Kongelig Dansk Ambassade Madrid

Transkript

1 Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Holbergsgade 2 DK-1057 Copenhague K DINAMARCA Claudio Coello 91-4º E Madrid, Spanien Tlf: Fax: madamb@um.dk Homepage: Bilag Journalnummer 75.Spa april 2002 Spanien - økologirapport om år 2001 Resumé Rapporten gennemgår regelsæt, kompetenceforhold og administration vedrørende økologisk produktion i Spanien. Der er hovedsagelig tale om et område, der henhører under de enkelte spanske Autonomiers kompetence. Den økologiske produktion er stigende, og der bliver stadigt flere arealer, der dyrkes økologisk. Spanien påregnes inden for en overskuelig årrække at blive den største økologiske producent i EU. Den økologiske forskning i Spanien er beskeden. Over 90% af den økologiske produktion i Spanien afsættes til udlandet. Det spanske hjemmemarked for økologiske varer er fortsat beskedent, men under udvikling.

2 2 De økologiske regelsæt, kompetenceforhold og administration Det økologiske landbrug i Spanien har forbindelse tilbage til lov 25/1970 om vinproduktion, vin og alkohol, som ikke alene gav mulighed for anerkendelse og benyttelse af geografiske betegnelser som led i beskyttede oprindelsesbetegnelser, men også gav mulighed for beskyttelse af generiske oprindelsesbetegnelser for bestemte produktionsmetoder. Real Decreto (kongeligt dekret) 759/1988 inkluderede fødevarer produceret uden anvendelse af kemiske produkter i førnævnte lov. Orden (bekendtgørelse) af 4. oktober 1989 gennemførte reglerne for anvendelsen af den generiske betegnelse Agricultura Ecológica og nedsatte et regulerende organ for området, samt fastsatte normer for produktion, forarbejdning, pakning, kontrolbestemmelser m.v. Herefter kom Rådets Forordning (EØF) 2092/91 om økologisk produktion. Real Decreto (kongeligt dekret) 1852/1993 nedsatte Comisión Reguladora de Agricultura Ecológica (CRAE) ( Kommissionen for Regulering af Økologisk Landbrug ) under det spanske Fødevareministerium. I CRAE repræsenteredes producenterne, forbrugerne, autonomiadministrationerne og centralregeringens administration. Gennem CRAE koordineres (på økologiområdet) administrationerne under autonomierne og centralregeringen med henblik på at sikre/opnå en harmonisering og ensartet anvendelse af økologikriterierne i Spanien. Endvidere drøftes i CRAE tiltag til nye økologiregler og revision af eksisterende regler. Ud fra den spanske forfatnings bestemmelser om kompetencefordelingen mellem Staten og Autonomierne følger det, at det er de enkelte Autonomier, der er de kompetente myndigheder i relation til Rådets Forordning (EØF) 2092/91 om økologisk produktion. Hver eneste Autonomi har sit eget offentlige økologi-organ og sit eget offentlige økologimærke, som anvendes på økologiske varer produceret i overensstemmelse med gældende regler i den enkelte autonomi. Oplysninger om økologisk produktion i Spanien kan indhentes i det spanske Fødevareministerium, men det er ofte også nødvendigt at søger oplysningerne ude hos de enkelte autonomier (der er 17 autonomier), hvis man ønsker en opdateret og fuldstændig information om Spaniens økologiske produktion m.v.

3 3 Med 17 forskellige autonomipolitikker for økologi, autonomiadministrationer, og autonomitraditioner kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme forskelligheder i regelanvendelse, kontrol, statistik-indberetninger o.s.v. Økologisk produktion Den økologiske produktion i Spanien har udvist en stærk og dynamisk fremgang jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Økologisk dyrkede arealer i Spanien i årene 1991; År hektar År hektar År hektar År hektar År hektar År hektar Ikke alle de for året 2001 i tabel 1 angivne arealer er endeligt certificerede som økologiske arealer. Ca. 24% af arealerne er under omlægning til økologiske arealer og ca. 26% er første års brug. Fremgangen i omfanget af de økologisk udlagte arealer afspejles også i fremgangen i antallet af økologiske producenter og forarbejdere. Antallet af økologiske producenter (primærproducenter) er steget fra 346 i 1991 til i Antallet af økologiske forarbejdere er steget fra 50 i 1991 til 914 i virksomheder under økologisk kontrol beskæftiger sig med håndtering og pakning af frugt og grønt, 135 beskæftiger sig med vin og påfyldning af vinflasker, 120 beskæftiger sig med oliemøllevirksomhed og pakning af olie, 97 beskæftiger sig med brød og pasta, 32 beskæftiger sig med mælk, ost og andre mejeriprodukter, 25 beskæftiger sig med slagtning m.v. af økologisk kød og 23 beskæftiger sig med honning. Resten har diverse andre aktiviteter. Den økologiske produktion i Spanien er præget af mange forskellige aktiviteter.

4 4 Der er udlagt over hektar som økologiske græs-, eng- og foderafgrødearealer, der danner grundlag for den økologiske husdyrproduktion. Over 400 hektar danner grundlag for subtropiske afgrøder. Hvis der ses bort fra de økologiske husdyr-arealer, udgør økologiske oliven 33% af arealet, korn og bælgplanter 28% af arealet, tørrede frugter (nødder) 14% af arealet, vinplanter 5% af arealet, frugt og citrus 2% af arealet, og grøntsager og knoldplanter 1% af arealet. På husdyrsiden tegner kvægopdrættet sig for 53%, fåreopdrættet tegner sig for 26%, fjerkræavlen tegner sig for 6%, gedeopdrættet tegner sig for 6%, svineopdrættet tegner sig for 5% og biavlen tegner sig for 3% af den økologiske produktion. Økologisk forskning i Spanien De økologiske brancheorganisationer/sammenslutninger giver ofte med beklagelse udtryk for, at der ikke i Spanien er en systematiseret økologisk forskning. Man mangler egentlige økologiske forskningscentre. Den økologiske forskning udføres (ifølge branchen) fortrinsvis på eget initiativ af en lille gruppe af forskere, der orienterer om deres resultater på de seminarer og kongresser, som arrangeres af de økologiske brancheorganisationer/sammenslutninger. Denne situation finder branchen særdeles beklagelig, idet den anfører, at Spanien arealmæssigt er det 4.største økologiske EU-land. Støtten til udvikling af økologisk produktion i Spanien Spanien holder sig inden for rammerne af EU s regler for støtte til landbruget, herunder det økologiske landbrug. Generelt beklager producenterne sig over, at den støtte, der gives til at omlægge jord til økologisk produktion, ligger under det af EU tilladte. Dertil kommer, at der i enkelte Autonomier (f.eks. Galicien) ikke ydes nogen omlægningsstøtte. Denne forskellige behandling af omlægningsstøtte hænger sammen med, at landbrugspolitik er et område, der i henhold til forfatningen henhører under Autonomiernes kompetence. Argumentet fra officielt hold mod at yde eller mod at yde mere støtte til udviklingen af det økologiske landbrug er typisk, at den merpris, som de økologiske landmænd får hjem ved salget af deres produktion tilsyneladende er stor nok til, at nye landmænd omlægger til økologisk, og at

5 5 væksten i produktionen og jordarealerne har været betydelige allerede under de eksisterende økonomiske betingelser og markedsmuligheder. Afsætningen af økologiske produkter På trods af, at den økologiske produktion i Spanien er stærkt stigende, og at man forudser, at Spanien inden for få år kan blive den største økologiske producent i EU, så er det spanske hjemmemarked for økologiske varer fortsat beskedent. Interessen for økologiske varer er dog stigende, bl.a. som følge af nyhedsmediernes omtale af BSE, mund- og klovsyge (i UK), svinepest, tilfælde af forurenet olivenolie m.v. Der findes et mindre antal økologiske butikker i de fleste større byer, og de større supermarkedskæder har afsnit (ofte beskedne af størrelse) med diverse økologiske varer. Mere end 90% af den spanske økologiske produktion afsættes til de økologiske forbrugere i udlandet. De store markeder for de spanske økologiske varer findes i Nordeuropa (navnlig Tyskland og UK), USA og Japan. Det siges ofte i branchekredse, at det er nemmere at sende en container til eksport end at fordele varerne til lokale markeder og detail-udsalg eller til de store detail-distributører i Spanien. Når mulighederne for at øge afsætningen af spanske økologiske produkter på hjemmemarkedet drøftes, anføres det ofte fra producentside, at forbrugerne mangler let adgang til udsalgssteder med økologiske varer. De allerede etablerede udsalgssteder beklager sig over, at forsyningerne er svingende og af vekslende kvalitet, samt over, at økologiske varer koster for meget i forhold til konventionelle varer. Der er blandt de økologiske aktører enighed om, at de økologiske garanti-mærker ikke er særligt velkendte blandt forbrugerne i Spanien, og at mange forbrugere på den ene side godt ved, hvad økologi er, men på den anden side ikke ved/forstår, hvorfor det er noget man må betale ekstra for. Det siges ofte, at den typiske spanske forbruger ikke kan se, hvad der er fordelen ved at spise økologisk, idet alle (politikere, myndigheder og branchefolk) fremhæver, at alle spanske fødevarer er under streng kontrol og absolut sunde så hvorfor så betale ekstra for det økologiske.

6 6 På trods af dette går afsætningen dog fremad på hjemmemarkedet selv om det går for langsomt efter økologernes opfattelse. De (spanske) forbrugere, der målrettet går efter økologiske varer, kender de økologiske garanti-mærker fra de forskellige spanske autonomier. Udenlandske økologiske garantimærker accepteres tilsyneladende ofte af denne forbrugergruppe som værende lige så lødige som de spanske. Økologiske garanti-mærker fra det nordlige EU ses af og til i butikkerne, og de nyder ifølge flere forretningsdrivende de spanske forbrugeres absolutte tillid de nordlige EU-lande forbindes ofte af de spanske forbrugere med forhold som f.eks. effektivitet, organisation, regelrethed, kontrol og høj levestandard, og det smitter af på vurderingen af varerne. Udenlandske økologiske produkter, der sælges som specialiteter og indpakningsmæssigt klart distancerer sig fra bulk-varerne, kan afsættes i Spanien og opnå en prestige-baseret merpris hos en del af de spanske økologiske forbrugere. Henrik Krøll Statskonsulent, Ministerråd