Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning hvorved staten ubetinget garanterer simple kreditorers krav mod pengeinstitutter, der deltager i ordningen, i det omfang sådanne krav ikke dækkes på anden måde. Garantiordningen ophører den 30. september 2010. Den 18. januar 2009 blev der indgået en politisk aftale om en kreditpakke mellem hovedparten af partierne repræsenteret i folketinget, hvor staten i tillæg til en 3-årig overgangsordning for statsgarantien i henhold til lov om finansiel stabilitet, hvorved der sikres en gradvis udfasning af den nuværende garantiordning og en række andre initiativer, herunder nye informationskrav og regulering om aflønning af direktion - vil tilbyde penge- og realkreditinstitutterne statslige kapitalindskud af hybrid kernekapital samt tilbyde en låneordning til finansiering af eksport. Lovforslagene, der implementerer kreditpakken, herunder forslaget til lov om statsligt kapitalindskud i i kreditinstitutter, trådte i kraft den 4. februar 2009. Dette notat beskriver lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter samt øvrige elementer af kreditpakken. Der er desuden udarbejdet et separat notat om garantiordningen og den 3-årige overgangsordning dertil. 2 Det statslige kapitalindskud Et statsligt kapitalindskud i danske penge- og realkreditinstitutter vil ske i form af hybrid kernekapital, som tæller med i institutternes kernekapitalgrundlag. Hybrid kernekapital er et ansvarligt stående lån uden udløbsdato og med mulighed for indfrielse efter 3 år. Indfrielse vil forudsætte Finanstilsynets forudgående samtykke. Alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, der overholder lovens krav til solvens mv. samt Danmarks Skibskredit A/S, vil kunne søge om statsligt kapitalindskud. 1
Indskuddet vil enten ske som direkte statsligt kapitalindskud af hybrid kernekapital eller ved at staten afgiver tegningsgaranti for en kapitalrejsning blandt andre investorer. Staten kan sælge og i øvrigt disponere over hybrid kernekapital indskudt i medfør af kreditpakken. Som udgangspunkt vil det være et krav, at alle deltagende kreditinstitutter efter kapitalindskuddet skal have en kernekapitalprocent på mindst 12 pct. Institutter, der før kapitalindskuddet har en kernekapital på 9 pct. eller derover, vil højest kunne få et kapitalindskud, der svarer til en forøgelse af kernekapitalprocenten med 3, mens indskuddet for institutter med en kernekapitalprocent på under 9 vil udgøre forskellen mellem 12 pct. og deres kernekapitalprocent. For kreditinstitutter, der har en kernekapitalprocent på under 6 før kapitalindskuddet, kan der forhandles individuelle løsninger, der giver disse kreditinstitutter den højest mulige kernekapitalprocent. For at kunne medregne de statslige indskud af hybrid kernekapital i kreditinstitutternes kapitalgrundlag er de generelle regler om medregning af hybrid kernekapital for pengeinstitutter, realkreditinstitutter fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksomhed blevet ændret med den virkning, at hybrid kernekapital afhængig af typen kan udgøre op til 50 pct. af kernekapitalen (tidligere kunne hybrid kernekapital maksimalt udgøre 15 pct. af kernekapitalen). I tilfælde, hvor et kreditinstituts hybride kernekapital udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital, kan Finanstilsynet kræve kapitalen omdannet aktiekapital, såfremt instituttet kommer i vanskeligheder. Konverteringsforholdet fastsættes ud fra kursen på instituttets aktier på tidspunktet for konverteringen. Staten vil ved indskud af hybrid kernekapital, der skal kunne udgøre mere end 35 pct. af kernekapitalen, stille krav om, at eventuelle stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter ophæves af selskabets generalforsamling. Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter implementerer endvidere andre regler om hybrid kernekapital og medregning af hybrid kernekapital i kernekapitalen, som fremgår af forslag om ændring af direktiv 2006/48/EC. 3 Forrentning og tilbagebetaling Med henblik på fastsættelsen af renten vil ansøgerne blive opdelt i 3 grupper efter deres rating: Gruppe I med AA- eller derover; Gruppe II med A- og A+; og gruppe III med en rating på BBB+ eller derunder. Ansøgere, der ikke er ratede, vil blive sammenlignet med de ratede institutter på en række underliggende faktorer med henblik på indplacering i de 3 grupper. 2
Den mindste rente er ca. 9 pct. årligt, men der kan forekomme ændringer, idet renten er baseret på renten på en femårige statsobligation med et tillæg på 6 procentpoints. Mindsterenten vil blive tilbudt til Gruppe I låntagere, og for Gruppe III låntagere vil renten være ca. 11,25 pct. Gruppe II låntagere vil blive inddelt i 3 undergrupper, som afspejler spredningen i kvalitet og risiko mellem institutterne. I disse undergrupper forventes renten at være henholdsvis ca. 9,55 pct., 10,1 pct. og 10,65 pct. I det omfang det er tilladt for kreditinstituttet at udbetale udbytte (jf. afsnit 4 nedenfor), vil dette udløse en mulig stigning i renten på lånet til staten for det år udbyttebetaling blev foretaget, der er afhængig af størrelsen af udbyttet og det oprindelige forhold mellem lånets størrelse og værdien af kreditinstituttet på tidspunkt for lånet. Hvis den statsindskudte hybride kernekapital ikke er indfriet indenfor 5 år, vil indfrielsen skulle ske til kurs 105 i det 6. år, og fra det 7. år og frem skal indfrielsen ske til kurs 110. 4 Krav til deltagende kreditinstitutter Da renten på de statslige kapitalindskud er delvist afhængig af selskabernes udbyttebetalinger, er det efter aktieselskabslovens 43 en forudsætning for optagelse af statsligt kapitalindskud, at generalforsamlingen enten har vedtaget den konkrete låneoptagelse eller bemyndiget bestyrelsen til at træffe beslutning om optagelse af et sådant lån. I tilfælde, hvor et kreditinstituts hybride kernekapital vil udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital, skal lånet være konvertibelt og eventuelle stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter ophæves af selskabets generalforsamling. Ansøgning skal indsendes til Økonomi- og Erhvervsministeriet senest den 30. juni 2009. Økonomi- og erhvervsministeren er bemyndiget til at forlænge fristen. Ansøgningen skal vedlægges følgende dokumenter: (a) en redegørelse fra kreditinstituttet om instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter, (b) en opgørelse af kreditinstituttets individuelle solvensbehov, (c) en revideret årsrapport for 2008 og seneste kvartalsregnskab og (d) en udtalelse fra instituttets revisor. Kreditinstitutter, der tilføres hybrid kernekapital, skal betale statens udgifter til eksterne rådgivere og administration af ordningen. I den periode, et kreditinstitut modtager statsligt kapitalindskud, skal kreditinstituttet hvert halve år offentliggøre en redegørelse om udviklingen i udlån og udlånspolitik i overensstemmelse med de retningslinjer, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren. 3
Der må ikke iværksættes tilbagekøbsprogrammer før statens indskud af hybrid kernekapital er indfriet, og udbytte kan kun baseres på overskud i det pågældende år (for deltagere i garantiordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet er der et forbud mod udbetaling af udbytte indtil 30. september 2010). Yderligere er der som udgangspunkt forbud mod at overføre kapital til moder- og søsterselskaber. Følgende betingelser vedrørende aflønning af medlemmer af direktionen i kreditinstitutter vil gælde i den periode staten er långiver til institutterne (medmindre dette strider imod forpligtelser indgået forud for fremsættelse af lovforslaget): (i) Medlemmer af direktionen må ikke aflønnes med variable lønandele i et omfang, som overstiger 20 pct. af den samlede grundløn inklusiv pension, (ii) forbud mod at iværksætte nye aktieoptionsprogrammer eller andre lignende ordninger til direktionen eller forlænge eller forny eksisterende programmer (for deltagere i garantiordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet gælder dette allerede indtil 30. september 2010), og (iii) kreditinstituttet må i instituttets skatteregnskab ikke fradrage mere end halvdelen af den enkelte direktørlønning, og instituttet skal i note til årsrapporten oplyse, hvor stort et beløb, der er foretaget skattemæssigt fradrag for. Disse restriktioner supplerer de generelle restriktioner, der gælder i den finansielle sektor, jf. nedenfor i afsnit 6. 5 Eksport Kredit Fonden Som led i kreditpakken har Finansudvalget bevilget 20 mia. kr. til Eksport Kredit Fonden under en 3-årig ordning, der indeholder mulighed for lån (som er en ny ordning for Eksport Kredit Fonden) med tilhørende garanti til konkrete eksportforretninger. I medfør af programmet kan lån kun udstedes i kombination med garantier. Selskaber kan søge om lån gennem deres pengeinstitut som skal have en risikoandel på mindst 5-10 pct. i den specifikke eksportforretning. Lånet skal være på kommercielle vilkår, herunder være med en variabel rente. 4
6 Nye regler og restriktioner for finansielle virksomheder I tillæg til de specifikke restriktioner, der indføres ved kreditpakken, og på deltagerne i garantiordningen og overgangsordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet, vil der blive introduceret visse generelle restriktioner vedrørende forskellige dele af den finansielle sektor. Således vil kreditinstitutter fremover skulle offentliggøre deres individuelle solvensbehov. Dette gælder uafhængigt af, om kreditinstitutionen deltager i garantiordningen eller overgangsordningen i henhold til lov om finansiel stabilitet. Herudover vil solvensbehovet for alle kreditinstitutter med en driftskapital på over 250 mio. kr. fremover blive gennemgået af Finanstilsynet mindst en gang om året. Der indføres et forbud mod pengeinstitutters programmer med lånefinansieret salg af egne aktier og garantbeviser. Aflønning af medlemmer af direktionen i enhver finansiel virksomhed må fremover ikke ske med variable lønandele i et omfang, som overstiger 50 pct. af den samlede grundløn inklusiv pension. Kravet vil dog ikke finde anvendelse, hvis dette strider imod aftaler der er indgået forud for fremsættelse af forslaget til lov om om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. Yderligere er formanden for bestyrelsen i finansielle virksomheder forpligtet til i sin beretning for virksomhedens øverste organ (generalforsamling eller repræsentantskab) at redegøre for aflønningen af virksomhedens direktion. Henvendelse kan rettes til * Michael Steen Jensen, partner Lotte Eskesen, partner (+45) 33 41 41 41 (+45) 86 20 75 00 msj@gfklaw.dk le@gfklaw.dk Morten Nybom Bethe, partner Tobias Linde, partner (+45) 33 41 41 41 (+45) 33 41 41 41 mnb@gfklaw.dk tl@gfklaw.dk 23. februar 2009 Gorrissen Federspiel Kierkegaard * 5
Nyhedsbrevet erstatter ikke juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel Kierkegaard påtager sig intet erstatningsansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af nyhedsbrevet. Dette gælder uanset om tabet er opstået som følge af ukorrekte oplysninger i nyhedsbrevet eller på grund af andre omstændigheder i relation til nyhedsbrevet. 6