Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Transkript

1 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene er en del af gennemførelsen af en omfattende reform af kapitalmarkedsreguleringen, som følge af ikrafttrædelsen af markedsmisbrugsforordningen 1 den 3. juli 2016 samt MiFIR 2 og MiFID II 3, der finder anvendelse fra 3. januar Lovgivning til gennemførelse af MiFID II skal senest være implementeret hos medlemsstaterne den 3. juli Nyhedsbrevet vil fokusere på de ændringer MiFID II medfører til lov om finansiel virksomhed 4 ( FIL ) og som nærmere beskrevet i forslag til lov om ændring af FIL og lov om finansielle rådgivere (gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af den tilhørende forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.) ( Lovforslaget ). Nyhedsbrevet vil ikke behandle Lovforslagets forslag til lov om finansielle rådgivere m.v.. For en nærmere beskrivelse af de øvrige dele af lovforslagene henvises til vores nyhedsbrev af 1. december 2015 som kan findes på I foråret 2014 nedsatte den daværende Erhvervs- og Vækstminister en arbejdsgruppe, der som følge af den kommende regulering under MiFID II, skulle undersøge og give et bud på alternative honorarmodeller for investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision. 5 Den 7. december 2015 offentliggjorde arbejdsgruppen deres rapport med titlen MiFID II og investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision ( Rapporten ). Nyhedsbrevet vil omtale de honorarmodeller som arbejdsgruppen foreslår i forhold til investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision under MiFID II reglerne. 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug). 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter. 3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter. 4 Lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015 om lov om finansiel virksomhed. 5 Dansk Aktionærforening, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Investeringsfondsbranchen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet har deltaget i arbejdsgruppen.

2 Side 2 MiFID II MiFID II og MiFIR erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter ( MiFID I ). En del af den regulering, der allerede kendes fra MiFID I videreføres således også ved MiFID II og MiFIR. Der vil dog ved ikrafttrædelsen af MiFID II og MiFIR være tale om en betydelig udvidelse af regelbogen i forhold til MiFID I. Formålet med MiFID II og MiFIR er, at øge EU s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet herunder at øge handelsgennemsigtigheden, regelharmoniseringen samt at forstærke investorbeskyttelsen. Nedenfor følger en beskrivelse af nogle af de vigtigste og væsentligste nye tiltag som MiFID II medfører for reguleringen i FIL. Udøvelse af valutaspotforretninger Under den gældende regulering i FIL har værdipapirhandlere (f.eks. danske pengeinstitutter), udenlandske kreditinstitutter of visse investeringsselskaber, eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed. Disse aktiviteter vil fremover ikke kræve særskilt tilladelse som dansk værdipapirhandler, udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab. Tredjelandes udøvelse af investeringsaktiviteter og investeringsservices MiFIR og MiFID II indeholder nye regler, der delvist harmoniserer adgangen for tredjelandsselskabers mulighed for at yde investeringsservice og investeringsaktiviteter i medlemsstaterne. Dette kan fremover ske igennem enten i) filialetablering i medlemsstaten, ii) tilladelse fra ESMA i henhold til MiFIR eller iii) særskilt tilladelse fra de nationale myndigheder. Såfremt kreditinstitutter (f.eks. banker) og investeringsselskaber etableret i et tredjeland ønsker at udøve investeringsservice og investeringsaktiviteter overfor detailinvestorer eller kunder, der efter anmodning behandles som professionelle kunder, kan dette kun ske, hvis de har etableret en filial i Danmark. Det bliver dog samtidig præciseret, at kravet om filialetablering ikke finder anvendelse ved såkaldt reverse solicitation, hvor investeringsservicen eller investeringsaktiviteten alene iværksættes på baggrund af kundens eget initiativ. Denne undtagelse indebærer dog ikke, at man efterfølgende kan markedsføre nye kategorier af services eller produkter til disse kunder, idet dette vil udløse krav om filialetablering. De nærmere krav til, hvornår filialetablering af et udenlandsk kreditinstitut eller investeringsselskab kan ske i Denmark vil blive fastsat i en ny bestemmelse i FIL 33a. Blandt andet skal filialens ledelse leve op til fit & proper kravene i FIL 64, have en tilstrækkelig startkapital, som filialen skal have fri rådighed over og Finanstilsynet skal have en samarbejdsaftale med de kompetente myndigheder i virksomhedens hjemland. Finanstilsynet har 6 måneder til at behandle en fuldstændig ansøgning om filialetablering. MiFIR indfører regler der betyder, at tredjelandsselskaber kan yde investeringsservice og investeringsaktiviteter til godkendte modparter og professionelle kunder på baggrund af en såkaldt ækvivalensafgørelse. 6 ESMA træffer i henhold til MiFIR en sådan ækvivalensafgørelse, hvis de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland er ækvivalente med EU s retlige og tilsynsmæssige rammer. Tredjelandsselskaber, der er etableret i lande, hvor ESMA har truffet en sådan ækvivalensafgørelse, 6 MiFIR artikel 47

3 Side 3 vil have mulighed for at tilbyde investeringsservice og investeringsaktiviteter uden særskilt godkendelse fra de nationale myndigheder, herunder Finanstilsynet. Såfremt det pågældende tredjelandsselskab ikke er hjemmehørende i et land, hvor der er truffet en ækvivalensafgørelse, kan tredjelandsselskabet alene udøves grænseoverskridende investeringsservice og investeringsaktiviteter i Danmark overfor godkendte modparter og professionelle kunder, hvis der opnås tilladelse efter den nugældende bestemmelse og procedure i FIL 33. Ophævelse af det særskilte krav om værdipapirhandlertilladelse Under den nugældende regulering i FIL følger det, at et pengeinstituts udførelse af visse aktiviteter omfattet af bilag 4 til FIL kræver værdipapirhandlertilladelse. F.eks. kræver det særskilt værdipapirhandlertilladelse, hvis et pengeinstitut ønsker, at yde investeringsservice der består i, at modtage og formidle, for investorers regning, ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 til FIL nævnte instrumenter. I præamblen til MiFID II 7 følger, at pengeinstitutter ikke bør have behov for anden tilladelse for at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter. Som følge af implementeringen af Mi- FID II vil der fremover således ikke gælde noget særskilt krav om værdipapirhandlertilladelse for pengeinstitutter for at kunne udøve aktiviteterne omfattet af bilag 4, afsnit A til FIL. Det følger således direkte af ny FIL 7, stk. 2, at pengeinstitutter kan udøve de i bilag 4, afsnit A nævnte aktiviteter. 8 Idet de fleste pengeinstitutter allerede har tilladelse som værdipapirhandler vil ændringen i praksis kun få betydning for mindre pengeinstitutter samt pengeinstitutter med en særlig forretningsmodel, der ikke allerede har en værdipapirhandlertilladelse. Når et pengeinstitut udøver investeringsaktiviteterne i bilag 4, afsnit A vil de fremover skulle opfylde kravene i MiFID II, og pengeinstitutternes overholdelse heraf vil være underlagt Finanstilsynets tilsyn. For de pengeinstitutter, der ikke tidligere har haft værdipapirhandlertilladelse, vil det betyde, at såfremt de udøver investeringsaktiviteter vil det pågældende pengeinstitut skulle opfylde MiFID II s krav i forbindelse med udøvelsen af sådanne investeringsaktiviteter. F.eks. vil forretninger for pengeinstituttets egen regning med finansielle instrumenter listet i bilag 5 til FIL fremover være en aktivitet underlagt reguleringen i MiFID II. Mulighed for brug af anvendelse af tilknyttede agenter I henhold til MiFID II skal medlemslandene tillade, at et investeringsselskab kan tilknytte agenter. Denne mulighed har ikke før været tilgængelig i Danmark, men vil i henhold til Lovforslaget og Mi- FID II fremover være mulig i Danmark. I henhold til en ny bestemmelse FIL 9a kan fondsmæglerselskaber, penge- og realkreditinstitutter fremover udpege en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent. Brugen af agenter er udbredt inden for forsikringsverdenen, og denne mulighed åbnes nu også for de ovenfor nævnte virksomhedstyper. 7 Præambel 38 8 Realkreditinstitutternes tilladelse til at udføre aktiviteter i bilag 4, afsnit A reguleres fremover i ny FIL 8, stk. 2.

4 Side 4 Agenten kan i) markedsføre virksomhedens ydelser, ii) indgå kundeaftaler, iii) modtage og formidle ordrer for investors regning til den virksomhed, agenten er tilknyttet og iv) yde investeringsrådgivning. Den virksomhed, der tilknytter en agent bærer det fulde økonomiske ansvar for agentens handlinger. De tilknyttede agenter vil i henhold til den nye regulering skulle registreres i et offentligt register og overholde visse forpligtelser. Blandt andet skal agentvirksomhedens ledelse opfylde visse af fit & proper kravene og den person i agentvirksomheden, der udøver agentaktiviteten må ikke være tidligere straffet samt have passende kompetencer. Endeligt kan agentvirksomheden kun tilknyttes en virksomhed. Agenten må således, hvis den ønsker at tilknyttes flere virksomhede, oprette en ny juridisk enhed. Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse Af ledelsesbekendtgørelserne 9 udstedt i medfør af FIL 71, stk. 2 følger i dag, at finansielle virksomheder skal have forretningsgange for udvikling og godkendelse af nye produkter og for væsentlige ændringer i eksisterende produkter. I henhold til MiFID II skal sådanne retningslinjer fremover være udfærdiget ud fra hensynet til den finansielle virksomheds kunder og deres behov. Dette krav skal sikre, at de finansielle virksomheder ikke alene har fokus på virksomhedens egne interesser, men at hensynet til kundernes behov og interesser inddrages, når virksomheden udvikler nye produkter. De nærmere krav til, hvordan hensynet til kundernes interesser fremover skal varetages ved udviklingen og ændringen af produkter vil blive fastsat i delegerede retsakter fra Kommissionen. Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der ikke er reguleret af MiFID II, omfattes af tilsvarende krav under det kommende forsikringsformidlingsdirektiv. Når de nærmere krav til dette nye hensyn er fastlagt fra Kommissionen, vil disse blive implementeret i de to ledelsesbekendtgørelser. Investeringsforeningers betaling af formidlingsprovision Den af Erhvervs- og Vækstministerier nedsatte arbejdsgruppe fik til opgave, at undersøge alternative honorarmodeller for honorering af pengeinstitutternes rådgivning om og distribution af investeringsforeningsbeviser inden for rammerne af reguleringen i MiFID II. Investeringsforeningerne betaler pengeinstitutterne provision for, at de stiller investeringsrådgivning til rådighed til de investorer, der ønsker at erhverve investeringsforeningsbeviser. Hovedparten af investeringsforeningerne betaler endvidere for, at instituttet stiller en distributionskanal for investeringsforeningsbeviser til rådighed. Betalingen af formidlingsprovisionen sker som en procentdel af investorens placerede formue i investeringsforeningen. 10 Betalingen af disse formidlingsprovisioner og mulige interessekonflikter forbundet hermed, har været genstand for stor debat rundt omkring i Europa. MiFID II indeholder derfor også bestemmelser herom. 9 Bekendtgørelse nr af 25. november 2015 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og bekendtgørelse nr af den 15. december 2010 om ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 10 Ultimo 2014 var der opsparet for omkring kr. 400 mia. i danske investeringsforeninger.

5 Side 5 MiFID II indeholder et forbud mod, at modtage og beholde provisionsbetalinger ved uafhængig rådgivning og ved porteføljeplejeordninger. 11 Hvis den finansielle virksomhed modtager formidlingsprovision, og dermed altså ikke udøver uafhængig rådgivning, fastsætter MiFID II nye og mere omfattende oplysningskrav til kunderne om den manglende uafhængighed, omkostninger og provisioner forbundet hermed. Det følger allerede af god-skik bekendtgørelsen 12, at finansielle virksomheder skal rådgive sine kunder om, at deres rådgivning ikke er uafhængig, medmindre de kan bevise, at den er uafhængig. Den nye regulering i MiFID II betyder, at det ikke er muligt at opretholde den danske honorarmodel uændret. Rapporten indeholder derfor tre forskellige forslag til nye honorarmodeller, som beskrives i det følgende. Foreslåede honorarmodeller De tre foreslåede honorarmodeller omfatter en MiFID II-model, en MiFID II-plus model og en totalforbudsmodel. MiFID II-modellen implementerer kravene i MiFID II som nærmere beskrevet ovenfor i forhold til muligheden for at modtage provisionsbetalinger. Kravene i MiFID II indebærer desuden skærpede krav til kvalitetsforbedrende services for at kunne modtage provisionsbetalinger, og øgede governance-krav til distributørerne af investeringsforeningsbeviser. MiFID II-plus modellen indebærer at MiFID II implementeres sammen med en række yderligere governance krav til investeringsforeningerne. Governancekravene vil bl.a. indebære, at investeringsforeningens udvikling af produkter og deres omkostningsstruktur passer til den konkrete investormålgruppes behov, kendetegn og investeringsformål. De governance-krav som investeringsforeningerne vil blive underlagt ved denne model svarer i øvrigt til, hvad der ved gennemførslen af Mi- FID II gælder for udviklere af andre investeringsprodukter. Totalforbudsmodellen medfører, som navnet indikerer, at der indføres et total forbud mod at modtage og beholde provisionsbetalinger fra en tredjepart når en værdipapirhandler yder investeringsservice om alle former for finansielle instrumenter. Konklusionen fra arbejdsgruppen er, at der ikke bør foretages en overimplementering i forhold til MiFID II, og at den fremtidige regulering af betalingsprovisioner således bør følge MiFID IImodellen. Endeligt udtaler arbejdsgruppen sig tillige om puljeordninger som er en særlig dansk konstruktion, hvor pensionsmidler investeres i værdipapirer, der løbende forvaltes. Puljeordningerne minder således om en porteføljeplejeordning, men er ikke direkte reguleret som porteføljeplejeordning under MiFID II. Puljeordningerne er således ikke direkte underlagt forbuddet om at modtage og beholde formidlingsprovision. Arbejdsgruppen anbefaler, at puljeordninger underlægges samme regulering som porteføljeplejeordninger, således der skabes et level playing field. 11 MiFID II artikel 24, stk. 7, litra b og stk. 8. Porteføljeplejeordninger dækker over ordninger, hvor kunden giver pengeinstituttet fuldmagt til at investere på kundens vegne. 12 Bekendtgørelse nr af 14. september 2015 om god skik for finansielle virksomhed.

6 Side 6 Michael Steen Jensen D M [email protected] Morten Nybom Bethe D M [email protected] Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.