Arkitekt Mikkelsen ApS Birkevej 5 8450 Hammel Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 Tilladelse efter planlovens 35 samt naturbeskyttelseslovens 17 Afgørelse Du har på vegne af KFUM Spejderne, Hammel Gruppen søgt Favrskov Kommune om landzonetilladelse efter planlovens 35 stk. 1, til opførelse af en kombineret bålhytte med shelter på adressen Mosevej 13, 8450 Hammel, matr. nr. 51 a Hammel By, Hammel. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 13. marts 2015 Sagsnr. 2014-0532 Der meddeles hermed landzonetilladelse til det ansøgte og samtidig dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17, for så vidt angår skovbyggelinje. Se vedlagte oversigtskort. Vilkår for tilladelsen, jf. planlovens 35 1. Bålhytten med shelter må kun anvendes i regi af spejder aktiviteter. Deraf følger, at området ikke kan udlejes eller på anden vis benyttes i privat regi. Tilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside fredag den 13. marts 2015. Sagsbehandler Jytte l. Borg Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Torvegade 7 8450 Hammel byggesagsafdelingen@ favrskov.dk Tilladelsen kan påklages og klagefristen for indgivelse af klage regnes som 4 uger efter offentliggørelse, jf. vedlagte klagevejledning. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt. Dispensation, naturbeskyttelseslovens 17 Ejendommen er beliggende indenfor skovbyggelinjen fra Hammel Ure. Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen i henhold til 17 i Lov om naturbeskyttelse. Bestemmelsens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Bestemmelsen er et forbud mod placering af bebyggelse. Favrskov Kommune kan gøre undtagelser fra forbuddet, når det ansøgte ikke ses at være i strid med bestemmelsens formål. Den ansøgte bebyggelse opføres ikke nærmere skovbrynet end eksisterende bygninger, der alle ligger i en mindre lysning i skoven.
Det vurderes ikke at anlægget er i strid med de hensyn, der skal sikres med skovbyggelinjen, hvorfor der meddeles dispensation. Dispensationen kan påklages og klagefristen for indgivelse af klage regnes som 4 uger efter offentliggørelse, jf. vedlagte klagevejledning. Forudsætninger Tilladelsen er meddelt på grundlag oplysningerne i din ansøgning. Det forudsættes således, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Andre tilladelser Der gøres opmærksom på at det ansøgte kun ved denne tilladelse er behandlet efter de i noten 1 herunder, nævnte lovområder. Det er ansøgers/ejers ansvar at indhente alle nødvendige tilladelser og dispensationer til projektet. Der gøres dog opmærksom på at det ansøgte kræver byggetilladelse. Det fremgår at kommunen allerede har modtaget ansøgning herom. Byggesagsbehandlingen påbegyndes efter klagefristens udløb, under forudsætning af at sagen ikke påklages. Sagsfremstilling Ejendommen, der har et grundareal på 24.585 m 2 er beliggende i udkanten af et større moseområde, Urmosen, ca. 1 km sydøst for Hammel by. Spejderne fik overdraget grunden i 1962, og i 1984 er der meddelt landzonetilladelse til opførelse af den første spejderhytte på arealet. Der er søgt om tilladelse til at opføre en kombineret bålhytte med shelter. Hytten har et samlet areal på 56 m 2 og en maksimal højde af ca. 4 meter. Bygningen vil blive opført i træ både på facader og tag. En eksisterende hytte på 17 m 2 ønskes nedrevet, for at skabe plads til bålhytten. Den eksisterende bebyggelse på arealet består herudover af fem små træhytter på i alt 93 m 2. Området ligger inden for kommuneplanens område 3.RE.10, rekreativt område. Et naturområde, der primært udgøres af Hammel Mose, Urmose og Voldby Mose. I området kan etableres anlæg i pagt med naturen såsom naturskole, skovbørnehave, indlandsferie eller andre lignende fritidsformål. Området skal friholdes for bebyggelse udover NOTE 1 : Landzonetilladelse: Planlovens 34 38 samt Skovbyggelinje: Naturbeskyttelseslovens 17 side 2 af 8
nødvendige mindre driftsbygninger til betjening af området. Naboorientering Det ansøgte har i perioden 31. juli til 18. august 2014 været sendt til naboorientering. Der er modtaget bemærkninger fra en nabo. Naboen bemærker at det ansøgte byggeri betyder en nettoforøgelse af bygningsmassen på 50 %, og at der bør meddeles afslag på det ansøgte. Naboen frygter at en udvidelse og forbedring af faciliteterne vil gøre området mere attraktivt og dermed forøge aktivitetsniveauet, med øgede gener for naboen til følge. Det fremføres videre, at grusvejen ikke kan holde til mere trafik, og at indsigers indkørsel og parkeringsplads bliver benyttet i forbindelse med trafik til og fra spejdercentret. Naboen har stor forståelse for at spejderne gerne vil udvide og forbedre forholdene, og er indstillet på, at der meddeles tilladelse til det ansøgte, bl.a. på betingelse af at området ikke må udlejes eller udlånes til private, at området kun må benyttes af KFUM Spejderne i Hammel. Naboen ser gerne et forbud mod udlån, udlejning og privat udnyttelse, dette vil begrænse aktivitetsniveauet, og vil gerne have disse forhold tinglyst som servitut på ejendommen. Naboens bemærkninger har været sendt til udtalelse hos ansøgeren. Ansøgerens bemærkninger til det fremførte er indgået 29. januar 2015. Naboens fremsendte bemærkninger samt ansøgerens bemærkninger hertil er indgået i vurderingen af det ansøgte. Vurdering Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ansøgte ikke strider mod kommuneplanens retningslinjer samt de hensyn som landzonebestemmelserne og planloven i øvrigt varetager. Vurderingen bygger ligeledes på, at opførelse af bålhytten med shelter ikke vil være til gene for eller medføre væsentlige ændringer på de omkringliggende ejendomme. Det er af ansøger oplyst, at en modernisering af spejdercentret er nødvendigt for at kunne fastholde det nuværende antal spejdere. Det ansøgte er således ikke for at udvide antallet af spejdere. Det er i spejderkredse kutyme, at bruge hinandens faciliteter for at kunne tilbyde et spændende friluftstilbud for de mange børn og unde, der er organiseret i foreningen. Spejderne er indforstået med, at der ikke sker udlejning til formål, der ikke har med spejdere at gøre. side 3 af 8
Bålhytten med shelter ligger inden for skovbyggelinjen. Kommunen vurderer at det ansøgte er af underordnet betydning i forhold til skoven, da bygningen bliver opført i tilknytning til de øvrige bygninger på arealet. Hele spejdercentret er beliggende i en lysning omgivet af beplantning på alle sider. Spejderne oplever ikke en intensivering af aktiviteterne i mosen, og hvis man ser på medlemstallet, er antallet det samme og ligger stabilt, men generelt er der vigende medlemstilslutning til organisationen. Spejderne benytter kun arealet i perioden marts til november, i vinterhalvåret er aktiviteterne flyttet til Spejdercenter Engedal ved Møllevangen i Hammel. Bemærk udover vilkåret i landzonetilladelsen, som reguleres efter planlovens bestemmelser, vil der i forbindelse med meddelelse om byggetilladelsen blive fremsat vilkår om, at al parkering og manøvrering af motoriserede køretøjer inklusiv trailer og lignende skal ske på egen grund og at anvendelse af naboarealer samt uhensigtsmæssig parkering på den privat fællesvej, der fører til området, skal undgås. Risikovurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 skal der foretages en foreløbig konsekvensvurdering af det ansøgte projekts eventuelle indvirkning på en række internationale naturbeskyttelsesområder samt visse beskyttede arter og deres levesteder. Det ansøgte ligger udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Bygningsafdelingen vurderer, at det ansøgte projekts indvirkning på udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder er uvæsentlig. Det ansøgte vurderes endvidere til ikke at påvirke visse beskyttede arter og deres levesteder såfremt disse forefindes det pågældende sted. Klage Kommunens afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsesdatoen ankes til Natur- og Miljøklagenævnet jf. vedlagte klagevejledning. Det er Nævnets afgørelse hvornår en klage er indkommet rettidigt. Tilladelse og dispensation må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der er klaget, må tilladelsen ikke udnyttes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet opretholder tilladelsen. side 4 af 8
Modtager kommunen klager, vil der blive underrettet herom, umiddelbart efter klagefristens udløb. Med venlig hilsen Mogens Kjeldsen / Jytte L. Borg afdelingsleder arkitekt m.a.a. Kopi til: Friluftsrådet v/ Thorkild Danielsen, Duevej 3, 8382 Hinnerup: frfavrskov@gmail.com Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Naturstyrelsen: nst@nst.dk Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk Moesgård Museum: moesgaard@moesmus.dk Energinet, ledningsinfo@energinet.dk Naboer og ejere side 5 af 8
Klagevejledning Afgørelsen bliver offentliggjort på Favrskov Kommunes hjemmeside 13.marts 2015 Lov om planlægning I henhold til planlovens 58, (jf. Lovbekendtgørelse af lov om planlægning nr. 587 af 27/05/2013) kan du påklage Kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er: 1. adressaten for afgørelsen 2. ejeren af den ejendom, som afgørelsen berører 3. offentlige myndigheder 4. enhver med retlig interesse i afgørelsen 5. lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen 6. landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser Lov om naturbeskyttelse I henhold til lov om naturbeskyttelse 78 (Lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013), kan du påklage Kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er: 1. adressaten for afgørelsen 2. ejeren af den ejendom, som afgørelsen berører 3. offentlige myndigheder 4. lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen 5. landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø 6. landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser Klagefristen er fredag den 10. april 2015 kl. 12.00 Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr.500.-. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. side 6 af 8
Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Rettidig klage har den virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. side 7 af 8
Kortbilag Mosevej 13, 8450 Hammel Kortudsnit Hammel, Mosevej 13 er beliggende øst for Hammel side 8 af 8