UDSKIFTNING AF ASKESENDESYSTEM

11/12-2015 Fredericia Maskinmesterskole Martin Ø. Svensson E20122031 UDSKIFTNING AF ASKESENDESYSTEM Bachelorprojekt 6.B

Titelblad Titel Udskiftning af askesendesystem Undertitel Bachelorprojekt 6.B Problemformulering Forfatter Studienummer Projektet vil undersøge hvorvidt der kan reduceres på drift- og vedligeholdsomkostningerne, ved at benytte et snegle- eller vakuumsystem til transport af aske. Martin Ørnfeldt Svensson E20122031 Antal anslag 59.727 Antal normalsider 24,9 Dato for aflevering 11/12-2015 Uddannelse Uddannelsessted Opgavetype Vejledere Bachelor of Technology Management and Marine Engineering Fredericia Maskinmesterskole Afsluttende Bachelorprojekt 6. semester Lektor, Kurt Madsen, faglig Lektor, Susanne Ketill, metode Driftsleder, René Pedersen 11/12-2015 Martin Ø. Svensson Side 1 af 50

Abstract Energnist Esbjerg is a waste incineration plant where waste is converted to energy. At a waste incineration plant many residual products are made. About 2-3 percent of that is fly ash. At Energnist they have a pneumatic conveying system to convey fly ash from the boiler to the silo. Operation- and maintenance cost of the pneumatic system is unknown to Energnist and the system causes leak of toxic fly ash. This project examines if a vacuum or screw conveying system can reduce operation- and maintenance cost by at least 20% for vacuum- and 30% for screw system. Operation- and maintenance costs of the existing system are found by experiments and calculations. The costs are 67.208,14DKR per year. For data about the new conveying system, some manufacturers where contacted. With this data it is possible to calculate the costs of these technologies. A vacuum conveying system can reduce the operation- and maintenance costs from 20,64% to 56,79% depending on the operation time. A screw conveying system can reduce the operation- and maintenance costs from 36,68% to 91,26%. For both systems the payback time is far from 5 years. Anyway the vacuum system is recommended, because it can avoid leakage of toxic fly ash. Side 2 af 50

Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Abstract... 1 Figurliste... 5 Forord... 6 1. Indledning... 7 2. Problemformulering og hypotese... 8 2.1. Problemformulering... 8 2.2. Hypotese... 8 3. Afgrænsning... 8 4. Læsevejledning... 9 5. Nomenklaturliste... 10 6. Metode og teori... 10 6.1. Empiri... 11 6.1.1. Luftforbrug til sendesystem... 11 6.1.2. Vedligeholdsomkostninger... 11 6.2. Metodekritik... 12 7. Redegørelse... 13 7.1. Opbygning og virkemåde... 13 7.1.1. Hydrorens... 15 7.1.2. Anlægs ændringer... 16 7.1.3. Nøddrift... 17 7.1.4. Transportmetoden... 17 8. Analyse... 18 8.1. Drift- og vedligeholdsomkostninger... 18 8.1.1. Forsøg med sendeluft... 18 8.1.2. Driftsomkostninger... 20 8.1.3. Vedligeholdsomkostninger... 23 8.1.4. Samlede drift- og vedligeholdsomkostninger... 26 8.1.5. Fordele og ulemper... 27 8.1.6. Delkonklusion... 29 8.2. Produceret aske og fugtighed... 29 9. Forslag til løsning... 31 9.1. Sneglesystem... 31 9.1.1. Driftsomkostninger... 31 9.1.2. Vedligeholdsomkostninger... 34 9.1.3. Samlede drifts- og vedligeholdsomkostninger... 36 Side 3 af 50

9.1.4. Fordele og ulemper... 37 9.1.5. Besparelsespotentiale... 37 9.1.6. Delkonklusion... 38 9.2. Vakuumsystem... 38 9.2.1. Driftsomkostninger... 38 9.2.2. Vedligeholdsomkostninger... 39 9.2.3. Samlede drifts- og vedligeholdsomkostninger... 40 9.2.4. Fordele og ulemper... 40 9.2.5. Besparelsespotentiale... 41 9.2.6. Delkonklusion... 41 10. Tilbagebetalingstid... 41 10.1. Løsningsforslag 1.... 42 10.2. Løsningsforslag 1.1.... 42 10.3. Løsningsforslag 2.... 42 10.4. Løsningsforslag 2.1.... 42 10.5. Delkonklusion... 43 11. Diskussion... 43 12. Kilde og kildekritik... 44 13. Konklusion... 46 14. Litteraturliste... 47 Side 4 af 50

Figurliste Figur 1 - Principskitse af anlæg... 13 Figur 2 - Forsimplet PI diagram af sendesystem... 15 Figur 3 - Hydrorens princip... 15 Figur 4 - Lynkobling til hjælpeluft... 16 Figur 5 - Transportformer... 18 Figur 6 - Kompressor leveret luftmængde... 21 Figur 7 - Utætheder og arbejdsordrer på sendesystem... 24 Figur 8 - Vedligeholdsomkostninger fordelt på årene... 25 Figur 9 - Rengøringsomkostninger... 26 Figur 10 - Hul på ventilen samt røret fra sendebeholder... 28 Figur 11 - Produceret flyveaske... 30 Side 5 af 50

Forord I forbindelse med sjette og sidste semester på Fredericia Maskinmesterskole afsluttes uddannelsen til maskinmester, med en praktikperiode af minimum 10 ugers varighed. I samarbejde med praktikvirksomheden findes en relevant problemstilling indenfor maskinmesterfaget. Denne problemstilling skal danne grundlag for det afsluttende bachelorprojekt, og projektet danner ydermere grundlag for den mundtlige eksamen. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Energnist Esbjerg, Måde Industrivej 35, 6705 Esbjerg Ø, samt driftspersonalet på anlægget. Under udarbejdelsen af projektet har der været stor adgang til de nødvendige data, samt veldokumenterede anlægsbeskrivelser på værket. Tak Tak til Energnist Esbjerg, herunder driftsledelse, operatører samt vedligeholdelses personale for et lærerigt praktikophold, med mange spændene og relevante opgaver og varieret og fleksibelt praktikophold. Der skal lyde en stor tak til de som har bidraget med viden til projektet, og medført at projektet kunne føres til ende, herunder: Driftsleder - René Pedersen, Energnist Esbjerg. Smed - Jan Engelund, Energnist Esbjerg. Direktør - Steen Madsen, PAM. Direktør - Kim Friberg, Green Steel. Senior Mechanical Engineer - Finn Solvang, B&W Vølund. Distriktchef - Lars Lundbæk, Kaeser. Der skal også lyde en tak til vejlederne fra Fredericia Maskinmesterskole: Lektor - Kurt Madsen, faglig vejleder. Lektor - Susanne Ketill, metode vejleder. Side 6 af 50

1. Indledning Projektet vil undersøge mulighederne for, at opnå en besparelse på drift- og vedligeholdsomkostningerne på askesendesystemet hos affaldsforbrændingen, Energnist Esbjerg. Energnist s primære formål er, at forbrænde affald. Da der ligger en stor mængde energi i forbrændingen af affald, bliver energien udnyttet til produktion af el og fjernvarme. Affaldsforbrændingen blev sat i drift i 2003 og brænder ca. 25 tons affald i timen, hvilket medfører en produktion på ca. 19MW el og 55MW fjernvarme 1. Forbrænding af affald medfører en række restprodukter, hvor et af dem er flyveaske. En del af flyveasken hos Energnist i Esbjerg bortledes med et trykluftsendesystem. Ideen til projektet opstod i samarbejde med drifstleder, René Pedersen, der har et dybdegående kendskab til asketransporten og dets udfordringer. Problemstillingen er, at virksomheden ikke kender til driftsomkostningerne ved det nuværende system. Derfor er det interessant at undersøge om man kan opnå en besparelse på drift- og vedligeholdsomkostningerne, ved at benytte en anden teknologi til transport af asken. Desuden opstår der utætheder på rør og bøjninger, som forårsager udslip af flyveaske. Da flyveasken er klassificeret som farligt affald, kan det give arbejdsmiljømæssige problemer, og asken er uønsket i atmosfæren. Formålet med projektet er, at afdække om en udskiftning af sendesystemet kan medføre, en besparelse i drift- og vedligeholdsomkostningerne, i forbindelse med asketransporten. Målet med projektet er, at skabe viden om det nuværende sendesystem, samt skabe overblik over hvad der er af fordele og ulemper ved de valgte systemer. Derudover skal det vurderes hvad der vil være mest rentabelt for Energnist. 1 Bilag 2 - Anlægsdata Side 7 af 50

2. Problemformulering og hypotese Ud fra ovenstående problemstilling er der opstillet følgende problemformulering og hypotese, som skal danne grundlag for projektets undersøgelse. 2.1. Problemformulering Projektet vil undersøge hvorvidt der kan reduceres på drift- og vedligeholdsomkostningerne, ved at benytte et snegle- eller vakuumsystem til transport af aske. 2.2. Hypotese I projektet er der opstillet to følgende hypoteser, som ønskes efterprøvet. Drift- og vedligeholdsomkostningerne kan reduceres med min. 30% ved at benytte et sneglesystem. Drift- og vedligeholdsomkostningerne kan reduceres med min. 20% ved at benytte et vakuumsystem. 3. Afgrænsning Projektets omfang er afgrænset til kun, at omhandle transport af flyveaske mellem rysterende og silo, altså den transportvej som i dag foregår med trykluft. Den flyveaske der transporteres fra posefiltrene og til siloen, er ikke en del af undersøgelsen, dog er det valgt at benytte vedligeholdsdata fra denne transport. Det er valgt, fordi at asken transporteres med snegle. Transport af aske kan også foregå med en række andre teknologier så som kopelevatorer, redler kæder, transportbånd osv. Disse teknologier har driftsleder, René Pedersen samt smed, Jan Engelund ikke gode erfaringer med, derfor er de fravalgt i undersøgelsen 2. Da man har gode erfaringer med et sneglesystem ønskes denne teknologi undersøgt. Det er fravalgt at se på løsningen om at vende omdrejningsretningen på redleren, som det fremgår af mødereferatet. Grunden til det er, at det fortsat skal være muligt, at køre nøddrift med 2 Bilag 3 - Referat af møde Side 8 af 50

systemet og det vil blive for vanskeligt med den løsning, og det vurderes at redleren er designet til en given omdrejningsretning. Man har hos Energnist tidligere set på andre teknologier, en af dem er vakuum transport, som Jan Engelund fandt interessant, derfor er denne teknologi også en del af undersøgelsen. Kompressoren er af nyere dato og har varmegenvinding, hvilket medfører en høj effektivitet. Dette ses der bort fra, af hensyn til projektets omfang og det er vurderet at have en mindre indflydelse på det endelige resultat. 4. Læsevejledning Projektet er udarbejdet i henhold til gældende projektvejledning fra FMS Projekter, Vejledning i projekt- og rapportskrivning ved FMS. Projektet er opbygget således, at alle afsnit er nummererede, hvilket gør det let at henvise til et tidligere afsnit. I projektet vil de anvendte metoder og teorier være beskrevet. Her vil det blandt andet vurderes, hvilken indflydelse de valgte metoder kan have på resultatet af undersøgelsen. Efterfølgende vil en redegørelse af det eksisterende sendesystem, danne grundlag for analysen af de samlede drifts- og vedligeholdsomkostninger. Undersøgelsen skal bruges til sammenligning af drifts- og vedligeholdsomkostningerne for de to i hypotesen valgte systemer. På baggrund af beregninger samt belysning af fordele og ulemper, vil der til slut i projektet foretages en vurdering af fremtidens sendesystem hos Energnist. Henvisninger til bilag findes som fodnoter. Alle bilag er nummeret og de forefindes for sig selv, så det er muligt at slå op i bilag imens man bliver på den ønskede side i projektet. Side 9 af 50

5. Nomenklaturliste Nedenfor er listet de forkortelser der bruges i projektet. OH ECO Kote Redler Overheder. Den er monteret i røggaskanalen og skal sørge for, at dampen overgår fra våd damp til overhedet damp. Economiser. Den er monteret i røggaskanalen efter overhederen. Den skal sørge for at opvarme fødevandet inden det når overbeholderen. Kote er en betegnelse for en højdemåling i forhold til nul og er angivet i meter. Redler er en transportkæde der skraber og transportere et materiale, eksempelvis flyveaske. 6. Metode og teori For at besvare problemformuleringen, samt teste hypoteserne, skal de eksisterende omkostninger til drift- og vedligehold af sendesystemet kendes. Det kræver at drift- og vedligeholdsdata kortlægges og analyseres, desuden skal den transporterede askemængde kendes til dimensionering af et snegle- og et vakuumanlæg. Til at skabe overblik foretages en redegørelse af sendesystemet og dets virkemåde. Der indsamles data om snegle og vakuum systemer hos producenter. Da der allerede findes et sneglesystem hos Energnist, kan vedligeholdsomkostningerne på de nuværende snegle benyttes til den sammenlignende analyse. Vedligeholdsomkostninger på vakuum systemet har ikke været muligt at hente hos en producent, så der antages en procentfordeling af vedligeholdsomkostningerne i forhold til det eksisterende sendesystem. Fordele og ulemper ved de forskellige systemer analyseres og vurderes i forhold til hinanden. Der beregnes en simpel tilbagebetalingstid, for at vurdere om projektet kan blive en realitet. Ved samtlige målinger og observationer er det valgt, at notere forskellige parametre som kan variere efter den aktuelle driftssituation. Alle er værdier, som kan have en indflydelse på mængden af flyveaske. Side 10 af 50

6.1. Empiri I det følgende afsnit vil der blive redegjort for den valgte empiri, samt metoderne brugt til indsamling og fordele og ulemper herved. Der indsamles og noteres data fra datablade og produkt mapper. Der indsamles og noteres kvantitative data fra SRO, ved forsøg, målinger, observationer samt kvalitative data ved interview. 6.1.1. Luftforbrug til sendesystem For at beregne driftsomkostningerne skal luftforbruget til en sending kendes. Derfor er det valgt, at lave et forsøg hvor forsyningen til trykluftbeholderen stoppes af, for derefter at aflæse hvad trykket er i beholderen før og efter en sending. Forsøget laves af flere omgange, for at give et gennemsnit der kan bruges til beregning af driftsomkostningerne. Ved hjælp af teori fra termodynamikken, kan luftmængden beregnes ud fra data om tryk, temperatur og volumen noteret ved forsøget. Antallet af sendinger hentes ud fra SRO og der beregnes et gennemsnit af sendinger i timen for at beregne den optagne effekt fra kompressoren. Kompressorens effektoptag beregnes ud fra de indsamlede data om luftforbrug, antal sendinger og kompressorens data. 6.1.2. Vedligeholdsomkostninger Fra Energnist s lagerstyring- og vedligeholdsprogram, MAXIMO, indsamles data om vedligeholdsomkostningerne på sendesystemet, samt på snegle ved posefiltre. Der beregnes et gennemsnit over vedligeholdsomkostningerne pr. år. Side 11 af 50

6.2. Metodekritik De valgte metoder til at finde driftsomkostningerne af systemet, er forbundet med en vis usikkerhed. Blandt andet er der en usikkerhed i forhold til de målte værdier, og måleudstyrets nøjagtighed. Da luftforbruget er baseret på teoretiske beregninger, giver dette en vis usikkerhed. For at verificere beregningerne, er det oplagt, at veje både trykluftbeholder og askesendebeholder og dermed foretage en sammenligning af værdierne fundet ved forsøgene. Det har dog vist sig ikke at være muligt, i forhold til anlæggets fysiske udformning. Ydermere havde det været oplagt, at benytte en flowmåler til at bestemme luftforbruget til sendesystemet, men det er forbundet med omkostninger i form af installation af flowmåleren. Der findes clamp-on typer som kan lejes, men dette vil også medføre ekstra omkostninger. Samtidig er en flowmåler forbundet med en vis usikkerhed i målingen, dog kan den bruges til sammenligning af resultaterne. Det er muligt, at foretage målinger af strømforbruget på kompressoren, men det er vurderet, at dette ikke vil give et retvisende billede af omkostningerne, på baggrund af anlæggets opbygning. Der er én kompressor til at forsyne alle forbrugere på anlægget, hvilket betyder, at en måling af kompressorens effektoptag vil være forbundet med for stor usikkerhed, da trykluftforbruget er meget varierende hos de tilkoblede forbrugere. Derfor er det vurderet, at de valgte metoder er de bedste mulige metoder. Side 12 af 50

7. Redegørelse I de følgende afsnit vil der blive redegjort for sendesystemets opbygning og virkemåde, samt de delsystemer der kan have en påvirkning på sendesystemet. 7.1. Opbygning og virkemåde For at skabe et overblik over anlægget er der på figur 1 3 vist en principskitse over hele anlægget. Der er ring om selve asketransportsystemet, som giver et godt overblik over, hvordan det er bygget op. Figur 1 - Principskitse af anlæg Af figur 1 kan det ses, at asken ledes ud under træk 2 og 3 samt under OH og ECO. Fra træk 2 og 3 transporteres asken af den tværgående redler på kote 14.055 og fra OH og ECO transporteres asken af den langsgående redler på kote 22.00 4. Fra begge redlere er der et faldrør, der ender i en tragt ovenpå askeknuseren på kote 12.00, asken ledes gennem knuseren og ned til en rysterende 3 Bilag 4 - Principskitse 4 Bilag 5 - Opbygning og føringsvej med kote inddeling Side 13 af 50

der sorterer dåser og andre større emner fra 5. De emner der sorteres fra, ledes tilbage i kedlen og ud sammen med slaggen. Fra rysterenden er der et faldrør ned til sendebeholderen 6, hvor asken opsamles og sendes når niveau vagten melder højt niveau, eller når timeren udløber, tiden er sat til 30 minutter. Ud fra sekvensen i SRO anlægget samt styringsbeskrivelsen 7 sker en sending ved, at de to pneumatiske ventiler på faldrøret lukker, herefter åbner en ventil for luttilførslen og sendebeholderen tryksættes. Ved et tryk større end 1bar og en forsinkelse på 5 sekunder åbner den pneumatiske ventil på senderøret og asken sendes via senderøret over i askesiloen, som vist på fig. 1. Ved et tryk mindre end 1bar lukker ventilen igen for lufttilførslen og herefter lukker ventilen på senderøret og ventilerne på faldrøret åbner 8. For overskuelighedens skyld er der på næste side, på figur 2, vist et forsimplet PI diagram af sendesystemet. Sekvensen i SRO anlægget er ikke helt identisk med styringsbeskrivelsen, det har dog ingen påvirkning i forhold til projektet. Grunden til det ikke er helt identisk, er på grund af de erfaringer og optimeringer der er foretaget af operatørerne, siden anlægget startede op i 2003, samt at man ved revision i 2015 har implementeret et nyt SRO anlæg. 5 Bilag 6 - Egne fotos af faldrør, knuser og lille rysterende 6 Bilag 7 - Askesendesystem opbygning 7 Bilag 8 - Funktions- og styringsbeskrivelse 8 Bilag 9 - PI diagram Side 14 af 50

7.1.1. Hydrorens Figur 2 - Forsimplet PI diagram af sendesystem I kedlens 2 og 3 røgtræk renses der for belægninger med hydrorens, det vil sige, at kedelvæggen renses med vand. Da vandet møder en temperatur på 5-600 C fordamper vanddråberne og udvider sig, det slår belægningerne af kedelvæggen, som vist på figur 3 9. Figur 3 - Hydrorens princip 9 Bilag 11 - Hydrorens Side 15 af 50

Når hydrorens i er drift stiger fugtindholdet i flyveasken, og i tilfælde af for høj fugtindhold i asken kan det ifølge René Pedersen, give problemer med ophobninger af aske i rør og bøjninger som danner en prop 10. Derfor er der på faldrøret til sendebeholderen monteret en fugtmåler som overvåger fugtindholdet i asken. Der foretages hydrorens flere gange dagligt, og for hver gang det er i drift, udledes en større mængde flyveaske som følge af de belægninger der slås af kedelvæggen. Det vil sige, at behovet for transport af flyveaske er stigende, når hydrorens er i drift. 7.1.2. Anlægs ændringer Der er ifølge Jan Engelund foretaget en del ændringer på sendesystemet for at undgå utætheder og fejl, samt minimere vedligehold. Blandt andet er dimensionen på senderøret hævet fra 4mm til 8mm godstykkelse, bøjningerne er ændret så de er udført i beton med en stålkappe udenom, samt der er monteret lynkoblinger til hjælpeluft. De nye bøjninger og den større godstykkelse, har ifølge Jan Engelund forlænget levetiden og mindsket fejl og utætheder 11. Dog påpeger han, at asken er så slidende, at der stadig opstår utætheder. Til at modvirke propper i senderøret er der monteret lynkoblinger, som giver operatøren mulighed for at sætte ekstra trykluft på senderøret. Der er observeret seks lynkoblinger på senderøret, et eksempel kan ses herunder på figur 4. Figur 4 - Lynkobling til hjælpeluft 10 Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen 11 Bilag 13 - Interview smed, Jan Engelund Side 16 af 50

7.1.3. Nøddrift Hvis der opstår fejl på sendesystemet, eller når OH og ECO renses for belægninger med dynamit, er der mulighed for at fortsætte driften, ved at køre i nøddrift. Ved nøddrift ledes asken forbi knuseren og ned i en container på kote 0.00. Denne funktion ønskes bevaret, så man altid kan komme af med flyveasken hvis der opstår fejl på systemet. 7.1.4. Transportmetoden Til pneumatisk materialetransport findes meget begrænsede mængder teori. Der er dog fundet viden omkring emnet på internettet, og hos konsulenter og virksomheder der levere sådanne anlæg. Ligeså er der fundet en rapport 12 udarbejdet for ELFORSK, i et samarbejde mellem Energy Consulting Network ApS, Teknologisk Institut, Beesche Consult ApS samt Dansk energi Analyse A/S. Rapporten omtaler blandt andet to forskellige metoder, som er adskilt ved, at der er en forskel i måden materialet transporteres på, samt det differenstryk der forekommer over transportafstanden. Den ene metode er omtalt som dilute-phase, og er kendetegnet ved at materialet transporteres kontinuerligt med et relativt lavt differenstryk, dp<1bar, det medvirker et materiale der transporteres med høj hastighed samt i en svævende form. Den anden metode kaldes dense-phase og er kendetegnet ved at materialet opsamles i en beholder og det transporteres samlet i større mængder. Det bevirker at materialet ikke sendes kontinuerligt, men efter behov. Denne metode benytter et højere differenstryk, dp>2bar. Da det sendes i større mængder medvirker det, at materialet transporteres med en lavere hastighed og kun en lille del af materialet opnår en svævende form. Det nuværende anlæg benytter dense-phase teknologien, hvilket kan ses ved, at asken opsamles i en beholder og sendes i en jævn strøm i større mængder på en gang, samt at der er et højt differenstryk på ca. 7bar. På næste side, på figur 3, ses et eksempel på hvordan et materiale opfører sig ved dense- og dilute-phase transport. 12 Bilag 10 - Energieffektiv intern materialetransport i industri, slutrapport Side 17 af 50

Figur 5 - Transportformer 8. Analyse 8.1. Drift- og vedligeholdsomkostninger I de følgende afsnit vil der blive foretaget en analyse af drift- og vedligeholdsomkostningerne på sendesystemet, ud fra de indsamlede data og observationer. 8.1.1. Forsøg med sendeluft For at finde frem til driftsomkostningerne ved det nuværende system har det været nødvendigt, at undersøge hvad det gennemsnitlige luftforbrug er til en sending af aske. Derfor er der over flere dage, foretaget observationer af trykket i trykluftbeholderen før og efter en sending. Luften fra trykluftbeholderen bruges som sendeluft, og til at drive de tre pneumatiske ventiler på sendebeholderen. Derudover bruges der også luft til spærreluft/køling ved to kameraer monteret i ovnen, samt til en pneumatisk ventil i fjernvarmekælderen. Derfor er der også foretaget observationer af trykket i trykluftbeholderen når der ikke sendes aske. Dette luftforbrug bliver modregnet luftforbruget til en sending, for at det kun er mængden af sendeluft der bruges i de videre beregninger. På trykluftbeholderen er der monteret en tryktransmitter, med et lille display der viser den aktuelle værdi. På displayet aflæses trykket i beholderen. På tilgangen til trykluftbeholderen er der monteret en manuel afspærringsventil, ventilen lukkes, så tilførslen af trykluft stopper. Ventilen holdes lukket i tre minutter, og tiden registreres af et stopur. Efter tre minutter noteres trykket igen og ventilen åbnes. Dette er foretaget for at finde det gennemsnitlige luftforbrug når der ikke sendes aske. Side 18 af 50

Da resultaterne har været meget enslydende er det vurderet, at 12 forsøg har været nok til at beregne et gennemsnit. Ifølge beregningerne er det gennemsnitlige trykfald over 3 minutter 1,04bar, det giver et beregnet normalt luftforbrug på 38,25m 3 /h 13. For at finde luftforbruget til en sending, er der ligesom ovenstående lavet observationer når der sendes aske. Når den øverste pneumatiske afspærringsventil på sendebeholderen lukker, aflæses trykket på displayet og den manuelle afspærringsventil på trykluftbeholderen lukkes. Sendingen er i gang og efter endt sending kan det ses, at de tre pneumatiske ventiler på sendebeholderen skifter stilling og trykket stabilisere sig, når det sker aflæses trykket igen. Det kan ses af bilag 14, at det gennemsnitlige trykfald ved en sending er på 2,3bar, det giver et beregnet luftforbrug på 4,23m 3 /pr. sending. Normal luftforbruget omregnes til luft pr. sending, ved at benytte den gennemsnitlige tid for en sending. Herefter kan værdien trækkes fra det beregnede luftforbrug pr. sending, for at finde den mængde luft der anvendes til selve sendingen. Som vist nedenfor giver det et volumen af sendeluft på 3,97m 3 /sending. V sendeluft pr sending = V luft pr.sending V Normal luft pr.sending = 4,23 0,26 V sendeluft pr sending = 3,97m 3 /sending Det omregnes til volumen af sendeluft pr. time, ved at multiplicere volumen af sendeluft pr. sending med gennemsnittet af antal sendinger pr. time 14. V sendeluft = V pr sending antal sendinger pr. time = 3,97 4,02 V sendeluft = 15,96m 3 /h Samtidig kan det ses af bilag 14, at de noterede værdier for indfyret affald, brændværdi og produceret dampmængde ikke afviger nævneværdigt fra værdierne i bilag 2. Bortset fra de noterede værdier fra d. 5/10-15, hvor indfyret affald ligger væsentligt højere, til gengæld ligger 13 Bilag 14 - Beregning af luftforbrug og driftsomkostninger 14 Bilag 14 - Beregning af luftforbrug og driftsomkostninger Side 19 af 50

brændværdien væsentligt lavere. Derfor vurderes det, at de observerede værdier er repræsentative for videre beregninger. Derudover er der hentet værdier fra SRO anlægget, for at sammenligne med de observationer der er gjort. Værdierne aflæst i SRO er tæt på identiske med de observerede værdier, så derfor vurderes det, at værdierne har en reliabilitet der gør dem egnet til videre brug. I forhold til målenøjagtigheden af tryktransmitteren, skal det vurderes hvilken indflydelse, en afvigelse kan have på resultatet. Transmitteren er af fabrikat Burkert 15, og denne er fra producentens side oplyst til en måleusikkerhed i temperaturområdet 0-70 C på ±1% af fuldskala. Da fuldskala er fra 0-10bar, vil det sige, at visningen kan afvige imellem ±0,1bar. Da afvigelsen er ±0,1bar, er det vurderet, at denne ikke vil have en nævneværdig betydning for resultatet af projektet. Ligeledes er det måledifferensen der er interessant, og denne afviger minimalt, i forhold til værdierne aflæst i SRO anlægget. 8.1.2. Driftsomkostninger Ifølge de tidligere beregninger i afsnit 8.1.1. fremgår det, at gennemsnittet af sendeluft er 15,96m 3 /h. Ud fra luftforbruget, kompressorens data, prisen pr. kwh samt den årlige driftstid beregnes driftsomkostningerne på sendesystemet på årsbasis. 8.1.2.1. Arbejdsluftkompressor Kompressorens effektoptag har en stor indvirkning på driftsomkostningerne, da trykluften jo er drivmidlet til sendesystemet. Kompressoren er af fabrikat Kaeser og er en model DSD 202 T SFC og er i drift kontinuerligt. Kompressoren driver alle luftforbrugere på hele værket, dog er der 3 andre backup kompressorer af ældre oprindelse. Arbejdsluftkompressoren er af nyere dato og forsynet med frekvensregulering. Det betyder, at kompressoren levere den mængde luft der er behov for, ved at regulere omdrejningshastigheden på kompressoren ud fra et fastsat tryk. Det kan ses af figur 6, at kompressoren er mest effektiv ved 1500rpm som svare til 50Hz, fordi kompressoren har det laveste specifikke effektoptag ved 1500rpm. Ved en undersøgelse af 15 Bilag 15 - Burkert tryktransmitter Side 20 af 50

kompressorens drift, viser det sig at den sjældent drives ved 50Hz. Derfor foretages beregninger ud fra aflæste værdier på kompressorens display samt datablad. På displayet fremgår det, at lasten i gennemsnit er på 45%, hvilket svarer til ca. 877rpm 16. Der er foretaget aflæsninger af kompressorens omdrejningstal, som viser at det i gennemsnit ligger på ca. 895o/min. Ifølge beregningerne ved 45% last, leverer kompressoren ca. 9,2m 3 luft/min. Da aflæsningerne er foretaget løbende over flere dage, og kun er en øjebliksvisning, benyttes kompressorens målestatistik til de videre beregninger, dvs. 45% belastning, fordi statistikken måler kontinuerligt på kompressorens drift. Nedenfor på figur 6, ses værdierne fra kompressorens datablad indsat i et diagram. Det illustrerer hvorledes den specifikke effekt er stigende, når den leverede luftmængde er faldende. 25 20 15 10 Luftmængde [m3/min] Specifik effekt [kw/(m3/min)] 5 0 450 750 1050 1500 1950 Rpm Figur 6 - Kompressor leveret luftmængde Af diagrammet kan det ses, at det specifikke effektoptag er ca. 6,2-6,3kW/(m 3 /min), ved 45% last. For at opnå et nøjagtigt tal, at regne videre med, er der foretaget en beregning af kompressorens driftsdata. Den gennemsnitlige specifikke effekt er ifølge beregningerne 6,32kW/(m 3 /min) 17. 16 Bilag 16 - Kompressor aflæsning, beregning og datablad 17 Bilag 16 - Kompressor aflæsning, beregning og datablad Side 21 af 50

8.1.2.2. Luftforbrug Det beregnede luftforbrug til sendeluft må anses for at være lavt, da kompressoren ifølge beregningerne i bilag 16 er i stand til at levere 9,2m 3 /min ved 45% last, omregnet giver det ca. 551m 3 /h. Det vil sige, at luftforbruget til sendesystemet er svarende til ca. 3% af kompressorens leverede luftmængde, ved den pågældende belastning 18. Derudover bruges sommetider ekstra luft til de 6 hjælpeluftsventiler. Derfor bruges der reelt mere luft end der er beregnet, det er dog umuligt at fastslå i hvilket omfang hjælpeluften er aktiv, og hvor meget luft der bruges hertil. Under praktikforløbet blev det observeret, at flere af ventilerne stod med luft på. Derfor antages det, at hjælpeluften vil koste ca. 1000kr om året. 8.1.2.3. El pris En af de andre parametre der har stor indflydelse på driftsomkostningerne er prisen på el. Prisen er relativt lav, da man hos Energnist producerer el og dermed ikke skal betale for transporten via el nettet. Ifølge René Pedersen ca. 37øre/kWh 19, mod normalt ca. 0,74-0,86kr/kWh afhængigt af el leverandøren 20. 8.1.2.4. Beregning af omkostninger For at beregne driftsomkostningerne til sendesystemet, multipliceres volumen af sendeluft med kompressorens specifikke effekt, driftstimer pr. år samt prisen pr. kwh. Driftsomkostninger = hj. luft + V sendeluft P sp,45% driftstimer pr. år pris pr. kwh Driftsomkostninger = 1000 + 15,95574 6,32 8210,6 0,37 60 Driftsomkostninger = 6105, 75kr/år Af ovenstående beregning kan det ses, at de samlede driftsomkostninger til sendesystemet er 6105,75 kr. om året, hvilket er overraskende lidt i forhold til hvad der var forventet inden projektets begyndelse. 18 Bilag 16 - Kompressor aflæsning, beregning og datablad 19 Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen 20 Bilag 17 - Online beregning elpris Side 22 af 50

8.1.2.5. Vurdering De lave driftsomkostninger skyldes blandt andet den lave el pris og det lave luftforbrug. Derudover er kompressoren også medvirkende, da denne er af nyere dato og energieffektiv. Hvis elprisen var tilsvarende det som er vist i onlineberegningen på bilag 17, ville driftsomkostningerne være ca. to gange højere. Elprisen er selvfølgelig den samme ved et eventuelt nyt anlæg. Det vil blot gå ud over tilbagebetalingstiden, grundet den lave elpris og dermed mindre besparelse. Netop prisen på el har ifølge René Pedersen været årsag til, at mange projekter ikke er blevet til noget hos Energnist. Prisen man betaler for el, er den indtjening, som mistes ved manglende salg, af den el der går til eget forbrug 21. Det vil sige den rå elpris plus grundbeløb, men uden afgift, transport og moms. Det lave luftforbrug er også overraskende i forhold til forventningerne inden projektets start, efter en gennemgang af rapporten 22 fra ELFORSK, overrasker det at denne transport metode fremstår som værende energieffektiv, det ses dog tydeligt ud fra undersøgelsen af driftsomkostningerne. Ved driftsomkostninger omkring 6000kr om året, fremgår det klart, at hvis hypoteserne skal holde, skal der hentes en markant besparelse på vedligeholdsomkostningerne. 8.1.3. Vedligeholdsomkostninger I det følgende afsnit vil vedligeholdsomkostningerne blive kortlagt og analyseret, herunder også rengøringsomkostninger som følge af utætheder på sendesystemet. 8.1.3.1. Vedligehold Hos Energnist benyttes et vedligeholdsprogram, til at ajourføre alt foretaget vedligehold og lagerstatus osv. i virksomheden. For at finde frem til vedligeholdsdata på sendesystemet, er der i programmet søgt på nye og gamle arbejdsordrer 23. 21 Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen 22 Bilag 10 - Energieffektiv intern materialetransport i industri, slutrapport 23 Bilag 18 - Vedligehold på pneumatisk sendesystem Side 23 af 50

Som det fremgår af figur 7, er der en svag tendens der viser, at systemet er blevet forbedret og antal utætheder er faldet. Det kan blandt andet ses, at de første fire år ser ud til at have kørt uden større problemer. Men ifølge Jan Engelund var det netop i starten, at systemet voldte problemer 24. Grunden til det ser sådan ud de første fire år, er at FLS miljø, som har leveret sendesystemet, har stået for alt vedligehold de første tre år. Da man hos Energnist overtager vedligehold på sendesystemet, bliver alle rør skiftet og man laver nogle tiltag og forbedringer 25. Det kan ses af bilag 18, at mange ordrer ikke har anført nogen pris for udførelsen, hvilket besværliggør arbejdet med at beregne de reelle omkostninger, i forbindelse med vedligehold. Da det er den data der er til rådighed, er det den eneste mulighed for at regne på omkostningerne til sendesystemet. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Antal utætheder Antal arbejdsordrer Figur 7 - Utætheder og arbejdsordrer på sendesystem Af ovenstående figur 7 kan der for 2015 ses en forbedring i antal utætheder, men det skal dog påpeges at 2015 ikke er gældende for hele året. Desuden fremgår det af de indsamlede data, at der ved revision i januar 2015 er blevet skiftet rør på sendesystemet. Derfor er det sandsynligt, at denne forbedring skyldes nye rør. Da MAXIMO er den eneste database til at hente vedligeholdsdata fra, er det nødvendigt at forholde sig kritisk til de fundne data. Beskrivelserne til de fundne arbejdsordrer er ikke uddybende, og det har været nødvendigt at sortere i ordrerne med chance for, at der er sorteret nogle fra, som reelt skulle have været med i beregningerne. 24 Bilag 13 - Interview smed, Jan Engelund 25 Bilag 13 - Interview smed, Jan Engelund Side 24 af 50

kr.120.000,00 kr.100.000,00 kr.80.000,00 kr.60.000,00 kr.40.000,00 kr.20.000,00 kr.- Omkostninger Figur 8 - Vedligeholdsomkostninger fordelt på årene Ovenfor på figur 8 ses hvorledes vedligeholdsomkostningerne er fordelt over årenes løb. Det kan ses, at den største omkostning ligger i 2015, hvor systemet har fået skiftet rør og bøjninger samt sendebeholder. Af de data der har været til rådighed er de beregnede samlede vedligeholdsomkostninger i forbindelse med sendesystemet i alt 436.272,17kr. Det giver gennemsnitlige omkostninger om året beregnet til 43.627,22kr 26, over de sidste 10 år. 8.1.3.2. Rengøring Som følge af utætheder på systemet, sker der en forstøvning af aske ud i bygningen, hvilket medfører ekstra rengøring. Ved større udslip bruges et eksternt rengøringsfirma, DVS industri rengøring. I Energnist s vedligeholdsprogram er der søgt på indkøbsordre, efter rengøringsfirmaets nr., og alle relevante ordre i forbindelse med udslip er noteret 27. Det fremgår af indkøbsordrerne, at DVS ikke har foretaget rengøring før 2008. René Pedersen mener ISS har stået for rengøring før 2008 28, men det har ikke været muligt at fremskaffe data i vedligeholdsprogrammet. Det kan konstateres, at beskrivelserne i forbindelse med indkøbsordrerne ikke er uddybende. Det gør det vanskeligt for udefrakommende at sortere i dataene. 26 Bilag 18 - Vedligehold på pneumatisk sendesystem 27 Bilag 19 - Rengøringsomkostninger 28 Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen Side 25 af 50

Af de indsamlede data giver det siden 2008 samlede omkostninger til rengøring på 139.801,34kr 29. Hvilket i gennemsnit giver rengøringsomkostninger for 17.475,17kr om året, siden 2008. På figur 9 nedenfor kan fordelingen af omkostninger ses. kr.50.000,00 kr.45.000,00 kr.40.000,00 kr.35.000,00 kr.30.000,00 kr.25.000,00 kr.20.000,00 kr.15.000,00 kr.10.000,00 kr.5.000,00 kr.- Omkostninger Figur 9 - Rengøringsomkostninger Det kan blandt andet ses, at der ikke er noteret nogen omkostninger til rengøring i 2014 og 2015. Det kan blandt andet skyldes, at der ikke har været større udslip grundet tiltag og forbedringer. 8.1.4. Samlede drift- og vedligeholdsomkostninger Som det fremgår af de forrige afsnit er drift- og vedligeholdsomkostningerne blevet kortlagt og beregnet. Der er en vis usikkerhed i de endelige resultater, grundet de manglende detaljer i indkøbs- og arbejdsordrerne. Da der er mange ordrer som ikke er udfyldt med en pris, må det anses for at være til fordel for sendesystemet, og resultatet er lavere end de reelle omkostninger. De samlede omkostninger pr. år beregnes nedenfor 30. Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 6105,75 + 43627,22 + 17475,17 Samlede omkostninger = 67. 208, 14kr/år 29 Bilag 19 - Rengøringsomkostninger 30 Bilag 20 - Samlede drift- og vedligeholdsomkostninger sendesystem Side 26 af 50

8.1.5. Fordele og ulemper Ifølge Senior Mechanical Engineer, Finn Solvang fra Vølund, er der følgende fordele og ulemper ved sendesystemet 31. Fordele: - Fleksibelt med hensyn til anlægslayout - Kan transportere vertikalt og horisontalt og minimal plads brug - Kan transportere over lange distancer - Lav indkøbspris Ulemper: - Høje driftsomkostninger Men ifølge en undersøgelse foretaget for ELFORSK 32, er det nuværende anlæg en af de mest energieffektive pneumatiske transportformer, det fremgår blandt andet af side 3 i slutrapporten hvor der står Dense-phase systemer er særdeles energiøkonomiske sammenlignet med tilsvarende i dilute phase idet de benytter sig af højt differenstryk, langsom transporthastighed og dermed små luftmængder. Finn Solvangs vurdering om høje driftsomkostninger, kan skyldes at han ikke er bekendt med hvilken metode sendesystemet anvender. Rapporten fra ELFORSK, validere de beregninger der er foretaget i projektet. Desuden fremgår det af rapporten, ligesom Finn Solvang mener, at et pneumatisk system ikke stiller store krav til anlæggets layout. Udover den ulempe Finn Solvang påpeger, er der en anden ulempe som er skyld i forhøjede vedligeholdsomkostninger, askens slidevne. Ifølge Jan Engelund, er asken stærkt slidende, derfor opstår der et slid som medvirker til, at der ofte forekommer utætheder. Det kan blandt andet ses på, figur 10, på næste side. 31 Bilag 21 - Mailkorrespondance med senior mechanical engineer, Finn Solvang - Vølund 32 Bilag 10 - Energieffektiv intern materialetransport i industri, slutrapport Side 27 af 50

Gennemgangen af vedligeholdsdata har vist, at der ofte forekommer utætheder på systemet. Gennemsnitligt 8,2 gange om året, over de 10 år Energnist har stået for vedligehold 33. Formentligt også flere gange end noteret, grundet de første tre år med FLS miljø som reparatør. Asken er uønsket i luften, da den blandt andet indeholder tungmetaller og dioxin 34, og er derfor klassificeret som farligt affald. Direktør, Steen Madsen fra PAM, mener at det slid der forekommer på sendesystemet er unormalt. Han mener, at sliddet kommer som følge af, at asken er for let og ikke danner prop som er meningen med denne transportform 35. Figur 10 - Hul på ventilen samt røret fra sendebeholder Ud fra ovenstående analyse er der nedenfor vist egen vurdering af fordele og ulemper. Fordele: - Lave driftsomkostninger - Simpel opbygning - Fleksibelt med hensyn til anlægslayout - Minimal plads brug - Kan transportere vertikalt og horisontalt - Kan transportere over lange distancer - Lav indkøbspris 33 Bilag 18 - Vedligehold på pneumatisk sendesystem 34 Bilag 23 - Dioxin 35 Bilag 22 - Interview managing director, Steen Madsen Side 28 af 50

Ulemper: - Forstøvning af flyveaske ud i bygningen - Stort slid på rør 8.1.6. Delkonklusion Af de ovenstående beregninger og frembragte data, kan det konkluderes, at især driftsomkostningerne er fundet væsentligt lavere, end forventet inden projektets start. Det skyldes blandt andet den lave el pris, og at sendesystemet benytter væsentligt lavere luftmængder end forventet. Af ovenstående kan det konkluderes, at pneumatisk materialetransport er langt mere effektivt end først antaget. Med de ovenstående omkostninger kan det blive svært at opnå en tilbagebetalingstid på mindre end fem år. 8.2. Produceret aske og fugtighed En af de faktorer der kan afgøre om teknologierne nævnt i hypotesen kan benyttes, er fugtindholdet i asken. Ud fra trends i SRO 36, kan det ses at fugtindholdet typisk ligger mellem 20-25% og når hydrorens er i drift kan fugtindholdet stige. Fugtindholdet er målt i den aske der er ledt ned i containeren, med en håndholdt fugtmåler, og er målt til et gennemsnit på 17% relativ fugtighed 37. For at kunne dimensionere et nyt system, er det nødvendigt at vide hvor stor en mængde aske der transporteres med sendesystemet. Da asken transporteres fra kedlen til sendesystemet med redlerne, er det afgørende hvor stor en mængde de kan transportere væk. Derfor må det også være redlernes kapacitet, der er afgørende i forhold til dimensionering af et nyt system. Redlerne er opgivet til hver at kunne flytte 200kg/h, altså total kapacitet på 400kg/h 38, som det nye system skal kunne håndtere. Derudover er det undersøgt hvor meget aske der reelt transporteres med sendesystemet. Undersøgelsen er foretaget ved at køre nøddrift med sendesystemet i en periode på tre timer. 36 Bilag 24 - Trend fra SRO 37 Bilag 25 - Data om aske 38 Bilag 26 - Askesendesystem Side 29 af 50

Containeren er vejet før og efter påfyldning af aske. Asken blev vejet til 970kg, det giver et gennemsnit på ca. 323kg/h 39. Af bilag 2 kan det ses, at kedlen er opgivet til at producere 249kg/h til sendesystemet. Containeren er vejet på brovægten og det vurderes, at denne måler korrekt. Lastbiler med affald bliver vejet ind og ud på denne vægt, og afregning sker på baggrund af mængden af leveret affald. Ifølge Vølund er kedlen opgivet til at producere 386kg/h ved en normaldriftssituation, hvilket er inklusiv aske fra posefiltrene. En beregning foretaget ud fra data fra driftsarket, viser at der over de seneste fem år er produceret 626kg/h. Som det ses nedenunder på figur 11, er affaldstimerne stigende, hvilket vil betyde merproduktion af aske. Figur 11 - Produceret flyveaske Undersøgelsen viser at der produceres mere aske end Vølund har opgivet, hvilket stemmer overens med data fra driftsarket. Det endelige dimensioneringsgrundlag er 400kg/h. 39 Bilag 25 - Data om aske Side 30 af 50

9. Forslag til løsning I de følgende afsnit vil de to i hypotesen nævnte teknologier undersøges, i forhold til det nuværende sendesystem. 9.1. Sneglesystem Som det fremgår af hypotesen, er en af de teknologier som ønskes undersøgt, transport med snegle. De kommende afsnit vil afdække, om der kan opnås en besparelse på min. 30% i de samlede omkostninger. Materialetransport med snegle bruges mange steder i industrien, og er en velkendt transportmetode. Som tidligere nævnt i projektet, bruges snegle til transport af den flyveaske som posefiltrene filtrerer fra i røggasen. Derfor kan snegle godt anvendes, som erstatning for det pneumatiske system. Der er en relativ lang transportvej, den nuværende transportvej er målt til ca. 15 meter vertikalt og 41 meter horisontalt. Da snegle kun kan levere i lige linjer, og skifte retning ved at levere til den næste snegl, skal der derfor benyttes flere snegle. Det forventes at der kan benyttes rørsnegle til at løfte asken fra udtaget på kote 12 og op til kote 18, hvilket er 6m vertikalt. Da der skal være en afstand fra rysterenden ned til sneglen og ligeledes fra kote 18 og til hvor asken afleveres i den næste snegl regnes med 7m i løftehøjde. Der er ca. 8,3m fra udtaget til væggen på modsatte side, det giver en transport længde på ca. 11m, med en vinkel på 40 40. Fra kote 18 er der ca. 32m ud til siloen, hvilket kan løses med trugsnegle. Der er taget kontakt til to virksomheder der har speciale i snegletransport, Green Steel og PAM. 9.1.1. Driftsomkostninger Til at foretage beregninger af driftsomkostningerne på evt. nye snegle, blev der taget kontakt til direktør, Kim Friberg fra Green Steel samt direktør, Steen Madsen fra PAM. 40 Bilag 27 - Beregning af transportvej snegle Side 31 af 50

9.1.1.1. Løsningsforslag 1. Steen Madsen anbefaler brug af snegle med en diameter på Ø300mm, han mener ikke man må gå længere ned i dimension, hvis det sker, er det på bekostning af holdbarheden 41. Han anbefaler at benytte vindinger af hardox stål. Ifølge Steen Madsen kan opgaven løses med syv snegle, to til at løfte asken op på kote 18, med en fyldningsgrad på 4%, hver på 6500mm. Fra kote 18 anbefaler han, at benytte fem snegle med en længde på 7200mm og en fyldningsgrad på 15%. Ud fra de opgivne værdier 42 er driftsomkostningerne beregnet nedenfor 43 : Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 151885 Driftsomkostninger = 56. 197, 45kr/år Kim Friberg anbefaler at benytte snegle med en længde på 6000mm, og en diameter på Ø200mm, samt en fyldningsgrad på 25% 44. Til at løfte fra kote 12 til 18 skal bruges to rørsnegle og fra kote 18 og ind til siloen skal bruges seks trugsnegle 45. Ifølge Kim Friberg, er flyveaske stærkt slidende. Det ses også ved de mange utætheder der opstår på sendesystemet. Derfor anbefaler han, ligesom Steen Madsen, at benytte sneglevindinger af hardox stål. Ud fra de opgivne værdier 46 er driftsomkostningerne beregnet nedenfor 47 : Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 36124 Driftsomkostninger = 13.365,88kr/år 41 Bilag 22 - Interview direktør, Steen Madsen - PAM 42 Bilag 28 - Tilbud på snegle - PAM 43 Bilag 30 - Beregning af driftsomkostninger på snegle 44 Bilag 29 - Mailkorrespondance med direktør, Kim Friberg - Green Steel 45 Bilag 27 - Beregning af transportvej snegle 46 Bilag 28 - Mailkorrespondance med direktør, Kim Friberg - Green Steel 47 Bilag 30 - Beregning af driftsomkostninger på snegle Side 32 af 50

Det bemærkes, at Kim Friberg ikke har oplyst om en øget effekt, i forhold til de snegle der skal vinkles og løfte asken op på kote 18. Det vurderes at effekten samt hastigheden bør øges, for at asken ikke løber tilbage i sneglen. Derfor bør der tillægges ekstra effektforbrug til denne løsning. Da Kim Friberg ikke oplyser om en øget effekt, anvendes det samme forhold som der ses imellem sneglene fra PAM 48. Beregning af nye driftsomkostninger: Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 60236,77 Driftsomkostninger = 22. 287, 6kr/år 9.1.1.2. Vurdering Der ses en betydelig forskel i driftsomkostningerne, i forhold til de to firmaer. Derudover bemærkes det, at Steen Madsen vil anvende snegle med en diameter på Ø300mm frem for Ø200mm. Hvilket giver en forskel i den effekt, som sneglene optager. Ifølge Steen Madsen, vil sneglene udsættes for nogenlunde den samme belastning pga. friktion i sneglen, samt slid ved kontinuerlig drift og lav fyldningsgrad, som de vil udsættes for ved en langt højere fyldningsgrad. Derfor anbefaler han, at sneglene drives med en højere fyldningsgrad, ved at anvende en forbeholder der kan rumme ca. en dags produktion 49. Dermed kan driftstiden reduceres til ca. en til halvanden time om dagen 50. Derfor opstilles et yderligere løsningsforslag med snegle. 9.1.1.3. Løsningsforslag 1.1. Ved denne driftsform fås følgende beregning af driftsomkostningerne 51 : Drift efter behov, vurderet 1,5 time dagligt: Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 10644,75 Driftsomkostninger = 3. 938, 56kr/år 48 Bilag 30 - Beregning af driftsomkostninger på snegle 49 Bilag 31 - Eksempel på tilbud på silo med doseringssnegle 50 Bilag 22 -Interview direktør, Steen Madsen - PAM 51 Bilag 32 - Beregning af driftsomkostninger ved drift efter behov Side 33 af 50

Det kan ses af beregningen på bilag 31, at driftstiden reduceres kraftigt, med hele 93,75%. Det kræver dog en silo, til opsamling af en hel dags askeproduktion. Da siloen skal forsynes med snegle i bunden, bliver den samlede reduktion 93%. En beregning viser at siloen skal indeholde ca. 12m 3 aske 52. Siloen skal være med omvendt konisk bund, for at undgå at asken bygger broer 53. Start og stop af systemet kan med fordel aktiveres af en høj og en lav niveau føler. Da det er driftstiden der reduceres, vil der også kunne opnås en reduktion med sneglene fra Green Steel, hvis det antages at de kan transportere den samme mængde på samme tid. Det vil resultere i driftsomkostninger på 1.819,7kr/år 54. 9.1.2. Vedligeholdsomkostninger Man har tidligere hos Energnist haft én lang fællessnegl under posefiltrene, med et mellemleje. Det voldte ofte problemer og man valgte i 2012 at investere i to nye, separate fællessnegle som bruges i dag. Desværre fik man ikke den rette kvalitet på vindingerne, og to år efter var de stort set slidt ned. Derfor blev der monteret nye vindinger af hardox stål. Investeringen ses også af bilag 19. Da dette er en investering og ikke en del af almen vedligehold, tages disse investeringer ikke med i vedligeholdsomkostningerne. De øvrige snegle under posefiltrene har stadig de originale vindinger fra 2003, og af vedligeholdsdataene kan det ses, at det er begrænset hvad der er foretaget af vedligehold på sneglene. Udover de problemer der har været med fællessneglen, fremgår det af dataene, at der er renoveret og udskiftet gear på hver snegl en gang, hvilket må anses for at være minimalt af vedligehold. Tidligere blev det noteret hver gang der blev udskiftet smørekop på centralsmøresystemet, men dette er overgået til almindelig vedligehold og er derfor udskrevet fra lageret på forhånd. Derfor fremgår de ikke længere af arbejdsordrerne efter år 2006. 52 Bilag 32 - Beregning af driftsomkostninger ved drift efter behov 53 Bilag 22 - Interview direktør, Steen Madsen - PAM 54 Bilag 32 - Beregning af driftsomkostninger ved drift efter behov Side 34 af 50

9.1.2.1. Løsningsforslag 1. Sneglene under posefiltrene er i drift kontinuerligt. Derfor skal der blot tages højde for antallet af snegle der skal ydes vedligehold på. Der er to af sneglene som er belastet yderligere på grund af, at de har en vinkel på 40, samt at de har en højere omdrejningshastighed. Derfor må de antages at være udsat for yderligere slitage. På grund af dette er det valgt, at vedligeholdsomkostningerne til de pågældende snegle, ganges med en faktor 2. Det giver ifølge beregningerne 55 følgende vedligeholdsomkostninger: Vedligeholdsomkostninger PAM: Vedligeholdsomkostninger = 18. 244, 35kr/år Vedligeholdsomkostninger Green Steel: Vedligeholdsomkostninger = 20. 271, 5kr/år 9.1.2.2. Løsningsforslag 1.1. Da der er opstillet et ekstra løsningsforslag med væsentlig reduceret driftstid, vil vedligehold på sneglene også reduceres. Det vurderes at vedligeholdet kan reduceres med ca. 80%, som følge af at driftstiden reduceres med 93,75%. Det reduceres ikke yderligere på grund af, at sneglene vil blive udsat for mange start og stop, desuden vil en større fyldningsgrad belaste vindingerne mere, hvilket bør give mere slid. Derudover vil der være en silo, med tilhørende doseringssnegle som også skal vedligeholdes. Vedligeholdsomkostningerne 56 er vist nedenfor med en reduktion på 80%: Vedligeholdsomkostninger PAM: Nye vedligeholdsomkostninger = 3. 648, 87kr/år Vedligeholdsomkostninger Green Steel: 55 Bilag 33 - Vedligehold på snegle 56 Bilag 33 - Vedligehold på snegle Side 35 af 50