PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Relaterede dokumenter
Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvordan bygges et passivhus

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

Overvejelser ved valg af energitekniske installationer

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Komfort Husene i Skibet

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Installationer - besparelsesmuligheder

Checkliste for nye bygninger

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Passivhuse & renovering

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Checkliste for nye bygninger BR10

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland Lavenergibyggeri i landdistrikterne

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Bygningsreglement 10 Energi

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Kvik-tjek af husets energitilstand

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Jysk Trykprøvning A/S

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Løsninger der skaber værdi

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

(Bolig 1) Plan, Stueetage

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Blowerdoortest: XXXXX

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

ARKITEKTTEGNET TRÆHUS. Lavenergiklasse 1

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Stenagervænget 12. Verdens første fuldmurede passivhus

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energirenovering af Ryesgade 30

Marts Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Teknik i to passivhuse

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse


Transkript:

...

PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49

PRÆSENTATION

ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN

ARBEJDSMETODEN

ENERGI

OVERORDNEDE MÅL ENERGIMÅL: Certificering PassivHaus Lavenergiklasse 1 ANDRE MÅL: Typehus Fleksibilitet Lille brutto/netto faktor Vinduer skal kunne åbnes Korte føringsveje

OVERORDNEDE VIRKEMIDLER VIRKEMIDLER: Let hus Kompakt 2 planer Central installationskerne Tidlig blowerdoor test Korsplanen Generelt anvendelige rum Dagslys fra 2 sider Tagterrasse

KRAV ENERGIKRAV: Varmebehov: <15kWh/m²år Der regnes i nettoarealer Lufttæthed: < 0,6 L pr. time 4-5 gange skrappere end det danske krav Resultat i det lette hus: 0,16 Varmelast: < 10W/m² Max tilladte krav til anlæggets ydeevne Den varme man er nødt til at tilføre på årets koldeste dag Den varme luften er i stand til at bære Primære energibehov: < 120 kwh/m² år Den energi der tilføres matriklen ( opvarmning, varmt vand, ventilation, køling, teknik, husholdning) Overtemperatur: < 10% Max 10 % af tiden må temperaturen i et rum overstige 25 grader Med dette som udgangspunkt, må yderligere energibehov udelukkende dækkes med fornybare energikilder

HVORDAN AT NÅ MÅL OG KRAV BYGNING Kompakt byggeform Vi valgte at bygge i 2 etager God isolering Ydervæg Tag Tag Kuldebroer U-værdi < 0,10 W/m²K U-værdi < 0,10 W/m²K U-værdi < 0,15 W/m²K Y-værdi < 0,01 W/m²K Orientering sol og skygge Passiv brug af solenergi er en altafgørende faktor i design af passivhus Ingen kuldebroer Kuldebroer Y-værdi < 0,01 W/m²K Obs på alle samlinger og overgange mellem flader Energieffektive vinduer. Glas og ramme 3-lags glas Ug 0,5-0,8W/mK Isoleret vinduesramme Uf 0,7 W/mK Thermal insualtion total window Uw <0,8W/mK Total Window transmittans (G-værdi) g> 0,5 Lufttæthed < 0,6 luftskifte pr. time ved 50 pa

HVORDAN AT NÅ MÅL OG KRAV INSTALLATION Styret ventialtion Luftskifte ca. 30 m² / t / person Varmegenvinding luft til luft Virkningsgrad 80% Passiv opvarmning af frisk luft Fx jordvarmerør luft til luft Ell jordslanger væske til luft eller vand Passiv opvarmning fra solen Solen yder ca. 360 kwh/år Personer yde r80w/time i fyringsæsonen

BELIGGENHED.

SITUATION

STENAGERVÆNGET 49 STENAGERVÆNGET 49 HUS MED TAGTERRASSE

INTERIØR INTERIØR

PLANLÆGNING AF BOLIGOMRÅDE

HOVEDDISPONERING KOMFORTHUS 49

BRUTTO BRUTTO / NETTO / NETTO FAKTOR VÆGTYKKELSE 48,5 cm Stueplan: Brutto areal 107 m² Netto areal 85,7 m² 1. sal: Brutto areal 90,6 m² Netto 67,7 m² Samlet brutto 197,6 m² Samlet netto 153,4 m² 44,2 m² mur 77,6% udnyttelse Faktor 1,29

HOVEDKONSTRUKTION

BYGGEPROCES Hurtigt rejst hovedkonstruktion OBS: fugt i byggestarten Lukkes - Blowerdoor test 1 Abtering Blowerdoortest 2 til slut

OPBYGNING

BÆRENDE MOMENTSTIVE RAMMER. REJSES.

FOD FOR RAMMER MONTERET PÅ INDERFUNDAMENT..

DAMPSPÆRREN MONTERET 1. BLOWERDOORTEST. DEREFETR OPSÆTTES SKILLEVÆGGE OG INDVENIG BEKLÆDNING..

OMHU MED DAMPSPÆRRE FØR MONTERING AF. LYSNINGER.

INSTATALLATIONER INSTALLATIONER VARME Luft til luft.jordkanaler Varmepumpe Ventilation fordeler varmen Gulvvarme i bad og brugsvand Én radiator centralt placeret

OPVARMNINGVARME

INSTALLATIONSRUM CENTRALT. PLACERET.

LYDTÆTTE. DØRE.

INSTATALLATIONER INSTALLATIONER VENTILATION Genvindning Emhætte med direkte aftræk Supplerende naturlig ventilation (manuel)

VENTILATION VENTILATION

.JORDKANAL.

DAGSLYSDAGSLYS

. DAGSLYS.

KRITISKE PUNKTER

SNIT SNIT

GENERELT GENERELT Strø tanker

ENERGIUDGIFTER 200 m² almindeligt hus. Fjernvarme. Ventilationanlæg. Opvarmning+ brugsvand+drift: 10.800 kr. pr. år 16.200 kwh/år 200 m² passivhus. El-opvarmet. Totalforbrug: 5.760 kr. pr. år 3.600 kwh/år Forudsætning 1,6 kr. pr. kwh

C02 CO2 UDLEDNING 200 m² almindeligt hus. Fjernvarme. Udledning: 2050 kg Co2 pr. år alene fra opvarmningen 200 m² passivhus. El-opvarmet. Udledning: 1275 kg Co2 pr. år alene fra opvarmningen 200 m² passivhus. Tænkt eksempel: fjernvarmeopvarmet Udledning: 1025 kg Co2 pr. år alene fra opvarmningen Bilen til sammenligning 1 ny personbil. Årligt 25.000 km Udledning: 3750 kg Co2 pr. år (1 bil mange har 2!!!!)

INDVIELSE MED DELTAGELSE AF KLIMAMINISTEREN

TAGTERRASSE

STENAGERVÆNGET 47 47

HUS MED STENAGERVÆNGET DOBBELTHØJT RUM 47

IDÉ IDÉ Tungt hus Kompakt 2 planer med dobbelthøjt rum

MÅLSÆTNING MÅL Indhente projekteringen på nr. 49 Fleksibiliteten i grundideen Mere luksuriøst udstyret Vinduer skal kunne åbnes Korte føringsveje

HOVEDDISPONERING

BRUTTO BRUTTO / NETTO / NETTO FAKTOR VÆGTYKKELSE 61 cm Stueplan: Brutto areal: 113,3 m² Netto areal: 86,7 m² 1. Salsplan: Brutto areal: 113,3 m² Netto areal: 69,6 m² Samlet brutto 226,6 m² Samlet netto 156,3 m² 59,3m² mur 69,0% udnyttelse Ikke særligt højt pga. tykke ydervægge og på grund af dobbelthøjt rum.

BRUTTO BRUTTO / NETTO / NETTO FAKTOR SAMMENLIGNING I princippet er det de samme indvendige hovedmål i de 2 huse, men med forskellig ydervægstykkelser udefter. Reelt er der i det tunge huis 10 m² mere ydervæg end i det lette hus -svarende til et børneværelse. Sammenlignes med 35 cm ydermur er forskellen 20,8 m²

HOVEDKONSTRUKTION Lange bindere 2 delt sokkel Lysninger

BYGGEPROCES Hurtigt rejst hovedkonstruktion Lukkes - Blowerdoor test 1 Abtering Blowerdoortest 2 til slut

INSTALLTIONER INSTALLATIONER - VARME Jordvarme. Varmepumpe Ventilation fordeler varmen Genvindning Gulvvarme og brugsvand Emhætte med direkte aftræk Én enkelt radiator centralt placeret

JORDVARME. TEKNIKRUM.

. BIMÅLERE.

KONTAKT MELLEM ETAGERNE

KONTAKT MELLEM ETAGERNE

GENERELT GENERELT Strø tanker

Hva så. GENERELT Krav til passivhus: Maximum forbrug til opvarmning pr. netto m²: 15 kwh / m² / år Hvis et af de her omtalte huse blev opført i Østrig ville forbruget være: 13 kwh / m² / år

Udstykninger bør være lange I nord / syd retning. Hva så. GENERELT Vil forsyningsselskaberne føre ledninger frem til udstykninger, der aftager så lidt?... eller skal man etablere decentral kollektiv varmeforsyning til få huse?

GENERELT GENERELT Vil man være uafhængig?.. Er solceller svaret?...er der andre vedvarende kilder? Og hvad må det koste.

.