Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013
Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er skrevet for, at opfylde et emne jeg finder meget interessant, det overordnede emne er brandteknisk dokumentation. Dokumentationen skal bruges i forbindelse med, en myndighedsgodkendelse. I forløbet som bygningskonstruktør studerende, har jeg været igennem mange typer projekter/bygninger. Men føler at jeg mangler noget viden, indenfor det brandtekniske område af staldbyggeri. Hvilket dette speciale, har givet mig chancen for, at gå i dybden med det brandtekniske område på en stald. Jeg vil gerne benytte lejligheden til, at sige tak til min specialevejleder Niels Nissen for god vejledning og gode input. Jeg vil også takke JD Byg i Brædstrup, for inspiration og forslag til hvilken staldtype jeg skulle bruge. 7. semester Frank Jørgensen Side 1
Abstract This report covers the burning protection of a building. The burning protection is very important. The fire technical documentation, you must have the very beginning of its construction project so as not to be out in several changes during construction. If that is not done the correct fire safety in a building, it can have very serious consequences in the event of fire in the building. Just small burning measures in a design can save human lives and make the fire easier to get under control. If the building is divided into smaller fire units, the fire could spread so quickly that the people who are staying in the building, not when to bring itself in security, and the fire will cause very serious damage to property. I will in this report make a fire technical documentation in a barn construction. 7. semester Frank Jørgensen Side 2
Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract... 2 Brandteknisk dokumentation... 6 Brandteknisk dokumentation... 8 1. Strategi for brandsikring... 9 Bygning 1... 10 Bygning 2... 11 2. Bygningernes anvendelse... 13 Anvendelseskategori for bygning nr. 1... 13 Anvendelseskategori for bygning nr. 2... 14 3. Placering af bygning på grunden... 16 Bygninger på grunden... 16 Delkonklusion... 17 4. Flugtvejeforhold... 18 Flugtvejsstrategi i beboelse og stalden... 18 Placering af flugtveje og udgange... 21 Rømningstid... 24 Udformning af flugtvejsgange og døre... 25 Dørbredder... 26 Redningsåbninger... 28 Delkonklusion... 29 5 Passive brandsikringstiltag... 31 Afstande til andre bygninger på samme grund.... 31 7. semester Frank Jørgensen Side 3
Udvendige overflader... 33 Brandtest af stålplade... 34 Inddeling i brandmæssige enheder... 36 Indvendige overflader på vægge og lofter... 43 Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele... 46 Bærende bygningsdele... 47 Byggevarers brandtekniske egenskaber... 51 Skilte og markeringer... 53 Delkonklusion... 53 Aktive brandsikringstiltag... 55 Automatisk brandalarmsanlæg (ABA anlæg)... 55 Automatisk sprinkleranlæg (AVS anlæg)... 55 Røgalarmanlæg i bygning 1... 55 Automatisk brandventilation (ABV anlæg) og røgudluftning i bygning 2... 56 Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL anlæg)... 57 Flugtvejs og panikbelysning... 57 Slangevinder og andet håndslukningsmateriale i bygning 2... 57 Konklusion... 58 Redningsberedskabets indsatsmuligheder... 60 Adgang for redningsberedskabet... 60 Brandredningsarealer... 60 Mulighed for røgudluftning... 61 Delkonklusion... 61 Konklusion... 62 7. semester Frank Jørgensen Side 4
Figurliste... 64 Kildehenvisning... 66 Bilag... 67 7. semester Frank Jørgensen Side 5
Brandteknisk dokumentation Baggrundsinformation og præsentation af emne. Denne rapport er en del af 7. semesters pensum. Rapporten er skrevet, så jeg kan fordybe mig i et emne, jeg finder meget interessant, og en rapport som, jeg gerne vil kunne slå op i og finde oplysninger til fremtidig brug. Rapportens hovedemne omhandler brandteknisk byggesagsbehandling. Jeg finder emnet meget interessant, da den brandtekniske beskyttelse af en bygning er meget vigtig. Den brandtekniske dokumentation, skal man have med helt fra starten i projekteringen, så man ikke skal ud i flere omprojekteringer. Hvis ikke der er lavet den rigtige brandsikring af et byggeri, kan det have meget store konsekvenser, hvis der opstår brand i bygningen. Bare små brandtekniske tiltag i en konstruktion, kan redde menneskeliv og gøre branden nemmere, at få under kontrol. Hvis ikke bygningen er delt op i mindre brandmæssige enheder, vil branden kunne brede sig så hurtigt, at de personer som opholder sig i bygningen, ikke når at bringe sig selv i sikkerhed, samt at branden vil medføre meget store materielle skader. Da opgaven er et opslagsværk for mig selv og mine medstuderende, forekommer der fagudtryk i opgaven, som påregnes, at læseren er bekendt med. Begrundelse for emnevalg. I denne her opgave har jeg valgt, at se nærmere på projektering af brandtekniske tiltag. Da vi kun har lavet myndighedssæt i skolesituationer, har jeg tænkt på hvad myndighederne egentligt forlanger for, at man kan få godkendt sit byggeri, indenfor det brandtekniske område. I den sidste udgave af Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012, er der kommet et nyt kapitel 8. Da vi har arbejdet en del i de andre kapitler på 1. 5. semester vil jeg udvide min viden inden for brandsikring af byggeri og arbejde med det nye kapitel 8. Kapitel 8 omhandler brandsikring af traditionelle staldbygninger og alle typer af erhvervsmæssige dyrehold, rideskoler, dyreinternater, zoologiske haver og lignende. 7. semester Frank Jørgensen Side 6
Problemformulering. Emne: Hvad består en brandteknisk dokumentation af, i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse? Hvad indeholder det nye kapitel 8 i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri? Valg af metode og empiri. For at kunne udarbejde denne brandtekniske dokumentation, vil jeg analysere/brandbehandle et fiktivt staldbyggeri med et stuehus. Tegningerne (bilag 1) er et skitseforslag fra en bygherre, som ønsker et nyt staldbyggeri og stuehus. Tegningerne skal være grundlag, for min brandtekniske dokumentation. Rapporten vil være bygget op efter de 8 hovedpunkter, som eksempelsamling brand 2012 kap. 1.1.2, har stillet op som et eksempel på, hvad der kræves af en brandteknisk dokumentation. Men da dette er en skole situation har jeg valgt at undlade afsnit 8, da det omhandler drift og vedligeholdelse. Efter hvert af de 7 hovedpunkter, vil jeg komme med en delkonklusion og svaret, til den endelige brandtekniske dokumentation. Der vil være citater fra det kildemateriale jeg bruger, til den brandtekniske dokumentation. Kildehenvisningen vil blive vist som en fodnote nederst på siden. For at få svar på de spørgsmål jeg har stillet. Vil jeg bl.a. søge viden på biblioteket, finde bøger som omhandler brandsikring af byggeri. Jeg vil også tage kontakt til JD byg i Brædstrup som sælger og projekterer staldbyggeri. For at hører hvordan de griber den brandtekniske dokumentation and. Samt at hente inspiration til, hvilken form for staldbyggeri jeg vælger og hvordan sådanne stalde normalt er indrettet til den type dyr, som jeg vælger. 7. semester Frank Jørgensen Side 7
Brandteknisk dokumentation Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, at kommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerheds niveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. 1 Fritliggende enfamilieshuse betegnes som byggerier af begrænset kompleksitet og er derfor undtaget kommunalbestyrelsens behandling af de tekniske bestemmelser, jf. byggelovens 16. stk. 3 og 4. Ansøgeren skal derfor ikke indsende ansøgning vedrørende forhold omfattet af kap. 3 8. Såfremt kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af bestemmelserne i kap. 2 tillader en placering af bygningen, som gør det nødvendigt at stille særlige krav om brandforanstaltninger, kan kommunalbestyrelsen stille dette krav, uanset at der ikke indsendes ansøgningsmateriale vedrørende bestemmelserne i kap. 5. Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde forlange det ansøgningsmateriale, der er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen. Dette kan f.eks. være dokumentation for brandsikring af ydervægge m.v. Sker der ændringer i projektet, som kan medføre eller medfører, at bebyggelsen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal ansøgeren meddele kommunalbestyrelsen dette. Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, hvorvidt bygningen fortsat er omfattet af stk. 1. Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bygningen ikke længere er omfattet af stk. 1, skal bebyggelsen behandles efter kap. 1.3.3. 2 Som nævnt i citatet ovenfor skal ansøgeren i første omgang, ikke dokumentere om forholdene i kap. 3 8, hvor branddokumentationen indgår i. Såfremt kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af bestemmelserne i kap. 2 tillader en placering af bygningen, som gør det nødvendigt at stille særlige krav om brandforanstaltninger. I bygherrens tilfælde, har kommunalbestyrelsen forlangt dokumentation på begge bygninger, vedrørende bestemmelserne i kap. 5, som omhandler brandforhold. Idet de nye bygninger ligger for tæt. Bygningerne kan ses på figur 1 på næste side. I det efterfølgende afsnit vil jeg gennemgå en tjekliste på 7 punkter, med et eksempel på, hvad en branddokumentation kan indeholde. Tjeklisten har jeg fra bogen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 side 12. Jeg vil efter hvert punkt komme med mit svar til den endelige branddokumentation. Svarene vil have et nr. som f.eks. 1.2, som står for punkt 1 af 8 og totallet står for bygning nr. 2. 1 Citat fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012. 2 Citat fra BR10 (1.3.1, stk. 1) 7. semester Frank Jørgensen Side 8
1. Strategi for brandsikring Den brandtekniske dokumentation tager udgangspunkt i et fiktivt projekt, jeg selv har lavet tegninger på, med inspiration fra JD byg i Brædstrup. Det er et projekt, hvor bygherren har revet to eksisterende bygninger ned, det gamle stuehus og en mindre stald. Nu vil bygherren så have opført en større stald og et nyt stuehus til sin familie. Endelige tegninger ligger under bilag 2 (Bilag 2. indeholder tegning nr. 1.01 3.01). De nye bygninger 1 og 2 udføres i et plan og ligger med en afstand på 4 meter fra gavl til gavl, mellem bygning 2 og de eksisterende bygninger er der 9 meter. Bygningerne er omgivet af bygherrens egne marker så skellinjer figurerer ikke på situationsplanen. Figur 1 Egen tegning med oversigt og numre på bygninger. 7. semester Frank Jørgensen Side 9
Bygning 1 Bygning 1 er stuehuset på 172 m 2 beboelse, som skal huse en familie på 4. Bygningen vil blive brugt både til dag og natophold. Bygningen er bygget op på traditionel vis med to børneværelser, køkkenalrum, bryggers, stue, soveværelse med walk in og to badeværelser. Bygningens materialer Huset er bygget op med indervægge i porebeton som også udgør den bærende og stabiliserende del i bygningen. Facaden er muret op af teglsten og derefter filset med en indfarvet puds. Tagkonstruktion består af træ gitterspær, som er beklædt med bølge eternit. Da bygningen er et simpelt enfamilieshus, uden skæve vinkler og kompliceret tagkonstruktion, har bygningen en lav kompleksitet. Svar til Brandteknisk dokumentation 1.1 Boligens udformning og kompleksitet Bygningen indrettes som et traditionelt enfamilieshus i et plan med muret facade og 30 graders tag. Samlet areal af boligen er 172 m 2 Bygningen udføres på traditionel vis med gennemmurede yder og indervægge. Taget udføres med gitterspær. Udvendige facader, bagmur og indervægge består af teglsten, tagets bærende del består af trægitterspær med en tagbeklædning af bølge eternit. Bygningen vil have en lav personbelastning. Bygningen anvendes ikke til brandfarlig virksomhed eller brandfarlig oplagring. 7. semester Frank Jørgensen Side 10
Bygning 2 Bygning 2 er en stald på 1500 m 2, som skal huse 293 slagtekvæg. Bygningen indeholder også omklædningsrum med toilet, fyrrum til opvarmning i omklædning og stuehuset samt 2 stk. siloer til foder. Stalden indrettes i 10 mindre båse, som hver skal indeholde 23 38 ungdyr, alt efter hvilken størrelse/vægt dyrene har. Dyrene går på dybstrøelse, som også vil medføre en mindre opbevaring af bigballer. Bygningen vil kun blive brugt til dagophold. I stalden vil der være to ansatte til pasning af dyrene. Bygningens materialer Stalden er bygget af 18 stål rammer/spær, som udgør hele den bærende og stabiliserende del i bygningen. Gavle og facader er beklædt med stålplader monteres på stål åse. Taget er beklædt med bølgeeternitplader på stål åse. Alle gulve i stalden er støbt i beton. På den ene langside moneteres der foldegardin i hallens længde til ventilation og afskærmning for dyrene. Gardinerne udføres i brandmæssigtegnet teltdug. Da bygningen er bygget op på meget simpel og traditionel vis, har stalden en lav kompleksitet. Bygning 3 og 4 Bygning 3 og 4 på situationsplanen er eksisterende bygninger på grunden, som bygherren har valgt at bevare da det er nyere bygninger. Bygning nr. 3 er en maskinhal på 315 m2 hvor bygherren har alle sine maskiner til den daglige drift opbevaret. Bygning nr. 4 er en hal på 544 m2, hvor der opbevares dybstrøelse til dyrene, dybstrøelsen er af typen big baller. Hallen indeholder mellem 900 1000 m3 baller. Bygningerne er fra år 1995 og er myndigheds godkendt, efter alle gældende brandkrav indenfor opbevaring af halm. 7. semester Frank Jørgensen Side 11
Svar til Brandteknisk dokumentation 1.2 Staldens udfomning og kompleksitet. Stalden indrettes som en lukket bygning og inddeles i 10 mindre afsnit. Samlet areal på bygning nr. 1 er 1500m 2 Bygningens bærende og afstivende system består af 18 stålbuer. kort og langsider beklædes med stålplader på stål åse. På facade mod Vest monteres der oplukkelige gardiner 1 m i højden og 61 m i længden. Gardinerne udføres i brandmæssigt egnet teltdug. Bygningen måler L*B 71,6*20,8m med en kiphøjde på 7,5m og har en begrænset kompleksitet. Staldbygningen har en lav personbelastning. Bygningen anvendes ikke til brandfarlig viksomhed eller brandfarlig oplagring. 7. semester Frank Jørgensen Side 12
2. Bygningernes anvendelse Anvendelseskategori for bygning nr. 1 Bygning nr. 1 er en helårsbolig, hvor en familie på 4 bor. Da bygningen kun er i et plan har familien mulighed for selv, at kunne bringe sig i sikkerhed. I bygningen vil der være dag og natophold. Bygningen anvendes ikke til nogen form for erhverv. Kendetegn for anvendelseskategori 4 er, at bygningsafsnittet er indrettet til natophold, hvor alle de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til flugtvejene og ved egen hjælp er i stand til at bringe sig i sikkerhed. 3 Anvendelseskategorien har følgene kendetegn: Etageboliger Ungdomsboliger Enfamiliehuse Sammenbyggede enfamiliehuse Sommerhuse Campinghytter Svar til Brandteknisk dokumentation 2.1 Bygningen henføres til anvendelseskategori 4, da den går under kategorien enfamiliehus. Antallet af personer i bygningen vil normalt være en familie på 4. Personerne i bygningen har kendskab til flugtveje og redningsåbninger. personerne kan bringe sig selv i sikkerhed, ved egen hjælp. Der vil være dag og natophold i bygningen. 3 BR10 5.1.1 7. semester Frank Jørgensen Side 13
Formålet med anvendelseskategorierne er at afpasse brandsikringen til bygningens anvendelse og antallet af personer, der risikerer at blive udsat for en brand. Et bygningsafsnits anvendelseskategori afhænger af, om: Bygningsafsnittet er til dag eller natophold. Brugerne har kendskab til flugtveje og selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed. Indretningen er til få eller mange personer. 4 Anvendelseskategori for bygning nr. 2 Bygning nr.2 er som nævnt et staldbyggeri, hvor der vil være plads til omklædning, fyrrum, maskiner til den daglige pasning af dyr og fodersilo. Den daglige aktivitet vil være af to personer, som passer dyrene og har kendskab til bygningens indretning samt flugtveje. Virksomheden er ikke et kompleks byggeri, så personerne vil have et godt overblik over bygningen og have mulighed for selv at kunne bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed 5 Kontorer Industri og lagerbygning Jordbrugerhvervets avl og driftsbygninger Garager Carporte Udhuse For at kunne være godkendt til anvendelseskategori 1 må bygningen kun bruges til dagophold, og de personer, som opholder sig i bygningen har kendskab til bygningens indretning og flugtveje. 4 SBI anvisning 230 5 BR10 5.1.1 7. semester Frank Jørgensen Side 14
Svar til Brandteknisk dokumentation 2.2 Bygningen henføres til anvendelseskategori 1, da den går under kategorien Jordbrugerhvervets avl og driftsbygninger. Aktiviteten i bygningen vil bestå af den daglige pasning af dyrene. Antallet af personer i bygningen vil være to, som står for den daglige drift. Personernes placering i bygningen vil primært være inde i stalden. Personerne i bygningen har kendskab til flugtveje og evakuering af dyrene. Personerne i bygningen kan selv bringe sig i sikkerhed. Der vil kun være dagophold i bygningen. Delkonklusion Jeg kan konkludere, at de to bygninger ikke går ind under samme anvendelseskategori, da bygning nr.1 er erhverv, hvor der kun er dagophold, altså en anvendelseskategori 1. Bygning nr. 2 er beboelse hvor der både er dag/natophold og går ind under anvendelseskategori 4. 7. semester Frank Jørgensen Side 15
3. Placering af bygning på grunden Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.3, stk. 1, skal bygninger placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund. Brandspredning til bygninger på anden grund kan forhindres ved, at bygningen holdes i en passende afstand fra skel i afhængighed af bygningens overflader og tagdækning. Det kan også forhindres ved, at der mod skel udføres en brandadskillende bygningsdel. 6 Bygninger på grunden På grunden ligger to eksisterende bygninger som vist på figur 2, bygning 3 er en eksisterende hal hvor der opbevares dybstrøelse til dyrene. Hal som er vist med nr. 4 er en eksisterende maskinhal. Alle bygninger på grunden skal udgøre hver sin brandcelle eller sektion. For at to bygninger på samme grund kan betragtes som fritliggende. Skal nogle afstande eller overflader være overholdt. Minimumsafstanden for en fritliggende bygning på samme grund, er 5 m, hvor begge bygninger har en beklædnings klasse 1. Ved 7,5 9,9 m skal den ene af bygningerne have en beklædnings klasse 1 og den anden kan nøjes med klasse 2. fra 10 m kan begge bygninger have en beklædnings klasse 2. På figur 2 ses en afstand på 9 m mellem de eksisterende bygninger og bygning nr. 2, hvilket vil sige, at den nye stald skal have beklædnings klasse 1, for at kunne godkendes som fritliggende bygning. Udenfor en radius af 10 m må der godt være klasse 2 beklædning. 7 Figur 2 Egen oversigtstegning over ny og eksisterende bygninger Figur 3 billede med afstand og beklædningsklasse fra bogen brandsikring af byggeri 6 BR 2010, kapitel 5.5.3, stk. 7 Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.3 7. semester Frank Jørgensen Side 16
Figur 4 Eksempel på udvendige overflader. Tabel 5.6 fra Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. På figur 4 ovenfor, ses en tabel med to eksempler på udvendige overflader. Tabellen viser afstanden til skel, så det vil sige at nabobygningen også ligger 2,5 m fra skel og giver en samlet afstand på 5 m. I min situation, ligger bygning 1 og 2 for tæt til, at man kan adskille de to bygninger med klasse 1 beklædning. For at adskille to bygninger som ligger for tæt, skal den ene bygning udføres med en brandvæg. Samt brandkamserstatning i taget, til de 5 m er overholdt. Jeg vil komme nærmere ind på opdelingen af de to enheder i punkt 5, som omhandler passiv brandsikringstiltag. Svar til Brandteknisk dokumentation 3.1/3.2 Bygningernes inbyrdes afstand kan ses på situationsplanen Brandmæsig adskillelse i forhold til skel. Alle bygninger på grunden ligger mere end 10 m til skel. Brandvæg. Bygning 1 udføres med en brandvæg i gavlen da bygningernes indbyrdes afstand ikke overholder mindste krav på 5 m. Væggen udføres som EI 60 A2,s1 d0 (BS60) Delkonklusion Kan konstatere, at de 4 bygninger ikke kan anses for fritliggende, da bygningerne ligger for tæt. For at bygningerne kan anses for fritliggende, vil det kræve en klasse 1 beklædning inden for 10 m samt en sektionsopdeling mellem bygning 1 og 2. 7. semester Frank Jørgensen Side 17
4. Flugtvejeforhold Flugtvejsstrategi i beboelse og stalden Bygning 1 Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 1 skal en bygning udformes og konstrueres på en sådan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen 8. Da beboelsen er anvendelseskategori 4. Har de personer som opholder sig i bygningen selv mulighed for at bringe sig i sikkerhed. Evakueringen i beboelsen vil være en total evakuering til terræn i det fri, da der ikke findes noget sikret sted i bygningen. Evakueringsmetoden til et sikkert sted i bygningen, bruges meget sjælden og slet ikke til beboelse. 8 bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 1 7. semester Frank Jørgensen Side 18
Bygning 2 Det er fastlagt i bygningsreglement 2010, kap. 5.1 stk. 1, at der for dyrestalde skal sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af brand. Med acceptable forhold menes bl.a. mulighed for redning af dyr. Opstaldede dyr har ikke uden aktiv handling fra et mandskab på et skadested mulighed for at påbegynde en rømning. Der er derfor særlige forhold omkring rømning af dyr, som der skal tages højde for ved brandsikring af dyrestalde. Reaktionsmønstrene hos dyr, der er udsat for stress som følge af røg og varmeudvikling, uvante lyde og usædvanlig aktivitet i de vante omgivelser, medfører som regel, at dyrene ikke lader sig føre og dirigere som under normale forhold. Staldens indretning har derfor stor indflydelse på mulighederne for at rømme dyrene. Særligt lysforhold, bredde og udformning på passager samt betjening af staldinventar har afgørende betydning for en effektiv rømning af dyr. 9 Til brug for rømning af dyr kan det være nødvendigt med særlige redskaber beregnet til at drive den aktuelle dyreart. Uddrivningsplader vil bl.a. være en stor hjælp og sikkerhedsmæssig faktor ved evakuering af grise og køer. Sådanne særlige redskaber bør være til rådighed i umiddelbart nærhed af det aktuelle staldafsnit. Der bør endvidere være redskaber, der egner sig til eventuel midlertidig afspærring i de interne passager. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for indsatslederens arbejde, hvis der er en oversigtsplan til rådighed for hele ejendommen straks ved ankomst til skadestedet. Der bør derfor udarbejdes en oversigtsplan, som enten kan placeres ved ejendommen eller medbringes af redningsberedskabet. 10 Evakueringen i stalden, vil også være en total evakuering til terræn i det fri. Efter eksempelsamling brand 2012, vil det være hensigtsmæssigt for indsatslederens arbejde, hvis der er udarbejdet en oversigtsplan over hele ejendommen. Med en oversigtsplan/evakueringsplan kan indsatslederen danne sig et hurtigt overblik, over alle bygningerne og farbare veje på matriklen. Planen kan eventuel hænges op i for rummet, udleveres af bygherren i tilfælde af brand, eller hentes ned digitalt af indsatlederen, når han ankommer til stedet. 9 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.2 10 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.6 7. semester Frank Jørgensen Side 19
Efter eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.6, kan en oversigtsplan/evakueringsplan indeholde følgene emner: 1. Disponering af den samlede ejendom med tilhørende vejføring både fra offentlig vej og internt på ejendommen. 2. Tydelig opdeling af bygningsmassen med angivelse af eventuelle brandsektionsskel. 3. Markering af evakueringsveje i bygninger helt til terræn i det fri. 4. Angivelse af bygninger med brandfarligt oplag som eksempelvis halm, NPK gødning og lignende. 5. Angivelse af rum for opbevaring af kemikalier. 6. Placering af olietanke i terræn og i bygning. 7. Anvisning af de nærmeste steder, hvor det er muligt at få adgang til tilstrækkelige mængder af slukningsvand. Ved udformning af rørsystemer hertil henvises til afsnit 6.3.1. 8. Angivelse af internt slukningsudstyr og evakueringsudstyr som uddrivningsplader. 11 På tegnings bilag 2.41. ses den endelige evakueringsplan hvor blandt andet interne veje, udvendig nødbelysning, område til midlertidigt opbevaring af evakuerede dyr, 3 mulige evakueringsveje, angivet bygninger med brandfarligt oplag, markeret olietank i terræn samt markering af internt evakuerings og slukningsudstyr. 11 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.6 7. semester Frank Jørgensen Side 20
Placering af flugtveje og udgange Bygning 1 Som udgangspunkt er der ikke flugtveje i enfamiliehuse mv., da der oftest er tale om én brandmæssig enhed. Eftersom der som udgangspunkt ikke er flugtveje i enfamiliehuse, skal dørbredder i enfamiliehuse blot opfylde kravene i bygningsreglement 2010, kapitel 3.2. 12 (3.2.1, stk. 4) Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. Den fri passagebredde måles med døren åbnet 90 grader. Bestemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager 13 Figur 5 Illustration med visning af fribredde i dør. Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum bør udføres med redningsåbning enten som vindue, dør eller lem direkte til det fri. Placeringen af karnapper, udestuer og lignende må ikke hindre rednings beredskabets mulighed for adgang til redningsåbningerne. 14 I beboelsen har alle opholdsrummene en dør til det fri eller en redningsåbning. Placering Iht. tegnings bilag 2.22. Redningsåbningerne er placeret mindre end 2,0 m over terræn, Så personerne i bygning selv kan bringe sig i sikkerhed. 12 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 7.3 13 BR10 3.2.1 Stk. 4 14 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 7.4 7. semester Frank Jørgensen Side 21
Bygning 2 I nogle typer af stalde kan der forekomme flere mindre staldrum i samme bygning, hvorfor rømning af dyr fra sådanne stalde kan være mere kompliceret og tidskrævende. Stalde med flere staldrum kan med fordel indrettes med udgang fra alle staldrum. 15 Men med staldrum forstår jeg lukkede rum, med vægge til loft. Hvor min bygherre har båse i en højde af 150 cm Iht. tegningsbilag 3.01. Så efter min vurdering vil det være forsvarligt/korrekt, at indrette staldens flugtveje efter, at det er et stort staldrum. Antal af flugt/evakueringsveje Der bør være mindst to af hinanden uafhængige udgange fra et staldrum på mere end 150 m². I store sammenhængende staldrum vil det normalt være tilstrækkeligt, at den indbyrdes afstand mellem evakueringsdøre ikke overstiger 50 m målt i ydervæg. I staldrum med flere mindre enheder er det nødvendigt at tillægge passagerne stor betydning. Det bør her som udgangspunkt tilstræbes, at hvert staldrum har dør direkte til terræn i det fri. I de tilfælde, hvor der ikke udføres dør direkte til terræn i det fri fra hvert mindre staldrum, bør der være særlig fokus på, at de interne passager disponeres på en overskuelig måde. I dette tilfælde bør den afstand, som dyr under rømning skal tilbagelægge ikke overstige 25 m af hensyn til det tidsforbrug, som redningsberedskabet i givet fald skal bruge på at føre og dirigere dyrene frem til terræn i det fri. 16 I stalden er der placeret 9 flugtveje til det fri, hvoraf de 5 er placeret i stalden. Flugtvejene er placeret iht. til tegningsbilag 2.21. Dobbelte døre overholder den anbefalede min. åbning, for evakuering af kvæg. Flugtvejene på tegningen, vil være markeret, med grønne pile med et F i midten. Som nævnt i citatet ovenfor, vil en afstand på højst 25 m til en flugtvej være passende. Alle flugtveje i stalden overholder en max ganglinje på 25 m til terræn i det fri. skillevæggene til båsene er 150 cm høje, hvilket vil give et stort overblik over hele stalden. Afstanden mellem udgange mål i ydervæg, overstiger ikke 50 m nogen steder på hallen. 15 Bygningsreglement 2010, kapitel 5.1, stk. 1 16 Eksempelsamling brand 2012 Kap. 8.3.2 7. semester Frank Jørgensen Side 22
Antallet af udgange i stalden, som kan bruges til evakuering, afhænger af tre ting. De tre ting er staldens indretning, afstanden som dyrene skal tilbagelægge for at nå til terræn i det fri og bredden af udgangen som dyrene skal passere. I mit tilfælde er stalden indrettet i 10 mindre båse, som alle har udgang til en fællesgang. Fællesgangen har tre udgange til det fri, men overholder ikke de 25 m ganglinje fra alle båse. For at overholde de 25 m ganglinje skal der placeres 2 udgange på den modsatte facade. Hver udgang kan udgøre en flugtvej for 5 båse. Hvilket også overholder kravet, om 2 udgange placeret i rummets modstående ender. Eksempel og længder på ganglinjer ses på tegningsbilag 2.41. BR10 5.2, stk.10. I avls og driftsbygninger, der anvendes til dyrehold, skal udgangsforholdene være således, at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. Kravet kan normalt opfyldes, når der findes 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved rummets modstående ender, og når der i ganglinjen fra et vilkårligt punkt i rummet er højst 25 m til nærmeste udgang til terræn i det fri. Som udgang til terræn i det fri regnes dør til det fri eller dør til anden brandmæssig enhed, hvorfra der er dør til terræn i det fri. Udgang til en lukket gård bør ikke betragtes som udgang til terræn i det fri. 17 17 BR10 5.2, stk. 10 7. semester Frank Jørgensen Side 23
Rømningstid Bygning 2 Rømningstiden af stalde med ungdyr under normale forudsætninger kan ses i tabellen nedenfor. I tabellen har jeg indrammet evakuering af 6 grupper, samlet antal dyr på ca. 240 480 stk. Det bemærkes at tabellens angivende rømningstid er for de personer som til dagligt har med dyrene at gøre. Da der skal gå 293 ungdyr i stalden, vil en evakuering under normale forhold ligge på ca. 60 min. Er dyrene derimod stresset, af påvirkninger fra f.eks. en brandsituation, kan rømningstiden være betydeligt længere. Rømningen af dyrene kan ske af flere veje, da en brand kan spærre udgange i stalden og umuligøre passeringen med dyrene. Figur 6 Tabel over rømningstider Eksempelsamling brand 2012 7. semester Frank Jørgensen Side 24
Udformning af flugtvejsgange og døre Bygning 2 Udformning af passager samt døre til og i passager Passager bør helt til terræn i det fri udføres uden niveauændringer. Er niveauændringer nødvendigt, f.eks. ved udgangsdøre, bør disse ikke være højere end 150 mm. Generelt bør passager udføres uden indsnævringer helt frem til terræn i det fri. Dyr drages ofte af lys. Dyrs reaktionsmønstre medfører således ikke, at dyr søger mod en åben dør, der i dyrets synsfelt udgør et mørkere område end dyrenes aktuelle opholdssted. Derfor bør evakueringsveje udføres med en belysning svarende til normal arbejdsbelysning. Der bør endvidere udføres en udvendig belysning med en kraftig lyskilde placeret udenfor umiddelbart ved døre til terræn i det fri, som indgår i rømningsvejene. Terrænet umiddelbart uden for døren til terræn i det fri bør således være kraftigere belyst end selve passagen til rømning. Det kan være hensigtsmæssigt i større stalde, at der installeres evakueringslys i evakueringsveje og ved evakueringsdøre til terræn i det fri, således at terræn i det fri kan oplyses. 18 Niveauændringerne fra stald til terræn vil max have en jævn overgang på 150 mm. Alle gange og pasager i bygningen udføres uden indsnævringer. Hvis der skal evakueres når det er mørkt, er det vigtigt med evakueringslys udenfor portene, samt den midlertidige evakueringsplads. Den kraftige halogenbelysning skal monteres over de fem porte/døre og over den midlertidige evakueringsplads. Belysningen skal være koblet til en nødgenerator, så pladsen også kan lyses op under en strømafbrydelse. Placering af belysningen placeres iht. tegningsbilag 2.41. 18 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.2 7. semester Frank Jørgensen Side 25
Dørbredder Bygning 2 Døre fra evakueringsveje og til terræn i det fri kan udføres som enten sidehængte døre eller skydedøre. Såfremt døre udføres som sidehængte døre, bør dørene kunne fastholdes i åben stilling. Døre udført som skydedøre, skal sikres så at dørenes fulde funktion ikke hindres som følge af eksempelvis urenheder i styreskinner eller som følge af frost eller sne. Figur 7 Tabel med minimums bredder på døre og passager eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 Passager i stalde med flere staldenheder bør kunne holdes røgfrie enten ved at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder, der hindrer brand og røgspredning, eller ved udførelse af brandventilation i de enkelte staldenheder 19 (Tegning til nedenstående tekst, henvises der til tegningsbilag 2.21.) Primære veje i stalden vil udføres med en bredde på ca. 2,75 m, hvilket vil overholde deres anbefalede min. fribredde på 2,0 m. Udgange fra de 10 boxe vil have en fribredde på 2 m, hvilket overholder den anbefalede min. bredde på 2,0 m. lågen kan åbnes både 90 grader ind i boxen og 180 grader ud i gangen, så den ikke på noget tidspunkt, spærrer for passage i flugtvejen/primære gang i stalden. De tre porte som skal bruges i den daglige gang samt til evakuering af dyrene, udføres som en ledhejseport med en åbning på 2,5 m, hvilket også overholder en minimums bredde på 2 m. Ledhejseportene kan ved strømsvigt, kobles fra motoren og åbnes manuelt. Alle døre og porte kan fastholdes i åben tilstand. Staldens tre dobbeltdøre udføres med en fribredde på min. 2 m. Resterende døre i bygning 2 overholder BR10 3.2.1 stk. 4, med en fribredde på min. 0,77 m. 19 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.2 7. semester Frank Jørgensen Side 26
Bygning 1 Bredden på de almindelige døre i bygning 1, har en minimums bredde på 0,77 m. Åbningsretningen er vilkårlig, da de ikke vil blive benyttet af flere end 150 personer. 7. semester Frank Jørgensen Side 27
Redningsåbninger Bygning 1 Redningsåbninger skal i henhold til bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7 være placeret og udformet på en sådan måde, at personer har mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet og kan reddes ud via redningsberedskabets stiger eller ved egen hjælp. Hvor dette ikke er muligt, må der, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 8 træffes særlige foranstaltninger. En redningsåbning kan tillige medvirke til at fjerne røg fra det rum, hvor redningsåbningen er placeret. En redningsåbning har således følgende tre funktioner: Give personer, der opholder sig i bygningen, mulighed for at give sig til kende overfor redningsberedskabet. Personredning, Personredning I en brandcelle bestående af flere rum, vil det være hensigtsmæssigt, at der er en redningsåbning i hvert rum. Dog vil der være tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at der i alle rum, er adgang til redningsåbninger, der er udført, så der kan foretages personredning gennem åbningerne. Alle rum i en brandcelle bør dog have direkte adgang til rum med rednings åbning til personredning. Antal og placering af redningsåbningerne bør følge anvisningerne i afsnit 2.7.1. Røgudluftning. I nogle tilfælde kan rum forsynes med åbninger, der ikke kan anvendes til personredning, men som kan anvendes til, at personer kan give sig til kende overfor redningsberedskabet og til røgudluftning. 20 Enfamiliehuset er udstyret med rednings åbninger eller udgange i alle opholdsrum. De to toiletter har ingen redningsåbning, da det ikke er et opholdsrum, hvor der vil være længerevarende ophold samt overnatning. Redningsåbningerne er placeret iht. til tegningsbilag 2.22. Udformning af redningsåbninger til personredning. Ved udformningen af en redningsåbning skal der, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7, tages hensyn til, at personer enten ved egen eller andres hjælp skal kunne evakueres via redningsåbningen. Evakueringen kan ske gennem et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tagflade, enten direkte til terræn i det fri eller via redningsberedskabets stiger. Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. se figur 8. 21 20 Bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 7 21 Brandsikring af byggeri side 156 Figur 8 Anvisning hvor målet skal tages fra. Fra Eksempelsamling brand 2012 7. semester Frank Jørgensen Side 28
Bygning 2 Der er ingen krav til redningsåbninger i stalden. Det eneste sted hvor der er vinduer, er i omklædningsrummet. Da et omklædningsrum ikke er et sted med længerevarende ophold gælder der ingen regler for redningsåbninger. Men da der alligevel er et vindue har jeg valgt at markere det som en redningsåbning. Delkonklusion Jeg kan konkludere, at når man har med dyr at gøre kræver det ekstra planlægning og erfaring, når det gælder evakuering af dyr. Det kræver også en hurtig indsats at evakuere dyr i den størrelse, da det tager lang tid. Opdages en brand for sent, vil en evakuering af alle dyrene være umulig. 7. semester Frank Jørgensen Side 29
Svar til Brandteknisk dokumentation 4.1 Flugtvejstrategi. Alle personer i bygningen total evakueres til terræn i det fri. Placering af flugtveje og udgange. Udgange er placeret iht. tegningsbilag 2.22 Udformning af primære flugtvejsgang. Der er ingen flugtvejsgange i bygningen. Dørbredder. Flugtvejsdøre til personevakuering har en min. åbning på 0,77 m. Åbningsretning på døre iht. tegningsbilag 2.22. Redningsåbninger. Der udføres en redningsåbning i alle opholdsrum iht. tegningsbilag 2.22. Svar til Brandteknisk dokumentation 4.2 Flugtvejstrategi. Alle personer og dyr i bygningen total evakueres til terræn i det fri i henhold til evakueringsplan. Dyrene drives ud med uddrivningsplader som er placeret iht. tegningsbilag 2.41. Placering af flugtveje og udgange. Flugtveje er placeret iht. tegningsbilag 2.21. Udformning af primær flugtvejsgang. Der udføres en primær flugtvejsgang på langs af bygningen med en min. Bredde på 2m Gangafstande. Der er ikke noget sted i bygningen, hvor der er mere end 25 m til nærmeste udgang. Dørbredder. Flugtvejsdøre til personevakuering har en min. åbning på 0,77m. Døre/porte til evakuering af dyr har en min. åbning på 2,0m. Åbningsretning på døre iht. tegningsbilag 2.21. Redningsåbninger. Der udføres en redningsåbning i omklædning iht. tegningsbilag 2.21. 7. semester Frank Jørgensen Side 30
5 Passive brandsikringstiltag Afstande til andre bygninger på samme grund. Bygninger med forskellig brandmæssig belastning samt forskellige anvendelseskategorier bør opdeles brandmæssigt. For at en bygning kan betragtes som en fritliggende brandmæssig enhed, er der nogle afstande som spiller ind. De 4 bygninger på grunden skal udgøre hver sin brændmæssige enhed. Enhed 1. Stuehus (Anvendelseskategori 4) Enhed 2. Stald (Anvendelseskategori 1) Enhed 3. Halmlager (Anvendelseskategori 1) Enhed 4. Maskinhal (Anvendelseskategori 1) Figur 9 Udklip af oversigtstegning BR10 5.5.2 Stk. 1 Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredning. Stk.2 Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. I et bygningsafsnit kan der være flere anvendelseskategorier, hvis det sikres, at sikkerhedsniveauet beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 er opfyldt. 22 22 BR10 5.5 7. semester Frank Jørgensen Side 31
Afstanden mellem bygning 1 og 2 er under 5 m, hvilket vil sige, at det ikke er tilstrækkelig opdeling, mellem de to enheder med en beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1), som vist på øverste eksempel i figur 10. Opdelingen skal foruden de to beklædninger også bestå af en brandvæg med kravet EI60 A2 s1,d0 (BS60) samt brandkams erstatning i taget. Afstanden mellem bygning 2 og 4 er 9 m hvilket vil sige at de to bygninger kan adskilles efter eksemplet i midten på figur 10. Hvor stalden udføres med beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1) (iht. tegningsbilag 2.21) og bygning 4 med en beklædningsklasse K 1 10 D s2,d2 (klasse 2). Indholdet i bygning 3 kan have stor betydning, da en større mængde big baller udgør en brandfare. Men efter TF visse 23 gælder der ikke særregler, for oplag af Figur 10 Illustration med afstande og overflader. Eksempelsamling brand 2012 halm i sektioner optil 600 m2 med højst 1000 m3 halm. Er man under denne størrelsesorden og mængde, gælder bestemmelserne for afstande, sektioner og overflader i Bygningsreglementet. 24 Så det vil sige at afstandskravene og overflader er de samme som mellem hal 2 og 4. Afstanden mellem bygning 3 og 4 er 15 m, hvilket er mere en 10 m og må begge udføres med en beklædningsklasse, som er ringere end klasse K 2 10 B s1,d0 (klasse 1). Da bygning 3 og 4, som sagt er to ældre og myndighedsgodkendte bygninger, kommer jeg ikke nærmere ind på dem. 23 Tekniske forskrifter for brandfarligt oplag FSK nr. 11050 af 01 02 1990 24 Vejledning om oplag af halm. (bilag. Dokumentation for halmlade) 7. semester Frank Jørgensen Side 32
Udvendige overflader Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5, stk. 1, skal spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering. Ligeledes skal overflader og tagdækninger udføres på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspredningen. 25 Der stilles normalt ikke krav til reaktion på brand egenskaberne for døre, vinduesrammer og karme. En undtagelse herfra er, hvor det er foreskrevet at dør, vinduesramme og karm skal bestå af produkter, der mindst er materiale klasse A2 s1,d0]. 26 Figur 11 Udvendige overflader. Udklip fra brandplan Som nævnt i afsnittet før, stilles der krav til udvendige overflader. For at bygning 2 (stald) kan betragtes som selvstændig brandmæssig enhed, skal der indenfor en radius af 7,5 m til 10 m fra bygning 3 og 4 (maskinhal og halmlade), være beklædning K 1 10 B s1,d0 (klasse 1), som vist på figur 11 og tegningsbilag 2.21. Mellem bygning 1 og 2 (Stuehus og stald), gælder der også krav med udvendige overflader. Da stuehuset er udført med en brandsektionsvæg REI 60 A2 s1,d0 (BS60 Væg), er det ikke en selvfølge, at væggen overholder beklædningsklassen K 1 10 B s1,d0 (klasse 1). Da det kun er et krav til sektionsvæggens bærende og adskillende del som er af u brandbart materiale. Kravet til bygning 1 (stuehus) er beklædningsklasse K 1 10 B s1,d0 (klasse 1) på gavlen mod bygnin2, når der er mindre end 7.5 m til nærmeste bygning. Resterende facader på bygning 1 er der ingen krav til. På bygning 2 (stald) er kravet til den udvendige beklædning, K 1 10 B s1,d0 (klasse 1) i en radius af 7,5 m fra bygning 1 (stuehus). Da det derefter, kun er krav om en bygning med K 1 10 D s2,d2 (klasse 2) beklædning. 27 Figur 12 Udvendige overflader Udklip fra brandplan 25 BR10 Kapitel 5.5, stk. 1 26 Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.2.1 27 Eksempelsamling brand 2012 kap. 5.2.3 7. semester Frank Jørgensen Side 33
Brandtest af stålplade Bygning 2 Da den udvendige beklædning skal være en stålplade, burde det jo ikke være noget problem. Men en stålplade er ikke bare en stålplade, da de har fået en overfladebehandling, for korrosion. Efter JD byg`s erfaring, er de to mest brugte overfladetyper, 25 my polyester og 200 my HPS ultra. På figur 17 nedenfor ses et skema med resultatet af en brandtest. Figur 13 Tabel med testresultater for stålplade 200my Fra TATA stel Testen ovenfor viser at pladen er godkendt som en klasse C,s2 d0 (klasse B materiale). Så i kombination med f.eks. en gipsplade, ville de leve op til en klasse K1 10 D s2,d0 (klasse 2 beklædning) da dens bidrag til branden ligger i mellem klasse A og klasse B materiale. På figur 14 Figur 14 Tabel med testresultat for stålplade 25my Fra TATA stel Ovenfor ses brandtesten, for en stålplade med 25 my polyester. Som viser, at stålpladen overholder klassifikationen A1 materiale. A1 materialer er den bedste materiale klasse når det gælder brandpåvirkning, da den slet ikke bidrager til større brandudvikling på nogen måde. I kombination med f.eks. en gipsplade, vilde de leve op til en klasse K1 10 B s1,d0 (klasse 2 beklædning) 7. semester Frank Jørgensen Side 34
5.2.2 Tagdækninger Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning mindst som klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning]. Tagdækning af strå (stråtag) opfylder ikke kravene til tagdækning klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning]. Ovenlys kan også medføre en risiko for brandspredning. Anvendes der ovenlys af materialer, som ikke mindst er materiale klasse A2 s1,d0 [ubrændbart materiale], er det derfor relevant at vurdere placeringen og omfanget af ovenlysene. 28 På alle bygningerne, ligger der eternit bølgeplader. Bølgepladerne er godkendt som tagdækning klasse B ROOF (t2) (klasse T). De to typer stålplader, er begge godkendt som klasse B ROOF (t2) (klasse T). Bruges ikke som tag, på dette projekt, kun info. 28 Eksempelsamling brand 2012 5.2.2 7. semester Frank Jørgensen Side 35
Inddeling i brandmæssige enheder Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Bygningsafsnit skal yderligere opdeles, så der opnås tilfredsstillende sikring af flugtveje, og så personer, som opholder sig i et rum med kun én flugtvej, kan forblive i sikkerhed, indtil redning kan påregnes. I et bygningsafsnit kan der være flere anvendelseskategorier, hvis det sikres, at sikkerhedsniveauet beskrevet i kap. 5.1, stk. 1 er opfyldt. 29 Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. Der bør i den forbindelse tages hensyn til såvel antændelsesmuligheder som til brandbelastning. Derfor kan det anbefales, at enhver enhed i et bygningsafsnit som minimum udgør en selvstændig brandcelle, og at den enkelte brandcelle indrettes på en sådan måde, at det er let at orientere sig om udgangene til flugtvejene. 30 3 4 2 1 Figur 15 Inddeling i brandceller/sektioner. Udklip fra evakueringsplan Sektioner Bygning 2 Som beskrevet i sidste afsnit udgør de 4 bygninger hver sin brandsektion. I eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5 er anbefaling, for hvor stor en brandsektion kan være. For bygning 2 som er anvendelseskategori 1 afhænger anbefalingen af 2 ting, brandbelastning og størrelsen på sektionen. 29 BR10 5.1 stk. 1 30 BR10 5.5.2, stk. 2 7. semester Frank Jørgensen Side 36
Anbefaling efter eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5. Eksempler på enheder, som det anbefales at udføre som selvstændige brandsektioner, er: Staldrum på højst 2.000 m2 Staldrum på højst 5.000 m² såfremt der er taget andre tiltag til at begrænse en brand, såsom brandventilation, røgskærme eller flugtveje. Staldrum på højst 10.000 m2 såfremt der er udført permanent eller automatisk brandventilation udført som angivet i afsnit 4.1.5 og efter en brandteknisk dimensionering. 31 Bygning 2 (stald) måler i alt 1500 m2, altså en anbefaling på max. 2000 m2. Går man ud fra anbefalingerne i eksempelsamlingen kap. 5.2.5. Tages brandbelastningen også med i betragtning, når den anbefalede sektions størrelse skal fastslås. Ved høj brandbelastning (over 200 mj/m 2 ) anbefales max 2000m 2. Ved lav brandbelastning (under 200 mj/m 2 ) anbefales max 5000m 2. Da det eneste brandbare materiale i stalden, er foder og halm, har jeg prøvet at lave en ca. beregning på hvad min brandbelastning ligger på. Til dagligt vil der være ca. 13 bigballer i stalden i form af dybstrøelse og mindre lager 32. 13 bigballer har til sammen, en MJ på ca. 94.718, fordelt på 1500 m 2, vil min brandbelastning ligge på ca. 63,1 mj/m 233. Så i mit tilfælde vil en samlet brandsektion på 5.000 m 2 også kunne accepteres, men vælger at følge anbefalingen i kap. 8. Brandsektionen/bygning 2 er yderligere inddelt i mindre brandmæssige enheder se figur 15 og tegningsbilag 2.21. 31 Eksempelsamling brand 2012 kap. 8.3.5 32 Bilag Teknologiudredning kvægstalde med dybstrøelse 33 Bilag Energiindhold i brændsel 7. semester Frank Jørgensen Side 37
Brandmæssig opdeling af rum og bygningsafsnit. Staldbygninger med et etageareal på mere end 600 m² bør opdeles, så områder med væsentligt forskellig brandbelastning eller brandfaremomenter udgør hver sin brandcelle. Som eksempel herpå kan nævnes store oplag af halm (f.eks. mere end 200 MJ/m² omsluttende overflade) eller parkering af maskiner med forbrændingsmotor i en bygning der i øvrigt anvendes som staldbygning 34 Da stalden har et halm/foderrum, hvor der vil være opbevaring af mindre maskiner, foder og et mindre antal af bigballer (6 7 stk.). Der er efter min vurdering, et større brandfaremoment i den ende af bygningen, da maskiner med forbrændingsmotorer kan kortslutte og komprimeret halm kan selvantænde ved de rigtige fugtindhold og temperaturer. Stalden/foderrum, celleopdeles med en væg i klassen EI 60 (BD60) iht. til tegningsbilag 2.21. Tredje brandmæssige opdeling er fyrrummet, men her gælder der særlige regler da fyrrummet er placeret i stalden. Hvis fyringsanlæg opstilles i stalde, lader, i bygninger med let antændeligt oplag eller hvis fyringsanlæggets maksimale indfyrede effekt er større end 60 kw, gælder ud over de i 4.1 opstillede krav de krav, der fremgår af 4.2.1, 4.2.2, 4.2.3 og 4.2.4. 4.2.1 Vægoverflader skal udføres mindst som klasse l beklædning. 4.2.2 Fyrrummet skal udgøre et selvstændigt rum med vægge mod andre rum som BS vægge 60, og etageadskillelser som BS etageadskillelse 60, dog alternativt BD etageadskillelse 90, hvis fyrrum indrettes i en eksisterende bygning. Døre skal svare til mindst BD dør 30. 4.2.3 Adgangen til fyrrum skal ske direkte fra terræn i det fri eller via andet rum, der har dør direkte til terræn i det fri. I det andet rum må der ikke være let antændeligt oplag. Afstanden fra fyrrumsdør til dør til terræn j det fri må højst være 10 meter. Hvis fyrrummet ikke har dør direkte til terræn i det fri, skal der være redningsåbning i fyrrummet. Hvis fyringsanlægget har en indfyret effekt større end 60 kw, skal der være dør direkte til terræn i det fri. Dør til udvendig kældertrappe sidestilles med dør direkte til terræn i det fri. Der henvises til fig. 2 og fig. 3.(kan ses på næste side) 4.2.4 Brændselsmagasinet skal placeres i fyrrummet, dog kan det placeres i det fri eller under halvtag, såfremt sikringen udføres som angivet i kapitel 5, idet brændselsmagasin sidestilles med fyringsanlæg. 35 34 Eksempelsamling brand 2012 (side148) 35 Brandteknisk vejledning 32 kap. 4.1. 7. semester Frank Jørgensen Side 38