(Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA NRGi Net A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 OM indtægtsrammeudmelding for 2005-2011 J.nr. 1011-13-91-17 NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Professor, cand.jur. & ph.d. Michael Gøtze Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Konsulent, civilingeniør Knut Berge NÆVNETS AFGØRELSE Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 ophæves, og sagen hjemvises til Energitilsynet til fornyet behandling for så vidt angår klagepunkt 1, hvorefter indtægtsrammereduktionen i 2014 alene kan udgøre maksimalt 2 procent af klagers indtægtsramme i 2014. Energiklagenævnet stadfæster i øvrigt Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 for så vidt angår klagepunkterne 2 til 4. Statsaut. revisor Jakob Nyborg, KPMG, har ved klage af 5. juli 2013 på vegne af NRGi Net A/S indbragt Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 for Energiklagenævnet. Energitilsynet har efter en gennemgang af samtlige indtægtsrammeudmeldinger til klager opgjort NRGi Net A/S' bagudrettede indtægtsrammer og i afgørelsen udmeldt NRGi Net A/S' indtægtsrammer for reguleringsårene 2005-2011. Sagens baggrund NRGi Net A/S fusionerede pr. 1. januar 2008 med Energi Horsens Net A/S (herefter samlet "klager"). Ved gennemgangen af klagers indtægtsrammer konstaterede Energitilsynet fejl i metoden til opgørelse af forrentning i perioden 2005-2007, som ved en
genberegning viste, at klager i perioden 2005-2007 havde overskredet indtægtsrammereguleringens maksimalt tilladte forrentning, hvorved klager har haft merforrentning. Energitilsynet fandt, at klagers berettigede forventninger og tilsynets manglende pålæg af indtægtsrammereduktioner måtte føre til, at klager ikke kunne pålægges en reduktion af indtægtsrammerne med tilbagevirkende kraft, men at klager i reguleringsåret 2014 skal pålægges en samlet, varig indtægtsrammereduktion på kr. 11.378.450 som følge af merforrentningen. Endvidere fandt Energitilsynet, at tilsynet ved en fejl havde ladet en éngangsforhøjelse af Energi Horsens Net A/S' indtægtsramme indgå som en varig forhøjelse, hvorved indtægtsrammen blev forhøjet med kr. 2.148.420 for Energi Horsens Net A/S i 2007 og for NRGi Net A/S i de følgende år. Energitilsynet lagde til grund, at NRGi Net A/S ikke var bekendt med dette forhold, hvorfor klagers berettigede forventninger førte til, at fejlen ikke skulle korrigeres med tilbagevirkende kraft, men som en varig indtægtsrammereduktion fra og med reguleringsåret 2013. Side 2 af 34 Energitilsynet har i sin afgørelse taget klagers differenceafviklingsplan for 2011 til efterretning, hvorfor klagers difference i egen favør på kr. 25.031.561 kunne opkræves i 2012. Klager oplyste i forbindelse med reguleringsregnskabet for 2009, at klager ændrede sin regnskabspraksis fra og med dette år, således at tab på debitorer ville blive fraregnet i de driftsmæssige indtægter. Energitilsynet fandt, at dette var i strid med indtægtsrammebekendtgørelsen og årsregnskabsloven, idet tilsynet dog med vægt på klagers berettigede forventninger i forhold til den forgangne periode fandt, at klager ikke skulle pålægges at korrigere postering af tab på tilgodehavender med tilbagevirkende kraft, men at forholdet skal posteres korrekt fra og med reguleringsåret 2013. Den påklagede afgørelse Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 med bilag er offentliggjort på Energitilsynets hjemmeside, hvortil der henvises 1. 1 Energitilsynets hjemmeside www.energitilsynet.dk > faneblad Afgørelser > faneblad El > faneblad Tilsynsafgørelser : www.energitilsynet.dk/el/afgoerelser/tilsynsafgoerelser/2013/indtaegtsrammeudmeldingfor-nrgi-net-as-for-reguleringsaarene-2005-2011
Klagers synspunkter og bemærkninger Klager har påklaget Energitilsynets afgørelse af 27. juni 2013 med hensyn til følgende fire punkter: 1. Energitilsynet burde som følge af god forvaltningsskik ikke med sin afgørelse af 27. juni 2013 have pålagt klager en varig indtægtsrammereduktion som følge af overskridelser af forrentningsloftet i årene 2005-2007, hvorfor klager påklager afgørelsen om fremadrettet reduktion af klagers indtægtsramme med i alt kr. 11.378.450 fra og med 2014. 2. Med samme begrundelse burde Energitilsynet ikke rette en éngangsforhøjelse på kr. 2.148.420, som fejlagtigt har været udmeldt varigt, til en varig reduktion af reguleringsprisen med virkning fra reguleringsåret 2013. Side 3 af 34 3. Energitilsynet burde med sin afgørelse af 27. juni 2013 godkende en difference i klagers favør i 2011 på kr. 339.295.937. 4. Energitilsynet skal tillade, at tab på debitorer fortsat fraregnes i indtægterne. Til støtte for pkt. 1 har klager navnlig anført følgende: Klager anerkender som udgangspunkt, at der er sket overskridelse af forrentningsloftet i årene 2005-2007, men det er klagers synspunkt, at disse overskridelser skal ses i sammenhæng med manglende godkendelser i Energitilsynet i tidligere år. Det er derfor klagers synspunkt, at Energitilsynet ud fra god forvaltningsskik ikke burde have godkendt disse overskridelser af forrentningsloftet, men burde have bortset herfra. Klager er enig i, at Energitilsynet ikke i henhold til lovgivningen skal godkende overskridelser af forrentningsloftet. Dog ligger der en indirekte godkendelse af klagers overholdelse af forrentningsloftet, idet Energitilsynet ikke tidligere har gjort klager opmærksom på en eventuel overskridelse af forrentningsloftet. Endvidere er klagers overholdelse af forrentningsloftet for reguleringsårene 2005-2007 utallige gange bekræftet af beregninger foretaget af Energitilsynet. Klager har dermed handlet i god tro med hensyn til overholdelse af forrentningsloftet ved fastsættelse af sine tariffer.
Havde klager været vidende om overskridelsen af forrentningsloftet allerede efter reguleringsåret 2005, ville dette utvivlsomt have medført, at klager havde reduceret sine tariffer i reguleringsårene 2006-2007 og dermed ikke have overskredet forrentningsloftet. Denne mulighed var klager afskåret fra som følge af de ukorrekte beregninger fra Energitilsynet. En overskridelse af forrentningsloftet giver ikke anledning til en forøgelse af reguleringsprisen, men udelukkende en varig reduktion af samme. En manglende reduktion vil således ikke pålægge forbrugerne en risiko for en varig merbetaling, idet en overskridelse af forrentningsloftet er isoleret til overskridelsesåret og ikke medvirker til en forhøjelse af reguleringsprisen. Forbrugerne vil derfor ikke skulle betale en højere reguleringspris end de ellers ville have skullet i henhold til Energitilsynets oprindelige beregninger for reguleringsårene 2005-2007. Side 4 af 34 Til støtte for pkt. 2 har klager navnlig anført følgende: Med tilsvarende begrundelse som under pkt. 1 er det klagers opfattelse, at Energitilsynet ikke burde have reduceret indtægtsrammen. Til støtte for pkt. 3 har klager navnlig anført følgende: Klager mener, at Energitilsynet uberettiget ikke har godkendt en difference i klagers favør i reguleringsregnskabet for 2011 på kr. 339.295.937. Det er klagers opfattelse, at da klagers indtægtsrammer ikke har været endeligt fastlagt/godkendt af Energitilsynet, har klager ikke haft et endeligt grundlag for at opkræve differencen. Det er derfor klagers opfattelse, at passivitet hos Energitilsynet har været årsag til, at differencen for 2011 ikke er indgået i afviklingsplaner for differencer. Klagers opfattelse skal ses i lyset af, at klager har indgået en aftale med Det Nye Universitetshospital i Skejby om at udføre en samlet anlægsinvestering på ca. 118 mio. kr. Dette vil medføre en væsentlig tilvækst i klagers tilslutningsbidrag og vil dermed betyde en ikkehensigtsmæssig overskridelse af forrentningsloftet. Ønsket om delvis at kunne opkræve differencen fra 2011 er naturligvis ikke fremsat med henblik på at opkræve dette beløb hos forbrugerne.
Til støtte for pkt. 4 har klager navnlig anført følgende: Klager er ikke enig i afgørelsen om, at tab på debitorer med virkning fra 2013 ikke kan fragå i indtægterne, idet klager henviser til sit høringssvar (bilag 2). Energitilsynets bemærkninger til klagen Energitilsynet har anført, at tilsynets afgørelse af 27. juni 2013 bør stadfæstes. Der er i afgørelsen af 27. juni 2013 foretaget en afbalanceret afvejning af på den ene side hensynet til forbrugerne og på den anden side hensynet til klager. Bemærkninger til klagers pkt. 1: Side 5 af 34 Energitilsynet har ikke godkendt overskridelser af forrentningsloftet i årene 2005-2007, idet der ikke er lovgrundlag herfor. Energitilsynet skal på baggrund af virksomhedernes anmeldelser af merforrentning meddele pålæg om en varig, fremtidig reduktion af indtægtsrammen som følge af merforrentning i et givent år, jf. 33, stk. 8, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011 og 17, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1520/2004. Sekretariatet har ikke løbende meddelt klager pålæg om reduktioner som følge af merforrentning for perioden 2005-2007, men har for ét år 2006 medtaget en opgørelse af klagers merforrentning i den foreløbige bagudrettede indtægtsramme, som imidlertid blev opgjort efter en forkert metode. Sekretariatet bemærker, at der i afgørelsen indgår en afvejning af en række hensyn i overensstemmelse med god forvaltningsskik, jf. afgørelsens pkt. 261-262 og pkt. 274-275. Der pålægges ikke reduktion bagudrettet af hensyn til klagers berettigede forventninger om indtægtsrammens størrelse og sekretariatets manglende pålæg. Pålægget meddeles alene fremadrettet, fordi hensynet til forbrugerne, som alternativt vil have en varig risiko for merbetaling, hensynet til formålet med reguleringen samt hensynet til korrekt administration af 17, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelsen efter Energitilsynets vurdering vejer tungere. Der henvises også til pkt. 152 til 162 i afgørelsen.
Reduktionen skal ske i det nærmest følgende reguleringsår efter regnskabsaflæggelsen, jf. 33, stk. 4, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011 og 17, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1520/2004. Da der er tale om flere års reduktioner, har Energitilsynet afvejet, om der af denne grund burde ske en gradvis reduktion over flere år, men finder, at der, henset til at beløbet alene svarer til godt 3 procent af virksomhedens indtægtsramme, ikke er tungtvejende grunde til at fravige princippet i reglerne om året efter, jf. pkt. 280-283 i afgørelsen. Bemærkninger til klagers pkt. 2: Såfremt fejlen vedrørende éngangsforhøjelsen på kr. 2.148.420 ikke rettes fremadrettet ved at foretage en varig reduktion af reguleringsprisen med virkning fra 2013, vil det koste forbrugerne samlet kr. 2.148.420 pr. år, såfremt klager udnytter sin indtægtsramme fuldt ud. Der henvises til pkt. 45-48 i afgørelsen. Side 6 af 34 Klager og klagers revisor må forudsættes at være professionelle virksomheder, og de må forudsættes at kunne administrere økonomi og indtægtsramme i overensstemmelse med elforsyningsloven og indtægtsrammebekendtgørelsen, herunder kontrollere sekretariatets udmeldinger i henhold til godkendte afgørelser om indtægtsrammeforhøjelser, se pkt. 213 i afgørelsen. Da fejlen imidlertid kan have været svær at gennemskue og da prisvirkningen vurderes beskeden, finder Energitilsynet, at klager hidtil har haft en berettiget forventning om forhøjelsen, og finder derfor, at de bagudrettede indtægtsrammer på dette punkt ikke bør ændres, se pkt. 214 i afgørelsen. Selvom prisvirkningen af fejlen har været beskeden, er fejlen varig og har således også en potentiel prisvirkning for forbrugerne fremadrettet. Af hensyn til forbrugerne, og da der er tale om en fejl, som kan rettes fremadrettet, er fejlen rettet fremadrettet efter, at de fejlagtige udmeldinger i årene efter 2006 tilbagekaldes og annulleres, jf. pkt. 215 i afgørelsen. Tilsynet bemærker, at klager ved mail af 9. januar 2013 har tiltrådt dette, jf. pkt. 216 i afgørelsen. Bemærkninger til klagers pkt. 3: Sekretariatet bemærker, at Energitilsynet alene skal godkende afviklingsplanen for differencer i forbrugernes favør, jf. 29, stk. 5, i ind-
tægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Tilsynet kan således ikke godkende den samlede plan, herunder differencer i netvirksomhedens egen favør, som forudsat af klager. Da der i 2011 alene er tale om differencer i klagers favør, har tilsynet alene taget planen til efterretning, jf. pkt. 17 i afgørelsen. Endvidere bemærkes, at differencer skal være afviklet året efter regnskabsåret, jf. 29, stk. 3, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Således bortfalder differencen herefter. Sekretariatet forstår klagers påstand således, at klagen angår behov for en ændring af differenceafviklingsplanen for 2011 med henblik på at gøre plads til samt en ekstraordinær indtægt fra tilslutningen af Skejby Universitetshospital i 2012 (en samlet anlægsinvestering på 118 mio. kr.). Side 7 af 34 Energitilsynet har med afgørelsen taget klagers differenceafviklingsplan til efterretning hvad angår den del, der omhandler differencer i klagers egen favør, herunder midlertidige prisnedsættelser, jf. pkt. 17 i afgørelsen. Denne plan blev indsendt den 31. maj 2012 i forbindelse med årsregnskabet, jf. 29, stk. 1, og 6, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Af planen fremgik, at klager ønskede at opkræve en del af differencen fra 2011 i 2012, og det fremgik derudover, at den resterende del af differencen på kr. 339.295.937 i egen favør skulle gives til forbrugerne som midlertidige prisreduktioner, jf. 29, stk. 6, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Sekretariatet bemærker hertil, at en midlertidig prisreduktion ikke efterfølgende kan begrunde en overskridelse af reguleringsprisen, jf. 29, stk. 6, sidste sætning, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. En ændring af differenceafviklingsplanen, som ønsket af klager, vil indebære en reduktion af en midlertidig prisreduktion. En sådan efterfølgende ændring af en prisreduktion er ikke i overensstemmelse med 29, stk. 6, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Således kan beløbet ikke efterfølgende indgå i beregningen af virksomhedens forrentning i 2011 (optjeningsåret), jf. 24, stk. 3, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. En ændring af prisreduktionen i 2011 vil have indflydelse på indtægterne i 2012 og dermed tillige på beregningen af klagers forrentning. Da beregningen af virksomhedens forrentning reelt lægger loft over indtjeningen har dette betydning for
klagers indtægter i 2012, jf. 24, stk. 4-5, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Klager anfører, at passivitet hos Energitilsynet har været årsag til, at differencen for 2011 ikke har indgået i afviklingsplaner for differencer. Hertil bemærker sekretariatet, at sekretariatet ifølge praksis accepterer en ændring af forslag til differenceafvikling, såfremt virksomheden på grund af sekretariatets passivitet ikke havde kendskab til det samlede grundlag på tidspunktet for redegørelsens indgivelse, jf. afsnit 4 (nederst side 12), jf. om justering i afsnit 3 (øverst side 11) i sekretariatets i retningslinjer af 24. april 2012, som udstedt i medfør af 29, stk. 7, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Dette gælder imidlertid kun den del, der angår et ikke kendt grundlag. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis en afgørelse om forhøjelse af indtægtsrammen udestår på tidspunktet for indgivelse af forslag til differenceafvikling, jf. 29, stk. 6, jf. 29, stk. 1, samt 28, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Dette var tilfældet med en mindre del af klagers difference i 2011 på kr. 3.628.842, jf. pkt. 245 i afgørelsen. Side 8 af 34 Sekretariatet bemærker, at der i høringsforløbet er godkendt en ændring af klagers differenceafviklingsplan for et mindre beløb på kr. 3.628.842. Det drejer sig om et beløb, som virksomheden ikke kunne medtage i sin differenceafviklingsplan, da visse afgørelser udestod, og som derfor må betragtes som usikkert, jf. pkt. 245 i afgørelsen. Der har imidlertid ikke været usikkerhed om kr. 339.295.937, som klager anfører, på tidspunktet for klagers udfærdigelse af sin differenceafviklingsplan for 2011. Senere opståede forhold, som tilslutningen af Skejby Universitetshospital i 2012, kan ikke begrunde ændringer i tidligere midlertidige prisreduktioner, idet disse ikke senere kan ændres, jf. 29, stk. 6, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Forrentning lægger reelt et loft over indtjeningen, og det har således betydning for klagers indtægter i 2012, jf. 24, stk. 4-5, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. En overskridelse af forrentningsloftet medfører merforrentning og kan medføre varig reduktion i indtægtsrammen. Merforrentningen beregnes som den del af forrentningen af den nødvendige kapital, som overstiger den lange obligationsrente plus 1 procentpoint, jf. 24, stk. 4, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011.
Klager anfører, at en ekstraordinær indtægt fra tilslutningen af Skejby Universitetshospital har medført en ikke-hensigtsmæssig overskridelse af forrentningsloftet, dvs. fører til merforrentning. Hertil bemærker sekretariatet, at klager imidlertid ikke har overskredet forrentningsloftet, jf. klagers regnskabsaflæggelse i henhold til 28 og 29 i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011 ved mail af 31. maj 2013 (ledelsens redegørelse, som er en del af årsrapporten). Endelig bemærker sekretariatet, at uanset klagers intention, risikerer forbrugerne en meropkrævning, såfremt bestemmelsen tillod klager efterfølgende at reducere den midlertidige prisreduktion for 2011. Bemærkninger til klagers pkt. 4: Side 9 af 34 Klager påklager pålægget om, at tab på debitorer i afgørelsen kaldet tilgodehavender posteres korrekt i regnskabet fra og med reguleringsåret 2013 i henhold til 21, stk. 5, og 28, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011, jf. 13, stk. 1, nr. 8, i årsregnskabsloven. Sekretariatet henviser til pkt. 230-234 i afgørelsen samt boks 3 i adressering af klagers høringssvar, jf. bilagte høringsnotat (bilag 2). Klager henviser til sit høringssvar, hvor klager anfører, at tab på debitorer kan fraregnes i de driftsmæssige indtægter, jf. 69, stk. 1, 2 pkt., i lov om elforsyning, som indføjet med L 575/ 2012. Heraf fremgår, at der ved "nødvendige omkostninger forstås omkostninger herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer." Af lovbemærkningerne hertil fremgår: "Med indførelse af engrosmodellen vil der kunne være en risiko for tab hos Netvirksomhederne. Der er ikke herved tilsigtet en ændring i forhold til gældende praksis, hvor netvirksomhederne regnskabsmæssigt kan fraregne tab på debitorer i virksomhedernes driftsmæssige indtægter." Hertil bemærker sekretariatet, at 69 ikke angår indtægter men derimod omkostninger. Klager kan således ikke under henvisning til bestemmelsen fraregne tab på tilgodehavender i indtægterne. Sekretariatet anerkender, at bestemmelsen samt lovbemærkninger kan føre til den forståelse, at tab kan fraregnes i indtægterne såvel med gældende som hidtil gældende regler. Lovbemærkningerne henholder sig imidlertid til den praksis, som Sekretariatet for Energitilsynet havde på daværende tidspunkt. Hertil bemærker sekretariatet, at daværende
praksis indebar, at virksomhederne kunne fraregne tab på tilgodehavender i de driftsmæssige indtægter. Denne praksis var imidlertid baseret på en fejlagtig forståelse af årsregnskabsloven, som der henvises til i 28, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011. Der henvises til afgørelsens pkt. 54-60 og pkt. 230-234. Sekretariatet har derfor med denne afgørelse ændret denne praksis fremadrettet. Sekretariatet bemærker, at baggrunden for at ændre den hidtidige praksis dels skete for at overholde årsregnskabsloven, og dels fordi fraregning af tab på tilgodehavender i de driftsmæssige indtægter medfører flere reguleringsmæssige uhensigtsmæssigheder. Konsekvensen er efter sekretariatets vurdering et forringet incitament til effektiv drift, fordi beregningsmetoden vil medføre, at omkostningen til tab på tilgodehavender fratrækkes virksomhedernes opgjorte forrentning to gange, hvilket er en omgåelse af forrentningsloftet og medfører således en mulighed for meropkrævning hos forbrugerne. Endvidere vil en beregningsmetode, hvor tabet alene indgår som en omkostning medføre, at indtægtsrammen indirekte forøges, og at ikke-betalte regninger hos visse forbrugere således kan pålægges de øvrige forbrugere. Side 10 af 34 Endelig bemærker sekretariatet, at den af klager ønskede fremgangsmåde ikke giver et retvisende billede, jf. årsregnskabslovens generalklausul i 11. Retsgrundlaget Elforsyningsloven 2 Formålsbestemmelsen fremgår af elforsyningslovens 1: "Kapitel 1. Indledende bestemmelser 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet." 2 Lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 om elforsyning.
Af lovforslag nr. 234 af 29. april 1999 til lov nr. 375 af 2. juni 1999 fremgår følgende af de specielle bemærkninger til 1, hvis ordlyd ikke er ændret siden: "Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Samtidig skal loven inden for disse målsætninger sikre forbrugerne adgang til den billigst mulige elektricitet og fortsat indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Loven viderefører således den indflydelse, som forbrugerne har haft i kraft af direkte forbrugerejede eller kommunalt ejede virksomheder inden for elforsyningen. Målsætningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljømæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem forbrugerbeskyttelse og en sikker og billig elforsyning. Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges øget vægt på opnåelse af rationaliseringer, dels gennem priskontrol af net-, systemansvar- og forsyningspligtydelser dels gennem konkurrence for elproduktion og handel. Med samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til samfundsøkonomiske gevinster ved effektiviseringerne dels til de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres." Side 11 af 34 Priser for net- og transmissionsvirksomheders ydelser er reguleret i elforsyningslovens kapitel 10. "Kapitel 10. Priser og betingelser for elektricitet Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift, herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer. Sidste sætningsled i den ovenfor refererede del af elforsyningslovens 69, stk. 1, blev indsat ved ændringslov nr. 575 af 18. juni 2012:
"I 69, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter»drift«:», herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer«." Af lovforslag nr. 176 af 25. april 2012 til ændringslov nr. 575 af 18. juni 2012 fremgår følgende af de specielle bemærkninger: "Til nr. 30 ( 69, stk. 1, 2. pkt.) Med indførelse af engrosmodellen vil der kunne være en risiko for tab hos netvirksomhederne, hvis en elhandelsvirksomhed går konkurs. På denne baggrund ønskes det præciseret, at sådanne mulige tab også vil være en nødvendig omkostning for de berørte netvirksomheder. Det vurderes, at risikoen er begrænset, men tab kan ikke udelukkes, og de vil i givet fald kunne blive større, end de hidtil oplevede tab på enkelte forbrugere, der ikke kan betale deres elregning. Til imødegåelse af sådanne tab vil kollektive elforsyningsvirksomheder kunne etablere fælles garantiordninger og lignende, f.eks. således at de hæfter solidarisk, hvis en virksomhed rammes af store tab. Der er ikke herved tilsigtet en ændring i forhold til gældende praksis, hvor netvirksomhederne regnskabsmæssigt kan fraregne tab på debitorer i virksomhedernes driftsmæssige indtægter. Der skal være tale om konstaterede tab. Ændringen af bestemmelsen tillader som hidtil ikke hensættelse af beløb til dækning af mulige fremtidige tab." Side 12 af 34 Den i 2005-2007 gældende elforsyningslovs 3 70 havde følgende ordlyd: " 70. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer, jf. dog 70 a. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Stk. 3. Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den 3 Lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003, som ændret ved lov nr. 494 af 9. juni 2004 og lov nr. 1384 af 20. december 2004.
enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. 20, stk. 1.." Fra 2009, gældende fra den 8. oktober 2008, ændredes ordlyden af 70 til den nugældende 4 : " 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. De i 69 nævnte omkostninger omfatter også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende net- eller transmissionsvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder, der kan dokumentere, at sådanne indtægter i 2004 blev indtægtsført i andre virksomheder og dermed ikke indgik i opgørelsen af indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme justeret fremadrettet med et beløb svarende til gennemsnittet af de pågældende indtægter i 2009-2011. Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Indtægtsrammen vil blive hævet med et beløb svarende til forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt med modregning af tilslutningsbidrag. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen blive forhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinvesteringen. Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig el- Side 13 af 34 4 Lov nr. 386 af 20. maj 2009 (af ændringslovens ikrafttrædelsesbestemmelsens stk. 2, fremgår, at ændringslovens 1 (bl.a. 70) har virkning fra den 8. oktober 2008), som ændret ved lov nr. 622 af 11. juni 2010, hvor der i stk. 4 blev indsat følgende efter 1. pkt.: "Ved beregningen af forrentningen indgår ikke omkostninger og indtægter, som hidrører fra varetagelsen af energispareaktiviteter, jf. 22," ligesom stk. 9, 6. pkt. blev ophævet: "Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af den transport af elektricitet med tilhørende ydelser, som virksomheden skal gennemføre som bevillingshaver, jf. 20, stk. 1." Senere ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 indsattes følgende i stk. 1, som 3. og 4. pkt.: "De i 69 nævnte omkostninger omfatter også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende net- eller transmissionsvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder, der kan dokumentere, at sådanne indtægter i 2004 blev indtægtsført i andre virksomheder og dermed ikke indgik i opgørelsen af indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme justeret fremadrettet med et beløb svarende til gennemsnittet af de pågældende indtægter i 2009-2011." I dag lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013.
ler en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen. Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig. Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet af den forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregning af indtægtsrammen. Uanset om forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet eller et serielån, indregnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndighedskrav i forbindelse hermed. Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, der dækker kassationsværdien af det erstattede anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et beløb, der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Afvikling af denne underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af 2010. Stk. 4. Såfremt en virksomheds forrentning af den nødvendige kapital, der udgøres af dens netaktiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, betragtes overskridelsen som merforrentning. Ved beregningen af forrentningen indgår ikke omkostninger og indtægter, som hidrører fra varetagelsen af energispareaktiviteter, jf. 22. Merforrentningen opgøres som et beløb. Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt med dette beløb. Indtægtsrammen reduceres med 33 pct. af beløbet i det regnskabsår, der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor merforrentningen konstateres. Indtægtsrammen reduceres året efter med de resterende 67 pct. af beløbet. Nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år. " Side 14 af 34 Indtægtsrammebekendtgørelsen Den nærmere regulering af indtægtsrammerne er fastsat i indtægtsrammebekendtgørelsen. Den gældende indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011 5 indeholder bl.a. følgende bestemmelser: "Kapitel 2. Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 5 Bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning.
2) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en virksomheds driftsmæssige indtægter, jf. nr. 3, og dens indtægtsramme. For høje indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i forbrugernes favør. For lave indtægter i forhold til indtægtsrammen udgør differencer i virksomhedens favør. 5) Forrentning: Virksomhedens resultat før finansielle poster og skat, dvs. årets driftsmæssige indtægter minus årets driftsomkostninger, afskrivninger og opkrævet underdækning, jf. nr. 24, og korrigeret for differencer, jf. nr. 2, i henhold til reglerne i 24, stk. 2. 6) Forrentningsprocent: Forrentningen sat i forhold til den nødvendige kapital, jf. nr. 18, opgjort ultimo reguleringsåret. 12) Lang byggeobligationsrente: Den af Realkreditrådet udmeldte lange obligationsrente (DKK), tidligere byggerente. 14) Merforrentning: Forrentning af den nødvendige kapital, som overstiger den lange byggeobligationsrente, jf. nr. 12, plus 1 procentpoint. 18) Nødvendig kapital: Den samlede værdi af virksomhedens netaktiver, som opgjort og afskrevet efter 23, og dens omsætningskapital, der er fastsat til 2 pct. af værdien af de nedskrevne netaktiver. 21) Reguleringsprisen: Den gennemsnitlige indtægt pr. kwh leveret elektricitet, der udmeldes af Energitilsynet til virksomheden. 22) Reguleringsår: Kalenderår. Side 15 af 34 Kapitel 3. Beregning af indtægtsrammer, reguleringspriser og rådighedsbeløb 3. Til netvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december en indtægtsramme for hver enkelt virksomhed for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1. januar i reguleringsåret og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kwh) for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i reguleringsåret kan oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved uændret aktivitetsniveau i forhold til det forventede, jf. stk. 4, og ved uændret reguleringspris i forhold til reguleringsprisen pr. den 1. januar i reguleringsåret. Afvikling af eventuelle differencer, jf. 29, stk. 3, påvirker ikke indtægtsrammen. Stk. 2. Grundlaget for beregningen af reguleringsprisen er virksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004, jf. bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004, divideret med den leverede mængde elektricitet i 2004.
Stk. 3. Reguleringsprisen ændres efterfølgende i medfør af 7, 12 og 13, 24, stk. 5, og 27. Stk. 4. Virksomheden anmelder sin forventede leverede mængde elektricitet for et reguleringsår til Energitilsynet senest den 10. december året før. 8. Efter udgangen af et reguleringsår udmelder Energitilsynet bagudrettet for det forgangne reguleringsår en årlig reguleringspris, jf. 2, nr. 25, til hver virksomhed og til regionale transmissionsvirksomheder tillige et årligt rådighedsbeløb, jf. 2, nr. 26. Disse priser og beløb kan senere ændres, jf. 12 og 13." Side 16 af 34 Kapitel 4. Forhøjelse eller sænkning af reguleringspriser og rådighedsbeløb 12. Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af: 1) Afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer, jf. 15. 2) Væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndigheder eller Energinet.dk, jf. 16, stk. 1-3. 3) Væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf. 17. 4) Manglende økonomisk evne til at afholde nødvendige omkostninger, jf. 19. 5) Overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, jf. 20, stk. 1. 6) Korrektion af fejl, jf. 21. 13. Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af: 1) Bortfald eller reduktion af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som medfører en væsentlig reduktion af virksomhedens omkostninger, jf. 16, stk. 5. 2) Væsentligt reducerede omkostninger til nettab som følge af faldende elpriser, jf. 17. 3) Bortfald af andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. 2, nr. 1, og 18. 4) Salg af anlæg til Energinet.dk, jf. 20, stk. 2. 5) Korrektion af fejl, jf. 21. 6) Pålæg med henblik på nedbringelse af merforrentning, jf. 24. 7) Effektiviseringspålæg, jf. 27.
Stk. 2. Ved væsentlig i stk. 1, nr. 1 og 2, forstås en reduktion af omkostninger, for hvert omkostningselement for sig, på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller 250.000 kr., regnet i forhold til omkostningen i 2004 tillagt en pristalsregulering. Stk. 3. Virksomheden anmelder de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold til Energitilsynet senest ved regnskabsaflæggelsen, jf. 29. Stk. 4. Sænkningen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet har virkning fra det tidspunkt, hvor de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte forhold indtræffer, eller datoen fremgår af et pålæg. 21. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan fremsende korrektioner til oplysningerne i virksomhedernes årsrapporter, såfremt disse har betydning for opgørelsen af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten, herunder som følge af pålæg fra Energitilsynet, jf. stk. 5. Stk. 2. Virksomhederne kan indsende korrektioner til oplysningerne i årsrapporten frem til den 31. august i indsendelsesåret. Stk. 3. Virksomhederne kan efter den 31. august i indsendelsesåret alene fremsende væsentlige korrektioner i forhold til de afgivne oplysninger i en årsrapport. Sådanne væsentlige korrektioner vil indgå i beregningen af reguleringspris, rådighedsbeløb eller forrentningsprocent i det følgende reguleringsår. Stk. 4. En korrektion, jf. stk. 3, er væsentlig, hvis denne vil medføre: 1) en ændring af den udmeldte reguleringspris eller det udmeldte rådighedsbeløb på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, 2) en ændring af den opgjorte forrentningsprocent på mindst 1 procentpoint i det reguleringsår, korrektionen vedrører. Stk. 5. Energitilsynet pålægger virksomhederne at korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller at berigtige ulovlige forhold. Side 17 af 34 Kapitel 7. Forrentning og afvikling af underdækning 24. En virksomhed opnår forrentning gennem overskud af netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed, herunder som følge af opnåede andre indtægter, jf. 2, nr. 1. Stk. 2. Ved beregningen af virksomhedens forrentning, jf. 2, nr. 5, korrigeres de driftsmæssige indtægter for differencer i forbrugernes favør. Stk. 3. Ved beregningen af virksomhedens forrentning kan virksomheden vælge at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller for dele af sådanne differencer. Såfremt differencen ønskes opkrævet efter
reglerne i 29, stk. 3 og 6, skal beløbet indgå i beregning af virksomhedens forrentning i optjeningsåret. Såfremt virksomheden vælger ikke at korrigere de driftsmæssige indtægter for differencer i virksomhedens favør eller dele heraf, anses beløbet for en midlertidig prisreduktion, der behandles efter reglerne i 29, stk. 6. Beløb, der ikke ønskes opkrævet, indgår ikke i beregningen af virksomhedens forrentning. Stk. 4. Såfremt en virksomhed i et reguleringsår opnår en merforrentning, jf. 2, nr. 14, opgøres denne merforrentning som et beløb. Stk. 5. Energitilsynet nedsætter virksomhedens indtægtsramme varigt med det i stk. 4 nævnte beløb. Nedsættelsen sker med 33 pct. af beløbet i reguleringsåret efter, at merforrentningen er konstateret i virksomhedens årsrapport, og de resterende 67 pct. af beløbet i det derpå følgende reguleringsår. Stk. 6. Energitilsynet påser, at nedsættelsen korrigeres for allerede pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsættelser af indtægtsrammen som følge af nedbringelse af merforrentning fra tidligere år. Stk. 7. Nedsættelsen af indtægtsrammen berøres ikke af eventuelle nedsættelser som følge af pålagte effektiviseringskrav, jf. 27. Side 18 af 34 Kapitel 9. Regnskabsaflæggelse 28. Virksomheden skal aflægge årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Herudover skal årsrapporten indeholde dokumentation som nævnt i 29 efter Energitilsynets nærmere anvisninger. Det i årsrapporten indeholdte regnskab samt den nævnte dokumentation revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der herunder skal påse, at virksomheden har oplyst alle forhold, der efter kapitel 4 kan påvirke reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Stk. 2. Årsrapporten fremsendes til Energitilsynet senest den 31. maj i året efter reguleringsåret. 29. Ved regnskabsaflæggelsen redegør den enkelte virksomhed for: 2) Differencer samt afviklingen heraf, jf. stk. 3 og 6. 3) Opnået forrentning og forrentningsprocent, jf. 24 4) Ændrede forhold, som bevirker at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været hævet, jf. 12. 5) Ændrede forhold, som bevirker at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været sænket, jf. 13.
Stk. 3. Såfremt der er en difference, jf. 2, nr. 2, eller der er ændrede forhold, som bevirker, at reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet skulle have været ændret, jf. stk. 1, nr. 4 og 5, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser, således at den opståede difference er korrigeret senest ved udgangen af det reguleringsår, der følger efter tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Ved opgørelsen af differencer i et reguleringsår indgår ikke beløb, der hidrører fra afviklingen af differencer fra tidligere reguleringsår. Stk. 4. Differencer i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differencen er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til 5, stk. 1, i renteloven. Såfremt en efterfølgende myndighedsafgørelse medfører en ny difference i forbrugernes favør forrentes denne fra afgørelsestidspunktet. Stk. 5. Energitilsynet godkender virksomhedernes afvikling af differencer i forbrugernes favør, inkl. forrentningen heraf, jf. stk. 4. Stk. 6. Såfremt der er en difference, jf. stk. 3, i virksomhedens favør, vedlægges årsrapporten et forslag til justering af virksomhedens priser med henblik på afvikling af differencen eller dele heraf. Ønsker en virksomhed ikke at justere sine priser som følge af differencen, anses virksomhedens prisfastsættelse som en midlertidig prisreduktion. Virksomheden redegør for denne midlertidige prisreduktion i sin årsrapport. Reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet ændres ikke ved midlertidige prisreduktioner. Midlertidige prisreduktioner kan ikke efterfølgende begrunde en overskridelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Stk. 7. Energitilsynet udmelder retningslinjer for virksomhedernes udarbejdelse af forslag til justering af virksomhedernes priser, jf. stk. 3. Side 19 af 34 Kapitel 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. april 2011 med virkning fra den 1. januar 2011. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1294 af 24. november 2010 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven. Stk. 4. Årsrapport for reguleringsårene 2008 2010 udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1294 af 24. november 2010. Virkningerne af oplysninger i årsrapporter for reguleringsårene 2008 2010, herunder eksempelvis vedrørende merforrentning og nettab, bestemmes ligeledes efter reglerne i den nævnte bekendtgørelse. Stk. 8. Sager vedrørende perioden 1. januar 2005 til 7. oktober 2008 for Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december
2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven." Følgende fremgår bl.a. af indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1520/2004 6 : "Kapitel 2. Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende begreber: 2) Driftsmæssige indtægter: Indtægter fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 1, korrigeret for justering af differencer, jf. 22, stk. 2, og overdækning i medfør af 25, stk. 5. Indtægterne anses i reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året. 4) Forrentning: Virksomhedens resultat før finansielle poster og skat, dvs. årets driftsmæssige indtægter minus årets driftsomkostninger, afskrivninger og opkrævet underdækning, jf. nr. 19. 5) Forrentningsprocent: Forrentningen sat i forhold til den nødvendige kapital opgjort ultimo reguleringsåret. 7) Indtægtsramme: Økonomisk ramme for hver enkelt virksomhed i et reguleringsår. 12) Nødvendig kapital: Den samlede værdi af virksomhedens netaktiver, som opgjort og afskrevet efter 16, og dens omsætningskapital, der beregnes som 2 pct. af værdien af de nedskrevne netaktiver. 14) Reguleringsprisen: Den gennemsnitlige pris pr. kwh leveret elektricitet, der udmeldes af Energitilsynet til virksomheden. 15) Reguleringsår: Kalenderår. 20) Årlig reguleringspris: Gennemsnit af en virksomheds reguleringspriser i et reguleringsår. Side 20 af 34 Kapitel 3. Beregning af indtægtsrammer, reguleringspriser og rådighedsbeløb 6 Bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven.