Høringssvar på Aarhus Kommunes kommende handicappolitik fra 2013 Aarhus, aug. 2013 / SR Idrætssamvirket Aarhus har med interesse læst forslag til kommende handicappolitik. Det er positivt, at det virker som om, at der i processen med at udvikle en ny handicappolitik er tænkt over hvordan der skabes høj inddragelse. Det ses af indledningens opremsning af bidragydere og afholdelse af dialogbaseret høring. Dog savner vi, at idrættens interesseorganisationer (DIF/DHIF, DGI og Idrætssamvirket Aarhus) samt handicapidrætsforeninger i Aarhus (f.eks. Lavia og HASA) også blev inddraget forud for udkastet. Endvidere skal det anmærkes, at høringssvarperioden for størstedelen ligger i skolernes sommerferie. Det må formodes at borgere og idrætsforeningernes ledere er mindre disponible for at forholde sig til en kommende politik i denne periode pga. ferie. Idrætssamvirket Aarhus er interesseorganisation for idrætsforeninger i Aarhus Kommune og tæller for nuværende 409 medlemsforeninger som tilsammen har 84.756 medlemmer. 10 af disse medlemsforeninger har aktivitetstilbud målrettet idrætsudøvere med handicap. En del af nedenstående kommentarer og bemærkninger er udarbejdet i samarbejde med eller på baggrund af input fra idrætsforeninger i Aarhus Kommune. Generelt Generelt bærer udkastet præg af ønsket om at inkludere alt i bestræbelsen på at skabe både fysisk og psykisk tilgængelighed i kommunen. Det er en prisværdig tanke at alt kan gøres tilgængeligt for alle borgere, men må formodes at være en økonomisk umulighed. Derfor foreslår Idrætssamvirket, at der i stedet satses på permanente målrettede indsatser indenfor de områder som mennesker med handicap samt de organisationer og foreninger som varetager deres interesser og aktiviteter peger på. Indenfor idrætsområdet kunne dette være: - En opprioritering af den kommunalstøttede økonomi, som gøres tilgængelig for de idrætsforeninger som tilbyder eller ønsker at tilbyde idrætsaktiviteter for mennesker med handicap. Der kræves ofte flere økonomiske og menneskelige ressourcer i forbindelse med tilbud til idrætsudøvere med handicap. F.eks. specialtilpassede redskaber, støttepersoner, flere trænere og ledere, etc. - En permanent pulje målrettet både nyanlæg og tilgængelighedsforbedrende byggeprojekter indenfor handicapidrætten små som store behov. - Uddannelse af de frivillige og løst ansatte som påtager sig opgaver ifm. handicapidræt. Således at de med aktiviteten i centrum kan opgradere de kompetencer der skal til for at skabe gode tilbud og forhold for målgruppen. Dette kunne f.eks. være træner- og lederuddannelse i samarbejde med idrætternes specialforbund og Idrætssamvirket Aarhus. Ydermere har handicappolitikken mange formuleringer der tegner politikken i retning af handicappede borgeres hjælp til selvhjælp, og dette kan afkodes i retning af at der lægges meget ansvar ud til en i forvejen mindre ressourcestærk gruppe borgere og deres netværk. Mennesker med handicap såvel fysisk eller psykisk udviklingshandicap, personer i psykiatrien, fra hjerneskadeområdet eller andre borgere med nedsat funktion bliver kun en del af Side 1 af 5
idrætsforeningslivet på lige fod med andre, hvis der arbejdes med særlige vilkår for dem samt foreningen og de frivillige omkring. Fokus 1 Under Fokus 1: Deltagelse i samfundslivet tilgængelighed er skrevet; fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. og længere nede; Kommunes medarbejdere går i dialog med bysamfundets aktører om at indtænke tilgængelighed, når der skal etableres nye anlæg, bygninger og offentlige rum. Vi insisterer på dialog med de kulturelle aktører om at indtænke tilgængelighed fra starten. Tilgængelighed skal forstås bredt, både fysisk og psykisk tilgængelighed. Her kunne målsættes endnu mere ambitiøst. Bygninger og anlægs (herunder idrætsanlægs) tilgængelighed for mennesker med handicap bør ikke være noget der først bliver taget hensyn til når et kommende byggeri står for. Tilgængelighed bør være en iboende selvfølgelighed blandt alle byggeriets aktører. Så den mest praktiske og tilgængelighedsfremmende løsning helt naturligt er lig den mest æstetiske og økonomiske løsning. Således bør indsatsen, dialogen og kulturændringen allerede foregå under uddannelsen af byggebranchens aktører og dermed i samarbejde med uddannelsesinstutioner og brancheorganisationer. Det bemærkes positivt, at Aarhus Kommune vil insistere på dialog med de kulturelle aktører forud for kulturbyggeri om at indtænke tilgængelighed. Dette bør kvalificeres yderligere ved at inddrage repræsentanter for alle de forskellige handicapområder og -typer. På idrætsområdet i Aarhus kan disse repræsentanter bl.a. findes i handicapidrætsforeningerne (f.eks. Lavia og HASA). Det er ønskværdigt, at relevante magistrater i samarbejde med handicapidrætsforeningerne og Idrætssamvirket Aarhus påbegynder arbejdet med en udviklingsplan for handicapidrætsfaciliteter i Aarhus Kommune. Harald R. Lie, Formand for handicapidrætsforeningen HASA, har følgende kommentarer til handicappolitikkens Fokus 1. Handicapperspektivet omfatter i stor udstrækning overvejelser vedr. tilgængelighed. Tilgængelighed bliver ofte tænkt på som gode adgangsforhold for kørestole, uden tilstrækkelig tanke for, at dårligt gående ofte bliver stillet overfor andre udfordringer end kørestolene. Det kan f.eks. dreje sig om trapper. Jeg tror f.eks. at forholdene i NRGi arena er et eksempel. Kørestolene har plads bag stolene i indgangsniveau, mens gående skal nedad de stejle trapper, som er uden rækværk, for at finde en siddeplads. Det vil for mange være en begrænsning i muligheden for at deltage i kulturelle og sportslige arrangementer. Fokus 1 angiver at Vi foretrækker konstruktioner, som i sig selv er tilgængelige for alle. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Kommentar 1: Handicapkørsel er et tilbud til dem, som ikke kan benytte kollektiv trafik pga. et fysisk handicap. Ordningen omfatter ikke dem, som rent fysisk kan komme op i en bus, men som har problemer med at benytte kollektiv trafik pga. generel udviklingshæmning og/eller manglende syn. Den såkaldt Klubkørsel kompenserer delvis for dette, men midlerne er Side 2 af 5
begrænsede og ansøgningen om tildeling af kørsel og regnskabet herfor er pålagt klubberne. Det er uværdigt, at mennesker med handicaps på denne måde er blevet afhængige af, om en idrætsleder vil påtage sig disse administrative byrder, der tidligere var en privat aftale med kommunen. Kommentar 2: Det bør tilstræbes at Handicappolitikken er med til at beskytte de handicappede borgere mod besparelser, der medfører betydelige indskrænkninger i deres mulighed for deltagelse i byens fritids- og kulturliv. Således blev f.eks. Handicapkørslen for 2 år siden skåret ned til det halve svarende til, at den enkelte kun havde bevilget kørsel til én aktivitet om ugen. Den omtalte Klubkørsel har også været genstand for betydelig indskrænkning ift. tidligere kørselsordning. Fokus 1 angiver endvidere at Tilgængelighed skal forstås bredt, både fysisk og psykisk tilgængelighed. Kommentar: Skønsmæssigt er det højst 2% af den handicappede del af befolkning i Århus, der deltager i organiseret idræt. Det kan ikke udelukkende være pga. få egnede idrætsanlæg og problemer med fysisk tilgængelighed. Det kan også være pga. psykiske barrierer, som vanskeligheder med at tage et initiativ, angst for nye omgivelser, vanskeligheder med at orientere sig osv. Erfaringer har vist, at hvis man tager hånd om potentielle idrætsudøvere og fører dem ind i aktiviteten, kan man ikke blot få dem til at starte, men også fastholde dem i aktiviteten. Til ovenstående kan tilføjes, idrætsudøvere med handicap ofte skal transportere sig længere for at komme til idræt, fordi der kun er ét eller få steder i kommunen en bestemt (handicap)idrætsgren kan dyrkes. Handicappolitikken bør forholde sig til at udligne denne ulighed. Administrationen af klubkørsel er en besværlig og urimelig opgave, som er pålagt ledelsen af klubberne. Dette bør gentænkes for at smidiggøre støtte til transport til idræt og administration af ordningen bør hverken pålægge brugerne eller de frivillige ledere arbejde. Ændringerne af busruterne i Aarhus har ikke taget hensyn til behov for rimelig afstand til idrætsanlæggene. Det gælder både for dem der benytter Lyseng svømmeanlæg og i særdeleshed idrætsfaciliteterne på Tovshøjskolen. Lavia Århus finder at det er en dårlig prioritering at nedlægge de busser, der kører helt ud til Tovshøjskolen. Dette har i praksis betydet at Lavias brugere må gå omkring 800 meter for at komme hen til skolen. Det gavner ikke foreningslivet og da slet ikke handicapidrætsforeningslivet, da målgruppen både har fysiske og mentale funktionsnedsættelser. Fokus 2+4 Under handicappolitikkens fokus 2 er målet at Mennesker med handicap skal have mulighed for at kunne frigøre sig fra behandling, pleje og hjælp, i den udstrækning det er muligt. Borgeren skal selv tage medansvar for egen sundhed og trivsel En større del af denne ambition kan løftes af idrætsforeningerne, hvis det indtænkes og formuleres i handicappolitikken hvordan kommunen vil understøtte idrætsforeningernes initiativer. Det kunne endda tænkes, at visse behov indenfor f.eks. genoptræning, sygdomsforebyggelse, vægtkontrol, sundhedsfremme, fra inaktiv til aktiv, og lignende kan få større succes indenfor idrætsforeningens socialsfære med kommunal understøttelse. Et tættere samarbejde mellem kommunen og de frivillige aktiviteter kan øge udbyttet. Harald R. Lie, Formand for handicapidrætsforeningen HASA, har følgende kommentarer til handicappolitikkens fokus 2+4. Under Fokus 2: Sundhed og trivsel angives at man vil Hjælpe borgeren til et aktivt liv med uddannelse, arbejde, kultur, sport Side 3 af 5
og samvær med andre. Og i Fokus 4: Kultur og fritid er målet at Alle borgere skal have mulighed for at deltage og bidrage i fællesskaber og i kultur- og fritidsaktiviteter. Kommentar 1: Der er få handicapegnede idrætsfaciliteter i byen og afstandene i kommunen er store. Der bør tænkes i en geografisk fordeling f.eks. af egnede svømmehaller. Kommentar 2: Ud over at tænke på den fysiske tilgængelighed til et idrætsanlæg må man også tænke på, at de nødvendige hjælpemidler er tilgængelige. Kommentar 3: Handicappolitikken har meget lidt om børn og unge. De burde være et specielt indsatsområde, specielt i forbindelse med den stigende inklusion og udvidelse af den tid de er i skole og SFO. Med nedsatte fysiske evner bliver de hurtigt en marginaliseret gruppe med risiko for negativ holdning til fysisk aktivitet og sport. Der er derfor behov for en målrettet uddannelse af lærere og pædagoger (Tilpasset Idræt og Bevægelse), samtidig som mulighederne for at dyrke idræt sammen med ligestillede børn og unge skal udbygges. Dette kan indføjes som en særlig pind under Sådan gør vi i Fokus 4. Fokus 4: Kultur og fritid angiver endvidere at Vi støtter aktiviteter og tilbud, der har en særlig opmærksomhed på mennesker med handicap. Kommentar: Såvel Handicapidræt som Tilpasset Idræt og Bevægelse er både ressourcekrævende og forudsætter speciel indsigt. Der er behov for støtte til uddannelse af instruktører, hvilket burde afspejle sig i det særlige tilskud enkelte klubber modtager, et tilskud som nu reduceres gradvist til trods for, at kursusomkostningerne stiger. Det ekstra behov for ekstra personale og hjælpere burde bl.a. afspejle sig i tilpassede regler for aktivitetsstøtte til aktiviteter for børn og en tilsvarende støtte til ressourcekrævende aktiviteter for voksne. Politikken kan opkvalificeres ved at forholde sig til spørgsmålet om i hvilken form denne støtte til aktiviteter og tilbud, der har særlig opmærksomhed på mennesker med handicap vil blive udmøntet? Af fokus 4 kan endvidere uddrages ambitionen om at skabe gode rammer for dialogen på tværs af myndigheder og frivillige. Det anbefales fra Idrætssamvirket, at der nedsættes en tværmagistratlig kontaktgruppe for handicapidrætsområdet, så kommunikation og indgange til det offentlige gøres så nem og overskuelig som muligt, når frivillige ønsker samarbejde, partnerskaber eller støtte i forbindelse med idrætstilbud til mennesker med handicap og specielle behov. Idrætssamvirket Aarhus står naturligvis til rådighed for et samarbejde omkring en kontaktgruppe for handicapidrætsområdet. Perspektiv Idrætsforeninger med aktiviteter for mennesker med handicap oplever at disse aktiviteter stiller større krav til både de menneskelige og økonomiske ressourcer foreningen har behov for. Handicappolitikken i Aarhus Kommune bør forholde sig til hvordan foreninger hjælpes til at udligne denne ulighed i ressourcekravet. Der har tidligere været arbejdet indgående med handicapidrætsområdet i Aarhus. Rapporten Handicapidrættens vilkår i Århus Kommune 1, er stadig aktuel. Den indeholder fakta, pejlinger og anbefalinger, som er relevante at arbejde med, for at hjælpe borgere med nedsat funktion til et liv indeholdende idræt. 1 Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Idrætssamvirket Aarhus eller download: http://www.idraetssamvirket.dk /files/aarhus_kommune/handicapidr_og_tilg/handicapidraettens_vilkaar_i_aarhus_kommune-rapport.pdf Side 4 af 5
Claus Pape, Formand for Den Blå Rambla og Formand for Aarhus Kano og Kajak Klub, giver følgende bidrag til høringssvaret. Vi har med interesse gennemlæst oplægget til en handicappolitik. For at politikken kan udmønte sig i konkrete handlinger, anser vi det for nødvendigt, at der etableres handicapvenlige faciliteter der giver handicappede tilnærmelsesvis samme mulighed for at bevæge sig i byrummet og naturen som andre borgere. Den Blå Rambla er aktiviteter på vand, ved vand og i vand. Fra Årslev Engsø, ad Brabrand Sø, Aarhus å og kystlinjen. Der kan handicappede også være med. Det vil give fine synergier, at skabe handicapvenlige forhold. Alle bliver glade, når man kan se, flest mulige mennesker kan være med. Det stiller imidlertid krav til udviklingen af faciliteterne. Lad os komme med eksempler. Havnene skal kunne befærdes af handicappede. Det gælder f.eks. adgang til flydebroer. Man skal kunne passere veje med niveaufri passager. Derved muliggøres adgang med kajakker o.lign. Der skal være handicapvenlige forhold, herunder omklædning og bad i de faciliteter kommunens foreninger benytter. Det er ikke tilfældet i de nuværende havne. Det skal være muligt at tage varierede oplevelser på ramblaen, så alle kan være med. Om man så er lystfisker, fugleinteresseret, naturelsker, roer, dykker eller noget helt andet. Udvikling af området ned til Aarhus å fra Brabrandstien med befæstede stier anser vi som et must for Aarhus. I forvejen er Riisskov Danmarks nok mest benyttede skov. Der kunne området fra Åbrinkvej mod vest være overordentlig interessant at udvikle. Som et tilgængeligt og berigende stykke natur. Vi henviser til Rekreativ Vision for Århus Å. Turisme. Udviklingen af handicapvenlige håndtag giver byen bedre muligheder for, at der skabes aktiviteter til glæde for rigtig mange. Bådsejlads arrangeret med passende sikkerhed kan skabe bedre oplevelser i byen. Det er glædeligt at konstatere at udkastet til handicappolitikken indeholder en plan for hvordan de relevante aktører indenfor handicapområdet skal inddrages i implementeringen af den kommende politik. Idrætssamvirket Aarhus ser frem til at blive inviteret sammen med idrættens andre interesseorganisationer. Endvidere kan Idrætssamvirket Aarhus tilbyde at forestå formidlingen af invitationer, beslutninger, mv. til de århusianske idrætsforeninger. Er der spørgsmål eller kommentarer til Idrætssamvirkets høringssvar, så tag venligst kontakt til Idrætskonsulenten på konsulent@isaarhus.dk eller 28 11 31 83 Med venlig hilsen Hans Skou Formand Sofus Riishede Idrætskonsulent Side 5 af 5