Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Transkript

1 Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015

2 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i Fælles anlæg etableres i Hornslet Rønde Mørke Ryomgård Thorsager Kolind Konklusion Bilag Bilag 1 Projekt 2018 Bilag 2 Grafer 2018 Bilag 3 Projekt 2025 Bilag 4 Grafer 2025 Bilag 5 Referencer Bilag 6 Kort med transmissionsledninger

3 Formål 3 Formål I forbindelse med en revision af Syddjurs kommunes strategiske varmeplanlægning er formålet med nærværende notat, at klarlægge muligheden for en generel udvikling af varmeforsyningen i den vestlige del af kommunen. Gennem den generelle planlægning i kommunen, ønskes skabt en udviklingsmulighed for et større anlæg til varmeforsyning, hvis der er ønske om det og det viser sig at det kan gøres på en samfundsøkonomisk og miljømæssig hensigtsmæssige måde. For at tilvejebringe et grundlag for de gennemførte beregninger der er så tæt på den praktiske virkelighed som muligt, er dette notat udarbejdet i et samarbejde mellem Syddjurs Kommune, varmeværkerne i Hornslet, Rønde, Mørke, Ryomgård, Thorsager og Kolind. Det overordnede ønske har været at klarlægge muligheden for etablering af et stort fællesanlæg beliggende i Korslund. Anlægget er som udgangspunkt tænkt at kunne forsyne de overnævnte varmeværker med varme gennem et fælles transmissionsanlæg. I det følgende er beskrevet hvilke alternative beregningsscenarier der er arbejdet med, samt de forudsætninger, der er anvendt i de enkelte beregninger. Desuden er gengivet de selskabsøkonomiske resultater og konklusioner dels for de enkelte værker og dels for et samlet værk i Korslund. De samfundsøkonomiske beregninger er ligeledes beskrevet for det store fælles anlæg. Sidst i notatet er det videre arbejde beskrevet.

4 Fælles anlæg etableres i Fælles anlæg etableres i 2018 Der er taget udgangspunkt i, at et fælles anlæg bliver placeret ved Korslund mellem Mørke og Rønde. Værket skal ved fuld udbygning kunne dække varmebehovet hos varmeværkerne i Hornslet, Mørke, Ryomgård, Rønde, Thorsager og Kolind. Efterfølgende er varmeværkerne benævnt med bynavnene. Hornslet får i dag, som det eneste af varmeværkerne, leveret varme fra AffaldVarme Aarhus. Det har været drøftet om Hornslet kan komme ud af aftalen med AffaldVarme Aarhus, men der hersker på nuværende tidspunkt en del uklarhed om, hvorvidt dette er muligt. Beregningerne er derfor foretaget med og uden Hornslet, for at klarlægge mulighederne for de øvrige værker i en situation, hvor Hornslet ikke kan deltage i det fælles anlæg. Forudsætninger Varmeproduktion Varmeproduktionen på det fælles anlæg, er bestemt ud fra værkernes nuværende produktion samt det transmissionstab der vil være mellem værkerne. Nedenfor er opstillet varmeproduktionen for det fælles anlæg med og uden Hornslet. Som det ses tilkobles Thorsager først i 2025 og Kolind i 2030, idet deres eksisterende anlæg først er afskrevet de pågældende år. Varmeproduktion Projekt med Hornslet Hornslet Mørke Ryomgård Rønde Thorsager Kolind Tab i transmissionsnet Samlet Varmeproduktion Projekt uden Hornslet Hornslet Mørke Ryomgård Rønde Thorsager Kolind Tab i transmissionsnet Samlet Tabet i transmissionsnettet er beregnet i IsoPlus varmetabs beregningsprogram.

5 Fælles anlæg etableres i Produktionsbehovet til Hornslet udgør 29 % af det samlede behov. Fælles forsyningsanlæg Udfra ovenstående er fastlagt, at der i projektet med Hornslet etableres tre halmkedler, og at Røndes kommende træpillekedel anvendes som spidslastkedel. Halmkedlerne har en virkningsgrad på 95 %, mens træpillekedlen har en virkningsgrad på 90 %. Der etableres to 10 MW kedler i 2018 og en 10 MW kedel i 2025, når Thorsager skal forsynes. I alle beregninger etableres desuden en akkumuleringstank på m 3. Effekter Projekt med Hornslet 2018 [MW] 2025 [MW] Halmkedel 1 10,0 10,0 Halmkedel 2 10,0 10,0 Halmkedel 3 10,0 Træpillekedel 5,5 5,5 Samlet 25,5 35,5 I projektet uden Hornslet skal der kun etableres to 10 MW halmkedler, idet Hornslet udgør en stor del af varmebehovet. Røndes kommende træpillekedel anvendes også i denne situation til spidslast. Som det ses af nedenstående idriftsættes den anden halmkedel i 2025, når Thorsager forsynes. Effekter Projekt uden Hornslet 2018 [MW] 2025 [MW] Halmkedel 1 10,0 10,0 Halmkedel 2 10,0 Træpillekedel 5,5 5,5 Samlet 15,5 25,5 Brændsler Forbruget af halm og træpiller kan ses i nedenstående tabeller. Brændselsforbrug Projekt med Hornslet Halmforbrug Træpilleforbrug Samlet Brændselsforbrug Projekt uden Hornslet Halmforbrug Træpilleforbrug Samlet Brændselsforbruget i projektet med Hornslet, udgør godt 30 %.

6 Fælles anlæg etableres i Investeringer Investeringer i ovenstående anlæg, samt bygninger og ledninger er priser og tilbud hentet fra lignende projekter, samt priser fra overslag fra henholdsvis Weiss og IsoPlus. Som det ses af nedenstående tabeller planlægges størstedelen af investeringerne at blive foretaget i I 2025 investeres i den sidste halmkedel og bygning hertil, således at varmebehovet i Thorsager og siden hen Kolind kan dækkes. I 2030 investeres i en transmissionsledning til Kolind. Investeringer Projekt med Hornslet Samlet Bygning, udenomsarealer og grund 30,0 15,0 45,0 Maskin og administration 93,0 40,0 133,0 Transmissionsledninger 98,5 22,5 121,0 Samlet 221,5 55,0 22,5 299,0 Investeringer Projekt uden Hornslet Samlet Bygning, udenomsarealer og grund 20,0 10,0 30,0 Maskin og administration 65,0 28,0 93,0 Transmissionsledninger 72,5 22,5 95,0 Samlet 157,5 38,0 22,5 218,0 Investeringerne er forudsat finansieret hos Kommunekredit, med henholdsvis 20 og 30 årige fastforrentede aftalelån, som serielån med en rente på 1,0 %. Bygninger og ledninger afskrives over 30 år, mens maskiner afskrives over 20 år. I beregningerne er medregnet, at Syddjurs Kommune opkræver garantiprovision på 0,75 % af restgælden årligt, samt et stiftelsesgebyr, som er et engangsbeløb, på 1,0 % af lånet. Drift I projektet er anvendt en halmpris på 600 kr./ton samt en træpillepris på kr./ton. Både halm og træpiller er pålagt NO x afgift på 35,60 kr./ton, mens halm også er pålagt SO 2 afgift på 26,50 kr./ton. Til drift og vedligehold af anlægget er anvendt 30 kr./mwh. Resultat og konklusion Selskabsøkonomi Selskabsøkonomisk viser beregningerne med Hornslet og etablering af et fælles anlæg i 2018, at der over en betragtningsperiode på 20 år, samlet set vil kunne opnås en akkumuleret besparelse på 54 mio. kr. i forhold til en fortsættelse med individuelle anlæg. I projektet uden Hornslet viser de selskabsøkonomiske beregninger et akkumuleret underskud på 11 mio. kr.

7 Fælles anlæg etableres i Ovenfor ses hvordan varmeproduktionsprisen over den 20 årige betragtningsperiode udvikler sig for henholdsvis referencen (gennemsnitlig varmeproduktionspris for alle værkerne) og projektet. Samfundsøkonomi De samfundsøkonomiske beregninger viser underskud på henholdsvis 156 mio. kr. i projektet med Hornslet og 57 mio. kr. i projektet uden Hornslet. Konklusion Idet resultaterne samfundsøkonomisk er negative, og da der stadig er uklarhed om, hvorvidt Hornslet kan komme ud af aftalen med AffaldVarme inden for de næste par år, er der foretaget yderligere beregninger med etablering og driftsstart i 2025.

8 Fælles anlæg etableres i Fælles anlæg etableres i 2025 Det fælles anlæg placeres, ved Korslund mellem Rønde og Mørke. Mørke har i dag brug for et nyt anlæg, og har ikke mulighed for at udskyde etableringen af dette til Beregninger med etablering og driftsstart i 2025 er derfor foretaget uden Mørke. Forudsætninger Varmeproduktion Varmeproduktionen på det fælles anlæg er bestemt på samme måde som i beregningerne for Varmeproduktion Projekt med Hornslet Hornslet Mørke Ryomgård Rønde Thorsager Kolind Tab i transmissionsnet Samlet Produktionsbehovet til Hornslet udgør 32 % af det samlede behov. Varmeproduktion Projekt uden Hornslet Hornslet Mørke Ryomgård Rønde Thorsager Kolind Tab i transmissionsnet Samlet Fælles forsyningsanlæg Udfra ovenstående er fastlagt, at der i projektet med Hornslet skal etableres tre halmkedler, og at Røndes kommende træpillekedel anvendes som spidslastkedel. Halmkedlerne har en virkningsgrad på 95 %, mens træpillekedlen har en virkningsgrad på 90 %. Der etableres to 10 MW kedler i 2025 og en 5 MW kedel i 2030, når Kolind skal forsynes. I alle beregninger etableres desuden en akkumuleringstank på m 3.

9 Fælles anlæg etableres i Effekter Projekt med Hornslet 2025 [MW] 2030 [MW] Halmkedel 1 10,0 10,0 Halmkedel 2 10,0 10,0 Halmkedel 3 5,0 Træpillekedel 5,5 5,5 Samlet 25,5 30,5 I projektet uden Hornslet skal der kun etableres to halmkedler, idet Hornslet udgør en stor del af varmebehovet. Røndes kommende træpillekedel anvendes også i denne situation til spidslast. Som det ses af nedenstående idriftsættes den anden halmkedel i 2030, når Kolind skal forsynes. Effekter Projekt uden Hornslet 2025 [MW] 2030 [MW] Halmkedel 1 10,0 10,0 Halmkedel 2 5,0 Træpillekedel 5,5 5,5 Samlet 15,5 20,5 Brændsler Forbruget af halm og træpiller kan ses i nedenstående tabeller. Brændselsforbrug Projekt med Hornslet Halmforbrug Træpilleforbrug Samlet Brændselsforbrug Projekt uden Hornslet Halmforbrug Træpilleforbrug Samlet Investeringer Investeringer i ovenstående anlæg, samt bygninger og ledninger er priser og tilbud hentet fra lignende projekter, samt priser fra overslag fra henholdsvis Weiss og IsoPlus. Som det ses af nedenstående tabeller planlægges størstedelen af investeringerne at ske i det første år af projektet. I 2030 investeres den sidste halmkedel og bygning hertil, således at varmebehovet i Kolind kan dækkes. I 2030 investeres ligeledes i en ledning til Kolind.

10 Fælles anlæg etableres i Investeringer Projekt med Hornslet Samlet Bygning, udenomsarealer og grund 30,0 10,0 40,0 Maskin og administration 93,0 25,0 118,0 Ledninger 98,5 22,5 121,0 Samlet 221,5 57,5 279,0 Investeringer Projekt uden Hornslet Samlet Bygning, udenomsarealer og grund 15,0 10,0 25,0 Maskin og administration 53,0 25,0 78,0 Ledninger 55,5 22,5 78,0 Samlet 123,5 57,5 181,0 Investeringer til akkumuleringstanken er indeholdt i ovenstående. Finansiering og afskrivninger foretages på samme måde som i projektet med start i Drift Der anvendes samme brændsels og driftspriser som i projektet med start i Resultat og konklusion Selskabsøkonomi Selskabsøkonomisk viser beregningerne med Hornslet og etablering af et fælles anlæg i 2025, at der over en betragtningsperiode på 20 år, samlet set vil kunne opnås en akkumuleret besparelse på 22 mio. kr. i forhold til en fortsættelse med individuelle anlæg. I projektet uden Hornslet viser de selskabsøkonomiske beregninger en akkumuleret besparelse på 0,4 mio. kr.

11 Fælles anlæg etableres i Ovenfor ses hvordan varmeproduktionsprisen over den 20 årige betragtningsperiode udvikler sig for henholdsvis referencen (gennemsnitlig varmeproduktionspris for alle værkerne) og projektet. Samfundsøkonomi De samfundsøkonomiske beregninger viser en besparelse på 60 mio. kr. i projektet med Hornslet og 94 mio. kr. i projektet uden Hornslet. I projektet med Hornslet ser både selskabs og samfundsøkonomien fornuftig ud med positive resultater over den 20 årige betragtningsperiode. I projektet uden Hornslet er selskabs og samfundsøkonomien ligeledes positiv. Dog er den selskabsøkonomiske gevinst kun 0,4 mio. kr. over den 20 årige betragtningsperiode. På baggrund af ovenstående anbefales et samarbejde mellem Hornslet, Rønde, Ryomgård, Thorsager og Kolind om et nyt værk med driftsstart i 2025.

12 Hornslet 12 Hornslet Hornslet får i dag, leveret varme fra AffaldVarme Aarhus. Det har været drøftet om Hornslet kan komme ud af aftalen med AffaldVarme Aarhus, men der hersker på nuværende tidspunkt en del uklarhed om, hvorvidt dette er muligt, og om Hornslet ønsker det. Forudsætninger Mængden af modtaget varme fra AffaldVarme forrige år, er anvendt i beregningerne og ses nedenfor. Modtaget varme Hornslet Der er i beregningerne ikke medregnet nye investeringer, da det forudsættes, at Hornslet i referencesituationen fortsætter med at få varme fra AffaldVarme Aarhus. Hornslet betaler i dag 345 kr. for en MWh leveret varme. Denne pris er anvendt i beregningerne. Transmissionsledningen, der ligger fra Løgten til Hornslet er ejet af Hornslet. Ledningen er fra 1985, og der er i beregningerne forudsat en løbende udskiftning af denne over den 20 årige betragtningsperiode. Der er anvendt en drift og vedligeholdelsesomkostning på kr. om året til at dække denne udskiftning. Resultat og konklusion Nedenfor er vist varmeproduktionspriserne i henholdsvis Hornslet, referencerne samlet set og projektet med driftsstart i Tilsvarende er varmeproduktionspriserne for Hornslet, referencerne samlet set og projektet med driftsstart i 2025 vist nedenfor.

13 Hornslet 13 I begge grafer ses det, at Hornslets varmeproduktionspris ligger højere end varmeproduktionspriserne fra det fælles anlæg. Hvis det er muligt for Hornslet at koble sig af aftalen med AffaldVarme vil det være fordelagtigt for Hornslet at deltage i et fælles anlæg på Djursland. Lavere varmepris fra AffaldVarme Aarhus Varmeprisen er varslet til at falde til 300 kr./mwh, og såfremt dette bliver en realitet, vil Hornslets fordel ved at deltage i et fælles projekt blive forringet. I nedenstående graf er vist en produktionspris for henholdsvis Hornslet ved en fortsættelse af den nuværende situation, den samlede reference og hvis projektet etableres i Den akkumulerede besparelse set over betragtningsperioden, vil udgøre cirka 12 mio. kr. for Hornslet, isoleret set. Nedenstående graf viser den situation hvor projektet etableres i 2025.

14 Hornslet 14 Da betragtningsperioden for projektet her bliver kortere opnås en mindre akkumuleret besparelse svarende til cirka 3 mio. kr.

15 Rønde 15 Rønde Rønde Fjernvarme har i dag en halmkedel og to oliekedler som leverer varme til Rønde by og omegn. Værket kører i store dele af vinterperioden på en høj belastning, og ønsker at aflaste halmkedlen. Rønde forventer derfor at udskifte den ene oliekedel på 3,15 MW i efteråret 2015 med en træpillekedel på 5,5 MW. I Rønde er der derfor i referenceberegningen forudsat, at værket har en halmkedel, en oliekedel samt en træpillekedel. Det er yderligere valgt at træpillekedlen anvendes som spidslastkedel i beregningerne for det fælles anlæg. Rønde forventer at udskifte deres eksisterende halmkedel i 2025, når denne er udtjent. Det forudsættes i beregningerne, at den erstattes af en ny halmkedel. Forudsætninger Varmeproduktion Varmeproduktionen i Rønde er bestemt ud fra forrige års produktion, og kan ses i tabellen nedenfor. Varmeproduktion Rønde Anlæg Som skrevet ovenfor anvendes i beregningerne en halmkedel, en oliekedel samt den nye træpillekedel. Effekterne på de tre kedler er oplyst nedenfor. Effekter [MW] Halmkedel 6,3 Oliekedel 5,0 Træpillekedel 5,5 Samlet 16,8 Investeringer Det er forudsat, at halmkedlen udskiftes med en ny halmkedel i Investeringen til en ny halmkedel er oplyst af Rønde. Investering Halmkedel 6,3 MW 29,0 Finansiering og afskrivning beregnes på samme måde som ved det fælles anlæg. Rønde har i dag en restafskrivning på i alt 2,887 mio. kr. som afskrives fra , og indgår i beregningerne. Afskrivningen af træpillekedlen på 5,7 mio. kr. indgår ligeledes i beregningerne, og afskrives i perioden

16 Rønde 16 Drift Prisen på halm i Rønde er 625 kr./ton, og anvendes i beregningerne. Der er i beregningerne forudsat drift og vedligeholdelsesomkostninger på de tre kedler. Nuværende drift og vedligeholdelsesomkostning til halmkedlen er på 19,06 kr./mwh og er oplyst af Rønde. Yderligere er der anvendt 30 kr./mwh på halmkedlen der etableres i 2025, 10 kr./mwh på den eksisterende oliekedel og 30 kr./mwh på den nye træpillekedel. Resultat og konklusion Nedenfor er vist varmeproduktionspriserne i Rønde, referencerne samlet set og projektet med driftsstart i 2018 med og uden Hornslet. Under forudsætning af at Rønde kan producere på den eksisterende halmkedel indtil 2025, kan det først svare sig at deltage i projektet i 2025, når halmkedlen er slidt ned.

17 Rønde 17 Af nedenstående grafer med driftsstart i 2025 fremgår det ligeledes, at det kan betale sig for Rønde at deltage i et fælles anlæg, både når Hornslet er med og når de ikke er med.

18 Mørke 18 Mørke Mørke har i dag et værk placeret midt i Mørke by. Anlægget kører på træpiller og er næsten udtjent. Mørke har derfor ønsket at deltage i undersøgelserne af muligheden for et fælles anlæg, som alternativ til at anlægge et nyt værk uden for Mørke by. I beregningerne for Mørke er anvendt et nyt halmvarmeværk med driftsstart i Forudsætninger Varmeproduktion Varmeproduktionen i Mørke er bestemt ud fra sidste års produktion, og kan ses i tabellen nedenfor. Varmeproduktion Mørke Anlæg Anlægget anvendt i beregningerne er som skrevet et nyt halmanlæg. Effekten for halmkedlen ses nedenfor. Effekter [MW] Halmkedel 3,3 Investeringer Investeringen i et nyt halmanlæg er oplyst af Mørke. Investering Halmanlæg 31,0 Finansiering og afskrivning beregnes på samme måde som ved det fælles anlæg. Drift Der er i beregninger forudsat drift og vedligeholdelsesomkostninger til den nye halmkedel på 30 kr./mwh. Resultat og konklusion Nedenfor er vist varmeproduktionspriserne i Mørke, referencerne samlet set og projektet med driftsstart i 2018 med og uden Hornslet.

19 Mørke 19 Som det ses af ovenstående vil det være en fordel for Mørke at deltage i et fælles anlæg, da varmeproduktionsprisen for Mørke er væsentlig højere end varmeproduktionsprisen i det fælles projekt. Projektet er som tidligere beskrevet ikke samfundsøkonomisk rentabelt ved driftsstart i Sandsynligheden taler derfor for, at det fælles anlæg først etableres på et senere tidspunkt, hvorfor Mørke har besluttet at etablere deres eget anlæg snarest muligt.

20 Ryomgård 20 Ryomgård Ryomgård Fjernvarme har i dag et halmanlæg, der næsten er udtjent. Ryomgård har derfor ønsket at deltage i undersøgelserne af et fælles anlæg, som alternativ til etablering af en ny halmkedel. I beregningerne for Ryomgård er anvendt en ny halmkedel samt udvidelse af det nuværende værk, således at der er plads til en ny kedel. Driftsstart af den nye kedel er Forudsætninger Varmeproduktion Varmeproduktionen i Ryomgård er bestemt ud fra forrige års produktion, og kan ses i tabellen nedenfor. Varmeproduktion Ryomgård Anlæg Anlægget anvendt i beregningerne er som skrevet en ny halmkedel. Effekten for halmkedlen ses nedenfor. Effekter [MW] Halmkedel 4,0 Investeringer Investeringen i en ny halmkedel samt udvidelser af det eksisterende værk er vist nedenfor. Investering Halmkedel og udvidelse af bygning 35,0 Finansiering og afskrivning beregnes på samme måde som ved det fælles anlæg. Drift Der er i beregninger forudsat drift og vedligeholdelsesomkostninger på den nye halmkedel til 30 kr./mwh. Resultat og konklusion Nedenfor er vist varmeproduktionspriserne i Ryomgård, referencerne samlet set og projektet med driftsstart i 2018 med og uden Hornslet.

21 Ryomgård 21 Som det ses af ovenstående er det kun en fordel for Ryomgård at deltage i projektet med Hornslet indtil 2025, hvorefter varmeproduktionsprisen i Ryomgård vil være lavere end i projektet. I situationen med driftsstart i 2025 ses det ligeledes i graferne nedenfor, at varmeproduktionsprisen er lavere i Ryomgård end i projekterne. Dette billede kan ændre sig hvis det viser sig at Ryomgård bliver nødt til at investere yderligere, men p.t. ser det ud til at Ryomgård skal lave deres eget værk, eller måske finde andre muligheder. I afsnittet sidst i notatet er nævnt en mulighed, der p.t. arbejdes med for blandt andet Ryomgård.

22 Ryomgård 22

23 Thorsager 23 Thorsager Thorsager Fjernvarme har i dag et forholdsvist nyt halmanlæg. I dag samarbejdes med Rønde om driften af værket, og Thorsager har derfor ønsket at deltage i undersøgelserne af et fælles anlæg, for at finde yderligere fordele i et stort samarbejde. Det eksisterende halmanlæg udtjenes i 2025, og derfor tilkobles Thorsager først i 2025 i beregningerne. Forudsætninger Varmeproduktion Varmeproduktionen i Thorsager er bestemt ud fra forrige års produktion, og kan ses i tabellen nedenfor. Varmeproduktion Thorsager Anlæg Anlægget anvendt i beregningerne er en ny halmkedel, som tilkobles i På værket er der yderligere en oliekedel som dog ikke anvendes. Effekten for halmkedlen ses nedenfor. Effekter [MW] Halmkedel 3,15 Investeringer Når der skal etableres en ny halmkedel i 2025 er der også brug for mere plads, og der er derfor i beregningerne antaget en del af investeringen går til udvidelse af værket. Investeringen i en ny halmkedel og udvidelse af bygning er vist nedenfor. Investering Halmkedel og udvidelse af bygning 21,5 Finansiering og afskrivning beregnes på samme måde som ved det fælles anlæg. Drift Til den nye halmkedel er der forudsat drift og vedligeholdelsesomkostninger på 30 kr./mwh. Resultat og konklusion Nedenfor er vist varmeproduktionspriserne i Thorsager, referencerne samlet set og projektet med driftsstart i 2018 med og uden Hornslet.

24 Thorsager 24 Ligeledes er nedenfor vist varmeproduktionspriserne med driftsstart i 2025 med og uden Hornslet.

25 Thorsager 25 I alle fire ovenstående grafer ses det, at Thorsager med fordel kan deltage i et fælles anlæg fra 2025, når de har afskrevet den eksisterende kedel.

26 Kolind 26 Kolind Kolind Fjernvarme har i dag et nyt halmanlæg. Kolind deltager i undersøgelserne om et fælles anlæg, for at se om der mulighed for et fælles samarbejde når halmkedlen er udtjent i Forudsætninger Varmeproduktion Varmeproduktionen i Kolind er bestemt ud fra forrige års produktion, og kan ses i tabellen nedenfor. Varmeproduktion Kolind Anlæg Anlægget anvendt i beregningerne er en ny halmkedel, som tilkobles i Effekten for halmkedlen ses nedenfor. Effekter [MW] Halmkedel 5,0 Investeringer Når der skal etableres en ny halmkedel i 2030 er der også brug for mere plads, og der er derfor i beregningerne antaget at en del af investeringen går til udvidelse af værket. Investeringen i en ny halmkedel og udvidelse af bygning er vist nedenfor. Investering Halmkedel og udvidelse af bygning 30,0 Finansiering og afskrivning beregnes på samme måde som ved det fælles anlæg. Drift Til den nye halmkedel er der forudsat drift og vedligeholdelsesomkostninger på 30 kr./mwh. Resultat og konklusion Nedenfor er vist varmeproduktionspriserne i Kolind, referencerne samlet set og projektet med driftsstart i 2018 med og uden Hornslet.

27 Kolind 27 Tilsvarende er nedenfor vist med driftsstart i 2025 med og uden Hornslet.

28 Kolind 28 I alle fire ovenstående grafer ses det, at Kolind med fordel kan deltage i et fælles anlæg fra 2030, når deres eksisterende anlæg er afskrevet.

29 Konklusion 29 Konklusion Samfundsøkonomisk medfører projektet for det fælles anlæg, med driftsstart i 2018 et negativt resultat. Dette er ikke er i overensstemmelse med ønsket om at få en godkendelse af projektet fra Syddjurs Kommune. Samtidig har det som tidligere skrevet været drøftet om Hornslet kan komme ud af aftalen med AffaldVarme Aarhus, men da der på nuværende tidspunkt hersker en del uklarhed om, hvorvidt Hornslet kan komme ud af samarbejdet, er der valgt at regne med projektstart fra 2025, hvor sandsynligheden for, at Hornslet ikke er bundet af en aftale med Aarhus, er større. Beregningerne viser, at for alle værkerne bortset fra Ryomgård, vil det være en fordel at deltage i et fælles anlæg med driftsstart i Hvornår det mest optimale tidspunkt for etablering af det fælles anlæg helt præcist vil være, afhænger meget af Hornslets muligheder for at trække sig ud af samarbejdet i Aarhus, hvornår Røndes halmkedel er slidt ned, og hvor længe Ryomgård kan vente på at etablere ny kapacitet. At der ikke umiddelbart er god økonomi i at etablere et fælles værk, behøver dog ikke at hindre et samarbejde i øvrigt. Efterfølgende er kort beskrevet nogle muligheder for, at arbejde videre for et fortsat samarbejde på forskellige områder. Det videre arbejde Samarbejde Da det ikke på nuværende tidspunkt er rentabelt at etablere et stort fælles værk, ville en mulighed være at påbegynde et samarbejde generelt, som ikke nødvendiggør et fælles værk.

30 Konklusion 30 I Rønde og Thorsager er der allerede i dag, et samarbejde om en række opgaver, og det kunne uden de store problemer udvides til andre forsyninger. En optimering af driften generelt på alle punkter gennem samarbejde, kunne muligvis frigive nogle ressourcer til specialopgaver, eller til opgaver som i dag er meget svære at nå i en normal hverdag. Vagtordning En fælles vagtordning, vil kunne skabe mere fleksibilitet blandt driftspersonalet. Jo flere der deltager i en sådan ordning, jo bedre muligheder bliver der for at tilrettelægge fridage og ferier, mens man samtidig sikrer, at der til stadighed er god dækning af vagterne. En aflastning af driftspersonalet i forbindelse med vagter, vil realistisk set give bedre effektivitet i hverdagen og medvirke til, at opgaver der i dag løses af eksterne firmaer (energibesparelser) eller måske ikke bliver løst, vil kunne løses internt, og dermed resultere i en besparelse. Hvorledes en vagtordning i praksis skal foregå, skal diskuteres indgående, da der kan være problemer i afstande mellem de enkelte værker, som betyder at vagtordningen skal planlægges på en anden måde end i dag. Samtidig vil der i enkelte situationer kunne opstå problemer på flere værker samtidig, hvorfor det vil være nødvendigt med en klar prioritering, og eventuelt en back up. Det anbefales, at diskussionen om fælles vagtordning fortsættes. Administration Tilsvarende gælder administration. Uden at det har været en del af nærværende projekt at diskutere muligheden for fælles administration, skal det nævnes som en naturlig mulighed, dels for at lave besparelser og dels for at udveksle erfaringer på dette område også. Et fælles afregningssystem er billigere at vedligeholde end 6 systemer, og der vil givetvis være andre muligheder for optimering omkring oplysninger til diverse myndigheder m.v. Andre ledningsejere Rønde Fjernvarme har fået en henvendelse fra Syddjurs kommunes spildevandsafdeling. De har lavet en langrækkende tidsplan for en række udvidelser af spildevandsnettet, som skal finde sted om 5 til 10 år. Det bør overvejes om der kan være synergi i at etablere transmissionsnet samtidig med etablering af det nye spildevandsnet, i den udstrækning af traceerne er sammenfaldende. Fjernaflæste målere indkøb Fælles indkøb bør generelt overvejes. Her kan der være tale om alle de indkøb der finder sted. Det kan være PC er og andet kontormateriale, fjernvarmerør samt målere, og meget andet.

31 Konklusion 31 I øjeblikket skifter flere værker målere i større eller mindre udstrækning. Af hensyn til en fremtidig mulighed for at lave fjernaflæsning, med indsamling af timeværdier, kunne det være hensigtsmæssigt, at have en fælles holdning til hvilke målere der etableres. Der ligger ikke p.t. noget krav om af fjernvarmeforsyningerne laver fjernaflæsning, som der gør for elforsyningerne, men skulle det blive et krav, vil det være meget uhensigtsmæssigt ikke at være forberedt herpå. Fjernaflæsning hos varmeforsyninger viser sig, at være rentabelt hvis de indhentede data bruges fornuftigt, så det anbefales at værkerne som minimum får overblik over hvad de vil kunne bruge et fjernaflæsningssystem til, og hvilke muligheder der i dag findes på markedet for at analysere data og videregive forbrugsoplysninger m.v. til forbrugerne. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at gå videre med diskussioner om driftssamarbejde generelt. Dette kunne eventuelt etableres via driftsledermøder der afholdes hver tredje måned, hvor værkerne trækker på hinandens erfaringer samt samarbejder om udvikling af forsyningerne. Varme fra Novopan Der har været rettet henvendelse fra advokat Carlo Siebert (CS), til en række varmeværker i henholdsvis Norddjurs og Syddjurs kommuner, vedrørende muligheden for at forsyne samtlige varmeværker med varme fra Novopan. Forudsætningen for at kunne forsyne Hornslet er, at det er kraftvarme, der produceres, hvorfor man ønsker, at etablere et halmfyret kraftvarmeværk i tilknytning til Novopan, og derudover anvende overskudsvarme fra Novopan. (CS) vil stå for at levere varmen, etablere det nødvendige transmissionsnet, samt drifte det samlede system. (CS) vil garantere en pris an by på 250 kr./mwh.

32 Konklusion 32 Det foreslås, at der arbejdes videre med et sådant projekt, da det som grafen ovenfor tydeligt viser, er en væsentlig billigere pris end nogen kan producere til i dag, og også væsentlig billigere end det vi finder frem til i projektet for det fælles anlæg. Det er derfor aftalt, at repræsentanter for gruppen af varmeværker kontakter Carlo Siebert for et møde, der kan skabe yderligere afklaring af mulighederne, for en varmeforsyning fra Novopan.

33