Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt



Relaterede dokumenter
Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Erfaringer fra Ryesgade 30A-C

Agenda. EUDP-projektet formål Proces Prøvelejlighed Byfornyelsesprojekt Målinger. Spørgsmål og diskussion

Energirenovering af Ryesgade 30

Ryesgade 30: Danmarks Bedste Renovering

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energirigtig Brugeradfærd

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Prøvelejligheder og demonstrationsejendomme i 360 -projektet.

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Energirigtig og Brugerdreven. Bygningsfornyelse

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Boligventilation Nr.: 1.04

Energieffektiviseringer g i bygninger

Aktuelle udviklingsprojekter vedrørende energirenovering af ældre etageejendomme, herunder Ryesgade 30A i København

Ryesgade 30. Kvalitetsrenovering og energioptimering. Bygherres erfaringer. v/morten Juul Heding Andersen projektchef, cand. jur.

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

E/F Holsteinsgade Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

RESULTATER OG ERFARINGER FRA ENERGIRENOVERING AF RYESGADE 30

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

VENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA

INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN

DUKA PLUS L180E. DUKA Ventilation. din tryghed for et sundt indeklima

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

MicroVent Home System

Beboermøde Ryesgade 25

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

AFDELING 1 VINKELGÅRDEN A R K I N O R D. Helhedsplan/nye boliger Beboerpræsentation 12. juli 2018

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

HELHEDSPLAN FOR TINGBJERG 1 VELKOMMEN AFDELINGSMØDE 3. SEPTEMBER 2015

BoligEftersyn Sags nr BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november NNN Adresse By

Bæredygtig renovering

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Energirigtig boligventilation

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

Energirenovering af boliger og indeklima

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Checkliste for nye bygninger

Energirigtig boligventilation

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Bygningsfornyelse 2015_2

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bondehuset. Energirigtig

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Hadbjerg Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Viborg Rådhus det bæredygtige rådhus

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

Transkript:

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.eplus.dk

Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Målinger, interviews og analyser før renoveringen Bygge- og installationstekniske tiltag (med fokus på klimaskærm og ventilation) Målinger, interviews og analyser efter renoveringen Konklusioner og perspektiver

Development towards Near Zero Energy Buildings Not possible to reach goals through traditional technologies Envelope insulation Building airtightness Ventilation heat recovery Robust technologies No user interactions Works with and without people in the building New measures are needed Demand controlled ventilation Solar shading for energy control Shading for daylight control Lighting control Window opening Performance is sensitive to control user interactions Difficult to understand

Proportion of measuring period Proportion of measuring period Proportion of measuring period Indeklimaet før renoveringen Målinger i stue og soveværelse Temperatur [ C] CO2 koncentration [ppm] Relativ fugtighed [%] Belysningsstyrke på sensor [lux] 100% 80% 60% 40% 20% 0% 10 15 20 25 30 Temperature [ C] 100% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 400 900 1400 1900 2400 2900 3400 CO₂ concentration [ppm] 80% 60% 40% 20% 0% -5 0 5 10 15 Dew point [ C]

Varmeforbrug før renoveringen Stor forskel på varmeforbrug Højeste forbrug 17 gange så stort som laveste Varmeforbrug målt i enheder C tv C TH B tv B th A tv A th 5 61 45 32 57 40 55 4 39 35 30 13 27 52 3 76 70 19 48 36 15 2 78 63 34 65 25 40 1 45 43 5 28 6 88

Interview of lejere Kender beboerne konsekvensen af deres adfærd? Meget bergænset viden om eget forbrug Kun én lejer kunne oplyse hvor meget han betalte i varme Mange klager over høje varmeregninger 81% troede at deres varmeforbrug var lavere end gennemsnittet I varmeregnskabet var 60 % lavere end gennemsnittet 43 % gættede rigtigt Højeste varmeregning var 7 gange højere end den laveste

Uhensigtsmæssig adfærd Forsatsruder 47% havde fjernet dem f.eks. for at få plads til blomster i vindueskarmen Troede ikke det havde indflydelse på varmeforbruget Sammenlignelig med at hæve temperaturen med 2 C Mange lod dem stå på klem, hvilket resulterede i skimmel Slukkede for to store radiatorer og brugte kun én lille Troede at det ville spare energi

Ryesgade 30 Fornyelsesbehov. her med fokus på facader

Ryesgade 30 Fornyelsesbehov. her med fokus på facader, vinduer

Ryesgade 30 Fornyelsesbehov..her med fokus på facader, vinduer og ventilation

Ryesgade 30 - Fornyelsesprojekt Bygningsfornyelsesprojekt: startede i 2009 med et forsigtigt oplæg til begrænset traditionel renovering Koblet til udviklingsprojekter med deltagelse af viden-institutioner og producenter og med fokus på 1. EUDP-projekt: varmeforbrug reduceret fra 162,5 til 35,4 kwh/m²/år ( lavenergiklasse 1 ) 2. MBBL-projekt brugeradfærd -> faktisk besparelse + bedre indeklima Opgraderet til ambitiøst innovationsprojekt

Opgraderet projekt

Klimaskærm energi & komfort 1. Indvendig facadeisolering den virker - og den skader ikke bygningen afrensning og omhu i opsætning er afgørende store forskelle i materialers pris og bygbarhed 2. Vinduer nye klasse A vinduer med koblede rammer blev valgt lavest pris, højest Eref og bedst lysindfald og funktion 3. Isolering af brandmur mod nabo (udvendig isolering) etageadskillelse mod kælder

Klimaskærm indvendig isolering Loft beklædt med gipsplade (lydisolering effekt ikke målt) Stuk fjernet Ny stuk støbt Vindues- og fodpaneler skulle være genbrugt men måtte kasseres pga. bly. Nye paneler konstrueret med standardlister

Klimaskærm vinduer med optoglas uden optoglas Nye vinduer med koblede rammer 1 + 2 (klasse A)

Klimaskærm energi & komfort med optoglas uden optoglas Vi holder facaden både ude.

Klimaskærm energi & komfort med optoglas uden optoglas Vi holder facaden både ude og inde, sparer energi og øger komforten

Ventilation energi & indeklima centrale og decentrale løsninger med varmegenvinding udsugning fra køkken (emhætte) og bad, indblæsning i stuer og værelser fordeling over nedhængt loft i entré eneste synlige i stuer og værelser er en ventil over døren

Ventilation Ryesgade 30 A Klassisk løsning med centralt ventilationsanlæg (placeret i kælder) Slavestyret indblæsning (dvs. når emhætter aktiveres eller fugtstyrede ventiler åbner, falder tryk i kanal udsugningsventilator speeder op; indblæsningsventilator følger med) Eksisterende skorstene bruges til udsugning fra lejligheder til aggregat i kælder og til afkast fra aggregat til over tag Røgventilator på loft/tag Eksisterende skorstene skulle også være brugt til fordeling af luftindtag til lejligheder, men blev nedrevet og erstattet af nye kanaler i samme føring

Ventilation Ryesgade 30 B Avanceret løsning med centralt ventilationsanlæg (placeret i kælder) 100 % behovsstyret (CO 2, fugt, emhætte, brugerpanel) dispensation ned til ca. 22 m 3 /h dvs. slukker næsten når der ikke er mennesker (der skal trykke på knap). Går automatisk på normal hastighed når CO 2 stiger (når der igen er mennesker i lejlighed). Leanvent ventiler lavt tryktab, lav støj, flowmåling, kommunikationsenhed Centralaggregat kan drosle helt ned lavt tryk, lavt flow, lavt elforbrug Nye kanaler til udsugning fra lejligheder til aggregat i kælder og til fordeling af luftindtag til lejligheder Eksisterende skorstene bruges til afkast Røgventilator på loft/tag

Ventilation Ryesgade 30 C Decentrale anlæg Forberedt til avanceret behovsstyring men ikke implementeret i fuld grad (fugtsensor i bad, emhætte aktiverer fuld speed ) Opgang C, tv. - indtag og afkast via brandmur Opgang C, th. indtag via facade, afkast over tag Udført som skabsløsning, med ekstra støjdæmpning af kanaler over aggregat

Ventilation Ryesgade 30 A-C A. slavestyret centralt anlæg B. behovs-/brugerstyret centralt anlæg C. decentralt anlæg højt el-forbrug (7½ kwh/m²/år) få støjgener manglende effekt, især emhætte svært at indregulere middel pris lavt el-forbrug (2½ kwh/m²/år) få støjgener manglende effekt, især emhætte meget svært at indregulere høj pris lavt el-forbrug (2½ kwh/m²/år) flere støjgener god effekt let at indregulere middel pris Fælles problem: anlæggene er ikke færdige når de afleveres, og leverandører og entreprenører følger ikke op af indtil det hele fungerer

Ventilation Ryesgade 30 A-C A. slavestyret centralt anlæg B. behovs-/brugerstyret centralt anlæg C. decentralt anlæg højt el-forbrug (7½ kwh/m²/år) få støjgener manglende effekt, især emhætte svært at indregulere middel pris lavt el-forbrug (2½ kwh/m²/år) få støjgener manglende effekt, især emhætte meget svært at indregulere høj pris lavt el-forbrug (2½ kwh/m²/år) flere støjgener -> eliminere støj god effekt -> variere efter behov let at indregulere middel pris -> lavere pris Fælles problem: anlæggene er ikke færdige når de afleveres, og leverandører og entreprenører følger ikke op indtil det hele fungerer -> driftsansvar / commissioning

Energibesparelse [%] Effekt af energitiltag beregnet... Be10 beregnet på projekt i 2012 Simuleret med IDA ICE på resultat i 2014 Energibesparelse i forhold til den eksisterende bygning 70% 60% 61% 53% 63% 55% 50% 40% 39% 41% 20C 30% 22C 24C 20% 10% 0% uden solceller med solceller og målt energibesparelse det første år: ca. 50% ~ beregnet ved temperatur 22-23 som også er den gns. temperatur der er registreret

Prøvelejlighed Ryesgade 25 - indvendig isolering Stuk taget forsigtigt ned og genbrugt Forsøg med ventilationsvindue Fodpaneler genbrugt / udskiftet isolering bag fodpaneler + el-installationer bag fodpaneler

Prøvelejlighed Ryesgade 25 decentral ventilation Ventilationsanlæg med varmegenvinding placeres over nedhængt loft i badeværelse Aggregat integreres i badeværelsesloft - både produkt og proces koordineret med montering af præfabrikeret badeværelse Luftindtag gennem facade, afkast over tag. Udsugning fra bad og køkken. Indblæsning i stue og værelser. Alle kanaler placeret over nedhængt loft i entré. Eneste synlige er ventiler over dør i stuer og værelser og emhætte i køkken

Prøvelejligheder Mønsgade 16 A-B i Aarhus Hele ejendommen: nye vinduer til gade og gård + udvendig isolering mod gård. 2 prøvelejligheder: indvendig isolering mod gade 1 prøvelejlighed: Ventilationsanlæg med varmegenvinding placeret over nedhængt loft i entré Luftindtag og afkast gennem gårdfacade. Udsugning fra bad og køkken ( emhætte). Indblæsning i stue og værelse.

Prøvelejligheder Mønsgade 16 A-B i Aarhus Hele ejendommen: nye vinduer til gade og gård + udvendig isolering mod gård. 2 prøvelejligheder: indvendig isolering mod gade 1 prøvelejlighed: Ventilationsanlæg med varmegenvinding placeret over nedhængt loft i entré Luftindtag og afkast gennem gårdfacade. Udsugning fra bad og køkken ( emhætte). Indblæsning i stue og værelse. Alle kanaler placeret over nedhængt loft i entré.

Prøvelejligheder Mønsgade 16 A-B i Aarhus Hele ejendommen: nye vinduer til gade og gård + udvendig isolering mod gård. 2 prøvelejligheder: indvendig isolering mod gade 1 prøvelejlighed: Ventilationsanlæg med varmegenvinding placeret over nedhængt loft i entré Luftindtag og afkast gennem gårdfacade. Udsugning fra bad og køkken ( emhætte). Indblæsning i stue og værelse. Alle kanaler placeret over nedhængt loft i entré. Eneste synlige i stuer og værelser en ventil

Prøvelejligheder Meinungsgade 1 Hele ejendommen: afventer nye vinduer til gade og gård + evt. udvendig isolering mod gård. 2 prøvelejligheder: indvendig isolering mod gade 2 prøvelejligheder: Ventilationsanlæg med varmegenvinding + varmeflade placeret over nedhængt loft i entré Luftindtag og afkast gennem gårdfacade. Udsugning fra bad og køkken (inkl. emhætte). Indblæsning i stue og værelser. Alle kanaler placeret over nedhængt loft i entré. Eneste synlige i stuer og værelser en ventil

Temperatur før og efter renovering Temperatur i Stue Maximum 75th percentile Median 25th percentile Minimum Temperatur i Soveværelse

Relativ fugtighed før og efter renovering Relativ fugtighed i Stue Relativ fugtighed i Soveværelse

CO₂ koncentration før og efter renovering CO₂ koncentration i Stue CO₂ koncentration i Soveværelse

Feedback Feedback til fem lejligheder Breve hver uge med Smileyer basseret på målinger Vejledning til et bedre indeklima 10 lejligheder fungerede som reference

Effekten af feedback

probability number of houses Sandsynlighed og robusthed Mere reelt billede, hvis energiforbrug beregnes som en sandsynlighedskurve Stokastisk beregning Forskellige tiltag og kombinationer af tiltag har forskellig spredning i sandsynligheden Jo mindre spredning, jo større robusthed over for forskellig adfærd Forskellige projekter kan have forskellig profil I nogle satses der på stor robusthed over for adfærd I andre satses der på at opnå maksimale energibesparelser gennem optimal adfærd 35 30 25 20 15 10 5 0 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 0 50 100 150 200 Heating consumption [kwh/(m² year)] 1993 1994 1998 1999 0 50 100 150 200 energy consumption sensitive robust

Opsummering Store forskelle i indeklima mellem lejligheder Både før og efter renovering Store forskelle i energiforbrug inden renovering Ens lejligheder havde forskellige forbrug Stokastiske beregninger giver mere reelt billede Uhensigtsmæssig brug af lejligheder var udbredt Renovering førte til sænket energiforbrug Reduktionen blev ikke så stor som ventet pga. højere temperatur end antaget 2 ud af 5 beboere ændrede adfærd pga. feedback