OM SPT OG COLIPA Brancheforeningen SPT er en bredt sammensat interesseorganisation for producenter og leverandører af kosmetiske produkter og vaske- og rengøringsmidler. Foreningen består af næsten 100 danske virksomheder, hvoraf ca. en tredjedel har produktion i Danmark. Kosmetikindustrien er på europæisk plan repræsenteret via COLIPA. COLIPAs medlemmer består af nationale brancheforeninger samt større enkeltvirksomheder. Igennem COLIPA repræsenteres mere end 2000 virksomheder og 23 nationale foreninger. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler (SPT) The Association of Danish Cosmetics, Toiletries, Soap and Detergent Industries Arbejdet med alternative testmetoder - kosmetikindustrien Høstvej 3 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel + 45 45 20 20 10 Fax + 45 45 20 20 15 e-mail: spt@spt.dk www.spt.dk
Indledning Et kosmetisk produkt skal være sikkert at anvende for slutbrugeren. Produktsikkerhed har derfor højeste prioritet hos producenterne. Det er i dag forbudt at teste færdige kosmetiske produkter på dyr. Dette forbud vil fremover blive suppleret med et tilsvarende forbud mod test af ingredienser på dyr. Med det formål at sikre, at producenterne også fremover vil kunne udvikle sikre produkter, deltager kosmetikindustrien i disse år intensivt i udviklingen af en række alternative testmetoder. Alternative testmetoder skal erstatte dyreforsøg med testmetoder, som ikke involverer dyr. Disse testmetoder kaldes også for in vitro-metoder ( reagensglasmetoder ). Det er af afgørende betydning, at de alternative testmetoder er gennemprøvede og godkendte, da testmetoderne skal bruges i den lovpligtige sikkerhedsvurdering af det kosmetiske produkt, inden det markedsføres. Hvad er et kosmetisk produkt? Creme, emulsion, lotion, gele og olie til pleje Ansigtsmaske Farvet underlag (i flydende og i fast form samt pudder) Ansigtspudder, badepudder, talkum m.v. Håndsæbe, deodorantsæbe m.v. Parfume,»eau de Toilette«,»eau de Cologne«Bademidler (salt, skumbad, olie, gele m.v.) Hårfjerningsmidler Deodoranter og antitranspirationsmidler Præparater til hårets pleje Barbermidler (sæbe, barberskum, lotion m.v.) Ansigts- og øjenmake-up samt rensemidler hertil Læbemake-up, læbepomade m.v. Tand- og mundplejemidler Negleplejemidler og neglelak Midler til udvortes intim pleje Sololier m.v. Midler til solbruning uden sol Blegemidler til huden Midler mod rynker 3
Sikkerhed Producenterne bruger mange ressourcer på at undersøge, at alle produkter, der markedsføres, er sikre under de tiltænkte og forventede anvendelsesbetingelser. Dette arbejde udføres i henhold til videnskabelige og etiske standarder på virksomhedernes egne laboratorier og/eller på uafhængige institutioner. Produktsikkerhed er en løbende proces, som begynder ved udvælgelsen af råmaterialer og emballage og fortsætter i selve produktionen, der inkluderer kvalitetskontrol af det færdige produkt, og som også omfatter overvågning efter markedsføring. Råvarer og produktion De råvarer, der anvendes i kosmetiske produkter, skal være af en renhedsgrad, der sikrer produktets stabilitet og sikkerhed. Eventuelle urenheder må i den forbindelse ikke give anledning til uønskede virkninger hos slutbrugeren. Selve produktionen af kosmetiske produkter foregår i henhold til standarder for god fabrikationspraksis (GMP), der er et lovkrav indenfor EU. Sikkerhedsvurdering For at vurdere sikkerheden af et kosmetisk produkt, skal producenten bl.a. tage højde for: målgruppe anvendelsesområde med og i hvilke mængder. Der skal ligeledes tages højde for, at nogle produkter bliver anvendt flere gange i løbet af dagen (f.eks. en håndsæbe), mens andre produkter ikke anvendes så ofte (f.eks. et hårfjerningsmiddel). Ud fra oplysninger om ingredienser, samt anvendelsen af produktet, beregnes der en såkaldt sikkerhedsmargin (Margin of Safety - MoS). MoS betyder, at der defineres en koncentration af ingredienserne, som er sikker at anvende i produktet. Som udgangspunkt anvendes efterfølgende en koncentration, der er mindst 100 gange lavere end de koncentrationer, der er defineret som sikre. Hvis produktet ikke kan dokumenteres sikkert, må det ikke markedsføres. Sikkerhedsvurderingen i sin helhed, og herunder fastsættelse af MoS, skal være udarbejdet af en faglig kompetent person, en safety assesor, og det er et krav, at denne person har en eksamensgrad i toksikologi, medicin eller lignende. Overvågning efter markedsføring For at sikre overvågning af produkter, der allerede er på markedet, er det et lovkrav, at producenten registrerer alle såkaldte uønskede virkninger, som måtte forekomme ved brugen af et kosmetisk produkt. Det vil sige alle henvendelser fra forbrugere, som har oplevet noget helbredsmæssigt uønsket efter brug af et kosmetisk produkt. Dette gør det muligt for producenten løbende at vurdere produkternes sikkerhed efter markedsføring. eksponering (hvordan og hvor ofte produktet anvendes) Det har betydning for sikkerhedsvurderingen, hvem der er produktets målgruppe, om det eksempelvis er børn, voksne eller personer med et særligt behov for pleje. Det er ligeledes vigtigt at vurdere produktet ud fra, hvor på kroppen det anvendes. De overvejelser, der skal foretages i forbindelse med sikkerhed afhænger af, om produktet anvendes på huden eller i håret, og om det skylles af efter brug eller bliver siddende på huden eller i håret. Produkter til f.eks. intimhygiejne eller produkter, der skal bruges på specielle områder, eksempelvis øjenomgivelserne, kan kræve særlige overvejelser i relation til sikkerhed. Endelig er det også vigtigt at vurdere eksponeringen overfor produktet, det vil sige, hvilke ingredienser brugeren er i kontakt 4 5
Kosmetiklovgivning Alternative testmetoder Kosmetiske produkter i EU er reguleret via en harmoniseret lovgivning, Rådets Direktiv 76/768/ EØF af 27. juli 1976 (det europæiske kosmetikdirektiv). I Danmark gennemføres de europæiske bestemmelser ved Bekendtgørelse om kosmetiske produkter (Kosmetikbekendtgørelsen), og Miljøstyrelsen er kompetent myndighed. Kosmetikbekendtgørelsen stiller, blandt meget andet, krav til mærkningen af kosmetiske produkter herunder krav om fuld indholdsdeklaration samt sikkerhedsmæssige krav om, at produkterne ikke må være til skade for menneskets sundhed, når de anvendes under normale betingelser. Kravene i Kosmetikbekendtgørelsen bliver løbende revideret og med 7. ændring af det europæiske kosmetikdirektiv, der trådte i kraft pr. 11. september 2004, blev der indført nye krav om at erstatte anvendelsen af dyreforsøg med alternative testmetoder. Kravet gennemføres lovgivningsmæssigt ved at introducere test- såvel som markedsføringsforbud både af produkter og af ingredienser testet på dyr:» Test af færdige kosmetiske produkter på dyr: officielt forbud i EU fra september 2004, men producenterne udfasede allerede i slutningen af 1980 erne brugen af dyreforsøg ved test af færdige produkter» Test af ingredienser i kosmetiske produkter på dyr: forbud i EU fra marts 2009» Markedsføring af kosmetiske produkter/ingredienser, som er blevet testet på dyr: forbud i EU fra marts 2009, dog marts 2013 for udvalgte dyreforsøg jævnfør figur 4, side 11. Kosmetikbekendtgørelsen angiver, at det er producenternes ansvar at overvåge deres forsyningskæde og sikre, at de ingredienser der anvendes, med henblik på udvikling af kosmetiske produkter, ikke er testede på dyr. Ingredienser og produkter testet før ikrafttrædelsesdatoerne, påvirkes ikke af forbudene og vil fortsat kunne markedsføres. I tiden frem til 2009/2013, hvor de første forbud træder i kraft, vil der blive gjort en stor indsats for, at nye testmetoder bliver accepteret og godkendt for i sidste ende fortsat at kunne garantere et højt sikkerhedsniveau i kosmetiske produkter uden brug af dyreforsøg. Hvad er alternative testmetoder Som tidligere beskrevet bliver der ikke brugt forsøgsdyr til at teste færdige kosmetiske produkter. Udviklingen af alternative testmetoder har derfor fokus på testmetoder, som kan erstatte dyreforsøg til test af de ingredienser, der skal indgå i produkterne. Udvikling og validering af alternative testmetoder kræver en stor forudgående forskningsindsats. Resultaterne af denne er ikke nødvendigvis proportional med de ressourcer, der investeres heri. Forskningsresultater kan ikke sammenlignes med en bestillingsvare, der leveres til et bestemt tidspunkt - forskning er uforudsigelig, både hvad angår resultater og tidslinie. Den viden, som opnås gennem forskningen, er afgørende for, at man, via alternative in vitro testmetoder, har mulighed for at efterligne virkeligheden. Målet for kosmetikindustrien er at udvikle alternative testmetoder og få disse valideret og implementeret i lovgivningen, så dyreforsøg kan erstattes. De testmetoder, der fuldstændigt kan erstatte dyreforsøg, kaldes Replacement -metoder. Der tales ofte om udvikling af alternative testmetoder efter 3R-princippet ( Replacement, Refinement, Reduction ). Ved siden af arbejdet med udviklingen af testmetoder, der helt erstatter dyreforsøg, arbejdes på at give de forsøgsdyr, der anvendes, bedre forhold ( Refinement ) og på at reducere antallet af forsøgsdyr ( Reduction ). validering af alternative testmetoder Arbejdet med udvikling af alternative testmetoder involverer mange parter. Hovedformålet er at udarbejde og etablere internationale, harmoniserede kriterier og processer for godkendelse af testmetoderne og efterfølgende implementere dem regulatorisk. De primære organisationer, der er involveret i dette arbejde, er OECD og ECVAM se faktaboks. 6 7
Figur 1: Skematisk oversigt over processen for validering af en alternativ testmetode. Grundlæggende forskningsviden danner baggrund for en række kriterier, som vurderes videnskabeligt og som reviewes af en uvildig part. Regulatorisk accept i EU finder som regel sted i kølvandet på ECVAM s videnskabelige godkendelse under henvisning til lovgivning om beskyttelse af forsøgsdyr (Direktiv 86/609/EEC). OECD test guideline er i sig selv bindende for EU-medlemsstater og kræver ikke en forudgående ECVAM validering. Figur 1: I Europa validerer ECVAM testmetoderne videnskabeligt, hvorved de kan implementeres i lovgivningen. En videnskabelig validering sikrer, at metoden kan anvendes på tværs af flere industrier til test af sikkerhed af de ingredienser, der anvendes. I en efterfølgende periode gennemgås (peer reviewes) metoden af uafhængige parter f.eks. eksterne laboratorier. Hvis en OECD test guideline eksisterer, er denne umiddelbart bindende, og baseret på princippet om mutual acceptance of data, er en forudgående validering af ECVAM i så fald ikke nødvendig se figur 1. Figur 2 viser en skematisk model over en metode, EPISKIN, som blev valideret af ECVAM i april 2007 som replacement metode til test af hudirritation. EPISKIN er også accepteret som alternativ testmetode af korrosion (ætsning) af huden, et område, hvor en OECD test guideline er gældende. I figur 3 ses kunstigt dyrket hud in vitro. Koordinering af kosmetikindustriens indsats Kosmetikindustriens europæiske brancheorganisation COLIPA nedsatte allerede i 1992 en styregruppe med det formål at koordinere industriens arbejde med udvikling af alternative testmetoder. Styregruppen, kaldet SCAAT, kan ses som industriens repræsentant i fora, hvor der diskuteres alternative testmetoder, og som styregruppe er SCAAT central i dette arbejde. På initiativ fra kosmetikindustrien er EPAA blevet dannet. Kosmetikindustrien er naturligt en central og aktiv spiller i EPAA, som arbejder tværfagligt med lægemiddel-, vask og rengørings-, fødevare- og kemikalieindustrien. EPAA har til formål at promovere arbejdet med udviklingen af alternative testmetoder ved at koordinere arbejdet med indsamling af viden. Figur 3: In vitro dyrket hud ved hjælp af EPISKIN modellen. Figur 2: Skematisk model af EPISKIN a) Keratinocytter, som er isoleret fra hud (typisk fra kirurgiske operationer) dyrkes i kultur. De sås ud på en bund, der bl.a. indeholder Collagen I og Collagen IV, som er med til at muliggøre den efterfølgende proliferering/deling (1). I en indledende periode på tre dage deler keratinocytterne sig horisontalt (2), mens der kræves en længere vækstfase, 10 dage, samt tilførsel af luft for, at keratinocytterne ligeledes deler sig vertikalt. Derved dannes funktionel hud med de samme byggestene som hud in vivo og den kunstigt dyrkede hud kan da bruges som model. Test af ingredienser på denne model af hudirritation sker ved hjælp af en immunologisk markør (Interleukin- ). Figur 2: Keratinocytter isoleret fra hud dyrkes i kultur 2 3 1 Keratinocyt kultur sås på bund med Collagen I og Collagen IV OECD ECVAM EPAA SCAAT SPT Colipa Organization for Economic Cooperation and Development European Centre for the Validation of Alternative Methods European Partnership for Alternative approaches to Animal Testing Steering Committee on Alternative Animal Testing Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler The European Cosmetics Association Keratinocytterne deler sig horisontalt Keratinocytterne deler sig horisontalt & vertikalt og danner et funktionelt hudlag= kunstigt dyrket hud/in vitro hud 8 9
HVOR LANGT ER VI NÅET I mere end 30 år har kosmetikindustrien investeret i forskning og anvendt betydelige finansielle ressourcer på at erstatte dyreforsøg og udvikle alternative testmetoder efter 3R-princippet. Det er en tidskrævende og kompleks opgave at udvikle alternativer, som i samme grad, som dyreforsøg, kan garantere et højt sikkerhedsniveau. På nuværende tidspunkt er fem alternative testmetoder blevet udviklet inden for fire forskellige områder jf. figur 4 (foruden testmetoder til test af færdige kosmetiske produkter). Fire af disse testmetoder er indtil nu også blevet valideret af ECVAM. En femte metode, en in-vitro metode for perkutan absorption (optag gennem huden), er under validering hos ECVAM, og metoden er officielt blevet accepteret af OECD. Kosmetikindustriens videreudvikling af de allerede validerede testmetoder, spiller en vigtig rolle ved at bidrage til den globale reducering af antallet af dyreforsøg. Kosmetikindustrien vil fortsat arbejde aktivt for at opnå ny videnskabelig viden og udvikle nye alternative testmetoder, som kan overholde de deadlines, som lovgivningen har fastsat i 2009 og 2013. Fokus er bl.a. på udvikling af alternative testmetoder for vurdering af øjenirritation, sensibilisering, akut toksicitet, genotoksicitet og mutagenicitet. eye irritation Genotoxicity subacute subchronic toxicity Figur 4: Illustration af indsatsområder for alternative testmetoder Oversigt over de toksikologiske forskningsområder, der er indsatsområder for udvikling af alternative testmetoder, som kan erstatte anvendelsen af dyreforsøg til sikkerhedstest af ingredienser i kosmetikprodukter. Acute toxicity skin sensitisation skin irritation Phototoxicity Percutaneous absorption skin corrosion Finished Products Carcinogenicity reprotoxicity Photosensitisation toxicokinetic teratogenicity 10 11