31 Vietnamdebat 1965-1972



Relaterede dokumenter
35 Sammenfatning og perspektiver

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Det amerikanske århundrede

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed ( )

Vietnam-kronologi. Hvad rummer oversigten? Kronologisk oversigt

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Kriser og konflikter under den kolde krig

Inddæmningspolitikken

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Afghanistan - et land i krig

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Den 2. verdenskrig i Europa

Afghanistan - et land i krig

Den kolde krigs afslutning

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

Vietnam 1964 Mandag den 3. august 1964 Den 4. august 1964

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

32 Danmarks fortsatte medlemskab af NATO

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

30 år efter. Vietnams uafhængighed 2/9 1945

Danmark og den kolde krig

Undervisningsplan: nyere politisk historie

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI ( )

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Alliancerne under 1. verdenskrig

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

Vietnam bevægelsen. i Danmark af Inger V. Johansen og Wilfred Gluud

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk :15:42

Gallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat

[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

EU-note E 12 Offentligt

Udvikling eller afvikling

Gallup om danskernes paratviden

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

2. verdenskrig i Europa

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode Den spanske periode

Gallup til Berlingske om ytringsfrihed

Årsplan for historie i 9. klasse

Opgaver til Den frie by

Efteropgaver Mission Kold Krig

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

8 Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Debat i Folketinget marts 2004

58 Periodekonklusion

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Undervisningsbeskrivelse

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Danskerne om den danske mission i Irak (juni-juli 2007)

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni Prøvenummer

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar Betænkning.

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Amerikanernes bombardement af Nordvietnam december 1972 (kun uddrag fra ledere)

Afslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018

HADETS DANSKE PROFETER

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER Public

Hvor udbredt er troen på konspirationsteorier i Danmark?

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

Samfundsfag, niveau C Appendix

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse)

Kendelse afsagt af Det Grønlandske Pressenævn den 11. februar Sag nr [Klager] Mod KNR

Retsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329

Konflikter og indgreb på LO/DA-området

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler August Public

30 Atomvåbendebatten

Bilag B Redegørelse for vores performance

3. VIETNAMBEVÆGELSEN

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Transkript:

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 31 Vietnamdebat 1965-1972 Umiddelbart efter anden verdenskrig erklærede lederen af den kommunistiske befrielsesbevægelse i Vietnam, Ho Chi Min, at Vietnam ville løsrive sig fra det franske kolonistyre. Frankrig afviste dette, og fra 1946 opstod der en krig mellem franske militære enheder og Ho Chi Mins bevægelse (Viet Mihn). Umiddelbart lykkedes det Frankrig at trænge Viet Mihn op i den nordlige del af landet. Skønt krigen var en konflikt mellem Frankrig og Viet Mihn, blev der hurtigt tale om en stedfortræderkrig. Fra 1950 støttede Sovjetunionen og Kina Ho Chi Min, medens USA ydede økonomiske subsidier til Frankrig. I 1954 indtraf der en begivenhed, der skulle få stor betydning for krigen. Viet Mihn tilføjede i maj de franske styrker et knusende nederlag i Dien-Bien-Phu, hvor de franske styrker havde deres hovedkvarter. Dette førte til fredsforhandlinger, der afsluttedes i Genève få måneder senere. Ifølge aftalen blev Vietnam delt ved den 17. breddegrad: Ho Chi Min etablerede Vietnams Demokratiske Republik i den nordlige del af landet, og Ngo Dinh Diem grundlagde republikken Sydvietnam. Fredsaftalen indeholdt et påbud om, at der inden to år skulle afholdes en folkeafstemning med det formål at genforene de to regioner. 1 Folkeafstemning blev ikke afholdt. Asien var i 1950erne én af kerneregionerne i den kolde krig. I 1949 var Kina blevet kommunistisk, og mellem 1950 og 1953 havde Koreakrigen fundet sted. I den vestlige verden eksisterede der en udbredt frygt for, at dele af Asien ville blive kommunistisk. Efter at Frankrig havde lidt nederlag i 1954, begyndte USA derfor at støtte Ngo Dinh Diems regering i Sydvietnam. I 1956 afviste Diem at afholde den aftalte folkeafstemning, og i de følgende år intensiveredes samarbejdet mellem den amerikanske regering og det sydvietnamesiske styre. I slutningen af 1950erne udtalte Diem interesse for en befrielse af Nordvietnam, og samtidig begyndte USA at sende militære rådgivere til Sydvietnam. Den sydlige del af landet befandt sig dog efterhånden i kaos. I 1963 blev Diem myrdet. Året efter indledte USA en række bombetogter mod Nordvietnam, hvorefter Sydvietnam blev ledet af forskellige vestligt orienterede regeringer. I 1960erne øgede USA sin militære tilstedeværelse i Sydvietnam. I begyndelsen af 1962 var der omkring 2.000 amerikanske militære rådgivere i Vietnam. Under præsident John F. Kennedy (januar 1961-november 1963) øgedes dette antal til 11.000. Det var dog første under Lyndon B. Johnson (november 1963-januar 1969), at USA officielt gik ind i krigen. Anledningen var et nordvietnamesisk angreb på to amerikanske destroyere. Den amerikanske administration fremstillede angrebet som et uprovokeret angreb på USA. 1 John W. Young, America, Russia and the Cold war, 1941-1998, 1999, s. 88-89. VIETNAMDEBAT 1965-1972 57

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 Kongressen gav derpå Johnson frie hænder til at håndtere situationen. I marts 1965 ankom de første egentlige militære kampenheder til regionen, hvorpå USA engagerede sig formelt i krigen. Da Nixon overtog præsidentembedet i 1969, havde USA mere end 540.000 soldater i Vietnam-krigen. Først i 1973 blev der undertegnet en fredsaftale. To år senere måtte det sydvietnamesiske styre bukke under. USA havde tabt sin første krig. 2 Fra USA-sympati til Vietnambevægelse I Danmark opstod der lige som i den øvrige del af den vestlige verden hurtigt modstand mod USA s deltagelse i den sydøstasiatiske konflikt. Allerede i 1965 etableredes den såkaldte Vietnambevægelse, der dog splittedes i flere mindre bevægelser. De to vigtigste var De Danske Vietnamkomiteer og Vietnam 69. Førstnævnte stillede sig kritisk til den amerikanske krig og solidariserede samtidig sig med FNL, der var en betegnelse for den sydvietnamesiske befrielsesfront. Denne del af vietnambevægelsen var kommunistisk orienteret, og det var ikke tilfældigt, at vietnamkomiteerne støttede de såkaldte vietcong er, det vil sige de nordvietnamesiske, kommunistiske guerillaer i krigen mod de amerikanske styrker. I den forbindelse blev der brugt antiamerikanske vendinger. Vietnam 69 var i højere grad tværpolitisk. Således rummede den også personer med tilknytning til Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Fælles for De Danske Vietnamkomiteer og Vietnam 1969 var, at de arrangerede demonstrationer og protestmøder vendt mod krigen og USA s andel heri. Det nævnes ofte, at den samlede vietnambevægelse opnåede indflydelse på folketingspartiernes tiltagende kritik af den amerikanske krigsførelse. 3 Den kritik toppede med Folketingets anerkendelse af den nordvietnamesiske regering i efteråret 1972 (mere herom nedenfor). Vietnamkrigen fik ikke nogen direkte betydning for dansk sikkerhedspolitik. Imidlertid gav det amerikanske engagement i krigen anledning til en væsentlig dansk kritik af USA, som belastede det dansk-amerikanske forhold i sidste halvdel af 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Nedenfor gives der eksempler på danske reaktioner på Vietnamkrigen. Som nævnt ovenfor var danskernes opfattelser af USA og Sovjetunionen og de to landes statsledere omskiftelige i 1960erne og 1970erne. Skønt det i sommeren 1964 var danskernes opfattelse, at Nikita Khrusjtjov og Lyndon B. 2 Se hertil T.G. Fraser and Donette Murray, America and the World since 1945, 2002, s. 116, 145, 184; John W. Young, America, Russia and the Cold war, 1941-1998, s. 101-104. 3 Den vurdering fremgår af Claus Bryld, Vietnamkrigen i Den Store Danske Encyklopædi, bd. 20, 2001, s. 156-57, se s. 157 sp. 2. Vietnambevægelsen er grundigt undersøgt i Johs. Nordentoft og Søren Hein Rasmussen, Kampagnen mod Atomvåben og Vietnambevægelsen 1960-1972, s. 94-148. 58 DEL III DÉTENTE 1963-1978

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Johnson var lige fredelige, og at ingen af de to statsledere sigtede mod at påbegynde en kernevåbenkrig, mente hele 48 pct. af de adspurgte i oktober 1964, at Johnson gjorde mest for freden. 4 Som sådan var billedet af den amerikanske præsident ganske positivt i første halvdel af 1960erne. Vietnamkrigen betød imidlertid, at synet på USA skiftede. På spørgsmålet, om man var for eller imod den politik Amerika fører i Vietnam svarede 46 pct. i sommeren 1965, at de var imod, medens kun 13 pct. var for. 5 I 1966 var modstanden vokset til at omfatte 51 pct. af de adspurgte, medens tilhængerne var svundet til 10 pct.. Ifølge de to Gallup-undersøgelser var hhv. 49 og 53 pct. af de adspurgte af den opfattelse, at den amerikanske politik medførte en risiko for en ny verdenskrig. 6 Den amerikanske krig blev således betragtet med stor og stigende skepsis af den danske befolkning fra midten af 1960erne. Kritik af USA s tilstedeværelse i Vietnam De toneangivende synspunkter på den amerikanske politik fremgik blandt andet af en tv-høring arrangeret af Danmarks Radio i 1967. Den svenske forfatter Sara Lidman udtalte her, at hvis Vesten fremturer i at betragte Vietnams folk som dominobrikker, er der risiko for, at vietnameserne og alverdens fattige hører op med at betragte os vesterlændinge som medmennesker. Selv om Lidman fik en verbal overhaling af udenrigsminister Per Hækkerup, afspejlede hendes kritik formentlig en stor del af danskernes syn på den amerikanske politik. 7 Samme kritik kom til udtryk i Benny Andersens digt Kæmperne fra 1967 om en fattig vietnamesisk bondefamilie, hvis hus, rismarker og familiemedlemmer blev bombet af amerikanske fly, medens amerikanerne forklarede, at de beskyttede familien mod nogle slemme røvere. Andersen: Så kom de fremmede kæmper igen Nu er røverne ude på at bortføre din familie, sagde de til bonden. Men vi skal nok beskytte din familie. Så slog de familien ihjel. Pas nu godt på dig selv, sagde kæmperne til afsked. 4 Ugens Gallup nr. 36, 1964, Præsident Johnson fredens ivrigste forkæmper ; http://www.gallup. dk/ugens_gallup/pdf_doc/ug_1964_36.pdf. Offentliggjort 10. oktober 1964. Set 9. februar 2005. 5 Ugens Gallup nr. 28, 1965, Modstand mod Amerikas politik i Vietnam, http://www.gallup.dk/ ugens_gallup/pdf_doc/ug_1965_28.pdf. Offentliggjort 17. juli 1965. Set 9. februar 2005. 6 Sst., jf. Ugens Gallup nr. 10, 1966, Øget modvilje mod U.S.A. s Vietnam-politik, http://www.gallup.dk/ugens_gallup/pdf_doc/ug_1966_10.pdf. Offentliggjort 20. marts 1966. Set 9. februar 2005. 7 Dette er skildret i Nikolaj Bøgh, Hækkerup, 2003, s. 235. VIETNAMDEBAT 1965-1972 59

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 Især må du passe på at røverne ikke kommer og henter dig. - Hvor er røverne, græd bonden. Derovre bag træerne, sagde kæmperne. Manden begravede sin familie. Nu havde han ikke mere at leve for så han lagde sig til at dø. Da han havde lagt sig hørte han en stemme råbe hans navn ovre fra skoven. Hvem er det, råbte bonden. Kan du ikke høre det er din lillebror, svarede stemmen. Jamen lillebror, du er da ikke nogen røver? Nej, lo lillebroderen, hvem har bildt dig det ind? Det har mine beskyttere, de fremmede kæmper. - Kære storbror, lo stemmen, tror du på den slags? Kan du ikke regne ud hvem røverne er? Det er da kæmperne!... Digtet slutter med, at kæmperne slog storebroderen ihjel, hvorpå lillebroderen sammen med sine mænd listede sig efter de fremmede kæmper. 8 Kritikere af krigen forsøgte at dokumentere, at den amerikanske krigsførelse eksempelvis brugen af fragmentationsbomber var i strid med internationale konventioner. Væsentlig var her det internationale Russell Tribunal. Russell Tribunalet, grundlagt i 1966, var et uformelt tribunal etableret på initiativ af den britiske filosof, matematiker og nobelpristager Bertrand Russell. Formålet var at undersøge og dokumentere, hvilke forbrydelser USA begik under Vietnam-krigen. Tribunalet opnåede betydelig international opmærksomhed, fordi det kunne dokumentere, at USA faktisk begik krigsforbrydelser, men også fordi tribunalets præsidium foruden Russell blandt andre bestod af den franske filosof Jean-Paul Sartre. 9 I Danmark var det umiddelbart det nye venstre, der i engagerede sig i tribunalet, og derfor blev det også i første omgang beskyldt for at være en forudsigelig venstrefløjskritik af USA. 10 Men Russell Tribunalet havde ret i en del af kritikken. USA førte en intens krig, og medierne i såvel Danmark som den vestlige verden dokumen- 8 Benny Andersen, Kæmperne, Benny Andersen, Jon Elster, Göran O. Eriksson, Uffe Harder m.fl. (red.), Ord om Vietnam. En international Antologi, 1967, s. 11-13. 9 Juryens medlemmer var desuden blandt andre den franske forfatter Simone de Beauvoir og den eksilpolske historiker Isaac Deutscher, den italienske politiker Lelio Basso og den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Stokely Carmichael. Se hertil Ebbe Kløvedal Reich, Efter krigen før freden. Tolv Mands-Minde-Foredrag, 2004, s. 68-74; samme, Revolten i Danmark, efterskrift i Mark Kurlansky, 1968. Året der rystede verden, 2004, s. 426-27. 10 Således forsøgte statsminister Krag uden held at nedlægge forbud mod tribunal-møde i Roskilde i 1968. Ebbe Kløvedal Reich, Efter krigen før freden, s. 73-74. 60 DEL III DÉTENTE 1963-1978

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Pentagon-marchen i oktober1967 mod krigen i Vietnam. (LBJ Library) terede gennem fotografier og filmklip de amerikanske krigsforbrydelser. 11 I 1971 fik kritikken af USA yderligere næring. I juni begyndte New York Times offentliggørelsen af en artikelserie baseret på interne rapporter fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. Det fremgik, at flere af de hændelser i Vietnamkrigen, der af den amerikanske regering var blevet fremstillet som nordvietnamesiske aggressioner mod amerikanske tropper, reelt havde været gensvar på amerikanske provokationer. Overhovedet blev det godtgjort, at den amerikanske administration før og under Vietnamkrigen havde misinformeret egne borgere og det internationale samfund, og at USA dermed havde ført sine allierede bag lyset, da det anmodede om støtte og sympatitilkendegivelser til de amerikanske krigshandlinger. 12 Den amerikanske regering forsøgte uden held at nedlægge forbud mod udgivelse af de kritiske afsløringer af den amerikanske Vietnampolitik. I Danmark valgte flere landsdækkende aviser at referere afsløringerne som forsidestof og kommentere dem i kritiske lederartikler. 13 Foranlediget af debatten i USA og den ny viden stillede Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti få dage senere forslag i Folketinget om dansk anerkendelse af den nordvietnamesiske regering. VKR-regeringen var afvisende, og Folketinget forkastede forslaget. 14 Umiddelbart efter viste en Gallupundersøgelse, at 31 pct. af de ad- 11 Jeremi Suri, Power and Protest. Global Revolution and the Rise of Detente, 2003, s. 161. 12 Richard Crockatt, The Fifty Years War. The United States and the Soviet Union in World Politics, 1941-1991, 1996, s. 244. 13 Fx Nixon fik avisserien stoppet (forside), Berlingske Tidende, 16. juni 1971; Retten til at vide det værste (leder), Berlingske Tidende, 16. juni 1971; Nixon og pressefriheden (leder), Berlingske Tidende, 20, juni 1971; Alt om Vietnam kommer frem, Berlingske Tidende, 23. juni 1971; Vil lukke munden på New York Times, Politiken, 16. juni 1971; Nixon kan ikke standse USA s stædige presse (forside), Politiken, 19. juni 1971; Kapløb om sandheden (forside), Politiken, 20. juni 1971; Ud af Vietnam nu! (leder), Politiken, 20. juni 1971; Proces mod New York Times for at standse afsløringer, Information, 16. juni 1971; USA s synderegister (leder), Information, 17. juni 1971, Dommer udsætter afgørelsen om udlevering af rapporten, Information, 18. juni 1971; Enevælde i USA (leder), Information, 19.-20. juni 1971; Baggrunden for de amerikanske bombardementer af Nordvietnam ifølge Pentagons hemmelige rapport, Information, 21. juni 1971. 14 To-trinsraket fra oppositionen mod regeringens Vietnampolitik, Politiken, 22. juni 1971; Nordvietnam igen (leder), Berlingske Tidende, 22. juni 1971; Hartling siger nej til Krag om Hanoi, Berlingske Tidende 23. juni 1971; Nyt pres for dansk Hanoi-anerkendelse, Politiken, 21. juni 1971; K.B. Andersen: Poul Hartling er i mindretal i spørgsmålet om Hanoi, Information, 22. juni 1971; 46 folketingsmedlemmer kræver nu amerikansk tilbagetrækning, Information, 24. juni 1971. VIETNAMDEBAT 1965-1972 61

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 spurgte støttede forslaget. 51 pct. vidste ikke, hvad de skulle svare. Blot 18 pct. af de adspurgte var modstander af forslaget. 15 Efter regeringsskriftet få måneder senere vedtog Folketinget at oprette diplomatiske forbindelser med Nordvietnam. 16 I oktober udkom New York Times afsløringer af Pentagonrapporten i dansk oversættelse. 17 I Berlingske Tidende anbefalede den overbeviste NATO-tilhænger og sikkerhedspolitiske kommentator Niels Jørgen Haagerup interesserede læsere at sætte sig ind i og eje den danske udgave. 18 I sidste halvdel af december 1972 blev mange danskeres syn på USA s Vietnampolitik yderligere kritisk. De sidste to uger af året gennemførte USA et stort bombetogt over Hanoi og Haiphong i Nordvietnam. Det førte til en hidtil uset dansk kritik af den amerikanske krig. Hvor Information, Aktuelt og Politiken allerede i 1969-1970 efter en massakre ved My Lai havde stillet sig kritisk til amerikansk politik, sluttede Berlingske Tidende sig nu til kritikerne. 19 Ekstra Bladet bragte 23. december 1972 en forside med et billede af Nixon, hvor overskriften lød: STOP DEN GALE MAND. Billedteksten lød: Mens bomberne regner over Vietnam, og har ufattelige lidelser i sit kølvand hos civilbefolkningen, holder præsident Nixon en fredelig jul med sin familie i Florida. Alle medlemmerne skal i kirke juledag. 20 I en nytårsudtalelse 1972-73 kritiserede socialdemokraten K.B. Andersen USA s totalt fejlslagne Vietnampolitik. Hans vurdering var, at krigen ikke kunne vindes militært, men at freden udelukkende kunne sikres gennem politiske forhandlinger. K.B. Andersen benyttede ikke denne kritik til at etablere et fjendebillede af USA, men som eksempelvis K. Helveg Petersen (jf. nedenfor), Bodil Koch 21 og Frode Jakobsen 22 stillede han sig alene afvisende over for USA s krig i Vietnam. Den USA-kritik der blev formuleret i midten af 15 Ugens Gallup nr. 28, 1971, Relativt flertal for diplomatisk anerkendelse af Hanoi-regeringen ; http://www.gallup.dk/ugens_gallup/pdf_doc/ug_1971_28.pdf. Offentliggjort 5. september 1971. Set 7. januar 2005. 16 Erklæring af statsminister J.O. Krag, Folketingsårbog 1971-72 (1972), s. 32-41, her s. 33; jf. Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement 1973-2003, s. 153. 17 Pentagonrapporten som offentliggjort af NEW YORK TIMES, bd. I-III, Samleren, 1971. 18 Niels Jørgen Haagerup, Pentagon-papirerne er kommet på dansk, Berlingske Tidende, 28. oktober 1971; jf. også Frede Madsens positive omtale USA i Vietnam, Politiken, 6. november 1971. 19 Det første skridt (leder), Berlingske Tidende, 24. december 1972. Der var ikke tale om nogen fordømmelse af den amerikanske krigsførelse, men snarere en opfordring til USA om at udvise largesse. Dette og det ovenstående er i det væsentlige baseret på Kenneth Lund, Papirkrigerne: Pressens Vietnamkrig 1964-1973, Klaus Petersen & Nils Arne Sørensen (red.), Den kolde krig på hjemmefronten, 2004, s. 191-206. 20 Ekstra Bladet (forside), 23. december 1972. Optrykt i Gregers Dirckinck-Holmsfeld, Hårde tider forude (Den nye Danmarkskrønike, bd. 1), 2001, s. 227. 21 Vagn Dybdahl, Koch, Bodil, Dansk Biografisk Leksikon, bd. 8, 1981, s. 108-109. 22 Svend Ove Gade, Frode Jakobsen. En biografi, 2004, eksempelvis s. 440, 448, 450. Om Frode Jakobsens syn på Vietnamkrigen og den amerikanske politik se erindringsbogen Jeg vil være en fugl før jeg dør, 1979, s. 135-55. 62 DEL III DÉTENTE 1963-1978

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG dansk politik, og som fandt støtte i store dele af befolkningen, 23 var formodentlig udtryk for en skuffelse over, at Danmarks store alliancepartner overtrådte almindeligt vedtagne regler for konflikthåndtering og krigsførelse. 24 Skønt Danmark på samme tidspunkt støttede NATO s og USA s afspændingspolitik over for Sovjetunionen, markerer januar 1973 det absolutte lavpunkt i efterkrigstidens dansk-amerikanske forhold. 25 23 Ugens Gallup nr. 17, 1967, Hvem har skylden for Vietnam-krigens fortsættelse? ; http://www.gallup.dk/ugens_gallup/pdf_doc/ug_1967_17.pdf. Offentliggjort offentliggjort 21. maj 1967. Set 17. januar 2005. Ugens Gallup nr. 3, 1968, Hvem forhindrer forhandlingerne i Vietnam? ; http://www.gallup.dk/ugens_gallup/pdf_doc/ug_1968_3.pdf. Offentliggjort 21. januar 1968. Set 17. januar 2005. Ugens Gallup nr. 12, 1972, Ingen tro på USA s sag i Syd-Vietnam ; http://www.gallup.dk/ugens_gallup/pdf_doc/ug_1972_12.pdf. Offentliggjort 9. april 1972. Set 17. januar 2005. 24 Jf. Humanitær Folkeret. Tekstsamling om humanitær folkeret under væbnede konflikter, Regeringens Røde Kors-udvalg, 1985. 25 Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement 1973-2003, s. 153; jf. kapitel 56. VIETNAMDEBAT 1965-1972 63