetegn for anvendelseskategori 4 er, at bygningsafsnittet er indrettet til natophold, hvor alle de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til flugtvejene og ved egen hjælp er i stand til at bringe sig i sikkerhed. 3 Anvendelseskategorien har følgene kendetegn: Etageboliger Ungdomsboliger Enfamiliehuse Sammenbyggede enfamiliehuse Sommerhuse Campinghytter Svar til Brandteknisk dokumentation 2.1 Bygningen henføres til anvendelseskategori 4, da den går under kategorien enfamiliehus. Antallet af personer i bygningen vil normalt være en familie på 4. Personerne i bygningen har kendskab til flugtveje og redningsåbninger. personerne kan bringe sig selv i sikkerhed, ved egen hjælp. Der vil være dag og natophold i bygningen. 3 BR10 5.1.1 7. semester Frank Jørgensen Side 13

Formålet med anvendelseskategorierne er at afpasse brandsikringen til bygningens anvendelse og antallet af personer, der risikerer at blive udsat for en brand. Et bygningsafsnits anvendelseskategori afhænger af, om: Bygningsafsnittet er til dag eller natophold. Brugerne har kendskab til flugtveje og selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed. Indretningen er til få eller mange personer. 4 Anvendelseskategori for bygning nr. 2 Bygning nr.2 er som nævnt et staldbyggeri, hvor der vil være plads til omklædning, fyrrum, maskiner til den daglige pasning af dyr og fodersilo. Den daglige aktivitet vil være af to personer, som passer dyrene og har kendskab til bygningens indretning samt flugtveje. Virksomheden er ikke et kompleks byggeri, så personerne vil have et godt overblik over bygningen og have mulighed for selv at kunne bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed 5 Kontorer Industri og lagerbygning Jordbrugerhvervets avl og driftsbygninger Garager Carporte Udhuse For at kunne være godkendt til anvendelseskategori 1 må bygningen kun bruges til dagophold, og de personer, som opholder sig i bygningen har kendskab til bygningens indretning og flugtveje. 4 SBI anvisning 230 5 BR10 5.1.1 7. semester Frank Jørgensen Side 14

Svar til Brandteknisk dokumentation 2.2 Bygningen henføres til anvendelseskategori 1, da den går under kategorien Jordbrugerhvervets avl og driftsbygninger. Aktiviteten i bygningen vil bestå af den daglige pasning af dyrene. Antallet af personer i bygningen vil være to, som står for den daglige drift. Personernes placering i bygningen vil primært være inde i stalden. Personerne i bygningen har kendskab til flugtveje og evakuering af dyrene. Personerne i bygningen kan selv bringe sig i sikkerhed. Der vil kun være dagophold i bygningen. Delkonklusion Jeg kan konkludere, at de to bygninger ikke går ind under samme anvendelseskategori, da bygning nr.1 er erhverv, hvor der kun er dagophold, altså en anvendelseskategori 1. Bygning nr. 2 er beboelse hvor der både er dag/natophold og går ind under anvendelseskategori 4. 7. semester Frank Jørgensen Side 15

3. Placering af bygning på grunden Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.3, stk. 1, skal bygninger placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund. Brandspredning til bygninger på anden grund kan forhindres ved, at bygningen holdes i en passende afstand fra skel i afhængighed af bygningens overflader og tagdækning. Det kan også forhindres ved, at der mod skel udføres en brandadskillende bygningsdel. 6 Bygninger på grunden På grunden ligger to eksisterende bygninger som vist på figur 2, bygning 3 er en eksisterende hal hvor der opbevares dybstrøelse til dyrene. Hal som er vist med nr. 4 er en eksisterende maskinhal. Alle bygninger på grunden skal udgøre hver sin brandcelle eller sektion. For at to bygninger på samme grund kan betragtes som fritliggende. Skal nogle afstande eller overflader være overholdt. Minimumsafstanden for en fritliggende bygning på samme grund, er 5 m, hvor begge bygninger har en beklædnings klasse 1. Ved 7,5 9,9 m skal den ene af bygningerne have en beklædnings klasse 1 og den anden kan nøjes med klasse 2. fra 10 m kan begge bygninger have en beklædnings klasse 2. På figur 2 ses en afstand på 9 m mellem de eksisterende bygninger og bygning nr. 2, hvilket vil sige, at den nye stald skal have beklædnings klasse 1, for at kunne godkendes som fritliggende bygning. Udenfor en radius af 10 m må der godt være klasse 2 beklædning. 7 Figur 2 Egen oversigtstegning over ny og eksisterende bygninger Figur 3 billede med afstand og beklædningsklasse fra bogen brandsikring af byggeri 6 BR 2010, kapitel 5.5.3, stk. 7 Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.3 7. semester Frank Jørgensen Side 16

Figur 4 Eksempel på udvendige overflader. Tabel 5.6 fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. På figur 4 ovenfor, ses en tabel med to eksempler på udvendige overflader. Tabellen viser afstanden til skel, så det vil sige at nabobygningen også ligger 2,5 m fra skel og giver en samlet afstand på 5 m. I min situation, ligger bygning 1 og 2 for tæt til, at man kan adskille de to bygninger med klasse 1 beklædning. For at adskille to bygninger som ligger for tæt, skal den ene bygning udføres med en brandvæg. Samt brandkamserstatning i taget, til de 5 m er overholdt. Jeg vil komme nærmere ind på opdelingen af de to enheder i punkt 5, som omhandler passiv brandsikringstiltag. Svar til Brandteknisk dokumentation 3.1/3.2 Bygningernes inbyrdes afstand kan ses på situationsplanen Brandmæsig adskillelse i forhold til skel. Alle bygninger på grunden ligger mere end 10 m til skel. Brandvæg. Bygning 1 udføres med en brandvæg i gavlen da bygningernes indbyrdes afstand ikke overholder mindste krav på 5 m. Væggen udføres som EI 60 A2,s1 d0 (BS60) Delkonklusion Kan konstatere, at de 4 bygninger ikke kan anses for fritliggende, da bygningerne ligger for tæt. For at bygningerne kan anses for fritliggende, vil det kræve en klasse 1 beklædning inden for 10 m samt en sektionsopdeling mellem bygning 1 og 2. 7. semester Frank Jørgensen Side 17

4. Flugtvejeforhold Flugtvejsstrategi i beboelse og stalden Bygning 1 Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 1 skal en bygning udformes og konstrueres på en sådan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen 8. Da beboelsen er anvendelseskategori 4. Har de personer som opholder sig i bygningen selv mulighed for at bringe sig i sikkerhed. Evakueringen i beboelsen vil være en total evakuering til terræn i det fri, da der ikke findes noget sikret sted i bygningen. Evakueringsmetoden til et sikkert sted i bygningen, bruges meget sjælden og slet ikke til beboelse. 8 bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 1 7. semester Frank Jørgensen Side 18

Bygning 2 Det er fastlagt i bygningsreglement 2010, kap. 5.1 stk. 1, at der for dyrestalde skal sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af brand. Med acceptable forhold menes bl.a. mulighed for redning af dyr. Opstaldede dyr har ikke uden aktiv handling fra et mandskab på et skadested mulighed for at påbegynde en rømning. Der er derfor særlige forhold omkring rømning af dyr, som der skal tages højde for ved brandsikring af dyrestalde. Reaktionsmønstrene hos dyr, der er udsat for stress som følge af røg og varmeudvikling, uvante lyde og usædvanlig aktivitet i de vante omgivelser, medfører som regel, at dyrene ikke lader sig føre og dirigere som under normale forhold. Staldens indretning har derfor stor indflydelse på mulighederne for at rømme dyrene. Særligt lysforhold, bredde og udformning på passager samt betjening af staldinventar har afgørende betydning for en effektiv rømning af dyr. 9 Til brug for rømning af dyr kan det være nødvendigt med særlige redskaber beregnet til at drive den aktuelle dyreart. Uddrivningsplader vil bl.a. være en stor hjælp og sikkerhedsmæssig faktor ved evakuering af grise og køer. Sådanne særlige redskaber bør være til rådighed i umiddelbart nærhed af det aktuelle staldafsnit. Der bør endvidere være redskaber, der egner sig til eventuel midlertidig afspærring i de interne passager. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for indsatslederens arbejde, hvis der er en oversigtsplan til rådighed for hele ejendommen straks ved ankomst til skadestedet. Der bør derfor udarbejdes en oversigtsplan, som enten kan placeres ved ejendommen eller medbringes af redningsberedskabet. 10 Evakueringen i stalden, vil også være en total evakuering til terræn i det fri. Efter eksempelsamling brand 2012, vil det være hensigtsmæssigt for indsatslederens arbejde, hvis der er udarbejdet en oversigtsplan over hele ejendommen. Med en oversigtsplan/evakueringsplan kan indsatslederen danne sig et hurtigt overblik, over alle bygningerne og farbare veje på matriklen. Planen kan eventuel hænges op i for rummet, udleveres af bygherren i tilfælde af brand, eller hentes ned digitalt af indsatlederen, når han ankommer til stedet. 9 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.2 10 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.6 7. semester Frank Jørgensen Side 19

Efter eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.6, kan en oversigtsplan/evakueringsplan indeholde følgene emner: 1. Disponering af den samlede ejendom med tilhørende vejføring både fra offentlig vej og internt på ejendommen. 2. Tydelig opdeling af bygningsmassen med angivelse af eventuelle brandsektionsskel. 3. Markering af evakueringsveje i bygninger helt til terræn i det fri. 4. Angivelse af bygninger med brandfarligt oplag som eksempelvis halm, NPK gødning og lignende. 5. Angivelse af rum for opbevaring af kemikalier. 6. Placering af olietanke i terræn og i bygning. 7. Anvisning af de nærmeste steder, hvor det er muligt at få adgang til tilstrækkelige mængder af slukningsvand. Ved udformning af rørsystemer hertil henvises til afsnit 6.3.1. 8. Angivelse af internt slukningsudstyr og evakueringsudstyr som uddrivningsplader. 11 På tegnings bilag 2.41. ses den endelige evakueringsplan hvor blandt andet interne veje, udvendig nødbelysning, område til midlertidigt opbevaring af evakuerede dyr, 3 mulige evakueringsveje, angivet bygninger med brandfarligt oplag, markeret olietank i terræn samt markering af internt evakuerings og slukningsudstyr. 11 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.6 7. semester Frank Jørgensen Side 20

Placering af flugtveje og udgange Bygning 1 Som udgangspunkt er der ikke flugtveje i enfamiliehuse mv., da der oftest er tale om én brandmæssig enhed. Eftersom der som udgangspunkt ikke er flugtveje i enfamiliehuse, skal dørbredder i enfamiliehuse blot opfylde kravene i bygningsreglement 2010, kapitel 3.2. 12 (3.2.1, stk. 4) Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader. Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager 13 Figur 5 Illustration med visning af fribredde i dør. Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum bør udføres med redningsåbning enten som vindue, dør eller lem direkte til det fri. Placeringen af karnapper, udestuer og lignende må ikke hindre rednings beredskabets mulighed for adgang til redningsåbningerne. 14 I beboelsen har alle opholdsrummene en dør til det fri eller en redningsåbning. Placering Iht. tegnings bilag 2.22. Redningsåbningerne er placeret mindre end 2,0 m over terræn, Så personerne i bygning selv kan bringe sig i sikkerhed. 12 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 7.3 13 BR10 3.2.1 Stk. 4 14 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 7.4 7. semester Frank Jørgensen Side 21

Bygning 2 I nogle typer af stalde kan der forekomme flere mindre staldrum i samme bygning, hvorfor rømning af dyr fra sådanne stalde kan være mere kompliceret og tidskrævende. Stalde med flere staldrum kan med fordel indrettes med udgang fra alle staldrum. 15 Men med staldrum forstår jeg lukkede rum, med vægge til loft. Hvor min bygherre har båse i en højde af 150 cm Iht. tegningsbilag 3.01. Så efter min vurdering vil det være forsvarligt/korrekt, at indrette staldens flugtveje efter, at det er et stort staldrum. Antal af flugt/evakueringsveje Der bør være mindst to af hinanden uafhængige udgange fra et staldrum på mere end 150 m². I store sammenhængende staldrum vil det normalt være tilstrækkeligt, at den indbyrdes afstand mellem evakueringsdøre ikke overstiger 50 m målt i ydervæg. I staldrum med flere mindre enheder er det nødvendigt at tillægge passagerne stor betydning. Det bør her som udgangspunkt tilstræbes, at hvert staldrum har dør direkte til terræn i det fri. I de tilfælde, hvor der ikke udføres dør direkte til terræn i det fri fra hvert mindre staldrum, bør der være særlig fokus på, at de interne passager disponeres på en overskuelig måde. I dette tilfælde bør den afstand, som dyr under rømning skal tilbagelægge ikke overstige 25 m af hensyn til det tidsforbrug, som redningsberedskabet i givet fald skal bruge på at føre og dirigere dyrene frem til terræn i det fri. 16 I stalden er der placeret 9 flugtveje til det fri, hvoraf de 5 er placeret i stalden. Flugtvejene er placeret iht. til tegningsbilag 2.21. Dobbelte døre overholder den anbefalede min. åbning, for evakuering af kvæg. Flugtvejene på tegningen, vil være markeret, med grønne pile med et F i midten. Som nævnt i citatet ovenfor, vil en afstand på højst 25 m til en flugtvej være passende. Alle flugtveje i stalden overholder en max ganglinje på 25 m til terræn i det fri. skillevæggene til båsene er 150 cm høje, hvilket vil give et stort overblik over hele stalden. Afstanden mellem udgange mål i ydervæg, overstiger ikke 50 m nogen steder på hallen. 15 Bygningsreglement 2010, kapitel 5.1, stk. 1 16 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.2 7. semester Frank Jørgensen Side 22

Antallet af udgange i stalden, som kan bruges til evakuering, afhænger af tre ting. De tre ting er staldens indretning, afstanden som dyrene skal tilbagelægge for at nå til terræn i det fri og bredden af udgangen som dyrene skal passere. I mit tilfælde er stalden indrettet i 10 mindre båse, som alle har udgang til en fællesgang. Fællesgangen har tre udgange til det fri, men overholder ikke de 25 m ganglinje fra alle båse. For at overholde de 25 m ganglinje skal der placeres 2 udgange på den modsatte facade. Hver udgang kan udgøre en flugtvej for 5 båse. Hvilket også overholder kravet, om 2 udgange placeret i rummets modstående ender. Eksempel og længder på ganglinjer ses på tegningsbilag 2.41. BR10 5.2, stk.10. I avls og driftsbygninger, der anvendes til dyrehold, skal udgangsforholdene være således, at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. Kravet kan normalt opfyldes, når der findes 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og når der i ganglinjen fra et vilkårligt punkt i rummet er højst 25 m til nærmeste udgang til terræn i det fri. Som udgang til terræn i det fri regnes dør til det fri eller dør til anden brandmæssig enhed, hvorfra der er dør til terræn i det fri. Udgang til en lukket gård bør ikke betragtes som udgang til terræn i det fri. 17 17 BR10 5.2, stk. 10 7. semester Frank Jørgensen Side 23

Rømningstid Bygning 2 Rømningstiden af stalde med ungdyr under normale forudsætninger kan ses i tabellen nedenfor. I tabellen har jeg indrammet evakuering af 6 grupper, samlet antal dyr på ca. 240 480 stk. Det bemærkes at tabellens angivende rømningstid er for de personer som til dagligt har med dyrene at gøre. Da der skal gå 293 ungdyr i stalden, vil en evakuering under normale forhold ligge på ca. 60 min. Er dyrene derimod stresset, af påvirkninger fra f.eks. en brandsituation, kan rømningstiden være betydeligt længere. Rømningen af dyrene kan ske af flere veje, da en brand kan spærre udgange i stalden og umuligøre passeringen med dyrene. Figur 6 Tabel over rømningstider Eksempelsamling brand 2012 7. semester Frank Jørgensen Side 24

Udformning af flugtvejsgange og døre Bygning 2 Udformning af passager samt døre til og i passager Passager bør helt til terræn i det fri udføres uden niveauændringer. Er niveauændringer nødvendigt, f.eks. ved udgangsdøre, bør disse ikke være højere end 150 mm. Generelt bør passager udføres uden indsnævringer helt frem til terræn i det fri. Dyr drages ofte af lys. Dyrs reaktionsmønstre medfører således ikke, at dyr søger mod en åben dør, der i dyrets synsfelt udgør et mørkere område end dyrenes aktuelle opholdssted. Derfor bør evakueringsveje udføres med en belysning svarende til normal arbejdsbelysning. Der bør endvidere udføres en udvendig belysning med en kraftig lyskilde placeret udenfor umiddelbart ved døre til terræn i det fri, som indgår i rømningsvejene. Terrænet umiddelbart uden for døren til terræn i det fri bør således være kraftigere belyst end selve passagen til rømning. Det kan være hensigtsmæssigt i større stalde, at der installeres evakueringslys i evakueringsveje og ved evakueringsdøre til terræn i det fri, således at terræn i det fri kan oplyses. 18 Niveauændringerne fra stald til terræn vil max have en jævn overgang på 150 mm. Alle gange og pasager i bygningen udføres uden indsnævringer. Hvis der skal evakueres når det er mørkt, er det vigtigt med evakueringslys udenfor portene, samt den midlertidige evakueringsplads. Den kraftige halogenbelysning skal monteres over de fem porte/døre og over den midlertidige evakueringsplads. Belysningen skal være koblet til en nødgenerator, så pladsen også kan lyses op under en strømafbrydelse. Placering af belysningen placeres iht. tegningsbilag 2.41. 18 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.2 7. semester Frank Jørgensen Side 25

Dørbredder Bygning 2 Døre fra evakueringsveje og til terræn i det fri kan udføres som enten sidehængte døre eller skydedøre. Såfremt døre udføres som sidehængte døre, bør dørene kunne fastholdes i åben stilling. Døre udført som skydedøre, skal sikres så at dørenes fulde funktion ikke hindres som følge af eksempelvis urenheder i styreskinner eller som følge af frost eller sne. Figur 7 Tabel med minimums bredder på døre og passager eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 Passager i stalde med flere staldenheder bør kunne holdes røgfrie enten ved at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder, der hindrer brand og røgspredning, eller ved udførelse af brandventilation i de enkelte staldenheder 19 (Tegning til nedenstående tekst, henvises der til tegningsbilag 2.21.) Primære veje i stalden vil udføres med en bredde på ca. 2,75 m, hvilket vil overholde deres anbefalede min. fribredde på 2,0 m. Udgange fra de 10 boxe vil have en fribredde på 2 m, hvilket overholder den anbefalede min. bredde på 2,0 m. lågen kan åbnes både 90 grader ind i boxen og 180 grader ud i gangen, så den ikke på noget tidspunkt, spærrer for passage i flugtvejen/primære gang i stalden. De tre porte som skal bruges i den daglige gang samt til evakuering af dyrene, udføres som en ledhejseport med en åbning på 2,5 m, hvilket også overholder en minimums bredde på 2 m. Ledhejseportene kan ved strømsvigt, kobles fra motoren og åbnes manuelt. Alle døre og porte kan fastholdes i åben tilstand. Staldens tre dobbeltdøre udføres med en fribredde på min. 2 m. Resterende døre i bygning 2 overholder BR10 3.2.1 stk. 4, med en fribredde på min. 0,77 m. 19 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.2 7. semester Frank Jørgensen Side 26

Bygning 1 Bredden på de almindelige døre i bygning 1, har en minimums bredde på 0,77 m. Åbningsretningen er vilkårlig, da de ikke vil blive benyttet af flere end 150 personer. 7. semester Frank Jørgensen Side 27

Redningsåbninger Bygning 1 Redningsåbninger skal i henhold til bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7 være placeret og udformet på en sådan måde, at personer har mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet og kan reddes ud via redningsberedskabets stiger eller ved egen hjælp. Hvor dette ikke er muligt, må der, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 8 træffes særlige foranstaltninger. En redningsåbning kan tillige medvirke til at fjerne røg fra det rum, hvor redningsåbningen er placeret. En redningsåbning har således følgende tre funktioner: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet. Personredning, Personredning I en brandcelle bestående af flere rum, vil det være hensigtsmæssigt, at der er en redningsåbning i hvert rum. Dog vil der være tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at der i alle rum, er adgang til redningsåbninger, der er udført, så der kan foretages personredning gennem åbningerne. Alle rum i en brandcelle bør dog have direkte adgang til rum med rednings åbning til personredning. Antal og placering af redningsåbningerne bør følge anvisningerne i afsnit 2.7.1. Røgudluftning. I nogle tilfælde kan rum forsynes med åbninger, der ikke kan anvendes til personredning, men som kan anvendes til, at personer kan give sig til kende overfor redningsberedskabet og til røgudluftning. 20 Enfamiliehuset er udstyret med rednings åbninger eller udgange i alle opholdsrum. De to toiletter har ingen redningsåbning, da det ikke er et opholdsrum, hvor der vil være længerevarende ophold samt overnatning. Redningsåbningerne er placeret iht. til tegningsbilag 2.22. Udformning af redningsåbninger til personredning. Ved udformningen af en redningsåbning skal der, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7, tages hensyn til, at personer enten ved egen eller andres hjælp skal kunne evakueres via redningsåbningen. Evakueringen kan ske gennem et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tagflade, enten direkte til terræn i det fri eller via redningsberedskabets stiger. Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. se figur 8. 21 20 Bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7 21 Brandsikring af byggeri side 156 Figur 8 Anvisning hvor målet skal tages fra. Fra Eksempelsamling brand 2012 7. semester Frank Jørgensen Side 28

Bygning 2 Der er ingen krav til redningsåbninger i stalden. Det eneste sted hvor der er vinduer, er i omklædningsrummet. Da et omklædningsrum ikke er et sted med længerevarende ophold gælder der ingen regler for redningsåbninger. Men da der alligevel er et vindue har jeg valgt at markere det som en redningsåbning. Delkonklusion Jeg kan konkludere, at når man har med dyr at gøre kræver det ekstra planlægning og erfaring, når det gælder evakuering af dyr. Det kræver også en hurtig indsats at evakuere dyr i den størrelse, da det tager lang tid. Opdages en brand for sent, vil en evakuering af alle dyrene være umulig. 7. semester Frank Jørgensen Side 29

Svar til Brandteknisk dokumentation 4.1 Flugtvejstrategi. Alle personer i bygningen total evakueres til terræn i det fri. Placering af flugtveje og udgange. Udgange er placeret iht. tegningsbilag 2.22 Udformning af primære flugtvejsgang. Der er ingen flugtvejsgange i bygningen. Dørbredder. Flugtvejsdøre til personevakuering har en min. åbning på 0,77 m. Åbningsretning på døre iht. tegningsbilag 2.22. Redningsåbninger. Der udføres en redningsåbning i alle opholdsrum iht. tegningsbilag 2.22. Svar til Brandteknisk dokumentation 4.2 Flugtvejstrategi. Alle personer og dyr i bygningen total evakueres til terræn i det fri i henhold til evakueringsplan. Dyrene drives ud med uddrivningsplader som er placeret iht. tegningsbilag 2.41. Placering af flugtveje og udgange. Flugtveje er placeret iht. tegningsbilag 2.21. Udformning af primær flugtvejsgang. Der udføres en primær flugtvejsgang på langs af bygningen med en min. Bredde på 2m Gangafstande. Der er ikke noget sted i bygningen, hvor der er mere end 25 m til nærmeste udgang. Dørbredder. Flugtvejsdøre til personevakuering har en min. åbning på 0,77m. Døre/porte til evakuering af dyr har en min. åbning på 2,0m. Åbningsretning på døre iht. tegningsbilag 2.21. Redningsåbninger. Der udføres en redningsåbning i omklædning iht. tegningsbilag 2.21. 7. semester Frank Jørgensen Side 30

5 Passive brandsikringstiltag Afstande til andre bygninger på samme grund. Bygninger med forskellig brandmæssig belastning samt forskellige anvendelseskategorier bør opdeles brandmæssigt. For at en bygning kan betragtes som en fritliggende brandmæssig enhed, er der nogle afstande som spiller ind. De 4 bygninger på grunden skal udgøre hver sin brændmæssige enhed. Enhed 1. Stuehus (Anvendelseskategori 4) Enhed 2. Stald (Anvendelseskategori 1) Enhed 3. Halmlager (Anvendelseskategori 1) Enhed 4. Maskinhal (Anvendelseskategori 1) Figur 9 Udklip af oversigtstegning BR10 5.5.2 Stk. 1 Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredning. Stk.2 Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. I et bygningsafsnit kan der være flere anvendelseskategorier, hvis det sikres, at sikkerhedsniveauet beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 er opfyldt. 22 22 BR10 5.5 7. semester Frank Jørgensen Side 31

Afstanden mellem bygning 1 og 2 er under 5 m, hvilket vil sige, at det ikke er tilstrækkelig opdeling, mellem de to enheder med en beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1), som vist på øverste eksempel i figur 10. Opdelingen skal foruden de to beklædninger også bestå af en brandvæg med kravet EI60 A2 s1,d0 (BS60) samt brandkams erstatning i taget. Afstanden mellem bygning 2 og 4 er 9 m hvilket vil sige at de to bygninger kan adskilles efter eksemplet i midten på figur 10. Hvor stalden udføres med beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1) (iht. tegningsbilag 2.21) og bygning 4 med en beklædningsklasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2). Indholdet i bygning 3 kan have stor betydning, da en større mængde big baller udgør en brandfare. Men efter TF visse 23 gælder der ikke særregler, for oplag af Figur 10 Illustration med afstande og overflader. Eksempelsamling brand 2012 halm i sektioner optil 600 m2 med højst 1000 m3 halm. Er man under denne størrelsesorden og mængde, gælder bestemmelserne for afstande, sektioner og overflader i Bygningsreglementet. 24 Så det vil sige at afstandskravene og overflader er de samme som mellem hal 2 og 4. Afstanden mellem bygning 3 og 4 er 15 m, hvilket er mere en 10 m og må begge udføres med en beklædningsklasse, som er ringere end klasse K 2 10 B s1,d0 (klasse 1). Da bygning 3 og 4, som sagt er to ældre og myndighedsgodkendte bygninger, kommer jeg ikke nærmere ind på dem. 23 Tekniske forskrifter for brandfarligt oplag FSK nr. 11050 af 01 02 1990 24 Vejledning om oplag af halm. (bilag. Dokumentation for halmlade) 7. semester Frank Jørgensen Side 32

Udvendige overflader Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5, stk. 1, skal spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering. Ligeledes skal overflader og tagdækninger udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredningen. 25 Der stilles normalt ikke krav til reaktion på brand egenskaberne for døre, vinduesrammer og karme. En undtagelse herfra er, hvor det er foreskrevet at dør, vinduesramme og karm skal bestå af produkter, der mindst er materiale klasse A2 s1,d0]. 26 Figur 11 Udvendige overflader. Udklip fra brandplan Som nævnt i afsnittet før, stilles der krav til udvendige overflader. For at bygning 2 (stald) kan betragtes som selvstændig brandmæssig enhed, skal der indenfor en radius af 7,5 m til 10 m fra bygning 3 og 4 (maskinhal og halmlade), være beklædning K 1 10 B s1,d0 (klasse 1), som vist på figur 11 og tegningsbilag 2.21. Mellem bygning 1 og 2 (Stuehus og stald), gælder der også krav med udvendige overflader. Da stuehuset er udført med en brandsektionsvæg REI 60 A2 s1,d0 (BS60 Væg), er det ikke en selvfølge, at væggen overholder beklædningsklassen K 1 10 B s1,d0 (klasse 1). Da det kun er et krav til sektionsvæggens bærende og adskillende del som er af u brandbart materiale. Kravet til bygning 1 (stuehus) er beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1) på gavlen mod bygnin2, når der er mindre end 7.5 m til nærmeste bygning. Resterende facader på bygning 1 er der ingen krav til. På bygning 2 (stald) er kravet til den udvendige beklædning, K 1 10 B s1,d0 (klasse 1) i en radius af 7,5 m fra bygning 1 (stuehus). Da det derefter, kun er krav om en bygning med K 1 10 D s2,d2 (klasse 2) beklædning. 27 Figur 12 Udvendige overflader Udklip fra brandplan 25 BR10 Kapitel 5.5, stk. 1 26 Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.2.1 27 Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.2.3 7. semester Frank Jørgensen Side 33

Brandtest af stålplade Bygning 2 Da den udvendige beklædning skal være en stålplade, burde det jo ikke være noget problem. Men en stålplade er ikke bare en stålplade, da de har fået en overfladebehandling, for korrosion. Efter JD byg`s erfaring, er de to mest brugte overfladetyper, 25 my polyester og 200 my HPS ultra. På figur 17 nedenfor ses et skema med resultatet af en brandtest. Figur 13 Tabel med testresultater for stålplade 200my Fra TATA stel Testen ovenfor viser at pladen er godkendt som en klasse C,s2 d0 (klasse B materiale). Så i kombination med f.eks. en gipsplade, ville de leve op til en klasse K1 10 D s2,d0 (klasse 2 beklædning) da dens bidrag til branden ligger i mellem klasse A og klasse B materiale. På figur 14 Figur 14 Tabel med testresultat for stålplade 25my Fra TATA stel Ovenfor ses brandtesten, for en stålplade med 25 my polyester. Som viser, at stålpladen overholder klassifikationen A1 materiale. A1 materialer er den bedste materiale klasse når det gælder brandpåvirkning, da den slet ikke bidrager til større brandudvikling på nogen måde. I kombination med f.eks. en gipsplade, vilde de leve op til en klasse K1 10 B s1,d0 (klasse 2 beklædning) 7. semester Frank Jørgensen Side 34

5.2.2 Tagdækninger Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning mindst som klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning]. Tagdækning af strå (stråtag) opfylder ikke kravene til tagdækning klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning]. Ovenlys kan også medføre en risiko for brandspredning. Anvendes der ovenlys af materialer, som ikke mindst er materiale klasse A2 s1,d0 [ubrændbart materiale], er det derfor relevant at vurdere placeringen og omfanget af ovenlysene. 28 På alle bygningerne, ligger der eternit bølgeplader. Bølgepladerne er godkendt som tagdækning klasse B ROOF (t2) (klasse T). De to typer stålplader, er begge godkendt som klasse B ROOF (t2) (klasse T). Bruges ikke som tag, på dette projekt, kun info. 28 Eksempelsamling brand 2012 5.2.2 7. semester Frank Jørgensen Side 35

Inddeling i brandmæssige enheder Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. I et bygningsafsnit kan der være flere anvendelseskategorier, hvis det sikres, at sikkerhedsniveauet beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 er opfyldt. 29 Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. Der bør i den forbindelse tages hensyn til såvel antændelsesmuligheder som til brandbelastning. Derfor kan det anbefales, at enhver enhed i et bygningsafsnit som minimum udgør en selvstændig brandcelle, og at den enkelte brandcelle indrettes på en sådan måde, at det er let at orientere sig om udgangene til flugtvejene. 30 3 4 2 1 Figur 15 Inddeling i brandceller/sektioner. Udklip fra evakueringsplan Sektioner Bygning 2 Som beskrevet i sidste afsnit udgør de 4 bygninger hver sin brandsektion. I eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5 er anbefaling, for hvor stor en brandsektion kan være. For bygning 2 som er anvendelseskategori 1 afhænger anbefalingen af 2 ting, brandbelastning og størrelsen på sektionen. 29 BR10 5.1 stk. 1 30 BR10 5.5.2, stk. 2 7. semester Frank Jørgensen Side 36

Anbefaling efter eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5. Eksempler på enheder, som det anbefales at udføre som selvstændige brandsektioner, er: Staldrum på højst 2.000 m2 Staldrum på højst 5.000 m² såfremt der er taget andre tiltag til at begrænse en brand, såsom brandventilation, røgskærme eller flugtveje. Staldrum på højst 10.000 m2 såfremt der er udført permanent eller automatisk brandventilation udført som angivet i afsnit 4.1.5 og efter en brandteknisk dimensionering. 31 Bygning 2 (stald) måler i alt 1500 m2, altså en anbefaling på max. 2000 m2. Går man ud fra anbefalingerne i eksempelsamlingen kap. 5.2.5. Tages brandbelastningen også med i betragtning, når den anbefalede sektions størrelse skal fastslås. Ved høj brandbelastning (over 200 mj/m 2 ) anbefales max 2000m 2. Ved lav brandbelastning (under 200 mj/m 2 ) anbefales max 5000m 2. Da det eneste brandbare materiale i stalden, er foder og halm, har jeg prøvet at lave en ca. beregning på hvad min brandbelastning ligger på. Til dagligt vil der være ca. 13 bigballer i stalden i form af dybstrøelse og mindre lager 32. 13 bigballer har til sammen, en MJ på ca. 94.718, fordelt på 1500 m 2, vil min brandbelastning ligge på ca. 63,1 mj/m 233. Så i mit tilfælde vil en samlet brandsektion på 5.000 m 2 også kunne accepteres, men vælger at følge anbefalingen i kap. 8. Brandsektionen/bygning 2 er yderligere inddelt i mindre brandmæssige enheder se figur 15 og tegningsbilag 2.21. 31 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5 32 Bilag Teknologiudredning kvægstalde med dybstrøelse 33 Bilag Energiindhold i brændsel 7. semester Frank Jørgensen Side 37

Brandmæssig opdeling af rum og bygningsafsnit. Staldbygninger med et etageareal på mere end 600 m² bør opdeles, så områder med væsentligt forskellig brandbelastning eller brandfaremomenter udgør hver sin brandcelle. Som eksempel herpå kan nævnes store oplag af halm (f.eks. mere end 200 MJ/m² omsluttende overflade) eller parkering af maskiner med forbrændingsmotor i en bygning der i øvrigt anvendes som staldbygning 34 Da stalden har et halm/foderrum, hvor der vil være opbevaring af mindre maskiner, foder og et mindre antal af bigballer (6 7 stk.). Der er efter min vurdering, et større brandfaremoment i den ende af bygningen, da maskiner med forbrændingsmotorer kan kortslutte og komprimeret halm kan selvantænde ved de rigtige fugtindhold og temperaturer. Stalden/foderrum, celleopdeles med en væg i klassen EI 60 (BD60) iht. til tegningsbilag 2.21. Tredje brandmæssige opdeling er fyrrummet, men her gælder der særlige regler da fyrrummet er placeret i stalden. Hvis fyringsanlæg opstilles i stalde, lader, i bygninger med let antændeligt oplag eller hvis fyringsanlæggets maksimale indfyrede effekt er større end 60 kw, gælder ud over de i 4.1 opstillede krav de krav, der fremgår af 4.2.1, 4.2.2, 4.2.3 og 4.2.4. 4.2.1 Vægoverflader skal udføres mindst som klasse l beklædning. 4.2.2 Fyrrummet skal udgøre et selvstændigt rum med vægge mod andre rum som BS vægge 60, og etageadskillelser som BS etageadskillelse 60, dog alternativt BD etageadskillelse 90, hvis fyrrum indrettes i en eksisterende bygning. Døre skal svare til mindst BD dør 30. 4.2.3 Adgangen til fyrrum skal ske direkte fra terræn i det fri eller via andet rum, der har dør direkte til terræn i det fri. I det andet rum må der ikke være let antændeligt oplag. Afstanden fra fyrrumsdør til dør til terræn j det fri må højst være 10 meter. Hvis fyrrummet ikke har dør direkte til terræn i det fri, skal der være redningsåbning i fyrrummet. Hvis fyringsanlægget har en indfyret effekt større end 60 kw, skal der være dør direkte til terræn i det fri. Dør til udvendig kældertrappe sidestilles med dør direkte til terræn i det fri. Der henvises til fig. 2 og fig. 3.(kan ses på næste side) 4.2.4 Brændselsmagasinet skal placeres i fyrrummet, dog kan det placeres i det fri eller under halvtag, såfremt sikringen udføres som angivet i kapitel 5, idet brændselsmagasin sidestilles med fyringsanlæg. 35 34 Eksempelsamling brand 2012 (side148) 35 Brandteknisk vejledning 32 kap. 4.1. 7. semester Frank Jørgensen Side 38

Figur 16 Eksempel på fyrrum i stald med letantændeligt oplag. Fra bogen brandteknisk vejledning 32 Fyrrummet udføres som en sektion og 4. brandmæssige enhed. Væggene i fyrrummet udføres i klassen EI60 A2 s1,d0 (BS60). Da der står et spærben inde i sektionen, skal den del af spæret som er i fyrrummet, brandbeskyttes i klassen R 60 A2 s1,d0 (BS60). Loftkonstruktionen udføres som en klasse EI 60 A2 s1,d0 (BS60). Desuden udføres rummet med dør til terræn i det fri, vandhane med ½ armeret slange til slukning og friskluftsventil. 36 36 Brandteknisk vejledning 32 Figur 17 Fyrrum. Udklip fra brandplan stald 7. semester Frank Jørgensen Side 39

Sidste brandmæssige enhed er omklædningsrummet og gangen som er celleopdelt med en væg i brandklassen EI60 (BD60) mod foderrummet og EI 60 A2 s1,d0 (BS60) mod fyrrummet, som er sektionsopdelt. Loftkonstruktionen udføres med en brandklasse EI 60 (BD60). 7. semester Frank Jørgensen Side 40

Bygning 1 For stuehuset, som er anvendelseskategori 4, gælder der ikke skærpede krav ved større brandbelastning. Det anbefales dog max, at udføre en sektion på 2.000 m 2 i en etage (Eks. Brand 212 kap. 5.2.5). Hvilket ikke er noget problem, da bygning 1 er 172 m 2. Da hele bygningen kun bruges til beboelse og der ikke er nogen form af tilbygget garage, kræves der ikke yderligere celle opdeling af bygningen. Figur 18 Tegning af sektions adskillelse. Egen tegning Som nævnt først i afsnit 5, kan bygning 1 og 2 ikke betragtes som to brandmæssige enheder, uden sektionsopdeling. Der findes flere løsninger på, at lave en sektions opdeling, den løsning jeg har valgt, er en brandsektionsvæg i gavlen af bygning 1. brandsektionsvægen udføres i brandklassen REI 60 A2 s1,d0. Bygning 1 udføres med en REI 60 (BD60) beskyttelse i taget, til en afstand på 5 m, fra bygning 2 er overholdt. Se Figur 20 på næste side. Eksemplet på figur 19 er to bygninger som er bygget helt sammen. Figur 19 Vandret adskillelse ved forskellig bygningshøjde. Fra bogen eksempelsamling brand 2012 7. semester Frank Jørgensen Side 41

Da der er 4 m mellem bygningerne, brandbeskyttes der 1 m af taget. Taget brandbeskyttes i en klasse REI 60 (BD60) samt de to spær, som er den bærende del i brandbeskyttelsen. Udhænget på 0,5 m brandbeskyttes ikke, da jeg ikke mener, at det vil have konsekvenser for brandspredningen, da sektionsvæggen går helt op under tagbeklædningen og kune gennembrudt af lægter. Eksempel på udførslen ses nedenfor på figur 20. Figur 20 Eksempel på brandbeskyttelse i tag. Egen tegning Bygning 3 og 4 Bygning 3 og 4 er som før nævnt eksisterende bygninger, men udgør hver sin brandmæssige sektion. 7. semester Frank Jørgensen Side 42

Indvendige overflader på vægge og lofter Bygning 1 Indvendige overflader Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand og røgudvikling i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge for at bringe sig i sikkerhed. Af hensyn til brand og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår, bør de indvendige vægog loftoverflader i enfamiliehuse mv. udføres mindst som beklædning klasse K110 D s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftkonstruktioner udføres mindst som beklædning klasse K1 10 D s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D s2,d2 [klasse B materiale]. 35 Figur 21 Tabel over væg overflader i anv.k. 4og5. Fra bogen Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.1.1 Eksempelsamling brand 2012, har stillet et eksempel op på hvordan indvendige overflader kan løses, så det overholder kravene i citatet ovenfor. Bygning 1 er som sagt et enfamiliehus i et plan, som går ind under anvendelseskategori 4. Efter anbefalingen i tabellen ovenfor, vil det være forsvarligt, at udføre et etplans hus, med indvendige vægoverflader i en beklædningsklasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2). Beklædningsklassen på lofter er den samme anbefaling, hvis der som min. er 50 mm isolering i klasse D s2,d2 (klasse B materiale). Gulve er der ingen krav til da der ikke er nogen flugtvejsgang. Alle indvendige overflader udføres iht. tegningsbilag 2.22. 37 37 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 7.8.1 7. semester Frank Jørgensen Side 43

Bygning 2 Brand og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. Indvendige væg og loftoverflader bør udføres som beklædning klasse K 1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. En ydervæg, som udelukkende består af materiale klasse B s1, d0[klasse A materiale] anses at opfylde betingelserne for at være beklædning klasse K 1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 1.000 m² kan dog udføres med indvendige væg og loftoverflader som beklædning klasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning). Det vil ofte være hensigtsmæssigt at udføre gulve i stalde af materialer med en lav brandbelastning og med en lav risiko for brandspredning. 38 Bygning 2 går ind under det ny kap. 8 i eksempelsamlingen brand 2012. Stalden hvor dyrene skal gå, er en brandcelle på 1291m 2 hvilket vil sige, at der for både lofter og vægge anbefales en indvendig beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning), da det er over 1000 m 2 Halm og fodrerummet på 128 m 2, anbefales en indvendig loft og vægbeklædning i klassen K 1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning), da rummet ikke er over 1000 m 2. Omklædningsrummet og gangen skal udføres med beklædningsklassen K 1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning) da både anbefalingen fra anvendelseskategori 1 og kap. 8.3.5 siger klasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2 beklædning) Kravet til gulvoverflader. Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5, anbefales det at udføre gulve, af et materiale med lav brandbelastning og lav risiko for brandspredning. Hvilket jeg forstår som en klasse D fl s1 (klasse G gulvbelægning). Alle gulve i stalden overholder disse anbefalinger, da alle gulve er støbte i beton. Et støbt gulv i beton, har materialeklassen A2 fl s1 (U brændbar gulvbelægning) Som nævnt i citatet øverst på siden, overholder alle indvendige overflader beklædningsklassen K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) Hvis alt materiale i vægge og lofter, altså beklædning, åse og spær, er udført i materiale klassen B s1, d0 (klasse A materiale), eller bedre. På stalden er der udelukkende brugt klasse A materiale. Så alle indvendige overflader, overholder materialeklassen K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). 38 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5 7. semester Frank Jørgensen Side 44

4.1.1 Overflade krav i fyrrum. Loftsoverflader skal udføres mindst som klasse 1 beklædning. Vægbeklædninger skal opfylde kravene i bygningsreglementerne, f.eks. klasse 2 beklædning i enfamiliehuse. Hvis loftoverfladen er tagdækningens underside, og denne er udført af u brændbare materialer, er kravet til klasse 1 beklædning opfyldt. Bestemmelsen omfatter ikke rum med manuelt fyrede centralvarmekedler og automatisk fyrede ovne. 4.2.1 supplerende krav hvis fyrrummet er placeret i stald Vægoverflader skal udføres mindst som klasse 1 beklædning. 39 Fyrrummet skal udføres med en beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning) på både loft og vægge. Kravene til beklædningsklassen bliver skærpet, da fyrrummet er placeret i stalden. 39 Brandteknisk vejledning 32 7. semester Frank Jørgensen Side 45

Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele Bygning 1 Da bygning 1 kun består af en brandmæssig enhed og der ikke er nogen gennembrydninger i de sektionsadskillende gavle. Vil der ikke være nogen former for gennembrydninger af en brandmæssig enhed. Bygning 2 Mindre åbninger som for eksempel vinduer, døre, porte og lemme i brandcelleadskillende bygningsdele kan ofte udføres med en brandmodstandsevne, som svarer til halvdelen tidsmæssig af den brandadskillende bygningsdels brandmodstandsevne. Hvis døre i brandcelleadskillende bygningsdele udføres med en selvlukkende funktion, vil der være større sikkerhed for, at dørene er lukkede i tilfælde af brand. 40 Brandcelleadskillelser bør udføres som bygningsdel klasse EI 60 [BD bygningsdel 60]. 41 Iht. til tegningsbilag 2.21 består bygning 2, af fire brandmæssige enheder, hvor af de tre enheder har forbindelse i form af gennembrydninger. Gennembrydningen mellem stald og foderrum adskilles med en selvlukkende skydedør, som efter min vurdering skal overholde klassen EI 2 60 C (BD60 dør) da det er en gennembrydning af celleadskillende bygningsdel. Gennembrydningen mellem foderrum og gang adskilles med en selvlukkende sidehængt dør som overholder klassen EI 2 60 C (BD60 dør) da det er en gennembrydning af celleadskillende bygningsdel. Efter det første citat, kunne dørene ofte udføres med det halve tid, altså EI 30 dør (BD 30 dør). Men sidst i kap. 8.3.5 anbefales det, at celleadskillende bygningsdele udføres i EI 60 (BD 60). 40 Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.2.7 41 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5 7. semester Frank Jørgensen Side 46

Bærende bygningsdele Som det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 5.3, stk. 1, skal bærende bygningsdele udføres, så personer, som opholder sig i bygningen, kan bringe sig i sikkerhed på terræn eller et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed for rednings og slukningsarbejde. For at undgå pludselig svigt i konstruktionerne i en bygning, er det vigtigt, at konstruktionerne udføres på en sådan måde, at de ikke understøttes eller stabiliseres af andre konstruktioner, der har en utilstrækkelig brandteknisk klassifikation/brandmodstandsevne. En lavere del af en bygning kan udføres med en mindre brandmodstandsevne end resten af bygningen, hvis den højere del af bygningens bæreevne og stabilitet er uafhængig af den lavere del. 42 Bygning 1 For fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehus i 1 etage, anses funktions kravet opfyldt, når de bærende vægge, søjler, bjælker og lignende konstruktioner udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 [BD bygningsdel 30], og etageadskillelserne udføres mindst som bygningsdel klasse R 30 [BD bygningsdel 30]. 43 Figur 22 Bærende bygningsdele i bygning 1. Egen tegning De bærende bygningsdele er markeret med farver, efter hvor lang tid væggen skal kunne overholde sine egenskaber. De vægge som er markeret med grønt, skal være bærende i 30 min. Altså brandklassen R30 (BD30) Væggene som er markeret med blåt, skal bære den brandbeskyttede del af tagkonstruktionen, som har klassen R60 (BD60). Derfor opgraderes ydervæggen i den ende til en brandbeskyttelse i klassen R60 (BD60). Sidste bærende bygningsdel er gavlen som er markeret med rødt og brandklassen REI60 A2 s1,d0 (BS60), da væggen både er en bærende og adskillende bygningsdel. 42 Eksempelsamling brand 2012 kap. 3.3 43 Eksempelsamling brand 2012 kap. 7.6 7. semester Frank Jørgensen Side 47

Gavlvæggen og den første del af tagkonstruktionen, skal bevare sin stabilitet i alle 60 minutter og ikke falde sammen i et progressivt kollaps, hvis den resterende del af bygningen bukker under efter 30 minutter. Hvis de murede indervægge indgår i den stabiliserende del af bygningen, skal væggene overholde brandklassen R60 (BD60). Der stilles ikke krav til brandmodstandsevnen for tagkonstruktionen, men alene til de bygningsdele, som bærer tagkonstruktionen. Hvis tagrummet kan udnyttes, stilles der krav til brandmodstandsevnen for de bygningsdele, som bærer tagkonstruktionen, men der stilles ikke krav til brandmodstandsevnen for spærrene i et u udnytteligt tagrum. Såfremt tagkonstruktionen er en del af det bærende system og har indflydelse på bygningens afstivende system overfor vandrette laster eller på andre bærende eller ikke bærende bygningsdeles brandmodstandsevne, kan der stilles krav til tagkonstruktionens brandmodstandsevne.. 44 Der er ikke noget krav om brandbeskyttelse af tagkonstruktionen, da tagets resterende del ikke indgår i den bærende og afstivende del af bygningen. 44 Eksempelsamling brand 2012 kap. 7.6 7. semester Frank Jørgensen Side 48

Bygning 2 Hele stalden har en bærende del, som består af 18 stålspær. Spærene stabiliseres af 4 vindkryds i hver sin ende, samt langsgående stålåse. Hvert spær bærer et areal af taget på ca. 90 m 2. Figur 23 Tabel med eksempler på hvordan bærende bygningsdele kan udføres. fra bogen eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.3 I første eksempel ovenfor, vil en stald, på mere end 1000 m 2, skulle brandbeskyttes i klassen R 60 (BD60). Bygning 2 har et samlet areal på 1500 m 2, som vil kræve, at alle bærende og stabiliserende dele brandbeskyttes i klassen R60 (BD60). Andet eksempel kan benyttes, hvis stalden har en let tagkonstruktion i form af stålplader eller bølgeeternit og udstyret med 10 m 2 jævnt fordelt brandventilation. Eksemplet afhænger af, hvor mange m 2 tag hver spær bærer. Da spærene kun bærer ca. 90 m 2, stilles der ingen krav til brandmodstandsevnen i de bærende bygningsdele. 45 45 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.3 7. semester Frank Jørgensen Side 49

I denne situation, ville det være mest hensigtsmæssigt og billigst, at vælge løsning 2 med brandventilation. Da det vil være et stort arbejde, at brandbeskytte hele konstruktionen til R60 (BD60). Samt at der alligevel skal udføres noget ovenlys for at få noget dagslys ind i stalden. Ovenlys vinduerne skal også bruges til, at kunne styre komfort ventilationen med. 7. semester Frank Jørgensen Side 50

Byggevarers brandtekniske egenskaber Til brug for byggesagsbehandlingen kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens 16, stk. 1, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, kræve dokumentation for, at de byggevarer og bygningsdele, der anvendes i byggeriet, overholder de gældende krav. Hvorvidt en byggevare eller en bygningsdel opfylder de ønskede brandmæssige egenskaber, kan dokumenteres på en eller flere af følgende måder: Beregning Brandprøvning efter gældende prøvningsmetoder eller andre for anvendelsen relevante metoder CE mærkning. Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden yderligere brandprøvning (det vil sige byggevarer med ensartede brandmæssige egenskaber, hvor der er udstedt en generel klassifikation på baggrund af brandprøvning, f.eks. træbaserede plader og gipskartonplader) Kommissionsbeslutninger omhandlende byggevarer, der er klassificeret uden brandprøvning som klasse A1 og A1fl (det vil sige byggevarer hvor de brandmæssige egenskaber er fastlagt uden prøvning, f.eks. beton, stål og keramiske produkter) MK godkendelse eller tilsvarende ordning. 46 Når byggevarers brandtekniske egenskaber skal fastlægges, sættes det i kategorier efter hvor meget produktet, bidrager til branden i det rum, hvor branden er opstået. Efter de gamle og nye europæiske betegnelser, kan produktet leve op til følgende klasser: Nye Europæiske betegnelser G. Danske betegnelser 1. A1 byggevarer, som ikke medvirker til brand 2. A2 byggevarer, hvis medvirken til brand er yderst begrænset U brandbart 3. B byggevarer, hvis medvirken til brand er meget begrænset Klasse A 4. C byggevarer, som i begrænset udstrækning medvirker til brand 5. D byggevarer, hvis medvirken til brand kan accepteres Klasse B 6. E byggevarer, som i relativt stor udstrækning medvirker til brand 7. F betyder, at det ikke er dokumenteret, at produktet ikke lever op til et klassifikationskrav. Ikke med i de gamle klasser 46 Eksempelsamling brand 2012 kap. 1.2 7. semester Frank Jørgensen Side 51

De europæiske klasser, kan så kombineres med tillægsklasser, efter hvilken grad der er røgudvikling og brændende dråber. Klasse A1 er det højeste niveau på skalaen og kan ikke kombineres med de nedenstående tillægsklasser: s1 meget begrænset mængde af røgudvikling s2 begrænset mængde af røgudvikling s3 intet krav til mængde af røgudvikling d0 ingen brændende dråber eller partikler d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler Eksempel på kombination med en tillægsklasse, A2 s1,d0 = U brandbart materiale. Som beskrevet i citatet på den foregående side, kan kommunalbestyrelsen forlange dokumentation på alle byggevarer efter byggelovens 16, stk. 1. Under bilag 5 har jeg valgt, at vedlægge to produkt dokumentationer, på 2 typer stålpladebeklædninger som et eksempel. 7. semester Frank Jørgensen Side 52

Skilte og markeringer Flugtveje skal være nemme at identificere og kan medføre et krav om, at flugtveje skal skiltes. Men både bygning 1 og 2 er af meget lav kompleksitet, som gør bygningerne meget overskuelige og nemme at orientere sig i. Hvis der stilles krav om skiltning, skal de udføres efter DS 734 sikkerhed på arbejdspladsen Min vurdering er, at der ikke bør foretages nogen form for skiltning i bygningen. Delkonklusion Kan konkludere, at de passive brandtekniske tiltag udgør den største del, når det gælder brandsikring af et byggeri, men også at kravene til anvendelseskategori 1 og 4, som mine bygninger går ind under, ligger i den lave ende, hvad brandsikkerhed angår. Svar til Brandteknisk dokumentation 5.1 Afstand til bygninger på samme grund. Bygningen overholder ikke de pågældende afstandskrav, uden yderligere tiltag. Brandmæssige tiltag udføres iht. tegningsbilag 2.22. Udvendige overflader. Alle udvendige overflader udføres iht. tegningsbilag 2.22. Inddeling af brandmæssige enheder. Hele bygningen udgør, en brandmæssig enhed. Indvendige overflader på vægge, lofter og gulve. Alle indvendige overflader udføres iht. tegningsbilag 2.22 Bærende bygningsdele. Ikke adskillende bygningsdele udføres i brandklasse R30 (BD30). Adskillende bygningsdele udføres hhv. som R60 (BD60) og R60 A2 s1,d0 (BS60) iht. tegningsbilag 2.22 7. semester Frank Jørgensen Side 53

Svar til Brandteknisk dokumentation 5.2 Afstand til bygninger på samme grund. Bygningen overholder ikke de pågældende afstandskrav, uden yderligere tiltag. Brandmæssige tiltag udføres iht. tegningsbilag 2.21. Udvendige overflader. Alle udvendige overflader udføres iht. tegningsbilag 2.21. Inddeling af brandmæssige enheder. Hele bygningen udgør, en brandmæssig enhed. Der yderligere inddeles i 4 brandmæssige enheder iht. tegningsbilag 2.21 Indvendige overflader på vægge, lofter og gulve. Alle indvendige overflader udføres iht. tegningsbilag 2.21 Bærende bygningsdele. Alle bærende bygningsdele er udført i stål. Stålet/spærene udføres uden krav til brandmodstand, da de ikke bærer mere end 200m2 tag. 7. semester Frank Jørgensen Side 54

Aktive brandsikringstiltag Bygning 2 Automatisk brandalarmsanlæg (ABA anlæg) BR10 5.4,stk. 4 Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 skal udføres med automatisk brandalarmsanlæg, hvis bygningsafsnittet anvendes som industri eller lagerbygning og har et etageareal større end 2.000 m². Såfremt bygningsafsnittet er udført med automatisk sprinkleranlæg, kan automatisk brandalarmsanlæg udelades. Bestemmelsen gælder også for visse avls og driftsbygninger til dyrehold 47 Stalden udføres uden ABA anlæg da stalden samlet måler 1500m 2 samlet. Automatisk sprinkleranlæg (AVS anlæg) BR10 5.4,stk. 5 Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 indrettet til industri og lagerbygninger skal udføres med automatisk sprinkleranlæg, når etagearealet er større end 5.000 m². Hvis de nævnte bygningsafsnit har stor brandbelastning, skal de udføres med automatisk sprinkleranlæg, når etagearealet er større end 2.000 m². Bestemmelsen gælder ikke for avls og driftsbygninger til dyrehold. 48 Udføres ikke i stalden, da denne type anlæg ikke bruges i avls og driftsbygninger. Røgalarmanlæg i bygning 1 BR10 5.4, stk. 13 Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal i den enkelte bolig udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup. Der bør placeres mindst én røgalarm i hver bolig, dog mindst én på hver etage. Røgalarmer bør være sammenkoblede. Hvis der placeres mere end én røgalarm i boligen, kan der sikres en hurtig og rettidig alarmering af personerne i den enkelte bolig. Det er vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for stor. 49 Som beskrevet i citatet ovenfor er det et krav med min. en røgalarm pr. etage. 47 BR10 5.4, stk. 4 48 BR10 5.4, stk. 5 49 BR10 5.4, stk. 13 7. semester Frank Jørgensen Side 55

E Automatisk brandventilationn (ABV anlæg) og røgudluftning i bygning 2 I henhold til bygningsreglementt 2010, kap. 5.4, stk. 8 skal bygninger med et gulvareal større end 1.000 m² udføres med et automatisk brandventilationsanlæg ellerr et automatisk sprinkleranlæg eller det skal på andenn vis dokumenteres, att der ikke er risiko for overtændingo g i bygningen. 50 Kravet om brandventilation, gælder når rummets gulvareal overstiger 1000mm 2. Der stilles derfor krav til brandventilation, da staldens gulvareal måler 1291 m 2. Som beskrevet i afsnit 5 bærende bygningsdele, udføres der brandventilation,, med et samlet aerodynamisk areal på 10 m 2, så der ikke stilles krav til nogen brandmodstand, aff de bærende bygningsdele, i helee bygning 2.. Brandventilationsåbninger, som indgår i termiske (naturlige) brandventilationsanlæg, skal s være CE mærket i henhold til DS/EN 12101 2 Brandventilation Del 2: SpecifikationS n for naturlige røg og varmeudsugningsventilatorer. Benyttes brandventilationsåbningen også till automatisk reguleret komfortventilation, bør den kunne åbne og lukke 10.000 gange, når den kun bærer egenlasten. 51 Etableres der brandventilation med henblikk på, at opnå lempeligere krav til brandmodstandsev ske nen af de bærende konstruktioner, jf. afsnit 7, skal aktiveringen aff brandventilationsåbninger automatisk ved detektering af varme eller røg i rummet for, at kravet om tilstrækkelig brandventilation anses for opfyldt. Her vil enn aktivering vha. en termosikring ikke være tilstræk keligt 52 Brandventilationen skal være jævnt fordelt og placeret på staldens højeste punkt. Da det err et automatisk brandventilations anlæg (ABV anlæg), aktiveres det ved hjælp af røgdetektorer, men skall også kunne aktiveres manuelt. Erstatningsluften i stalden, vil komme fra det åbne område i facaden som er afskærmet med gardiner. Erstatningsluften i foderrummet vil komme fra porten, som vil åbne automatisk, se tegningsbilag 3.01 og 3.01. 50 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.4 51 Eksempelsamling brand 2012 kap. 4.1.5 52 Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger nr.17 kap. 8 Figur 24 Eksempel på placering af brandventilation. 7. semester Frank Jørgensen Side 56

Bygherren skal i dette tilfælde, også kunne bruge staldens ovenlysvinduerne til regulering af komfortventilation, hvilket kræver nogle ekstra holdbarheds krav i ovenlysets åbningsmekanisme. Efter Brandforebyggelses vejledning nr. 17, som omhandler termisk brandventilation, skal placeringen af den manuelle udløser til brandventilationen, aftales i samarbejde med kommunalbestyrelsen. 53 Efter min vurdering, vil det være tilstrækkeligt, hvis der placeres en udløser i stalden og en i foderrummet. Placering udføres iht. tegningsbilag 2.41. Automatisk branddørslukningsanlæg (ABDL anlæg) ABDL anlæg er et automatisk branddørslukningsanlæg, som fastholder selvlukkende branddøre i åben stilling, hvor det vil være upraktisk med lukkede døre. I tilfælde af brand frigives dørene og lukker. Systemet installeres ikke i stalden. Flugtvejs og panikbelysning Flugtvejs og panikbelysning anvendes ikke i anvendelseskategori 1 og 4 (på nær garageanlæg) Slangevinder og andet håndslukningsmateriale i bygning 2 I bygningsafsnit med et etageareal større end 1.000 m² skal der i henhold til bygningsreglement 2010, kap. 5.4 installeres slangevinder. Slangevinderne bør anbringes ved staldens udgangsdøre.. 54 Der bør ved anbringelsen tages hensyn til placering af maskiner, inventar, oplagring mv., således at slangevinderne altid er let tilgængelige. Slangevinder med en slangelængde på 30 m bør opsættes i et sådant omfang, at den maksimale afstand fra et vilkårligt punkt er 25 m. Når der tages hensyn til inventar etc. bør afstanden målt i ganglinjen maksimalt være 30 m. Disse afstande 53 Brandforebyggelse vejledning nr.17 kap. 8 54 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.4 7. semester Frank Jørgensen Side 57

tager højde for, at man ikke går helt hen til bålet for at slukke det og at slangevinden har en vis kastelængde. Antallet af slangevinder bør beregnes for hver brandsektion, idet der ikke regnes med gennemføring af slanger i branddørsåbninger til anden brandsektion. Vandforsyningen til en slangevinde skal udføres i henhold til bygningsreglement 2010, kapitel 8.4. 55 Der monteres slangevinder i stalden, så hele staldens gulvareal er dækket ind, efter en max. gangafstand på 25 m. Udføres iht. tegningsbilag 2.21. Konklusion Kan konkludere, at der findes mange typer aktive brandsikrings tiltag. De to anvendelseskategorier 1 og 4, som mine bygninger går ind under, kræver ikke mange tiltag for at leve op til de krav som bliver stillet i BR10. 55 Eksempelsamling brand 2012 kap. 4.1.9 7. semester Frank Jørgensen Side 58

Svar til Brandteknisk dokumentation 6.1 Røgalarmanlæg. Bygningen udføres med to sammenkoblede røgalarmer og batteribackup. Se tegningsbilag 2.22 Svar til Brandteknisk dokumentation 6.2 ABA anlæg. Udføres ikke AVS anlæg. Udføres ikke Røgalarmanlæg. Udføres ikke ABV anlæg. Der udføres brandventilation i kippen. Ventilationen udføres med samlet aerodynamisk areal på min. 10m2. Se tegningsbilag 2.21 og 3.01. Flugtvejs og panikbelysning. Udføres ikke Vandfyldte slangevinder. 4 stk. vandfyldte slangevinder, placeres iht. tegningsbilag 2.21 Overholder kravet som er stillet i BR10 kap. 8.4 vedr. vandforsyning. 7. semester Frank Jørgensen Side 59

Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgang for redningsberedskabet Ifølge eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.6, vil det være hensigtsmæssigt, hvis der er udarbejdet en oversigtsplan, som kan placeres/udleveres ved ejendommen, eller medbringes af redningsberedskabet. Evakuerings /oversigtsplan kan ses i tegningsbilag 2.41 Brandredningsarealer BR10 kap. 5.6, stk. 1 Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en sådan måde, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer, dyr og for slukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningen være muligt, at fremføre det nødvendige udstyr til slukning og redning af personer og dyr. Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.6.1, stk. 1 og 2, skal redningsberedskabets materiel kunne føres frem til enhver dør til terræn i det fri. 56 Efter eksempelsamling brand 2012 kap 6.1, vil det normalt være nok, med en befæstiget vej på min. 2,8 m til brandredningskøretøjer. Som nævnt i citatet ovenfor, skal det være muligt at fremføre det nødvendige udstyr til slukning og redning af personer og dyr, hvilket er muligt med en max. afstand på 40 m fra den befæstigede kørervej og til bygningens fjerneste indgang. Placering og udformning af de interne befæstede veje, udføres iht. til tegningsbilag 2.41. Figur 25 Illustration med afstande og bredder for redningsberedskabet. Fra eksempelsamling brand kap. 6.1 56 BR10 kap. 5.6.1, stk. 1 2 7. semester Frank Jørgensen Side 60

Mulighed for røgudluftning Da røgudluftningen etableres af hensyn til redningsberedskabets indsatsmulighed, er der ikke tale om et egentligt brandventilationsanlæg, og det er derfor ikke nødvendigt, at lemme, installationer m.v. udføres i overensstemmelse med DS/EN 12101. Det bør dog sikres, at røgudluftningen er funktionsdygtig også efter brandpåvirkning Små rum med lav brandbelastning, f.eks. toiletter og ventilationsrum, kan udføres uden mulighed for røgudluftning. 57 For bygning 1, kan røgudluftningen ske igennem vinduer og døre som åbnes af redningsberedskabet. For bygning 2, vil røgudluftningen ske gennem åbningerne til brandventilationen. Delkonklusion jeg kan konkludere, at redningsberedskabet har gode kørselsmuligheder, til alle bygningers facader, samt at redningsberedskabet har gode muligheder for, at lave en røgudluftning på begge bygninger. Svar til Brandteknisk dokumentation 7.1 7.2 Adgang for redningsberedskabet. Der er udført befæstiget vej om alle bygninger, hvorfra det er muligt at kører frem til alle facader. Brandredningsarealer. Placering og udformning af befæstigede veje udføres iht. tegningsbilag 2.41 Redningsberedskabets mulighed for røgudluftning. For bygning 1 vil røgudluftningen kunne ske gennem døre og vinduer. For bygning 2 vil røgudluftningen kunne ske gennem brandventilationen i kippen. 57 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 6.2.2 7. semester Frank Jørgensen Side 61

Konklusion Mit første spørgsmål i problemformuleringen var, Hvad består en brandteknisk dokumentation af, i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse. Min endelige konklusion af spørgsmålet er, at der ligger et stort arbejde i, at udarbejde en brandteknisk dokumentation, da der skal dokumenteres mange punkter, samt at det næsten vil være umuligt, at udføre en brandteknisk dokumentation uden at have et tegningssæt at henvise til. En brandteknisk dokumentation indeholder et kort og præcist svar på de opsatte punkter, hvor der i mange tilfælde henvises til tegninger. Da en formulering af den valgte løsning vil være lang. Som udgangspunkt, havde min fiktive bygherre udarbejdet et skitseforslag, hvor der skulle foreligge en myndighedsgodkendelse. Efter gennemgangen af bygningernes indretning, udformning og placering på grunden. Hvor jeg tog udgangspunkt, i de 7 hovedpunkter, som eksempelsamlingen havde listet op, kunne jeg konkludere, at bygningerne som udgangspunkt ikke kunne myndighedsgodkendes, efter de brandtekniske krav i BR10. Bygningerne manglede nogle væsentlige ændringer, som f.eks. flere udgange, som kræves for en hurtig og sikker evakuering af dyrene. Det krævede også en opdeling af stalden og området, som skulle bruges til mindre maskiner og big baller, da området udgjorde en større brandfare end den resterende del af stalden. Da staldens samlede gulvareal oversteg 1000 m 2 krævede det, at der skulle installeres automatisk brandventilation. Brugen af brandventilationen havde den fordel, at der ikke blev stillet krav om brandmodstansevne på staldens bærende konstruktioner. Sidste væsentlige ændring, var en sektionsopdeling mellem stald og stuehus, som bestod af en sektionsadskillende gavlvæg på stuehuset. Væggen skulle udføres i klassen, REI 60 A2 s1,d0 (BS60) og 1 meters brandadskillelse i taget med brandklassen REI 60 (BD60). Eksempelsamlingens nye kapitel 8, er et kapitel som kun omhandler staldbyggeri, indenfor de mest almindelige former for dyr. Kapitel 8 er delt op i to dele, første del omhandler evakuering, rømningstider og metoder af de forskellige dyr. Anden del omhandler brandsikring af dyrestalde som f.eks. konstruktive forhold og brandtekniske installationer. 7. semester Frank Jørgensen Side 62

Så konklusionen på dette er, at det er meget vigtigt, at man så tidligt som muligt, får en person med indover sit projektet med en god brandteknisk viden. På den måde sikrer man sig mod en masse ændringer, efter at projektet og prisen er godkendt at bygherren. 7. semester Frank Jørgensen Side 63

Figurliste Figur 1 Egen tegning med oversigt og numre på bygninger.... 9 Figur 2 Egen oversigtstegning over ny og eksisterende bygninger... 16 Figur 3 billede med afstand og beklædningsklasse fra bogen brandsikring af byggeri... 16 Figur 4 Eksempel på udvendige overflader. Tabel 5.6 fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri.... 17 Figur 5 Illustration med visning af fribredde i dør.... 21 Figur 6 Tabel over rømningstider Eksempelsamling brand 2012... 24 Figur 7 Tabel med minimums bredder på døre og passager eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012... 26 Figur 8 Anvisning hvor målet skal tages fra. Fra Eksempelsamling brand 2012... 28 Figur 9 Udklip af oversigtstegning... 31 Figur 10 Illustration med afstande og overflader. Eksempelsamling brand 2012... 32 Figur 11 Udvendige overflader. Udklip fra brandplan... 33 Figur 12 Udvendige overflader Udklip fra brandplan... 33 Figur 13 Tabel med testresultater for stålplade 200my Fra TATA stel... 34 Figur 14 Tabel med testresultat for stålplade 25my Fra TATA stel... 34 Figur 15 Inddeling i brandceller/sektioner. Udklip fra evakueringsplan... 36 Figur 16 Eksempel på fyrrum i stald med letantændeligt oplag. Fra bogen brandteknisk vejledning 32... 39 Figur 17 Fyrrum. Udklip fra brandplan stald... 39 Figur 18 Tegning af sektions adskillelse. Egen tegning... 41 Figur 19 Vandret adskillelse ved forskellig bygningshøjde. Fra bogen eksempelsamling brand 2012... 41 Figur 20 Eksempel på brandbeskyttelse i tag. Egen tegning... 42 Figur 21 Tabel over væg overflader i anv.k. 4og5. Fra bogen Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.1.1... 43 7. semester Frank Jørgensen Side 64

Figur 22 Bærende bygningsdele i bygning 1. Egen tegning... 47 Figur 23 Tabel med eksempler på hvordan bærende bygningsdele kan udføres. fra bogen eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.3... 49 Figur 24 Eksempel på placering af brandventilation.... 56 Figur 25 Illustration med afstande og bredder for redningsberedskabet. Fra eksempelsamling brand kap. 6.1... 60 7. semester Frank Jørgensen Side 65

Kildehenvisning Internet hjemmesider www.brs.dk www.a2brandsikring.dk/losninger Bøger BR 10 Eksempelsamling brand 2012 TF VISSE/Tekniske forskrifter for brandfarligt oplag FSK nr. 11050 af 01 02 1990 Teknologiudregning for kvægstalde med dybstrøelse Brandteknisk vejledning 32 Brandforebyggelse vejledning nr.17 19. december 2012 Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen 11. juli 2007 Firmaer JD Byg i Brædstrup 7. semester Frank Jørgensen Side 66

Bilag 1. Skitser fra bygherre. 2. Tegningsbilag: 1.01 Situationsplan 2.21 Brandplan stald 2.22 Brandplan stuehus 2.41 Evakueringsplan 3.01 Snit stald 3. Dokumentation for halmlade 4. Udregning på brandbelastning i stald 5. produkt dokumentationer på stålplader 7. semester Frank Jørgensen Side 67

Bilag 1 7. semester Frank Jørgensen Side 68

Bygherre skitse med placering N 1 1. Nyt Stuehus 2. Ny Stald 3. Gl. Hal til strøelse 4. Gl. Maskinhal 4000 3 2 15000 72000 4 21000 9000 20881

Bygherre skitse af stald 71600 2500 Stald 2 1469 m² 23dyr 24dyr 25dyr 27dyr 28dyr 29dyr 31dyr 33dyr 35dyr 38dyr 21125 2500 6221 6300 6300 6300 6300 6300 6300 6300 6300 6300 8279

Bygherre skitse af stuehus Værelse 1 Værelse 2 Køkken alrum Stue Bryggers WC WC Soveværelse

Bilag 2 7. semester Frank Jørgensen Side 69

1.01 N 1 1. Nyt Stuehus 2. Ny Stald 3. Gl. Hal til strøelse 4. Gl. Maskinhal 4000 3 2 15000 72000 4 21000 9000 20881 Denne tegning forbliver vor ejendom. I henhold til lov, må koppiering og overdragelse til 3. mand ikke ske uden vor skriftlige samtykke. Overtrædelse heraf vil medføre sagsanlæg med krav om erstatning. Oversigtsplan Tegningsnr.: 1.01 Kontakt nr.: Dato: Målestok: Init.: - 09-10-2013 1 : 500 FJ

Maskinhus Halmlade 2.21 9000 10000 10000 10000 vandfyldte slangevinder Uddrivningsplade Brandventilation EI 60-c Dør (Selvlukkende BD60 dør) 2500 R F Redningsåbning Flugtvej 2500 2000 90G 180G F 2750 2000 F 25000 Stald 1 1291 m² F Skydeport EI60-C Halm/forder rum 2 128 m² F 2500 EI 60 A2-s1,d0 (BS60) EI 60 (BD60) krav om K1 10 B-s1,d0 (klasse1 beklædning) Manuel udløser til brandventilation Alle udvendige-, indvendige væg og loftoverflader er klasse K110 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) 25000 25000 Big-baller 7500 Erstatningsluft - i stalden tages gennem vest-facaden som er udført med gardin Halm/foderrum - kører gavlporten automatisk op, i tilfælde af brand 23dyr 24dyr 25dyr 27dyr 28dyr 29dyr 31dyr 33dyr 35dyr 38dyr 6221 6300 6300 6300 6300 6300 6300 6300 6300 14579 Fyrrum 3 17 m² Pillefyr Omklædning 4 16 m² Gang 5 10 m² Stuehus F F R F 4000 Bygningens Øst fasade er udført med gardiner af brandmessigt egnet teltdug Ventil i væggen Denne tegning forbliver vor ejendom. I henhold til lov, må koppiering og overdragelse til 3. mand ikke ske uden vor skriftlige samtykke. Overtrædelse heraf vil medføre sagsanlæg med krav om erstatning. Brandplan stald Tegningsnr.: 2.21 Kontakt nr.: Dato: Målestok: Init.: - 20-10-2013 1 : 150 FJ

2.22 R F Redningsåbning Flugtvej R 60 (BD 60) 4000 REI 60 A2-s1,d0 (BS 60) R 30 (BD 30) K1 10 B-s1,d0 (klasse1 beklædning) Stald R Værelse 1 3 13 m² R Værelse 2 5 10 m² Køkken alrum 6 29 m² Stue 7 28 m² F Brandalarm (sammenkoblet og med batteri backup) Resterende udvendige vægoverflader er beklæningsklasse K1 10 D-s2,d2 (klasse 2) Alle indvendige væg og loftoverflader er klasse K1 10 D-s2,d2 (klasse 2) Bryggers 4 15 m² Wc 11 6 m² WC Soveværelse 8 10 6 m² 16 m² F R F R Denne tegning forbliver vor ejendom. I henhold til lov, må koppiering og overdragelse til 3. mand ikke ske uden vor skriftlige samtykke. Overtrædelse heraf vil medføre sagsanlæg med krav om erstatning. Brandplan stuehuset Tegningsnr.: 2.22 Kontakt nr.: Dato: Målestok: Init.: - 20-10-2013 1 : 100 FJ

10000 13000 15000 16000 16000 10000 3 4 Mskinhal (Olietank i terræn) Halmlade (brandfarligt oplag) Stald med dyr Rum med halm og foder (brandfarligt oplag) Fyrrum Omklædning og forrum Beboelse olietank Midlertidigt sted til evakueret dyr 34000 2 2.41 21000 3 4 1 1. Nyt Stuehus 2. Ny Stald 3. Gl. Hal til strøelse 4. Gl. Maskinhal 9000 3. evakuerings vej 2. evakuerings vej EI 60 (BD60) R 60 (BD 60) EI 60 A2-s1,d0 (BS60) REI 60 A2-s1,d0 (BS 60) R 30 (BD 30) K1 10 B-s1,d0 (klasse1 beklædning) Brandalarm F F F F Flugtvej R Redningsåbning 15000 NR.1 23dyr 23m NR.2 24dyr 18m NR.3 25dyr 25000 16m 18m Nr.4 27dyr NR.5 28dyr 25000 20m NR.6 29dyr 22m NR.7 31dyr 18m NR8 33dyr 16m 25000 18m NR.9 35dyr NR.10 38dyr 22m Brandcelle 1 Big-baller Fyrrum brandcektion Brandcelle 2 Brandcelle 3 R F R F R R F F R Kraftig belysning vandfyldte slangevinder Uddrivningsplade Manuel udløser til brandventilation 2 stk. Brandventilation længte på dyrenes tilbagelagte gang Befæstet kørervej 2 1 Interne vej forhold 12000 Denne tegning forbliver vor ejendom. I henhold til lov, må koppiering og overdragelse til 3. mand ikke ske uden vor skriftlige samtykke. Overtrædelse heraf vil medføre sagsanlæg med krav om erstatning. Evakueringsplan Tegningsnr.: 2.41 Kontakt nr.: Dato: Målestok: Init.: - 20-09-2013 As indicated FJ

3.01 Min. 10m2 brandventilation Tagkonstruktionen 700T ubehandlet eternit tagplader, hvor af 7 % ovenlysplader Stål-åse, fastholdes med 12x70 mm franskeskruer Bærende stålkonstruktion - dimensioneret efter ingeniør beregninger Ydervæg 0,5 mm Stålplade Stål-åse, fastholdes med brædde bolte Brand Alle indvendige væg- og loftoverflader er klasse K10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) Brandventilationne placeres jævnt fordelt Erstatnings luft 1800 1286 1500 900 U.K gardin 2500 Benhøjde 4000 1286 1000 1000 437 Udvendig sokkel 21131 mm (Inkl.puds) Denne tegning forbliver vor ejendom. I henhold til lov, må koppiering og overdragelse til 3. mand ikke ske uden vor skriftlige samtykke. Overtrædelse heraf vil medføre sagsanlæg med krav om erstatning. Snit-stald Tegningsnr.: 3.01 Kontakt nr.: Dato: Målestok: Init.: - 12-10-2013 1 : 60 FJ

Bilag 3 7. semester Frank Jørgensen Side 70

Dokumentation for halmlade Vejledning om oplag af halm er en vejledning som har til formål at uddybe og forklare visse dela af bestemmelserne vedr. oplag af halm eller lign. i TF-visse. TF visse = Tekniske forskrifter for træbearbejdning FSK nr. 11050 af 01 02 1990 Billede fra vejledning om oplag af halm side 4 Vejledning om oplag af halm. 2.1 Ansøgninger og tilladelser. Oplag af halm eller lign. på over 10 m3 og på højst 1.000 m3 i det fri kan etableres uden tilladelse fra eller anmeldelse til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), når sådanne oplag er i overensstemmelse med TF-visse. I modsat fald skal kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse indhentes, og oplaget skal placeres, indrettes og benyttes på nærmere af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) godkendte vilkår. De godkendte vilkår skal sikre, at de i TF-visse indeholdte hensyn tilgodeses i mindst samme omfang som ved anvendelse af TF-visse. Man taler om et såkaldt teknisk bytte. For oplag på højst 1.000 m3 i en bygning finder bestemmelserne i Erhvervs- og Byggestyrelsens bygningsreglementer anvendelse. Vejledning om oplag af halm side 12 5.1 Brandsektioner Bygning eller rum på over 150 m2, der anvendes til oplag af halm eller lign., skal udgøre en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med kapitel 6 i TF-visse. Ved udførelse af brandsektionsvæggene skal det sikres, at væggene er modstandsdygtige over for mekaniske påvirkninger, som f.eks. væltning af stablede halmballer mod sektionsvæggene. Som udgangspunkt vil vægge af murværk og beton opfylde kravet herom.

Bilag 4 7. semester Frank Jørgensen Side 71

Energiindhold i og CO2 emission fra forskellige brændsstofstyper Udarbejdet af civilingeniør Ole Stein Mcal/kg MJ/kg kwh/kg kg/l Mcal/l MJ/l kwh/l MJ/m3 kwh/m3 kg CO2/kg kg CO2/l kg CO2/GJ kg CO2/kWh kg CO2/m3 Benzin 10,8 45,2 12,6 0,73 7,887 33,0 9,17 3,16 2,31 70,0 0,252 Diesel 10,2 42,7 11,9 0,84 8,5801 35,9 9,98 3,17 2,66 74,1 0,267 Biodiesel 8,8 36,8 10,2 0,88 7,7436 32,4 9,00 Rapsolie 8,6 35,9 10,0 0,92 7,887 33,0 9,17 Rapskager 4,6 19,3 5,37 Rapskager fra stokersystem (1 4,3 18,0 5,00 Rapskager fra biodieselprod Træpiller (<10% vand) 4,3 18,0 5,00 Rapshalm 3,5 14,5 4,03 1,84 Ethanol 6,7 27,9 7,75 0,8 22,32 6,2 Affald 10,4 Biogas (Nm 3 ) 6,394 23 6,39 Brænde, løvtræ 8150 2265,70 Brænde, nåletræ 6520 1812,56 Bygas (Nm 3 ) 4,726 17 4,73 Fuelolie 9,7 40,7 11,3 Halm 3,5 14,5 4,03 Koks 7,0 29,3 8,15 Kul, elværker 6,0 25,0 6,95 2,37 83,4 0,3 Kul i øvrigt 6,3 26,5 7,37 2,21 83,4 0,3 LPG 11,0 46,0 12,8 3,00 1,51 65,1 0,234 Naturgas 0,8 39,9 11,09 57,2 0,205 2,28 Skovflis 2800 778,40 Træpiller 4,2 17,5 4,87 Træaffald 3,5 14,7 4,09 Konvertering Mcal MJ kwh Kilder: www.defra.gov.uk 1 4,1868 1,163 www.hng.dk 0,239 1 0,278 www.key2green.dk 0,86 3,6 1

Bilag 5 7. semester Frank Jørgensen Side 72