Camp-let Royal til brugtvognstest TEKST & FOTO: HEINE LAURSEN Eftersynet blev foretaget hos Campinggården i Slagelse A/S, af teltvognen Camp-let Royal årgang 1996. Eftersynet blev udført af værkstedschef Kim Boyner og caravanmekaniker Dan Larsen. Campinggården A/S: Campinggården blev grundlagt i 1970, af Karin og Freddy Boyner, Karin med en kontoruddannelse og Freddy med en automekanikeruddannelse bag sig,på en landejendom blot 200 m fra den nuværende firmaadresse. Freddy Boyner handlede en overgang med biler og indledte i 1970 et samarbejde med Autro-Caravans i Odense som autoriseret forhandler af den engelske campingvogn Humber-Abbey indtil 1976. I 1975 flyttede Karin og Freddy Boyner firmaet til den nuværende adresse, en tidligere servicestation. Campinggården blev i 1976 autoriseret forhandler af LMC Münsterland, fra 1980 af den danske teltvogn Camplet fra 1982 tillige af Tabbert og fra 1983 også Dethleffs. Derudover Isabella telte samt Brenderup Trailere, der er et stort hit. Butikken fører et bredt udvalg af reservedele og udstyr. Ud over nyvognssalg er der et bredt udbud af brugte campingvogne samt udlejning af campingvogne med speciale i store campingvogne til forsikringsselskaber og firmaer. I 1981 blev den første udstillingshal på 600 m 2 bygget, i 1987 endnu 600 m 2 udstillingshal samt 200 m 2 butik.i 1995 450 m 2 udstillingshal, fortrinsvis til Isabella fortelte, og med endnu en udvidelse er der blevet to separate kontorer for sælgere samt lagerbygning. Firmaet råder over 2000 m 2 indendørs udstilling. Værkstedet er indrettet i den tidligere servicestations bygninger med fire porte,arealet udgør 400 m 2.I 1998 blev der foretaget en ombygning, bl.a. lagt et nyt isolerende gulv, værkstedet fremtræder lyst og venligt. I forbindelse med den første grav er der installeret bremseprøvestand. Der Låget med teltet lukkes ned over underdelen, her er brugt en blæksprutte til at holde teltet på plads,derover er der lagt et tæppe, der beskytter teltets vinduer. er indrettet rum til afrensning af særligt smudsige komponenter. De tre værkstedsgrave letter mekanikerens arbejde på campingvognens undervogn. Inden for den sidste port er graven sløjfet, her er der nu blevet bedre plads til bl.a. reparation af forsikringsskader. Værkstedet har gennem en årrække været med i kæden af DCU Testcentre. På værkstedet udføres arbejdet af automekaniker, smed og snedker. Personalet bliver løbende efteruddannet på tekniske skoler,teknologisk Institut og kurser på tyske campingvognfabrikker. Har F-Gas autorisation til servicering og reparation på alle typer gasanlæg. Har godkendelse til epoxy limning. Kan udføre service og reparation på campingvogne af alle fabrikater. På tidspunktet, vi besøgte firmaet, var der flere campingvogne fra efterårsstormen i 1999, der endnu ventede på reparation. Campinggården A/S, har otte heltidsansatte og to på deltid. Freddy Boyner lægger vægt på,at der kan tjenes penge ved at kunne bruge en kost i branchen, der sælger glæde og oplevelser. 53
Lejer udskiftet, er monteret ukorrekt. På kuglernes holdering er der mærker efter brug af ukorrekt værktøj ved montering af lejerne. Camp-let produktet: Fabrikanterne Hans Nissen og Poul Nissen grundlagde i 1969 en fabrikation af Camp-let, i Jylland nærmere betegnet Arnum ved Gram. Se beskrivelse af fabrikation og nye modeller i Camping Fritid, marts 2001. Opbygning: Camp-let Royal opbygget af formstøbt glasfiber karrosseri i to dele, henholdsvis låg og bund, der opslået giver to separate kabiner løftet over jordhøjde, monteret på galvaniseret chassisramme med BPW aksel med dækmonteringen 145 x 10 stålradial. Reservehjul ophængt i reservehjulsholder under vognbunden. Støtteben som enhver anden campingvogn, og støttehjul / næsehjul med fastgummi. Teltet med vulsten er aftageligt fra teltskinnen på den helstøbte glasfiber karrosse, så teltet nemt kan afmonteres ved slut på campingsæsonen og igen monteres ved sæsonstart. Camp-let opslås ved vipning af låget mod venstre, støtteben (på bagagebærer) holder låget vandret, teltet / forteltet opslås ved at trække det bagud, stramme teltstængerne op, pløkke teltbardunerne, og den mobile bolig er klar til indflytning. Teltdugen i sider og tag i farverne mellemgrå med mørkegrå felter. Fortelt er standard med mørkegrå felter omkring vinduer og røde stafferinger. Alle bøjler er Rilsanbehandlet (plastbelagt), teltdug af ekstra kraftig bomuld, dobbelt ved alle bøjler, samt tredobbelte forstærkninger på alle hjørner fabrikeret hos Larsen telte i Odense. (Nu Jydsk Camping Industri, Isabella) Camp-let er nem at opbevare, med opbevaringsbøjle monteret på mindre end fem minutter, kan én person uden besvær manøvrere den på plads, f.eks. rulle Camp-let en ind langs garagens væg. Vedligeholdelsen ved sæsonstart er nem at overse,en gang smøring og er det modellen med bremser, renses bremsetromler og bremsebakker for bremsestøv, derudover kontrolleres lufttrykket i dækkene, Camp-let en er klar til nye ferieoplevelser. (Gasanlægget efterses selvfølgelig hos autoriseret værksted). Camp-let køreklar:totallængde 3,04 m. Bredde 1,60 m. Højde 0,95 m. Opslået er målene:totallængde 5,50 54
Grundrids af Camp-let Royal. m, bredde 4,00 m. Egenvægt 350 kg. Totalvægt 500 kg. Indretning: Camp-let ROYAL,18 m 2 incl.forteltet på 275 x 400 cm. Køkkenet, der er fastmonteret på bagsmækken, drejes ud og med støttebenet nedsænket klar til måltidet, uafhængig af om teltet er rejst. Køkken med rustfri stålvask og tre gasblus, samt 12 volt køleboks, der med en omformer kan benyttes via campingpladsens 230 v. strømstander. 12 v. elvandpumpe nedsænket i den 10 l.store vandbeholder, gasflasken er på denne vogn anbragt i gaskassen på fronten af vognen, og der er trukket gasrør og slanger til køkkenet. Camp-let har 2 sovekabiner med en længde på 2,15 m,bredde 2 x 1,60 m. (2 + 2 voksne sovepladser eller 2 voksne + 3 børn),den ene kabine kan i dagtimerne omdannes til sofa. Med tilbehør, såsom en gæstekabine, og med et ekstra fortelt opslået giver det 30,5 m 2 overdækket areal. (Det kræver et stort areal på campingpladsen, når sikkerhedsafstanden overholdes). Eftersyn på værkstedet: Under eftersynet kikkede undertegnede over skulderen på Kim Boyner og Dan Larsen. Eftersynet begyndte med at trække Camp-let en ind over værkstedsgraven, opklodse chassiset, Sætte hjulspinderen på det enkelte hjul for at kontrollere hjulene under rotation og lytte til hjullejernes tilstand. Hjullejer var defekte, støjede. Hjulene afmonteres, denne model er uden bremser. Hjulnavet adskilles, lejer samt pakdåse udskiftes. Lejerne var ikke korrekt monteret, monteringsmærker på siden af lejets kugleholder! Dækkene efterses for skader og ælde, viser ikke tegn på nævneværdig slitage. Lufttrykket kontrolleret 18 p.s.i., (1,2 bar) hæves til 35 p.s.i. (2,4 bar). Reservehjulet 10 p.s.i. (0,7 bar), også dette tryk hæves til 2,4 bar.(godt,reservehjulet ikke skulle i brug på landevejen ved en punktering). Hjulene monteres, og hjulboltene tilspændes med momentnøgle til 9 kgm.
En af teltstængerne har en bule, kan opstå ved ikke at dreje pågældende stang ind, inden låget lukkes ned over underdelen. Campinggården benytter altid en spinder til at rotere hjulet i omdrejninger, hermed kontrolleres ubalance, skævheder og lejestøj. Campisten har fremstillet en gaskasse i galvaniseret plade, stor og solid. Alle ledforbindelser i låg beslag støtteben, ja, der er virkelig mange forbindelser at smøre, med tree-flow olie. Støttebenene funktionsprøves, spindler smøres med fedt, ligeledes kuglekoblingen. Næsehjulet adskilles og smøres med fedt, efter samling virker det som nyt. Undervognens bolte og møtrikker efterspændes. Gaskassen er ekstra tilbehør, denne er opbygget i galvaniseret plade af ejeren, der er VVS håndværker, udluftningen i bunden er efter forskrifterne, men der er mulighed for uforvarende at tildække udluftningerne. Gasslangen viser ikke tegn på ælde, men er det et princip for Campinggården at udskifte hvert andet år. Ny slange monteret. Køkkenregionen tilgængelig ved at åbne bagsmækken, svinge køkkensektionen ud, sænke støttebøjlen, der bærer bagsmækkens yderpunkt. 13 polet stik er monteret på campingvognen. Lyset efterses via en transformerkasse, som er tilsluttet 230 volt, der simulerer bilen.venstre blinklygteglas beskadiget, kunden ønsker selv at udskifte dette. Trykprøvning af gasanlægget udføres med alle forbrugernes ventiler åbne, anlægget holder trykket. Herved kontrolleres, at termofølerne lukker ifald blussene blæser ud.afgangstrykket måles til mellem 32 33 mbar, er i orden. Regulatorventil monteres på gasflasken, gasblussene tændes for kontrol af forbrændingen, og efter at blussene er slukket, skal termofølerne afbryde inden for kort tid, dette høres ved et klik fra det enkelte blus, er i orden. Låget lukkes op, hjørner og gummipakning efterses, der konstateres mellemrum ved gummipakningen i venstre forhjørne. Teltet rejses, det kan gøres af én person, det er et håndelag. Her har campisten gjort brug af en blæksprutte til at holde teltet udspændt med låget lukket, i vognsiden er der lagt et tæppe til at beskytte vinduerne mod teltdug og blæksprutten. Med teltet rejst er det bare at stramme teltstængerne Direktør Freddy Boyner, caravanmekaniker Dan Larsen, værkstedschef Kim Boyner, Camp-let ejeren Steen Jensen. 56
Køkkenet er monteret på bagsmækken, svinges ud og er klar til at tilberede måltidet uden at opslå teltet. og pløkke teltet mod grønsværen på campingpladsen. Da det var inde på værkstedet, vi havde rejst teltet, blev det ikke pløkket. Teltdugen efterses for skader, i god stand, ikke falmet. Et arbejde, campisten selv klarer normalt. Campistens campingliv: Ejeren Steen Jensen er VVS håndværker og begyndte campingtilværelsen med telt tilbage i 1978 i Amerika fire år i træk, senere blev det til villatelt og i 1996 købet af denne Camp-let. Ferierne går hovedsagelig sydpå, gerne Sydfrankrig med omliggende lande, en måneds sommerferie. Teltvognscamping er ideel, når man gerne vil være et med naturen, det eneste, der kan genere nattesøvnen på campingpladsen, er naboens snorken! Familien har fire cykler med, stående i cykelholder på Camp-let lågets bagagebærer. Under kørsel er Camp-let køleskabet tilsluttet bilens 12 volt og holder maden kold, men på campingpladsen sydpå ønskes mere effektiv køling, derfor bruges der et løst Electrolux køleskab tilsluttet campingpladsens 230 volt strømstander eller gasanlægget. Camping-Fritids konklusion: Camp-let har gennem årene udviklet sig og samtidig beholdt den oprindelige idé, et karrosseri, der er uforgængeligt, sove løftet fra jorden og samtidig bevare kontakten til det frie med den isolerende teltvæg. Af færdselssikkerhedsmæssige fejl fandt vi lavt dæktryk. Vi advarer kraftigt mod at køre på ferie med undertryk i dækkene, det kan blive meget farligt. Hjullejerne monteret ukorrekt fra fabrikken.venstre blinklysglas revnet, skaden sket i garagen.ved samlinger i karrosseriets hjørner er gummipakningen krøbet, kan give vandindtrængen. En teltstang i højre side med bule, et udskiftningsstykke koster 58 kr. og udskiftes nemt. Mindre fejl alt i alt. Campisten har monteret en god solid gaskasse, fået monteret stikkontakter inde i kabinen, trukket gasrør til kogeblussene og monteret ventil til gasgrill m.m.(der mangler endnu montering af lynkobling). Steen Jensen vil fuldføre det påbegyndte arbejde inden campingsæsonen. Campistens konklusion: Camp-let en ligger godt på vejen efter familiens Audi 100 Tubo diesel, det kan overhovedet ikke mærkes på trækkraften. Hastighedsgrænserne med påhæng er et af minuserne ved ikke at køre solo! Måske bliver det med tiden til telt igen. Camp-let er ideel til sommerferien, og om vinteren fylder den minimalt i garagen,når den er vippet op på siden langs garagevæggen. 13-polet stik er blevet monteret for at give mulighed for udnyttelse af bilens elanlæg til campingvognen. Når man sydpå kommer ind på campingpladserne, er det ikke alle pladser, der tillader tilslutning af 230 volt strøm til Camp-let en. Det har givet anledning til flere diskussioner. Der er inde i vognens bagende monteret stikkontakter således, at der er mulighed for lys og brug af køleskabet på 230 volt og andet elmateriel. 57