Kreditobligationer. Strategi Uge 38

Kreditobligationer Strategi Uge 38 Se aktuelle anbefalinger på: o https://markets.sydbank.dk Anbefalinger: Køb: Arla A. P. Møller Mærsk i NOK Danske Bank Deutsche Bank DSB i NOK DSB i SEK DSG International 8/9 2010 General Electric i NOK General Electric i EURO ISS Jyske Bank Ladbrokes 8/9 2010 Nordea I USD Nordea I EURO 8/9 2010 Nykredit Reynolds Group Skandinaviska Enskilda Bank Storebrand ASA TDC til 2016 Hold: A. P. Møller Mærsk i EURO ArcelorMittal Bombardier Danica Pension REC Suedzucker Sælg: British Telecom Carlsberg DONG Energy Grohe Heidelberg Cement Rexam TDC til 2012 TUI Vattenfall Vestas Denne analyse er udarbejdet af: Morten Holm Espersen Dealer Fixed Income Tlf. 74 37 46 18 mohe@sydbank.dk Redaktionen blev afsluttet: 22. september kl. 13:00 sydbank.dk markets.sydbank.dk Basel III De seneste nøgletal har været noget blandede. Kreditspænd-indekset har rullet siden sidst og den nye serie hedder itraxx Crossover 14. Udviklingen i selve indekset har været sidelæns, hvilket indikerer, at prisudviklingen på kreditobligationer har været nogenlunde uændret. Et segment inden for vores univers af kreditobligationer har dog været ramt af tydelige ændringer i kursdannelsen. Dette segment er bankudstedelsernes perpetuals, og grunden hertil er Baselkomitéens udspil til fremtidige kapitalkrav for banksektoren. I nærværende udgave har vi derfor valgt udelukkende at rette fokus mod udspillet til Basel III. Basel-komitéens udspil har til hensigt at skabe klarhed over den kapitalsammensætning, som i fremtiden bliver nødvendig for at undgå scenarier som finanskrisen. Udspillet fra Basel-komitéen kræver højere minimumskrav for bankernes basiskapital (for en nærmere forklaring på dette begreb og andre begreber i nærværende strategi, se publikationen Virksomhedsobligationer ved konkurs), så bankerne bliver bedre polstret til at absorbere tab. Se tabel over udspil s. 6. For det første kræves det, at aktiekapitalen skal forhøjes fra de nuværende 2 % til 4,5 % med implementering fra før 1. januar 2013 og endelig implementeret 1. januar 2015, hvor bankerne minimum skal have 3,5 % pr. 1. januar 2013, 4 % pr. 1. januar 2014 og 4,5 % 2015. I princippet vil bankerne formentlig allerede begynde at implementere dette krav frem mod 2013, hvilket vil komme til udtryk i aktieemissioner. Herudover skal bankerne have en kapital bevarende buffer (capital conservation buffer), som skal udgøre 2,5 % af basiskapitalen. Denne kapitalbevarende buffer kan være andet end aktiekapital, men kapitalen 650 600 550 500 450 400 350 400 350 300 250 200 150 100 150 100 50 0 50 45 40 35 30 25 20 15 Spread - Crossover 14 18-3 10 28-3 10 7-4 10 17-4 10 27-4 10 7-5 10 17-5 10 27-5 10 6-6 10 16-6 10 26-6 10 6-7 10 16-7 10 26-7 10 5-8 10 15-8 10 25-8 10 4-9 10 14-9 10 Spread - Financials 8-7 10 15-7 10 22-7 10 29-7 10 5-8 10 12-8 10 19-8 10 26-8 10 2-9 10 9-9 10 16-9 10 Spread - Industrials 9.7.10 16.7.10 23.7.10 30.7.10 6.8.10 13.8.10 20.8.10 27.8.10 3.9.10 10.9.10 17.9.10 VIX - Index 8.7.10 15.7.10 22.7.10 29.7.10 5.8.10 12.8.10 19.8.10 26.8.10 2.9.10 9.9.10 16.9.10

Kreditobligationer Strategi Uge 38 Se aktuelle anbefalinger på: o https://markets.sydbank.dk Endvidere findes publikationerne: Kreditspændsindekset Itraxx Xover Kreditratings Virksomhedsobligationer ved konkurs Som factsheet på: https://markets.sydbank.dk under obligationer, fakta og info Denne analyse er udarbejdet af: Morten Holm Espersen Dealer Fixed Income Tlf. 74 37 46 18 mohe@sydbank.dk Redaktionen blev afsluttet: 22. september kl. 13:00 sydbank.dk markets.sydbank.dk skal være tabsabsorberende, hvilket vil sige perpetuals (T1-kapital). Yderligere skal man notere sig, at denne form for kapital kan blive mødt med konvertering til aktiekapital i specielle tilfælde, hvilket betyder, at der er tale om den nye form for hybrid kernekapital. Vi er endnu noget usikker på, hvordan denne kapital præcis kommer til at se ud. Den kapitalbevarende buffer skal implementeres i tidsrummet fra 1. januar 2016-1. januar 2019 med min. 0,625 % pr. år. Slutteligt skal der implementeres en modcyklisk buffer (countercyclical buffer) bestående af aktiekapital eller anden fuldt absorberende kapital (dvs. aktiekapital, perpetuals og muligvis ansvarlig lånekapital) på mellem 0-2,5 %. Denne buffer fastsættes af nationale instanser og skal sikre bankerne i perioder, hvor kreditrisikoen øges. Vi forventer, at diverse lande vil lægge bufferen på 2,5 % ud fra et forsigtighedsprincip. Endelig berører udspillet det, som man kan kalde systemvigtig buffer (Systemically important buffer), hvor det anføres, at vigtige banker skal have tabsabsorberende buffers, som strækker sig ud over de krav, som er fremsat i forslaget. Dette forslag er endnu ikke konkret, men det må forventes, at en bank som Danske Bank (en system vigtig bank i Danmark) skal polstres ekstra. Det spændende i forhold til de allerede eksisterende perpetuals er det, som Baselkomitéen beskriver som overgangsperioden. For det første vil de nationale hjælpepakker skulle udfases inden d. 1. januar 2018, hvor bankerne selv vælger tidspunktet for udfasningen. Når snakken falder på T1 og T2 kapital, som ikke har rod i offentlig støtte, bliver billedet mere mudret. Den primære grund hertil er den mangelfulde oplysning om, hvordan de fremtidige perpetualudstedelser skal udformes. Det eneste, vi ved, er, at de skal

Kreditobligationer Strategi Uge 38 Se aktuelle anbefalinger på: o https://markets.sydbank.dk Endvidere findes publikationerne: Kreditspændsindekset Itraxx Xover Kreditratings Virksomhedsobligationer ved konkurs Som factsheet på: https://markets.sydbank.dk under obligationer, fakta og info Denne analyse er udarbejdet af: Morten Holm Espersen Dealer Fixed Income Tlf. 74 37 46 18 mohe@sydbank.dk Redaktionen blev afsluttet: 22. september kl. 10 sydbank.dk markets.sydbank.dk indeholde en klausul om konvertering til aktier under visse omstændigheder og at de skal være tabsabsorberende (se Kreditobligationer strategi uge 34). Derfor giver følgende formulering fra Basel III udspillet ikke entydig mening: Kapitalinstrumenter, som ikke længere kvalificeres som T1 eller T2 kapital, skal udfases over en 10-årig periode, der begynder den 1. januar 2013. Udfasningen skal finde sted så mindst 10 % udfases pr. år. Endvidere skal instrumenter, som har et incitament til at blive indløst, senest udfases på deres effektive udløbsdag. For det første er det uvist, hvad der diskvalificere de allerede eksisterende perpetuals (hybrid kernekapital) fra at indgå som T1 kapital. Er det nok, at de ikke indeholder klausulen om aktiekonvertering? Markedet har fortolket det sådan, da det netop påpeges, at den hybride kernekapital skal se sådan ud under den kapitalbevarende buffer. Man bør dog være opmærksom på, at de danske regler for hybrid kernekapital indeholder paragraffer om, at de skal være tabsabsorberende. Så udover konverteringsklausulen afviger de ikke væsensforskelligt fra de diskussioner, som var i sidste udspil om T1 og T2 kapitalens udformning fra Basel-komitéen. Spørgsmålet er om det er nok til diskvalifikation i den modcykliske og den systemvigtige buffer? Det er blevet tolket sådan af markedet, men den næste større granskning i forhold til de nuværende udstedelser kan sagtens blive i forhold til enkeltlandenes lovgivning for disse. For det andet står det os lidt uklart, hvad der menes med hybrid kernekapitals (perpetuals) effektive udløbsdag. Pointen med at være uendeligtløbende må vel være, at der netop ikke er nogen effektiv udløbsdag. Markedet har tolket dette som første call (næste call efter 1. januar 2013).

Kreditobligationer Strategi Uge 38 Se aktuelle anbefalinger på: o https://markets.sydbank.dk Endvidere findes publikationerne: Kreditspændsindekset Itraxx Xover Kreditratings Virksomhedsobligationer ved konkurs Som factsheet på: https://markets.sydbank.dk under obligationer, fakta og info Denne analyse er udarbejdet af: Morten Holm Espersen Dealer Fixed Income Tlf. 74 37 46 18 mohe@sydbank.dk Redaktionen blev afsluttet: 22. september kl. 10 sydbank.dk markets.sydbank.dk Så fortolkningen er, at hybrid kernekapital (perpetuals) bliver kaldt, og senest ved næste call efter 1. januar 2013. Nu findes der imidlertid to former for hybrid kernekapital, nemlig dem fra før og dem fra efter finanskrisen. Udstedelserne fra før finanskrisen er karakteriseret ved lav kupon og fortsat lav kupon såfremt de ikke bliver kaldt. For disse obligationer har ovenstående fortolkning været rigtig god, hvilket har fået kurserne til at stige. Endvidere har vi udstedelserne fra efter finanskrisen, og disse udstedelser er karakteriseret ved høj kupon, og fortsat høj kupon ved undladelse af call. Den høje kupon har medført, at stort set alle af disse udstedelser handler over kurs 100 på de nuværende renteniveauer. Problemet i forhold til disse udstedelser skal findes i prospekterne, hvor der i nogle tilfælde er indført en lovændringklausul (capital event eller regulary call), som medfører, at udsteder kan kalde til kurs 100, hvis en lovændring finder sted, og det er der jo tale om med indførslen af Basel III. Reelt set er der altså en risiko for, at udsteder vil anvende denne klausul til at kalde allerede i januar 2013. Denne risiko er bestemt reel, da bankerne helst vil skippe de udstedelser, hvor man betaler mellem 9-11 % frem for de udstedelser, som kun har en kupon på 4-5 %. Problemet for bankerne kan være, om de er velpolstret nok til at kunne indfri efter finanskrisen-udstedelserne før call. De fleste af før finanskrise-udstedelserne skal nemlig udfases ved samme tid, samtidig med at man skal polstre sig yderligere. Endvidere er det muligt at Basel-komitéen lukker dette hul, når forslaget bliver konkretiseret. Som det ser ud pt. er der dog en risiko ved nogle af

Kreditobligationer Strategi Uge 38 Se aktuelle anbefalinger på: o https://markets.sydbank.dk Endvidere findes publikationerne: Kreditspændsindekset Itraxx Xover Kreditratings Virksomhedsobligationer ved konkurs Som factsheet på: https://markets.sydbank.dk under obligationer, fakta og info Denne analyse er udarbejdet af: Morten Holm Espersen Dealer Fixed Income Tlf. 74 37 46 18 mohe@sydbank.dk Redaktionen blev afsluttet: 22. september kl. 10 sydbank.dk markets.sydbank.dk efter finanskrise udstedelserne. Fra vores portefølje er risikoen tilstede i Nordea 8,375 % med call 2015, XS0453319039; SEB 9,25 % med call 2015, XS0454821462, og Deutsche Bank 9,5 % med call 2015, DE000A1ALVC5. Nyk 9 % med call 2015, XS0347918640, og SEB 7,09 % med call 2017, XS0337453202, er begge beskyttet af en make wholeklausul, som medfører, at der skal betales rente frem til første call, og dermed beskytter investeringen. Vores holdning er, at før finanskrise udstedelserne er steget for meget på udspillet til Basel III. Det er korrekt, at der nævnes, at hybrid kernekapital skal indeholde en klausul om aktiekonvertering i forbindelse med den kapitalbevarende buffer. Det er også korrekt, at udspillet omhandler udfasning af instrumenter, som ikke længere er kvalificeret til at være hybrid kernekapital (T1) og ansvarlig lånekapital (T2). Men når alt kommer til alt, er det et udspil til Basel III, og der kan fortsat komme vigtige ændringer før den endelige Basel III. Derfor kan man overveje at lægge sig om fra før finanskrise udstedelser til de sikre efter finanskrise udstedelser NYK 9 % og SEB 7,09 %. Her er der eks. rentepickup i Nykredit. Vi har desværre foreslået lignende ombytninger tidligere ud fra en konservativ tilgang til investeringen, men siden er markedet kørt stik modsat. Vi overvejer at sætte før finanskrise udstedelserne på hold til næste strategi. Slutteligt undrer det os, at Jyske Banks udstedelse ikke er steget mere ovenpå udspillet. Den bør trods alt skulle udfases til kurs 100, hvis markedets fortolkning af Basel III er korrekt. Spørgsmålet er dog, om lånet er så billigt for Jyske Bank, at de er ligeglade med, at det ikke længere tæller med i T1- kapitalen og derfor lader den løbe videre efter call.

Annex 2: Phase-in arrangements (shading indicates transition periods) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 As of 1. January 2019 Leverage Ratio Supervisory monitoring Parallel run 1. Jan. 2013-1. Jan. 2015 Disclosure starts 1. Jan. 2015 Migration to Pillar 1 Minimum Common Equity Capital Ratio 2% 3,50% 4,00% 4,50% 4,50% 4,50% 4,50% 4,50% Capital Conservation Buffer 0,625% 1,25% 1,875% 2,50% Minimum common equity plus capital conservation buffer 3,50% 4,00% 4,50% 5,125% 5,75% 6,375% 7,00% Phase-in of deductions from CET1 (including amounts exceeding the limit for DTAs, MSRs and finincials) 20% 40% 60% 80% 100% 100% Minimum Tier 1 capital 4,50% 5,50% 6,00% 6,00% 6,00% 6,00% 6,00% Mininum Total Capital 8,00% 8,00% 8,00% 8,00% 8,00% 8,00% 8,00% Minimum Total Capital plus conservation buffer 8,00% 8,00% 8,00% 8,625% 9,125% 9,875% 10,50% Capital instruments that no longer qualify as noncore Tier 1 capital or Tier 2 Phased out over 10 year horizon beginning 2013 capital Countercyclical buffer 0-2,5 % indføres af nationale instanser System vigtig buffer Liquidity coverage ratio Net stable funding ratio Lidt uklart, men skal polstre vigtig aktører bedre end ovenstående forslag Observation period begins Observation period begins Introduce minimum standard Introduce minimum standard Kilde: Basel Committee on banking supervision - Bank for international settlements Side 6 af 11

Credit bonds Name ISIN Rating Currency Rating Date Coupon Maturity Price YTM Min. size Buy Financials STOREBRAND ASA NO0010566805 Ingen Rating NOK Ingen Rating 5,000 19-03-2013 101,25 4,44% 500.000 NORDEA BANK AB XS0428007081 Aa2 EUR 08-09-2009 4,500 12-05-2014 107,6 2,28% 50.000 NORDEA BANK AB XS0532183935 Aa2 EUR 16-08-2010 2,750 11-08-2015 101 2,52% 50.000 DEUTSCHE CAP TRUST IV XS0176823424 Baa2 EUR 04-03-2010 5,330 2013/perp. 94,75 7,35% 1.000 NYKREDIT XS0201146064 Baa1 EUR 26-02-2010 4,901 2014/perp. 97,25 5,69% 1.000 DB CAPITAL FUNDING XI DE000A1ALVC5 Baa2 EUR 04-03-2010 9,500 2015/perp. 109,5 6,96% 1.000 NORDEA BANK AB XS0453319039 Baa2 USD 26-02-2010 8,375 2015/perp. 108,5 6,17% 1.000 NYKREDIT XS0347918640 Baa1 EUR 26-02-2010 9 2015/Perp. 110,6 6,21% 1.000 Jyske Bank XS0212590557 Baa2 EUR 26-02-2010 2,794 2015/perp. 66 13,33% 1.000 SKANDINAVISKA ENSKILDA XS0454821462 Ba2 EUR 26-02-2010 9,250 2015/Perp. 109,5 6,75% 1.000 SKANDINAVISKA ENSKILDA XS0337453202 Ba2 EUR 26-02-2010 7,0922 2017/perp. 103,25 6,51% 50.000 DANSKE BANK A/S XS0287195233 Baa3 EUR 26-02-2010 4,878 2017/Perp. 94,75 5,85% 50.000 Industrials GENERAL ELEC CAP CORP XS0487198300 Aa2e NOK 11-02-2010 4,2 18-02-2013 101,45 3,54% 500.000 REYNOLDS GRP ISS/REYNOLD XS0307398502 Caa1 EUR 09-09-2010 8 15-12-2016 95,75 8,90% 50.000 AP MOLLER-MAERSK A/S NO0010560899 Ingen Rating NOK Ingen Rating 6,25 16-12-2016 udsolgt Udsolgt 500.000 REYNOLDS GRP ISS/REYNOLD XS0307399062 Caa1 EUR 09-09-2010 9,5 15-06-2017 97,25 10,06% 50.000 GE CAPITAL TRUST II XS0491211644 Aa3 EUR 03-02-2010 5,5 2017/2067 89 7,59% 50.000 Food ARLA FOODS DK0000372814 Ingen Rating DKK Ingen Rating 5,61 03-05-2014 udsolgt Udsolgt 50.000 Telecom TDC (ANGEL LUX COMMON SA) XS0252438899 B1 /*+ EUR 20-09-2010 8,25 01-05-2016 107,25 2,79% 50.000 Other ISS FINANCING PLC XS0441258117 B EUR 27-07-2009 11 call 2011/14 111,5 5,51% 50.000 DSB NO0010549975 Ingen Rating SEK Ingen Rating 4,05 30-10-2014 udsolgt udsolgt 600.000 DIXONS RETAIL PLC XS0528872830 (P)Ba3 GBP 15-07-2010 8,75 03-08-2015 99 9,00% 50.000 ISS HOLDINGS A/S XS0253470644 Caa1 EUR 02-11-2006 8,875 call 2011/16 106,75 4,88% 50.000 DSB NO0010523848 Ingen Rating NOK Ingen Rating 6,2 08-07-2016 udsolgt udsolgt 500.000 LADBROKES GROUP FIN PLC XS0491875562 Ba2 GBP 02-08-2010 7,625 05-03-2017 103,5 6,94% 50.000 Hold Financials DANICA PENSION XS0270164725 BBB+ EUR 18-12-2009 4,35 2011/Perp. 98,5 5,11% 50.000 Industrials ARCELORMITTAL XS0431928414 Baa3 EUR 26-08-2009 9,375 03-06-2016 125 4,31% 50.000 BOMBARDIER INC XS0273988393 Ba2 EUR 27-10-2006 7,25 15-11-2016 107 4,02% 50.000 Food SUEDZUCKER INT FINANCE XS0222524372 Ba2 EUR 06-07-2010 5,25 2015/Perp. 97,6 5,83% 1.000 Other AP MOLLER-MAERSK A/S XS0462887349 Ingen Rating EUR Ingen Rating 4,875 30-10-2014 107,25 2,96% 50.000 RENEWABLE ENERGY CORP AS NO0010536501 Ingen Rating NOK Ingen Rating 11 16-09-2014 102,5 10,19% 500.000 Sell Industrials HEIDELBERGCEMENT FIN BV XS0342136313 B1 EUR 02-12-2009 7,625 25-01-2012 104,75 3,86% 1.000 TUI AG XS0237431837 Caa2 EUR 17-09-2009 5,125 10-12-2012 98,5 5,85% 50.000 REXAM PLC XS0248005471 Baa3 EUR 22-03-2006 4,375 15-03-2013 103,75 2,77% 50.000 DONG ENERGY A/S XS0426739354 Baa1 EUR 29-04-2009 4,875 07-05-2014 108,5 2,38% 50.000 VESTAS WIND SYSTEMS A/S XS0496644609 Ingen Rating EUR Ingen Rating 4,625 23-03-2015 100,25 4,55% 50.000 DONG ENERGY A/S XS0426738976 Baa1 EUR 29-04-2009 6,5 07-05-2019 123,25 3,34% 50.000 TUI AG DE000TUAG059 Caa3 EUR 17-09-2009 8,625 2013/Perp. 98,5 9,32% 1.000 VATTENFALL AB XS0223129445 Baa2 EUR 06-07-2010 5,25 2015/Perp. 100,5 5,12% 1.000 DONG ENERGY A/S XS0223249003 Baa3 EUR 05-09-2005 5,5 2015/3005 101,5 5,13% 1.000 Food CARLSBERG FINANCE A/S XS0084333219 Ingen Rating GBP Ingen Rating 7 26-02-2013 109,75 2,75% 1.000 CARLSBERG BREWERIES A/S XS0430698455 Baa3 EUR 19-05-2009 6 28-05-2014 111,25 2,72% 50.000 Telecom TDC A/S XS0146556385 Ba3 /*+ EUR 20-09-2010 6,5 19-04-2012 105,25 2,98% 1.000 BRITISH TELECOM PLC XS0306772939 Baa2 GBP 31-03-2009 6,625 23-06-2017 111,5 4,59% 50.000 Note: YTM calculation at call date for perpetuals. Else it's YTM-calculation at worst case scenario Note: Buy = Ask Price, Hold = Ask price, Sell = Bid Price Side 7 af 11

DANGAS VAR 05-15 XS0223249003 Danica Pension Var 11- perp. XS0270164725 Danske Bank Var 17-perp. XS0287195233 Deutsche Bank Var 2013-perp. XS0176823424 Deutsche Bank Var 2015-perp. DE000A1ALVC5 GE Var 09/67-17 TRUST II XS0491211644 Jyske Bank var03- perp. XS0212590557 Nordea Var 15-perp. XS0453319039 Nykredit Var 15-perp. XS0347918640 Skandinaviske Enskilda Bank Var 17-perp. XS0337453202 Skandinaviska Enskilda Bank Var 15-perp. XS0454821462 Suedzucker Var 15-perp. XS0222524372 TUI Var 13-perp. DE000TUAG059 Vattenfall Var perp.-15 XS02231294445 Dong giver en kupon på 5,5 % frem til call-muligheden d. 29-06 2015. Hvis obligationen ikke kaldes, er låneaftalen EURIBOR3 + 320 bp frem til d. 29-06 2505, og derefter EURIBOR3 + 420 bp frem til 29-06 3005. Danica giver en kupon på 4,35 % frem til call-muligheden d. 06-10 2011. Hvis obligationen ikke kaldes, bliver kuponen variabel med EURIBOR3 + 208 bp. Obligationen er en perpetual og er for så vidt evigtløbende. Obligationen giver en kupon på 4,878 % frem til 15-05 2017. Her efter er låneaftalen evigtløbende med EURIBOR3 + 162 bp som kupon. DB giver en kupon på 5,33 % frem til call-muligheden d. 19-09 2013. Herefter er obligationen evigtløbende med EURIBOR3 + 199 bp, som fastsættes hvert kvartal. Markedet forventer ikke, at obligationen bliver kaldt, så kuponen kommer til at hedde EURIBOR3 + 199 bp efter d. 19-09 2013. DB giver en kupon på 9,5 % med call-mulighed d. 31-03 2015. Kuponen er fast, så hvis obligationen ikke kaldes forbliver kuponen på 9,5 %. GE giver en kupon på 5,5 % frem til call-muligheden d. 15-09 2017. Såfremt obligationen ikke kaldes giver den en varible rente på EURIBOR3 + 200 bp frem til udløb d 15-09 2067. Obligationen er allerede variabel og giver en kupon på CMS10 +15 bp. Obligationen er evigtløbende. Man må forvente, at obligationen bliver kaldt ved lånemarkeder, der er bedre end aftalen for den variable kupon. Denne aftale er dog favorabel set fra bankens synspunkt, så det er tvivlsomt, om call-muligheden bliver anvendt. Nordea-obligationen giver en kupon på 8,375 % frem til call-muligheden d. 25-03 2015. Herefter giver den en kupon på CT5 + 598,5 bp frem til d. 25-03 2020, hvorefter kuponen forhøjes til CT5 + 897,75 bp, som derefter vil være kuponen fremadrettet. Nykredit-obligationen giver en kupon på 9 % frem til call-muligheden d. 01-04 2015. Herefter giver den en kupon på den 5-årige MIDSWAP + 615 bp, som fastsættes hver femte år. SEB-obligationen giver en kupon på 7,0922 % frem til d. 21-12 2017. Derefter giver den EURIBOR3 + 340 bp og er i princippet evigtløbende. Obligationen er en ren perpetual, hvilket vil sige, at den er uden en endelig udløbsdato. Obligationen bliver formentlig kaldt, når virksomheden kan låne billigere i lånemarkedet end EURIBOR3 + 340 bp. SEB-papiret giver en kupon på 9,25 % til den 31-03 2015. Herefter er kuponen den 5- årige EUR SWAP + 640 bp, som er evigtløbende. Suedzucker-obligationen giver en kupon på 5,25 % frem ti d.l 30-06 2015. Såfremt obligationen ikke kaldes bliver kuponen EURIBOR3 + 310 bp, og obligationen løber i princippet uendeligt. Obligationen giver en kupon på 8,625 % frem til d. 30-01 2013. Herefter bliver kuponen EURIBOR3 + 730 bp. Vattenfall giver en kupon på 5,25 % frem til call-muligheden d. 29-06 2015. Såfremt obligationen ikke bliver kaldt, er låneaftalen EURIBOR3 + 295 bp. Obligationen er en ren perpetual, hvilket vil sige, at den er uden en endelig udløbsdato. Obligationen bliver formentlig kaldt, når virksomheden kan låne billigere i lånemarkedet end EURIBOR3 + 295 bp. Side 8 af 11

A. P. Møller Mærsk A. P. Møller Mærsk er et dansk konglomerat med hovedfokus på aktiviteter inden for skibsfart. APM ejer således verdens største containeroperatør Mærsk Line og APM Terminals, der er verdens 3. største operatør inden for containerterminaler. Endvidere har APM fokus på energi (olie og gasudvinding) og APM ejer desuden en stor flåde af tankere til transport af råolie, olieprodukter og gas. Slutteligt ejer konglomeratet 68 % af Dansk Supermarked og 20 % af Danske Bank. Arla amba Arla er Nordens største mejeri-koncernder udbyder mejeriprodukter som eks mælk, smør og ost. Selskabet har et stabilt marked med monopollignende tilstande i Danmark, og er en relativ sikker investering. ArcelorMittal Verdens største stålproducent med 326 000 ansatte. Virksomheden er markedsleder inden for levering af stål til bil-, bygnings-, husholdningsmaskiner- og emballageindustrien. Ebdvidere ejer virksomheden betydelige mængder af råmaterialer. Bombardier British Telecom Carlsberg Danica Pension Danske Bank Deutsche Bank DSB DSG International DONG Energy General Electric Grohe Holding Bombardier Aerospace designer og producerer fly. Endvidere indbefatter selskabet Bombardier Transportation, der fremstiller togsystemer og vedligeholdelse af disse. British Telecom er den største udbyder af telekommunikation og internetløsninger i UK. Virksomheden er en global aktør og opererer i over 170 lande. Et af verdens førende bryggeriselskaber med bryggerier i over 50 lande. Danica Pension er en del af Danske Bank-koncernen. Selskabet har fokus på pensionsordninger samt livs- og sundhedsforsikringer. Danmarks største finansielle virksomhed. Deutsche Bank er en af verdens største banker med hovedsæde i Frankfurt am Main. Banken har over 80.000 ansatte i 72 lande. DSB har næsten monopollignende tilstande på togdriften. DSB er 100 % ejet af den danske stat. DSG International er en af Europas førende konsumelektronikforhandlere. Den britiske koncern ejer kæden Dixons, som er Englands største elektronikkæde. Endvidere ejes Dixons Travel, Currys, Currys digital, PC World og Electro World, Pixmania, Equanet og Advent Computers. I Skandinavien ejer koncernen detailkæderne El-giganten i Danmark og Sverige, Gigantti i Finland, Elkjøp i Norge og på Island Elko. Dong er Danmarks største energiselskab, som leverer naturgas, olie og el til over 1 million kunder. DONG har flyttet fokus til at blive et integreret energiselskab med fokus på Nordeuropa. GE er en amerikansk teknologi og servicekoncern, der er verdens næststørste selskab. Selskabet producerer hovedsageligt produkter, der genererer, overfører, fordeler og forbruger elektricitet. Producent af sanitær udstyr til bad og køkken. Heidelberg Cement ISS (FS Funding A/S) Jyske Bank Ladbrokes Nordea Nykredit Renewable Energy Verdens fjerde største producent af bygningsmaterialer som cement, beton, mursten og asfalt. Viksomheden opererer i Europa, Nordamerika, Afrika og Asien. Et af Europas største selskaber indenfor rengøring og facility service. Jyske Bank er en af Danmarks største banker med filialer i Danmark, Schweiz, UK og Spanien. Ladbrokes er Storbritanniens største bettingselskab. Selskabet opererer inden for sport, poker, casino osv. Nordea er af skandinaviens største banker med aktiviteter i den baltiske region. Nykredit er en af Danmarks førende finanskoncerner med realkredit og bank som de bærende elementer. Koncernen er Danmarks største realkreditudbyder og samtidig landets næststørste kreditgiver. Derudover har Nykredit aktiviteter inden for forsikring, pension og ejendomsmæglervirksomhed. REC er den førende branchedeltager inden for solcelleindustrien. Virskomheden producerer alle komponenterne i værdikæden fra råstoffet silicium til endelige solpaneler. Side 9 af 11

Reynolds Groupe (SIG) Rexam Skandinaviska Enskilda Bank Suedzucker TDC TUI Vattenfall Vestas Reynolds Groupe (SIG) er en af verdens førende leverandører af kartonemballage, der anvendes til drikke- og fødevarer som eks. juice, supper og saucer. Firmaet er førende inden for aseptisk karton, som bruges til langtidsholdbare fødevarer. Virksomheden leverer både emballagematerialet og påfyldningmaskinerne samt dertilhørende service og support. Reynolds Groupe har gennem de sidste par år opkøbt Reynold Consumer Products, Reynolds Closure Systems International, Evergreen Packaging og Whakatane Mill. Rexam er verdens næststørste producent af emballage til fødevarer og verdens førende producent af emballage inden for dåser til drikkevarer, hvor Anheuser-Busch InBev og PepsiCo INC. er blandt kunderne. Endvidere producerer virksomheden plastikemballage til kosmetik og medicinalindustrien. En af skandinaviens største finansielle virksomheder med base i Sverige. Europas største sukkerproducenter. Udbyder af telekommunikationsløsninger indenfor fastnet- og mobiltelefoni, internetadgang og kabeltvløsninger. TUI-koncernen beskæftiger sig hovedsageligt med turisme, shipping og logistik. Koncernen har aktiviteter inden for rejsebranchen, hoteller, fly, cruise og containerskibe, butiker og lageropbevaring. Sveriges største energiselskab, der producerer og distribuerer varme og el. Vestas er en af verdens største vindmølleproducenter og anses for at være førende inden for sit felt. Side 10 af 11

Disclaimer Denne handelsanbefaling henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Handelsanbefalingen er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Baseres anbefalingen på tidligere afkast, er det ikke en pålidelig indikator for fremtidigt afkast. Handelsanbefalingen er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Anbefalingen kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af anbefalingen. Banken kan forinden udbredelsen af handelsanbefalingen have handlet på baggrund af denne. Sydbank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø. Side 11 af 11