Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Transkript

1 IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har i dag vedtaget et forslag til forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder kosttilskud. Forbrugerne er blevet mere og mere optaget af, hvad de spiser, og hvordan kosten påvirker deres sundhed. Fødevarebranchen har derfor reageret med en mere detaljeret næringsdeklaration og i mange tilfælde med anprisninger af bestemte fødevarers gavnlige virkninger. De eksisterende EUbestemmelser om mærkning 1 og næringsdeklaration 2, som ikke indeholder krav til anvendelsen af ernæringsanprisninger og heller ikke tillader sundhedsanprisninger, håndhæves i mange tilfælde ikke korrekt. Forbrugerne kan derfor blive vildledt af anprisninger, der ikke foreligger ordentlig dokumentation for. Den foreslåede forordning vil give retssikkerhed og regulere området ved at opstille betingelser for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger, ved at forbyde bestemte anprisninger og ved at kræve videnskabelig evaluering af brugen af anprisninger set i relation til fødevarers ernæringsprofil. Reglerne indebærer ikke noget forbud mod fødevarer, men anprisninger af fødevarer får en reel betydning for forbrugerne. David Byrne, medlem af Kommissionen med ansvar for sundhed og forbrugerbeskyttelse, understregede betydningen af den foreslåede forordning. "Med gennemførelsen af dette forslag kan såvel erhvervslivet som forbrugerne få gavn af en korrekt anvendelse af anprisninger. Forbrugerne får nøjagtig og meningsfuld information, og fødevareproducenterne kan anvende seriøse og videnskabeligt underbyggede anprisninger som et markedsføringsredskab, uden at de drukner i de mange udokumenterede og unøjagtige anprisninger, der for øjeblikket findes på markedet. Med en EU-forordning kan erhvervslivet desuden konkurrere på fair og lige vilkår i alle EU-landene." Ernæringsanprisninger - hvad er det, jeg spiser? Ernæringsanprisninger, f.eks. "fedtfattig" eller "højt fiberindhold", henviser til, hvad der findes eller ikke findes i produktet. Der findes for øjeblikket ingen retligt bindende regler om anvendelsen af sådanne anprisninger. Den foreslåede forordning har til formål at harmonisere anvendelsen af sådanne anprisninger, så der for produkter, der ifølge anprisningen har f.eks. "højt fiberindhold", er fastsat en mindstemængde fiber pr. nærmere fastsat enhed (f.eks. 6 g pr. 100 g). 1 2 Direktiv 2000/13/EØF om mærkning og præsentation af samt reklame for fødevarer. Direktiv 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler.

2 Endvidere kan visse anprisninger være vildledende. F.eks. kan anprisningen "90 % fedtfri" for et produkt være faktuelt korrekt, men den er alligevel vildledende, fordi det underforstås, at produktet har et lavt fedtindhold, mens 10 % fedt i virkeligheden er et ret højt fedtindhold. Vedlagte liste over ernæringsanprisninger indeholder en oversigt over definitionerne. Sundhedsanprisninger - hvilke virkninger har fødevaren på mig? Sundhedsanprisninger vedrører den virkning, en fødevare eller en fødevareingrediens har på forbrugeren. For øjeblikket er det forbudt at anvende anprisninger, der er vildledende for forbrugerne. Mange sundhedsanprisninger vedrørende et næringsstofs betydning for kroppen er ukontroversielle og veldokumenterede, f.eks. en anprisning, der siger, at calcium i høj grad styrker tænder og knogler. Senest tre år efter, at forordningen er trådt i kraft, skal Kommissionen have opstillet en positivliste over sådanne veldokumenterede anprisninger, som bliver tilladt. Der sondres mellem sådanne veldokumenterede anprisninger og nyere anprisninger, såsom "fuldkorn kan holde hjertet sundt/kan reducere risikoen for hjertesygdomme". For sidstnævnte typer bliver der krav om individuel videnskabelig evaluering og godkendelse, inden produktet kan markedsføres. Kun anprisninger, der kan underbygges, bliver tilladt på EU-plan, efter at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har foretaget en evaluering. Fødevarebranchen får således mulighed for at anvende meningsfulde anprisninger, herunder at anvende et produkts mulige virkning med hensyn til nedsat sygdomsrisiko som salgsfremmende argument. Forbrugerne kan have tillid til klare anprisninger, hvis udsagn kan efterprøves. Visse anprisninger bliver ikke tilladt Det er en klar følge af denne nye politik for sundhedsanprisninger, at oplysninger om fødevarer og deres næringsværdi, der anvendes på mærkningen, i markedsføringen og i reklamer, som ikke er klare, nøjagtige og meningsfulde, og som ikke kan dokumenteres, ikke bliver tilladt. Dette omfatter vage anprisninger vedrørende generelt velvære (f.eks. "hjælper kroppen med at modstå stress" eller "bevarer ungdommen") eller anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner (f.eks. "forbedrer hukommelsen" eller "reducerer stress og fremmer et optimistisk livssyn"). Slankeanprisninger eller anprisninger vedrørende vægtkontrol tillades ikke (f.eks. "halverer/reducerer indtaget af kalorier") 3. Henvisninger til eller anbefalinger fra læger eller andre fagfolk i sundhedssektoren bliver ikke tilladt, da de f.eks. kan gå ud på, at man kan få sundhedsproblemer, hvis man ikke spiser den pågældende fødevare. Sundhedsanprisninger af alkoholholdige drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % bliver heller ikke tilladt, da man ved, at alkohol medfører andre helbredsmæssige og sociale problemer. Kun anprisninger vedrørende et reduceret alkohol- eller energiindhold tillades. Ernæringsprofiler: "god kost" og "dårlig kost" Grundprincippet i ernæringsmæssig sammenhæng siger, at der ikke findes "gode fødevarer" og "dårlige fødevarer", men derimod "god kost" og "dårlig kost". Alle fødevarer kan indgå i en varieret kost set over en længere periode. Forbrugerne vil imidlertid automatisk opfatte anpriste fødevarer som "gode" fødevarer. 3 Direktiv 96/8/EF om levnedsmidler til anvendelse i energifattige diæter med henblik på vægttab 2

3 Dertil kommer, at anprisninger vedrørende fordelene ved at spise et bestemt produkt, kan få forbrugerne til at spise for meget af noget, som kun burde udgøre en lille del af en god kost. Det er derfor nødvendigt at begrænse anvendelsen af anprisninger af bestemte fødevarer ud fra deres ernæringsprofil. Mængden af fedt i alt, mættet fedt, sukker eller salt anvendes som kriterier for produkters ernæringsprofil, idet videnskabelig dokumentation viser en sammenhæng mellem overforbrug af visse næringsstoffer og nogle kroniske sygdomme (jf. især WHOrapport fra marts 2003). Senest halvandet år efter, at forordningen er vedtaget, skal Kommissionen have foretaget en evaluering af ernæringsprofiler i nært samråd med interesserede parter og på grundlag af udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og sammen med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Det kan være nødvendigt at give dispensation for visse anprisninger af fødevarer afhængigt af deres rolle og betydning i befolkningens kost. Næste fase Den foreslåede forordning skal godkendes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Det er planen, at den trinvis skal træde i kraft frem til

4 Bilag Ernæringsanprisninger og betingelserne for anvendelse heraf ENERGIFATTIG En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er energifattig, og anprisninger, der må indeholder under 40 kcal (170 kj)/100 g og under 20 kcal (80 kj)/100 ml. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt lavt energiindhold, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran ENERGIREDUCERET En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er energireduceret, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis energiværdien er reduceret med mindst 30 %, og med en angivelse af det eller de karakteristika, der gør, at fødevarens samlede energiværdi er reduceret. ENERGIFRI En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er energifri, og anprisninger, der må indeholder under 4 kcal (17 kj)/100 ml. Hvis det drejer sig om energifrie fødevarer, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran FEDTFATTIG En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er fedtfattig, og anprisninger, der må indeholder højst 3 g fedt pr. 100 g eller 1,5 g pr. 100 ml. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt lavt fedtindhold, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran FEDTFRI En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er fedtfri, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,5 g fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml. Anprisninger med udtryk som "X % fedtfri" er dog forbudt. Hvis det drejer sig om naturligt fedtfrie fødevarer, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran LAVT INDHOLD AF MÆTTET FEDT En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et lavt indhold af mættet fedt, og anvendes, hvis produktet indeholder højst 1,5 g mættet fedt pr. 100 g for faste produkter eller 0,75 g pr. 100 ml for flydende produkter, og under alle omstændigheder må højst 10 % af energiindholdet hidrøre fra mættet fedt. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt lavt indhold af mættet fedt, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran UDEN MÆTTET FEDT En anprisning, ifølge hvilken en fødevare ikke indeholder mættet fedt, og anvendes, hvis produktet indeholder højst 0,1 g mættet fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml. Hvis det drejer sig om fødevarer, der naturligt ikke indeholder mættet fedt, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran 4

5 SUKKERFATTIG En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er sukkerfattig, og anprisninger, der må indeholder højst 5 g sukker pr. 100 g eller pr. 100 ml. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt lavt sukkerindhold, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran SUKKERFRI En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er sukkerfri, og anprisninger, der må indeholder højst 0,5 g sukker pr. 100 g eller pr. 100 ml. Hvis det drejer sig om naturligt sukkerfrie fødevarer, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran UDEN TILSAT SUKKER En anprisning, ifølge hvilken der ikke er tilsat sukker til en fødevare, og anprisninger, produktet ikke indeholder tilsatte mono- eller disaccharider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber. NATRIUMFATTIG/SALTFATTIG En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er natriumfattig, og anprisninger, der må indeholder højst 0,12 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g eller pr. 100 ml. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt lavt natriumindhold, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran MEGET NATRIUMFATTIG/SALTFATTIG En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er meget natriumfattig, og anprisninger, produktet indeholder højst 0,04 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g eller pr. 100 ml. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt meget lavt natriumindhold, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran NATRIUMFRI eller SALTFRI En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er natriumfri, og anprisninger, der må indeholder højst 0,005 g natrium, eller tilsvarende værdi for salt, pr. 100 g. Hvis det drejer sig om naturligt natriumfrie fødevarer, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran FIBERKILDE En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en fiberkilde, og anprisninger, der må indeholder mindst 3 g fibre pr. 100 g eller mindst 1,5 g fibre pr. 100 kcal. Hvis det drejer sig om fødevarer, der er naturlige fiberkilder, kan udtrykket "naturlig" anvendes foran HØJT FIBERINDHOLD En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt fiberindhold, og anprisninger, produktet indeholder mindst 6 g fibre pr. 100 g eller mindst 3 g fibre pr. 100 kcal. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt højt fiberindhold, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran 5

6 PROTEINKILDE En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en proteinkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis mindst 12 % af fødevarens energiindhold hidrører fra proteiner. Hvis det drejer sig om fødevarer, der er naturlige proteinkilder, kan udtrykket "naturlig" anvendes foran HØJT PROTEININDHOLD En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt proteinindhold, og anprisninger, mindst 20 % af fødevarens energiindhold hidrører fra proteiner. Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt højt proteinindhold, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran NATURLIG VITAMINKILDE OG/ELLER MINERALKILDE En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er en naturlig vitaminkilde og/eller mineralkilde, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst 15 % af den anbefalede daglige tilførsel, som anført i bilaget til Rådets direktiv 90/496/EØF, pr. 100 g eller pr. 100 ml. BERIGET MED VITAMINER OG/ELLER MINERALER En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er beriget med vitaminer og/eller mineraler, og anvendes, hvis produktet indeholder vitaminer og/eller mineraler i en betydelig mængde, som defineret i bilaget til Rådets direktiv 90/496/EØF. HØJT INDHOLD AF VITAMINER OG/ELLER MINERALER En anprisning, ifølge hvilken en fødevare har et højt indhold af vitaminer og/eller mineraler, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet indeholder mindst det dobbelte af værdien ved "vitamin- og mineralkilde". Hvis det drejer sig om fødevarer med et naturligt højt indhold af vitaminer og/eller mineraler, kan udtrykket "naturligt" anvendes foran INDEHOLDER (NAVN PÅ NÆRINGSSTOF ELLER ANDET STOF) En anprisning, ifølge hvilken en fødevare indeholder et næringsstof eller andet stof, eller anvendes, hvis produktet overholder samtlige gældende bestemmelser i denne forordning. Hvis det drejer sig om fødevarer, der naturligt indeholder det pågældende næringsstof eller stof, kan udtrykket "naturligt" anvendes i forbindelse med FORØGET INDHOLD AF (NAVN PÅ MAKRONÆRINGSSTOFFET) En anprisning, ifølge hvilken indholdet af et eller flere næringsstoffer er forøget, og anvendes, hvis produktet opfylder betingelserne for anprisningen "X-kilde" og produktets indhold af det pågældende stof er mindst 30 % højere end i et lignende produkt. 6

7 REDUCERET INDHOLD AF (NAVN PÅ NÆRINGSSTOFFET) En anprisning, ifølge hvilken indholdet af et eller flere næringsstoffer er reduceret, og anvendes, hvis produktets indhold af det pågældende stof er reduceret med mindst 30% i forhold til et lignende produkt, undtagen for mikronæringsstoffer, for hvilke der accepteres en forskel på 10 % i forhold til referenceværdierne fastsat i Rådets direktiv 90/496/EØF. LIGHT/LET En anprisning, ifølge hvilken en fødevare er "light" eller "let", og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, er omfattet af samme betingelser som dem, der gælder for udtrykket "reduceret"; anprisningen skal desuden ledsages af en angivelse af, hvilke egenskaber der gør fødevaren "light" eller "let". 7