BEK nr 1184 af 14/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi,- Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-4819 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om tilskud til elbusser I medfør af tekstanmærkning nr. 115 ad 29.24.14. til 29 på finansloven for finansåret 2015 fastsættes efter bemyndigelse: 1. Energistyrelsen kan efter ansøgning yde tilskud til dækning af et elbusprojekts eller et elbuspartnerskabs støtteberettigede omkostninger til elbusser i almindelig rutekørsel og omkostninger til infrastruktur til opladning af elbusser. Støtten kan ydes til partnerskaber, der bl.a. kan bestå af trafikselskaber, busoperatører, kommuner og regioner, som ønsker at indfase elbusser i rutekørsel. Indfasningen kan ske i hele busruter eller ved indsættelse af en eller flere elbusser, ved nye udbud og indgåelse af kontrakter eller ved løbende udskiftning af dieselbusser med elbusser i henhold til eksisterende kontrakter. Et busprojekt eller -partnerskab skal bidrage til at fremme elbusser i Danmark, og ansøger skal være registreret med dansk CVR nr. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Elbus: Motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer, føreren medregnet, der udelukkende eller delvist fremdrives af el overført fra elnettet. Overførslen af el kan eksempelvis foregå via kabel, induktion eller via køreledninger til øjeblikkeligt forbrug eller til opladning i bussen, eksempelvis i batterier. 2) Almindelig rutekørsel: Regelmæssig befordring af personer i en bestemt trafikforbindelse, hvor påog afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder og hvor kørslen er åben for alle. 3) Busprojekt: Et projekt som omfattet af 1, men hvor der kun er én deltager i projektet. 4) Partnerskab: Gruppe af private eller offentlige virksomheder, institutioner, organisationer eller andre private eller offentlige aktører, som ønsker at etablere og drive et fælles projekt som er omfattet af 1. 5) Infrastruktur: Udstyr og anlæg til overførsel af el til elbusser. 6) Støttemodtager: Virksomhed eller organisation, der er modtager af tilskud, og som afholder omkostninger til elbusprojekter omfattet af 1. Støtteberettigede omkostninger og støtteintensitet 3. Der kan ydes tilskud til projekter omfattet af 1 med op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger. Stk. 2. De støtteberettigede omkostninger er de ekstra investeringsomkostninger i forhold til almindelig rutekørsel, der er nødvendige for at opnå en højere miljøbeskyttelse. Hvor støttemodtager udøver økonomiske aktiviteter i et marked i konkurrence, kan de støtteberettigede omkostninger omfatte: 1) meromkostninger til køb eller finansiel leasing af de af 1 omfattede elbusser, set i forhold til tilsvarende dieselbusser, 2) omkostninger til køb eller finansiel leasing af infrastruktur m.v., 3) omkostninger til batteri til de af 1 omfattede elbusser, og 4) omkostninger til rapportering om projektet og dets resultater. 1
Stk. 3 De i stk. 2 nævnte støtteberettigede omkostninger kan ikke omfatte udgifter til reparationer, vedligeholdelse eller drivmiddel. Stk. 4. Hvor støttemodtager er en offentlig myndighed, der ikke udøver økonomiske aktiviteter i et marked i konkurrence, kan de støtteberettigede omkostninger omfatte: 1) meromkostninger til køb, finansiel leasing eller operationel leasing af de af 1 omfattede elbusser, set i forhold til tilsvarende dieselbusser, 2) omkostninger til køb eller finansiel leasing af infrastruktur m.v., 3) batteri til de af 1 omfattede elbusser, og 4) omkostninger til rapportering om projektet og dets resultater. Stk. 5. De i stk. 4 nævnte støtteberettigede omkostninger kan ikke omfatte udgifter til drivmiddel. Stk. 6. Omkostningerne opgøres eksklusiv merværdiafgift (moms). Ved opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger modregnes opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og anden offentlig medfinansiering. Stk. 7. Vedrører et projekt i medfør af 1 både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede arbejder kan Energistyrelsen yde tilskud i forhold til den forholdsmæssige del af de samlede omkostninger, der vedrører tilskudsberettigede arbejder. Stk. 8. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere krav til indholdet af den finansielle leasingaftale som omfattet af stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 4, nr. 1 og 2. Ansøgning 4. Energistyrelsen foretager offentlige indkaldelser af ansøgninger om tilskud. Det vil af indkaldelsen fremgå hvilke støtteberettigede projekter, jf. 1, der kan søges om. Stk. 2. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen. Stk. 3. For et elbuspartnerskab er det en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud til projekter, jf. 1, at én af partnerskabets deltagere ansøger om tilsagn på hele partnerskabets vegne. De pligter, der gælder for ansøger om tilskud, gælder for alle deltagere i partnerskabet. Stk. 4. Ansøgningen skal være fyldestgørende og indeholde den til sagsbehandlingen nødvendige information og dokumentation, jf. 5, og skal underskrives af den part, der tegner elbusprojektet eller elbuspartnerskabet. Ansøgeren skal efter anmodning fra Energistyrelsen aflevere yderligere oplysninger. Stk. 5. Indsendelsestidspunktet regnes fra det tidspunkt, hvor en fyldestgørende ansøgning er modtaget af Energistyrelsen. Stk. 6. Energistyrelsen kan meddele afslag på en ansøgning, hvis ansøgeren ikke efter anmodning har indsendt en fyldestgørende ansøgning eller nødvendige oplysninger om projektet inden en fastsat frist. 5. Ansøgning om tilsagn af tilskud skal vedlægges oplysninger om: 1) projektets indhold, baggrund, formål og effekt, 2) projektets effekt i forhold til antal elbusser, antal kilometer på el samt reduktion i udledning af drivhusgasser, 3) placering og udnyttelsesgrad af elbusser og infrastruktur, 4) projektets forventede resultater, 5) behovet for støtte til gennemførelse af projektet, 6) risikoanalyse, herunder i forhold til gennemførelse af projektets tidsplan, 7) projektets bindende tids- og aktivitetsplan, 8) beskrivelse af projektet, herunder organisering, ansvarsfordeling og ledelse, 9) angivelse af afrapportering for projektet, 10) fuldmagt fra de øvrige deltagere i et partnerskab til ansøgeren, hvorefter vedkommende kan søge på alles vegne, 11) budget over de støtteberettigede omkostninger, 12) budget for udgifterne ved projektets gennemførelse, 2
13) oplysninger om hvilke udgifter og dele af projektet, der vedrører hver enkelt deltager i projektet, 14) medfinansiering, herunder om projektet modtager anden offentlig støtte, 15) dokumentation for oplysninger i ansøgningen, og 16) eventuelle andre oplysninger, som kan have betydning for Energistyrelsens vurdering af ansøgningen. 6. Indsendte ansøgninger vil blive vurderet og prioriteret af Energistyrelsen, hvorefter Energistyrelsen vil meddele tilsagn om tilskud inden for de midler, der er til rådighed samt afslag på de resterende ansøgninger. Stk. 2. Energistyrelsen lægger ved tildeling af tilskud til projekter omfattet af 1 vægt på: 1) projektets omkostningseffektivitet i forhold til antallet af nye elbusser, køretøjernes størrelse og antal kørte kilometer på el over projektets levetid, 2) projektets effekt i forhold til opbygning af erfaringer med drift af elbusser, som kan medvirke til at sikre deres udbredelse, og 3) projektlederens erfaring, projektets afrapportering, organisering samt robustheden af projektets tidsplan og økonomi. Stk. 3. Tilskudsordningen administreres i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, nr. L 352, s. 1. Når Kommissionen har godkendt den af denne bekendtgørelse omfattede tilskudsordning, vil ordningen også kunne administreres efter Meddelelse fra Kommissionen Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014, EU-Tidende 2014, nr. C 200, s. 1. Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til virksomheder, der på ansøgningstidspunktet ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som EU-Kommissionen tidligere har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne. Tilsagn om tilskud 7. I forbindelse med tilsagn om tilskud fastsætter Energistyrelsen et tilskudsgrundlag, og herunder en frist for, hvornår projektet senest skal være afsluttet. Stk. 2. Energistyrelsen kan nedsætte det ansøgte tilskudsgrundlag, bl.a. hvis: 1) de oplyste omkostninger vurderes for højt ansat, 2) der er medtaget følgearbejder af urimeligt stort omfang, 3) de oplyste omkostninger skønnes at omfatte arbejder uden betydning for projektet, 4) der ikke er modregnet opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende, eller 5) der er medtaget omkostninger, hvortil der ikke kan ydes tilskud. Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter i tilsagnet en tilskudsprocent i forhold til det godkendte tilskudsgrundlag under hensyn til de i 6, stk. 2, nævnte kriterier samt behovet for støtte til gennemførelse. Stk. 4. Tilsagn om tilskud meddeles for et maksimalt tilskudsbeløb dog således, at tilskuddet ikke kan overstige den fastsatte procent af det godkendte tilskudsgrundlag. 8. Tilsagn om tilskud kan kun meddeles, hvis der ikke er indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede projekt, inden modtagelse af skriftligt tilsagn. Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for tilsagn om tilskud. 9. Ændringer af et projekt, herunder i deltagerkredsen, skal godkendes af Energistyrelsen efter ansøgning. Energistyrelsen kan godkende, at et projekt ændres, og kan i den forbindelse ændre det støttegrundlag, tilskudsbeløb og den tilskudsprocent, der følger af et tilsagn. Ændringen kan godkendes, når den er i overensstemmelse med projektets oprindelige formål. Ændringen må ikke gennemføres af ansøgeren, førend Energistyrelsens godkendelse foreligger. 3
Stk. 2. Anmodning om ændring af et projekt skal være modtaget i Energistyrelsen inden rimelig tid før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Udbetaling af tilskud 10. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes som elektronisk post til Energistyrelsen. Ved ansøgning skal der anvendes et skema, som gøres tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ansøgningen om udbetaling af tilskud skal indsendes til Energistyrelsen inden to måneder efter projektets afslutning. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagnet er bortfaldet, hvis ansøgning om udbetaling ikke indgives rettidigt. Stk. 3. Ansøgning om udbetaling er betinget af, at projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet og at der til ansøgningen vedlægges en rapport, egnet til offentliggørelse, om projektet og dets resultater. Stk. 4. Ved udfyldelse og indsendelse af ansøgningen om udbetaling gælder 4, stk. 3 og 4, tilsvarende. 11. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud til projekter, der gennemføres af et partnerskab, at ansøgeren, der søgte om tilsagnet, jf. 4, stk. 3, også ansøger om udbetaling af tilskuddet og kan oppebære tilskuddet på alles vegne. 12. Enhver, der søger om tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for udbetalingen af tilskuddet. 13. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte, støtteberettigede omkostninger. Regnskabet skal være underskrevet af den, der søgte om tilsagnet, jf. 4, stk. 3, og skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene. Stk. 2. Hvis der ansøges om udbetaling af et beløb under 500.000 kr., skal regnskabet vedlægges kopi af regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. 14, samt en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning. Stk. 3. Ansøges om udbetaling af beløb over 500.000 kr., skal regnskabet vedlægges en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning samt revideres i overensstemmelse med Energistyrelsens revisionsbekendtgørelse for denne tilskudspulje til elbusser. Energistyrelsen kan endvidere indkalde bilagsmaterialet vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. 14. Stk. 4. Energistyrelsen kan bestemme, at oplysningerne i ansøgningen og regnskaberne bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor. Energistyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser herom. 14. Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte tilskudsberettigede omkostninger, skal af det udførende firma være påført oplysninger om: 1) hvilken virksomhed og hvilken adresse arbejdet vedrører, 2) hvilke indkøb eller arbejde, der er udført i forhold til det støtteberettigede projekt, 3) fakturadato, 4) start- og slutdato for indkøb og udført arbejdet, og 5) det udførende firmas CVR-nummer. Stk. 2. Dækker en regning både over tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede arbejder, skal det fremgå, hvilke dele af regningen, der vedrører henholdsvis de tilskudsberettigede og de ikke-tilskudsberettigede arbejder. Stk. 3. Energistyrelsen kan altid forlange at få originale bilag forevist. 15. Energistyrelsen kan forlænge fristen for ansøgning om udbetaling, jf. 10. Forlængelse kan dog kun ske, hvis projektet er påbegyndt. Stk. 2. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at tilskud vedrørende tilskudsberettigede omkostninger udbetales helt eller delvist, selv om ansøger ikke har gennemført projektet, som det var forudsat i tilsagnet. Ved vurderingen af anmodningen lægges vægt på, at projektet i det væsentlige 4
er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, at væsentlige dele af projektet er gennemført, eller at en fuldstændig gennemførelse ville være forbundet med betydelige vanskeligheder. Stk. 3. Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig anmodning tillade, at en ny tilskudsberettiget aktør indtræder i et busprojekt eller buspartnerskab efter at tilsagn er meddelt, også selv om projektet eller partnerskabet er påbegyndt. Anmodningen skal være underskrevet af den, der tegner projektet eller partnerskabet. 16. Tilskuddet udgøres af det beløb, der fremgår af tilsagnet. Stk. 2. Tilskuddet udbetales til tilskudsmodtagerens NemKonto. Stk. 3. Tilskuddet udbetales efter skriftlig anmodning fra den, der tegner projektet eller partnerskabet, jf. 4, stk. 3, til et pengeinstitut, realkreditinstitut eller lign. 17. Energistyrelsen kan efter ansøgning foretage ratevise udbetalinger af tilskud vedrørende gennemførte arbejder i projekter eller partnerskaber, hvor tilsagnsbeløbet overstiger 1 mio. kr. Stk. 2. En ratevis udbetaling skal udgøre mindst 20 pct. af tilsagnsbeløbet. I samme tilskudssag kan der højst foretages ratevise udbetalinger på i alt 90 pct. af tilsagnsbeløbet. Stk. 3. Energistyrelsen kan fastsætte yderligere vilkår for ratevis udbetaling. Stk. 4. Ansøgning om ratevis udbetaling skal vedlægges et delregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte, tilskudsberettigede omkostninger. Delregnskabet skal være underskrevet af den, der har fuldmagt hertil fra projektet eller partnerskabet. Udgør en ratevis udbetaling under 1 mio. kr. skal delregnskabet vedlægges kopi af kvitterede regningsbilag vedrørende de tilskudsberettigede omkostninger, jf. 14, samt en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning. Udgør en ratevis udbetaling 1 mio. kr. eller derover, skal delregnskabet vedlægges en liste over regningsbilag samt en ansøgererklæring og en revisorerklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning. 18. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn og tilskud bortfalder helt eller delvist, hvis: 1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgning om tilsagn eller ansøgning om udbetaling, 2) projektet ikke er gennemført som forudsat i tilsagnet om tilskud, medmindre der er opnået tilladelse hertil, jf. 15, stk. 2, 3) den i tilsagnet fastsatte frist for projektets gennemførelse og indsendelse af udbetalingsansøgning overskrides, 4) der er indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede projekt, inden modtagelse af skriftligt tilsagn, dog undtaget arbejder udført i forbindelse med udformning og dokumentation af tilskudsansøgning, 5) tilskudsmodtageren ikke opfylder de for tilskuddet nærmere fastsatte vilkår, 6) tilskudsmodtageren af en ratevis udbetaling af tilskud ikke opfylder de for ratevis udbetaling nærmere fastsatte vilkår, jf. 17, stk. 3, 7) øvrige betingelser for tilsagnet eller udbetaling af tilskud ikke er opfyldt, eller 8) tildeling af tilskuddet er i strid med Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, EU-tidende 2014, nr. L 187, side 1. Stk. 2. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves helt eller delvist tilbagebetalt i de i stk. 1 opregnede tilfælde. Stk. 3. Tilbagebetaling af tilskud skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. 5
Kontrolbestemmelser 19. Energistyrelsen kan foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af ansøgninger om udbetalinger og afsluttede sager om tilskud. Stk. 2. Enhver, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra Energistyrelsen at afgive enhver oplysning, der har betydning for Energistyrelsens kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes. Klagebestemmelser 20. Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Energistyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet inden 4 uger fra meddelelse om afgørelse. En afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 3. Ved afgørelser af klage efter denne bekendtgørelse består Energiklagenævnet af de medlemmer, som afgør klager efter lov om elforsyning. Hvis klagen giver baggrund herfor, kan nævnets formand beslutte, at nævnet ved klagens afgørelse skal bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lov om varmeforsyning. Stk. 4. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne bekendtgørelse. Ikrafttrædelse 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. oktober 2015. Energistyrelsen, den 14. oktober 2015 MORTEN BÆK / Mikkel Sørensen 6