SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, "juniormælk", børnemad, kosterstatninger til vægtkontrol, måltidserstatninger, fødevarer til særlige medicinske formål, sportsprodukter, og gluten- og laktosefri fødevarer. Hvad er baggrunden? EU-landene har sammen med Europa-Parlamentet forhandlet en ny forordning om fødevarer til særlige forbrugergrupper. Forordningen skal erstatte det gældende direktiv om fødevarer til særlig ernæring (direktiv 2009/39) - også kaldet "PARNUTS". Forordningen får titlen "Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol". Titlen på den nye forordning er lang, så allerede nu kaldes forordningen på engelsk "FSG" - Food for Special Groups. Forslaget til forordningen har været forhandlet siden juni 2011 og forventes endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet i juni 2013. Formålet har været at forenkle og præcisere lovgivningen på området. Forordningen ventes offentliggjort i juli 2013 og træder formelt i kraft i løbet af sommeren 2013. Hvornår træder de nye regler i kraft? Virksomhederne får lang tid til at indstille sig på de nye regler, da reglerne først skal anvendes 3 år efter ikrafttrædelsen, dvs. fra sommeren 2016. Desuden må virksomhederne sælge deres lagre af fødevarer, som opfylder de nuværende regler - også efter 3 års-fristen er udløbet. Inden hele lovgivningspakken kan træde i kraft, skal de nuværende specifikke EU-regler flyttes over i nye regelsæt. Der vil som udgangspunkt blive tale om en teknisk overflytning, men for nogle 1
af kategorierne vil der blive indarbejdet nødvendige ændringer. Fødevarestyrelsen vil naturligvis inddrage interessenterne i denne proces. Hvad betyder de nye regler? Forordningen afskaffer først og fremmest begrebet "fødevarer til særlig ernæring". Derefter er produktkategorierne opdelt i to: 1. De, der skal reguleres af det ny regelsæt (forordningen og nye specifikke retsakter), og 2. De, der fremover kun skal reguleres af den generelle fødevarelovgivning. Forordningen regulerer kun produktkategorier til særligt sårbare forbrugergrupper. Det er produkter til de helt små børn, dvs. modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (0-3 år) samt børnemad (1-3 år), fødevarer til særlige medicinske formål, inklusive til spædbørn og småbørn, og kosterstatning til vægtkontrol. De næringsstofkilder, der er godkendt til disse produktkategorier, er nu samlet i et bilag til forordningen. Den generelle fødevarelovgivning omfatter bl.a. fødevareforordningen (forordning 178/2002) 1, anprisningsforordningen (forordning 1924/2006) 2, berigelsesforordningen (forordning 1925/2006) 3 og fødevareinformationsforordningen (forordning 1169/2011) 4. Der kan også være nationale regler i det enkelte EU-land, som skal overholdes, når fødevarerne markedsføres i det pågældende land. Sportsprodukter, måltidserstatninger og gluten- og laktosefri produkter er ikke omfattet af forordningen, men vil alene blive reguleret af den generelle fødevarelovgivning. Gluten- og laktosefri produkter vil desuden kunne mærkes med produkternes særlige egenskaber i henhold til fødevareinformationsforordningen. Hvad sker der med den enkelte fødevarekategori? Kommissionen har et større arbejde foran sig. De specifikke regler, der gælder i dag, skal flyttes over i nye EU-retsakter, før hele lovgivningspakken er komplet og skal anvendes fra sommeren 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed med senere ændringer 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer med senere ændringer 3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer med senere ændringer 4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 2
2016. Kommissionen har lagt op til, at de fleste regler skal overflyttes uændret. På visse områder kan der dog være behov for ændringer. Kommissionen skal også udarbejde to rapporter - én for flydende mælkeprodukter til spædbørn og småbørn og én for sportsprodukter. De skal bruges dels til arbejdet med modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og dels for at give en status for "juniormælk" og sportsprodukter. Kommissionen har allerede igangsat arbejdet. Her kan du læse mere om de nye regler og det kommende lovgivningsarbejde opdelt på de enkelte områder: Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger er omfattet af den ny forordning. De specifikke regler i modermælkserstatningsdirektivet (direktiv 2006/141) skal flyttes til en ny EU-retsakt, der skal være vedtaget senest 2 år efter forordningens ikrafttrædelse (dvs. medio 2015). Der vil så stadig være 1 år til, at hele lovgivningspakken skal anvendes. Virksomhederne må sælge deres lagre af fødevarer, som opfylder de nuværende regler - også efter udløb af 3 års-fristen (medio 2016). Som noget nyt vil det blive forbudt at bruge billeder af spædbørn i den mærkning, der er på tilskudsblandinger. Der er i forvejen forbud mod brug af billeder af spædbørn ved al markedsføring, inklusive mærkning af modermælkserstatninger. Disse begrænsninger i virksomhedernes markedsføring er en hjælp til forbrugerne, så de ikke vildledes til at tro, at erstatningsmælk er bedre end modermælk. I forordningen er der en særlig forpligtelse til at sikre, at brugen af pesticider begrænses mest muligt ved fremstillingen af modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, også ved dyrkning af de råvarer, der indgår i produkterne. De gældende pesticidbestemmelser vil derfor blive revideret i forbindelse med de nye regler. Kommissionen skal udarbejde en rapport om de såkaldte "juniormælk" (se tekst andet sted på siden). Den Europæiske Fødevaresikkerhedautoritet (EFSA) skal høres omkring de videnskabelige aspekter, der skal indgå i rapporten. I rapporten skal Kommissionen bl.a. undersøge - småbørns ernæringsmæssige behov, - disse produkters rolle i småbørns kost, og - om produkterne har nogen ernæringsmæssige fordele sammenlignet med normal kost til et barn under fravænning. 3
Hvis Kommissionen vurderer, at der er behov for specifikke regler for "juniormælk", kan den udarbejde et forslag til sådanne regler. Også på internationalt plan skal der ses på reglerne for modermælkserstatninger og tilskudsblandinger. En komité FAO/WHO Codex Alimenarius vil drøfte emnet på det næste møde i en underkomité den 4.-8. november 2013. Faktaboks: FAO/WHO Codex Alimenatarius Codex Alimentarius Kommissionen blev etableret af FAO (FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO) og WHO (Verdenssundhedsorganisationen WHO) 1963. Codex Alimentarius Kommissionen vedtager harmoniserede internationale fødevarestandarder, retningslinjer og "codes of practice" for at beskytte forbrugersundheden og sikre fair vilkår for fødevarehandlen. Fordi de internationale retningslinjer også skal revideres, har Kommissionen bedt EFSA om en videnskabelig vurdering, der skal omhandle alle mælkebaserede og lignende produkter, der er beregnet til spædbørn og småbørn. EFSAs vurdering vil blive leveret ad to omgange: - Første del, som vil omhandle de ernæringsmæssige aspekter, forventes i slutningen af oktober 2013. - Anden del, som vil vedrøre krav til sammensætning af produkterne, forventes i slutningen af marts 2014. Når begge vurderinger er modtaget, vil drøftelserne om de fremtidige regler starte. Udgangspunktet er stadig, at de gældende bestemmelser i modermælkserstatningsdirektivet (direktiv 2006/141) vil blive overført til en ny retsakt. Samtidig vil kravene til sammensætning af produkterne blive opdateret i forhold til EFSA-vurderingerne, pesticidkravene vil blive opdateret, og de nye mærkningskrav ang. brug af babybilleder vil blive skrevet ind. "Juniormælk" Der er en særlig gruppe af mælkebaserede drikkevarer, som markedsføres til små børn. Produkterne, der kaldes "juniormælk", er typisk tilsat vitaminer og mineraler. Produkterne markedsføres i nogle EU-lande, men stort set ikke i Danmark. "Juniormælk" er ikke omfattet af forordningen. Kommissionen skal udarbejde en rapport om "juniormælk" og lignende produkter til småbørn (se også om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger). Den Europæiske Fødevaresikkerhedautoritet (EFSA) skal høres omkring de videnskabelige aspekter, der skal indgå i rapporten. I rapporten skal Kommissionen bl.a. undersøge: - småbørns ernæringsmæssige behov, - disse produkters rolle i småbørns kost, - og om produkterne har nogen ernæringsmæssige fordele sammenlignet med normal kost til et barn under fravænning. 4
Hvis Kommissionen vurderer, at der er behov for specifikke regler for "juniormælk", vil der blive udarbejdet et forslag til nye regler. Børnemad Børnemad er omfattet af forordningen. De specifikke regler i børnemadsdirektivet (2006/125) skal flyttes til en ny EU-retsakt, der skal være vedtaget senest to år efter, at forordningen træder i kraft (dvs. medio 2015). Der vil så stadig være et år til, at hele lovgivningspakken skal anvendes. Virksomhederne må sælge deres lagre af fødevarer, som opfylder de nuværende regler - også efter tre års-fristen udløber (medio 2016). Kommissionen har været nødt til at prioritere sit arbejde for at sikre, at hele lovgivningspakken vil være klar til det forventede tidspunkt. EFSA vil derfor ikke blive bedt om en videnskabelig vurdering af sammensætningskravene for børnemadsprodukterne på nuværende tidspunkt. Pesticidkravene vil dog blive opdateret nu. Kommissionen har indikeret, at de indholdsmæssige krav til børnemadsprodukterne senere vil blive revideret på baggrund af opdateret videnskabelig vurdering fra EFSA. Drøftelserne om børnemaden vil foregå sideløbende med de andre produkter til de små børn. Så kan det sikres, at reglerne hænger godt sammen. Kosterstatninger til vægtkontrol Slankekostprodukter, der erstatter hele dagskosten, er omfattet af forordningen. De kaldes kosterstatninger til vægtkontrol. Som noget nyt vil der blive indført specifikke regler for VLCD-produkterne (Very Low Calorie Diets). Forordningen vil derfor gælde for LCD-produkter (Low Calorie Diets), der har et lavt kalorieindhold, og VLCD-produkter, der har et meget lavt kalorieindhold. Produkterne ligger i praksis mellem 3360 kj (800 kcal) og 5040 kj (1200 kcal). Kommissionen vil meget snart bede EFSA om en videnskabelig vurdering af, hvordan disse produkter bør sammensættes. Vurderingen vil samtidig give Kommissionen opdateret rådgivning om de nuværende kosterstatninger (LCD-produkterne). Drøftelserne om de fremtidige regler vil starte, når EFSAs vurdering er klar. Måltidserstatninger Produkter, der kun skal erstatte et måltid, vil fremover kun være reguleret af den generelle fødevarelovgivning. 5
Produkter, der skal markedsføres i Danmark, skal desuden overholde de danske regler for tilsætning af næringsstoffer (bekendtgørelse om tilsætning af næringsstoffer 5 og bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 6 ). Fødevarer til særlige medicinske formål Fødevarer til særlige medicinske formål er omfattet af forordningen. Der er tale om særlige fødevarer til patienter, der ikke kan spise, optage eller udskille almindelig mad, inkl. kosttilskud. De specifikke regler i direktivet om fødevarer til særlige medicinske fødevarer (direktiv 1999/21) skal flyttes til en ny EU-retsakt, der skal være vedtaget senest 2 år efter forordningens ikrafttrædelse (dvs. medio 2015). Der vil så stadig være 1 år til, at hele lovgivningspakken skal anvendes. Virksomhederne må sælge deres lagre af fødevarer, som opfylder de nuværende regler - også efter udløb af 3 års-fristen (medio 2016). De specifikke regler i direktiv 1999/21 vil som udgangspunkt blive overflyttet uændret. Der vil dog blive taget hensyn til, at reglerne også gælder for spædbørn (under 1 år), som har brug for særlige produkter, herunder fx modermælkserstatninger. Pesticidkravene vil også blive opdateret for disse børneprodukter. Sportsprodukter Sportsprodukter reguleres ikke af forordningen og vil fremover kun blive reguleret af den generelle fødevarelovgivning. Kommissionen skal udarbejde en rapport på baggrund af en vurdering fra EFSA om sportsprodukter. Kommissionen vil derefter se på, om det er nødvendigt med særlige regler for sportsprodukter. Hvis ikke, vil sportsprodukter blive reguleret af den generelle fødevarelovgivning. Virksomhederne må dog sælge deres lagre af fødevarer, som opfylder de nuværende regler - også efter udløb af 3 års-fristen (medio 2016). Produkter, der skal markedsføres i Danmark, skal desuden overholde de danske regler for tilsætning af næringsstoffer (bekendtgørelse om tilsætning af næringsstoffer og bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer). 5 Bekendtgørelse nr. 1104 af 26. november 2012 om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer. 6 Bekendtgørelse nr. 123 af 7. februar 2012 om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 6
Glutenfri fødevarer Glutenfri fødevarer er i dag omfattet af glutenforordningen (forordning 41/2009) 7. Specielt forarbejdede produkter kan mærkes med "meget lavt indhold af gluten", hvis indholdet af gluten ikke overstiger 100 mg gluten pr. kg i fødevaren, som den sælges til den endelige forbruger. Både specielt forarbejdede produkter og almindelige fødevarer kan mærkes med "glutenfri", hvis indholdet af gluten ikke overstiger 20 mg gluten pr. kg. Disse regler vil blive flyttet over i regi af fødevareinformationsforordningen. Arbejdet er igangsat i maj 2013 og vil ske i to tempi: - Først ændres fødevareinformationsforordningen for at give mulighed for, at fødevarer med fravær af eller meget lavt indhold af allergene ingredienser (her glutenholdige kornprodukter) kan mærkes med denne særlige egenskab. - Derefter flyttes de gældende regler over i en ny EU-retsakt. Reglerne vil indholdsmæssigt ikke blive ændret. Laktosefri fødevarer Fødevarer, der er fri for laktose eller har et meget lavt indhold af laktose, reguleres ikke af forordningen. Disse fødevarer vil fremover kunne mærkes på frivillig basis i henhold til fødevareinformationsforordningen og vil desuden være omfattet af den generelle fødevarelovgivning, f.eks. anprisningsforordningen. Der vil dog først skulle foretages en ændring af fødevareinformationsforordningen, så der bliver samme struktur som for de glutenfri fødevarer. Der er ikke p.t. EU-lovgivning om fødevarer, der er laktosefri eller laktosereduceret. Derfor er der ikke fastsat en EU-grænse for, hvor lidt laktose der må være i en fødevare, før den må markedsføres som laktosefri eller laktosereduceret. Det er svært rent teknisk at fastsætte en grænse, der vil kunne sikre alle forbrugere, der har problemer med laktosen. Tolerancegrænserne svinger mellem 3 g og 12 g. Kommissionen forventer derfor, at drøftelser om laktosegrænser vil forsinke det samlede arbejde med at få den nye lovgivning klar til sommeren 2016. Drøftelserne prioriteres derfor ikke på nuværende tidspunkt. Det betyder samtidig, at de enkelte EU-lande vil fortsætte med nationale regler eller håndhævelsespraksis. Fødevarestyrelsen, juni 2013 7 Kommissionens forordning (EF) Nr. 41/2009 af 20. januar 2009 vedrørende sammensætning og mærkning af fødevarer, der er egnede til personer med glutenintolerans. 7