Udarbejdet af jubilæumsudvalget.



Relaterede dokumenter
Alssund Y s Men s Club

Y`s Men International. Referat af distriktsrådsmøde 19.februar 2015 i Hedeagerkirken, Herning.

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

Regionsprojekter WutomiAgri Med WutomiAgri vil vi give unge mennesker i Mozambique redskaber til at kunne og ville tage ansvar for eget liv.

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Generalforsamling i TIF onsdag den 3. marts kl Håndbold, (volley) hovedbestyrelsen. Regnskabet fremlægges. Alle er velkomne!

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Redaktør : Henning Vohs Referater og indslag til brovagten modtages gerne.

" Vær med til at gøre en forskel VÆRDIER

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Viborg Y s Men s Club

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

August / September Kære læsere. Polka-Posten har ligeledes haft en god lang sommerferie. Ingen klager herfra.

Aulum Fritidscenter Årsberetning

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

25-års jubilarer i københavn Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Nyhedsbrev for Damhusengens Skole

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

VEDTÆGTER. HOLSTEBRO Y s MEN s CLUB

Flot hæder til Gunnar Lund

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Denne dagbog tilhører Max

Y s Men Region Danmark. Referat fra generalforsamlingen i Århus den 11. juni 2006

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

Distriktskonference og gallamiddag

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Historien om en håndværksvirksomhed

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

Generalforsamling 2014

NYT fra redaktøren: Deadline for indlæg til næste 4. gilde nyt er 10. april forsiden skrives af GM ( Lise) o 0 - o

En opfinder bliver til.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

RANDERS HÅNDBOLDDOMMERKLUB. Formandens beretning på generalforsamlingen den 21. februar 2011.

Nyhedsbrev, november 2003

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

ÅRSRAPPORT Den 31. januar var første gang Vibeke Follesen og Trine Flørnæs slog dørerne op til cafemøder på Cafe Zingoni Vini i Nørreport

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

Afslutning 2013

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

Velkommen til en præsentation af Regionsprojektet ( ): Velkommen til mit hjem.

I Assing Sogn er der en stærk tradition for, at mange tager del i kirkens liv deltager i gudstjenester, arrangementer og andre aktiviteter.

25-års jubilarer i københavn Af: StilladsInformation

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Kære Medlemmer af Horserød-Stutthof foreningen.

Hvilke forventninger har vi til arbejdet i præsidiet? Arbejdsopgaver i præsidiet Godt kammeratskab Konflikt løsning

Februar ÅRGANG

Kære deltager ved vort ældrestævne i Hjørring 2017

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Juni - juli - august 2018

Nyt fra gruppelederen

Vindelev Beboerforening 2. Kvartal 2015

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Afslutning d. 31. marts 2014

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

EFTERÅRSFEST FOR BEBOERE, PÅRØRENDE OG PERSONALE TORSDAG D. 1. OKTOBER 2015 KL MENUEN OFFENTLIGGØRES SENERE PRIS PR. PÅRØRENDE: KR.

Nyhedsbrev fra klynge 2

Formandens beretning 2014

STILLINGE GRUPPE SPIDS ØRE. Maj Juni Juli - August

Elev og forældrefolder Et samarbejde med Fredericia, Middelfart, Vejle og flere andre kommuner om elevbesøg fra Ilulissat.

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

Så skal der arbejdes...

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Sct. Georgs Gildet i Faxe GILDEINFO. 5. jan. 2018

Thyholm Idrætsforening

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Y s MEN INTERNATIONAL

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Året 2018 var der en flok løbere som deltog i de 3 vinter løb. Vi var godt repræsenteret, og vi var heldige med godt vejr til alle løb.

Klubnyt efterår 2014.

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Rosenbladet Juni - juli 2015

16 Årgang Nummer 4 December 2010

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev august 2016

HVERDAGSAVISEN TORSDAG

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Transkript:

Udarbejdet af jubilæumsudvalget.

40 års jubilæum i Hardernes Y s Men s Club At holde jubilæum kan opleves som at stå ved en milepæl, og det kan give anledning til at se tilbage mod de mål, man har nået gennem årene. Formålet med arbejdet i en Y s Men s klub er blandt andet at støtte aktiviteterne i den lokale KFUM og andre værdige organisationer ved medlemmernes personlige tjeneste og ved forenede anstrengelser. Dette formål har medlemmerne i Hardernes Y s Men s klub arbejdet ud fra, og man har i årenes løb påtaget sig store opgaver, som har betydet økonomisk støtte til en række relevante modtagere. Resultaterne fremgår af indholdet i jubilæumsskriftet. Men der er også opnået andre værdier, som ikke umiddelbart kan måles. Gennem arbejdet i udvalgene har de enkelte medlemmer oplevet et forpligtende arbejdsfællesskab, et godt kammeratskab og måske venskaber for livet. Med udgangspunkt i disse værdier er det, at man som Y s Man f. eks. møder op på genbrugspladsen mandag efter mandag, sorterer affald og gør klar til loppemarked. Dagen efter afholdt loppemarked ligner det hele en stor rodebutik, og så går man i gang igen, men man hygger sig sammen og tager lidt gas på hinanden. At være præsident for Hardernes Y s Men s Club er for mig en spændende og udfordrende opgave. Og jeg håber, at det positive fællesskab også vil præge Hardernes Y s Men s Club i årene fremover. Carl Erik Høgholm Klubpræsident 2014-2015 De fleste af klubbens medlemmer i december 2014 2

Hardernes Y s Men s Club 1975 2015 Klubben blev chartret den 22. marts 1975 med Holstebro Y s Men s Club som moderklub. Inden chartringen var der en opstartperiode. Opstartperioden 1970 1975 Fra Holstebro klubbens arkiv er fundet lidt omkring opstarten. Allerede i maj 1970 var der i Holstebro Y s Men s Club tale om, at man ville starte en klub mere i Holstebro, men i marts 1971 enedes man om, at klubbens eget medlemstal først skulle nå op på 35. Det første møde om starten af en ny klub blev herefter først afholdt den 16. januar 1973 på Missionshotellet i Holstebro. Et udvalg på 4 medlemmer fra Holstebro Y s Men s Club havde inviteret en del nye medlemsemner, og af dem var 11 mødt op. En af de 11 har været med i klubben siden dette første møde. Den 7. marts 1973 rapporteres, at der er gode muligheder for en klub II. 3 møder er afholdt, og der er nedsat et præsidium. Chartring forventes inden for et halvt år. 13. september 1973 rapporteres, at Club II kører for tiden. I møderne deltager 10 12 interesserede. Ved distriktskonferencen i Holstebro den 28. april 1973 deltager 2 medlemmer fra klub II, ligesom flere også er med på Holstebro klubbens løvspringstur i juni og juletræstur i december 1973. I november 1973 er man så langt fremme, at klubben skal have navn. Flere forslag er i spil, men først i marts 1974 besluttes det, at klubbens navn skal være Hardernes Y s Men s Club, og man ser frem til, at der skal være chartring i september. Harderne inviterer Holstebro klubben med til Nytårsfest i januar 1975. Der deltog 14 fra Holstebro klubben og 18 fra Hardernes. Der serveredes revelsben + franskbrød og lyst øl i krus, som var lavet til Holstebros 700 års jubilæum, dog uden kvinde på kærre, men med Y s Men s emblem og Harderne påtrykt. Prisen for deltagelse var 25 kr. 3

Chartring Endelig i december 1974 blev datoen for chartringen fastlagt til den 22. marts 1975. Indbydelser blev sendt ud. Det kostede 60 kr. at være med, og 202 deltagere meldte sig. Chartringen foregik ved en festgudstjeneste i Nørrelandskirken, hvor charteroverrækkelsen blev foretaget af Regionsleder. Chr. Bach Iversen fra Års. Det enkelte medlem fik overrakt sin Y s Men s nål af et medlem fra vores moderklub, Holstebro Y s Men s Club. Efter chartringen i kirken blev den efterfølgende fest holdt på Holstebro Handelsskole. Der var lykønskninger fra mange klubber i Danmark og fra hele verden. Der indtraf en sjov episode under festen, idet en anden dansk klub havde ringet til Handelsskolen med ønsket om at få skrevet en hilsen. Den, som modtog hilsenen, kendte ikke Y s Men s bevægelsen, så hilsenen blev stilet til Hardernes Vejmandsklub. Der blev chartret 20 nye Y s Men. Det var: Anders Bundgaard Børge Bærenholt Axel Clement Otto Hartvigsen Jens Husted Orla Jensen Konrad Jensen K. K. Sand Jespersen Gunnar Kamp Christian Knudsen Erik Koldsø Erling Kristensen Ole Munch Chr. Møller Nielsen Svend Erik Nielsen Arne Nielsen Knud Pedersen Bjarne Pedersen Børge Smith Vagn Vingborg 4

Årets gang i klubben Medlemmerne mødes hver anden onsdag efter et halvårligt program, hvori indgår visse traditionelle arrangementer, hvor ledsagerne deltager. Traditioner Sct. Hans Den 23. juni 1975, blev alle Y s Men med ægtefæller og yngel inviteret til Sct. Hans aften hos Martha og K. K. i sommerhuset i Ejsing, med bål, pølser og hekseafbrænding med mere. K.K. dirigerede hvert år sangen: En kort en lang osv. Der blev skrevet navne på dørkarmen, som kvittering for deltagelsen. Da Martha og K.K. efter 25 år ikke magtede det længere, flyttede traditionen i 2001 til Bente og Orlas sommerhus på Havtjørnevej i Ejsing. Adventsfest En tradition, som har eksisteret siden 1977. De første 3 år var vi sammen med klubben i Aulum. Herefter var det på Borbjerg Plejehjem og senere Tvis Plejehjem det foregik. Da plejehjemmene lukkede i henholdsvis 1991 og 2004, fortsatte traditionen andre steder. Gastronomisk aften Startede i 1987 på Sønderlandsskolen, hvor klubbens medlemmer mødte kl. 17, og under vejledning af en hjemkundskabslærer fremstilledes en middag med tre retter. Menetterne var inviteret til kl. 19, og de nød de selvfølgelig altid velsmagende menuer. Aktiviteten foregår nu på Rolf Krake Skolen. Nytårs- /vinterfest Gennem mange år har der i klubben været afholdt nytårs- eller vinterfest med chartring af nye medlemmer. Tur i det Grønne Klubben har hvert forår arrangeret en tur i det grønne, flere gange med besøg ved kulturelle institutioner etc. Kirkekørsel Gennem mange år stod klubben for kirkekørsel af ældre borgere fra plejehjemmene til kirkerne i Holstebro. Dette ophørte dog, da beboerne på plejehjemmene efterhånden blev meget dårlige. Et par gange oplevede man, at der var en, som var stukket af. 5

Grundlovsfest Festen holdes hos Gusta og Knud Erik på Grydholt. Her er maskinhuset ryddet, fejet og pyntet til en stor festsal. Et døgns tid før festen bliver en specielt udvalgt gris lagt i et badekar med rødvin m.m. På selve dagen tændes der op under den til festen særligt fremstillede Grydholtgrill. Grisen bliver spiddet og stegt mens et betroet medlem holder øje med den. Når grisen omsider er klar, serveres den med diverse salater og stegte kartofler. Under spisningen er der musik ved lokale spillemænd. Der bliver holdt grundlovstale af en til lejligheden indbudt taler. Senere på aftenen spilles der op til folkedans. Til denne fest er klubberne fra Præstbjerg og Sct. Jørgens inviteret med. Virksomhedsbesøg Klubben har hvert år været på virksomhedsbesøg. Det har været interessant at få fortalt om virksomhederne og at se, hvad der bliver produceret og solgt og høre om, hvordan arbejdspladserne fungerer. Støttende aktiviteter Holstebro Julemærket Den første udgave af Holstebro Julemærket kom på gaden i 1978. Mærket blev godt modtaget af borgerne, og der blev solgt 3.766 ark á 10 kr., hvilket gav et overskud på 26.170 kr. Holstebro Julemærket har gennem årene givet et overskud på knap 1.000.000 kr., som er uddelt til lokale og internationale børne- og ungdomsorganisationer. Gennem de senere har lokale spejdere og FDFere hjulpet med at sælge, hvilket i salgsprovision har givet dem 225.000 kr. Antallet af solgte ark har dog ikke overgået antallet af solgte ark det første år. Det største overskud for et enkelt år har været 59.884 kr. Lokale kunstnere har tegnet julemærket. Svend Erik Ihle 1978 til 1989. Ole Nørskov 1990 til 1993. Anne Margrethe Aaboe 1994 til 2002 og siden 2003 har Gorm Vinther været tegneren. Holstebro julemærket 2014 37. årgang. 6

År 2000 puljen I marts måned 1996 fremkom der i klubben et forslag om at holde en gallafest i anledning af årtusindskiftet. Overskuddet skulle indgå i en Y s Men s fond, hvis formål var at støtte lederuddannelse i det frivillige foreningsarbejde for børn og unge i Holstebro Kommune. I april 1996 nedsatte man et Galla 2000 udvalg. Et medlem fra klubben havde allerede tilsagn fra Dagbladet, Museet, Færch Fonden, Vestjysk Bank og Borgmesteren om at støtte projektet. I efteråret 1996 deltog to af klubbens medlemmer i en rejse til Albanien med Ankjær Poulsen fra Brødremenigheden som rejseleder. Det blev en spændende oplevelse, og man erfarede, at der var et enormt behov for hjælp til det kirkelige arbejde, specielt med henblik på børn og unge. Behovet blev forelagt i klubben, og formålet med År 2000 projektet udvidedes til også at omfatte støtte til et kirkecenter i Albaniens hovedstad Tirana med 1 million kroner. I klubben blev man klar over, at det efterhånden var blevet et stort projekt, og det blev nødvendigt at inddrage byens borgere, og derfor stiftede man År 2000 puljen. År 2000 puljen stiftet af Hardernes Y s Men s Club fik sit eget logo: Holstebro s Folkegave til fordel for børn og unge i Holstebro og Tirana i Albanien. For at gøre opmærksom på, at der skulle være en gallafest, fik man Dagbladet til at skrive om projektet. Artiklen viste et billede af to festklædte modeller fra Miss O sammen med to af klubbens medlemmer i galla. I januar 1997 var der solgt 397 billetter til gallafesten, og i maj samme år var der af gallafestens 700 billetter kun100 tilbage.

7

Billetterne til gallafesten kostede 1.000 kr. pr. stk., men eftersom der var mange udgifter forbundet med festen, kunne den ikke give det ønskede overskud. Nye ideer kom til. Der blev blandt andet trykt 12.000 folkegavebeviser. Der var 459 gevinster, fortrinsvis skænket af Holstebros virksomheder. Den største gevinst var på 10.000 kr. Søndag den 7. november 1999 var folk fra mange af byens organisationer med til at sælge folkegavebeviser lydende på henholdsvis 20 50 100 kr. Det gav 190.000 kr. I samarbejde med Holstebro Møntsamlerforening blev der præget en speciel Holstebro årtusindskiftemønt en i sølv og en i tombak. Prisen for disse var henholdsvis 250 og 125 kr. I samarbejde med sangeren Mette Jakobsen blev der udgivet 1.000 stk. af en CDén Den danske sang i 100 år Museumsdirektør Torben Skov stod bag udgivelsen af Holstebro Almanak Projektet omfattede også fremstilling af en kunstmappe med 6 værker af lokale kunstnere, som medvirkede uden honorar. En kunstplakat blev også solgt til fordel for projektet. Sponsorerede Ballet- og teaterforestillinger bidrog med godt 100.000 kr. 187 virksomheder i Holstebro var sponsorer for arrangementerne. 8

Gallafesten Formålet med festen var: At markere og festligholde den specielle tidshistoriske begivenhed et årtusindskifte ville være. At give lokalområdets borgere mulighed for i samspil med andre positive kræfter at deltage i en kulturhistorisk gallafest med alsidigt indhold på et højt kulturelt og kunstnerisk niveau. At skabe økonomisk grundlag for oprettelse af: År 2000 Puljen Puljens midler skulle bruges til projekter for børn og unge i lokalområdet, specielt med henblik på ledertræning og igangsættelse af nye aktiviteter. Desuden skelle puljens midler medvirke til opbygning af et kirkeligt børne- og ungdomsarbejde i Østeuropa med specielt sigte på Albanien. Selve Gallafesten startede med festgudstjeneste i Holstebro Kirke, hvor biskop Karsten Nissen talte. Festen fortsatte i Holstebro Musikteater med gallafestmenu, gallashow og gallabal. Kunstnere ved gallashowet: Tivolis promenadeorkester under ledelse af Flemming Vistisen. Konferencier, skuespilleren Per Pallesen. Sangeren Jesper Lundgaard. Fløjtenisten Janne Thomsen. Sangeren Mette Jakobsen. Trompetisten Thomas Hylgaard. Den Kongelige Balletskole. Alle 700 deltagerne er klædt på til gallafest 9

Alle År 2000 arrangementerne gav tilsammen et resultat på 1.017.725 kr. til År 2000 puljen. Det var 25 kr. og 16 øre pr. indbygger i Holstebro Kommune, hvilket blev Holstebro s Folkegave til fordel for børn og unge i Holstebro og Tirana i Albanien. Der blev hensat 250.000 kr. i en lederuddannelsesfond for Holstebro og indbetalt 767.925 kr. til centret i Albanien. Sammen med ekstern støtte på 210.000 kr. blev der i alt 967.925 kr. til Albanien. Hele projektet med år2000 puljen var en kæmpe opgave for klubben, men målet blev nået, fordi man stod sammen om arbejdet, hvilket igen var med til at styrke fællesskabet og det gode kammeratskab i klubben. År 2000 udvalget, som blev nedsat i efteråret 1997 arbejdede frem til Gallafesten den 8. januar 2000, og sluttede efter at regnskabet var afsluttet omkring 1. juni 2000. Medlemmerne af udvalget var blevet rystet så godt sammen, at de stadig har behov for at mødes en gang om året i festligt lag! 10

Holstebro ved årtusindskiftet Mel.: Jeg ser de bøgelyse øer De første tusind år slap op på Gorm den Gamles tid. Af næste tusind "smagte" vi allersidste bid, med hvad det indebar af både krig og kærlighed. Hertil er kun at sige: "Vi bor et heldigt sted". Nu har vi lige taget hul på tredje-tusind år. Gad vide hvad det bringer af glæder og at sår. Vor by er gammel, men dog ung af både "krop" og "sjæl" og rustet til at fejre den sjældne milepæl. At favne et par tusind år i nogle enkle vers, det kræver et par vinger lidt større end en stærs. En laksefisker kan måske, hvis man tør tro derpå. Han træffes bag ved hallen og langs den store å. Hvor åen skiller lyng fra ler, blev Holstebro begyndt. Her var et vadested, men befolkningstallet tyndt. Dog blev den hedens markedsby med heste, kvæg og ting. Og tusinde projekter er siden sat i sving. Om byen er der skrevet lidt, i al beskedenhed. Af det, der genfortaltes, en smule hænger ved. De sidste år dem kender vi for både godt og skidt' De udenlandske tropper gav byen mareridt. Og ildebrande hærgede, da her var tækt med strå, når lyn og vilde gnister slog ned på må og få. En bagerjomfru hængte man på Galgebakkens top, Skønt hun kun havde hævnet sin stjålne dyd og krop. Når man som barn besøgte by'n i åben hestevogn, blev der spændt fra hos Schou's eller RAV måske af nogen Så slugte man med øjnene butikkers væld af stads. Det, dår i dag er blevet: "Antik" og "gammeldags.' Hvem prægede så staden i de sidste år, der gak? Kaj K. og Erik Hansen med kunst og i kajak, men også anonyme andre hver på sin facon, som en Kirstine Waagner på DSB's perron. Men landsbycentrene omkring vil også regnes med og bonden på sin ager på stort og lille sted, hvor mejetærskere kan styres via satellit. Ad segl og pjejl og leer, man nærmest le'r lidt. Til lykke med den nye tid for både by og land. Lad bare andre mumle: "Utroligt som de kan". En række ting beror på os og de, der kommer til, men tusind år bestemmes af mange kræfters spil. Valdemar Hedegaard, 1999

Støtte til regionsprojekter Gennem alle årene har Harderne været med i de forskellige regionsprojekter. Bl.a. støtte til International diakoniuddannelse af unge mennesker fra Østeuropa i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og Diakonhøjskolen i Århus. Hjælp til etablering af hjælpecenter i Sofia i Bulgarien i samarbejde med Mission Øst. Støtte til etablering af lejr- og kursuscenter i Albanien. Et projekt, som Den Albanske Lutherske Kirke har søgt støtte til i samarbejde med BDM. Grafton Landbrugs- og Spejdertræningscenter i Sierra Leone. Europæisk KFUM - Oprettelse af 5 initiativcentre. Et i Vilnius i Litauen og fire på Balkan. Fluesmækkere mod malaria Roll Bach Malaria På verdenskonventet i Herning 2009 var to Y s men fra Hardernes med til en præsentation af et FN-kampagnen Roll Back Malaria. Region Danmark havde lovet at skaffe penge til 3.500 af de 20.000 moskitonet med imprægneringsvæske til uddeling i Kenya i Afrika, som Y s Men International havde givet tilsagn om at skaffe penge til. I en pause siger den ene Harder til den anden: Hvad kan vi i vores klub gøre? Her dur gi en ged nok ikke. Næh, men måske kan vi sælge en fluesmækker, svarede den anden. Man blev enige om, at ideen var god, og man forelagde den for RD, som var med på den, og vi fik lov til at præsentere projektet på præsidentmødet i Lunderskov. Der blev købt 180 fluesmækkere, som blev forsynet med runde labels med logoet for Roll Back Malaria og slagordet Slå et Slag, samt et vedhæng i form af en lille folder, der fortalte om projektet. Ideen var, at en fluesmækker med label og vedhæng skulle sælges for en 20ér. (fluesmækkere til en krone stykket forsynet med label og vedhæng kunne laves for 3 kr. og 3 øre). Så der ville være 16 kr. og 97 øre for hvert solgt fluesmækker. På præsidentmødet i Lunderskov fik alle klubpræsidenter en bestillingsseddel med hjem. Ordrerne begyndte at komme ind, og der blev bestilt 8.000 fluesmækkere. Ved leveringen, som bestod af flere paller med fluesmækkere, kom denne 12

bemærkning fra fragtmanden: Ville det ikke være nemmere med fluegift. I alt købte klubberne 9.750 fluesmækkere, så der måtte genbestilles. Sammen med bidrag fra klubber, som ikke købte fluesmækkere, blev det til alt til 264.000 kr. Som nævnt havde Region Danmark lovet at skaffe penge til 3.500 net. For 264.000 kr. kunne der købes 6.000 net, så Danmark havde dækket næsten dobbelt så meget som lovet. Kosovo Et delprojekt i Region Danmarks Regionsprojekt i 2012/13 var at støtte udviklingen af KFUM i Europa, blandt andet med oprettelse af et KFUMcenter i Gjakova i Kosovo. RD i 2012/13, Arne Nielsen, besøgte centret i Gjakova, og det medførte, at Hardernes Y s Men s Club engagerede sig i oprettelse af en genbrugsbutik i Gjakova i forbindelse med centret. I forbindelse med verdenskonventet i Indien blev genbrugsbutikken godkendt af Y s Men International som et TOF projekt i klubåret 2014/15. Der er bevilget ca. 100.000 kr. til etablering af genbrugsbutikken, og projektet bliver nu støttet af private og flere Y s Men s Klubber fra omegnen. Genbrugsbutikken blev åbnet i oktober 2014, og den fremtidige opgave for Harderne er nu, i samarbejde med Holstebro Nødhjælp, at levere nødhjælps- og genbrugsvarer to gange om året, til uddeling og salg, forhåbentligt de næste fem år. KFUM-centret har allerede i det første år fået regelmæssig tilknytning af ca.150 børn og unge. Centret ledes af Dorina Lluka, som også har til opgave at uddanne kommende ledere. Under hendes besøg her i Holstebro i december 2014 blev der knyttet mange gode kontakter, og hun fik mulighed for at stifte bekendtqendra Rinoree Gjakoves = Gjakova ungdomscenter skab med konceptet for at drive en genbrugsbutik og at lære om frivilligt arbejde generelt. For at følge op på hele projektet gennemfører Hardernes YMC en uges rejse til Kosovo, Makadonien og Albanien i juli 2015. 13

Andre aktiviteter Loppemarked Holstebro klubben havde gennem flere år afholdt loppemarked i den gamle Bendix tømmerhandel på Jeppe Schous gade. Da bygningerne brændte i efteråret 1985 var det slut, og der måtte ske noget nyt. Et samarbejde med Harderne kom på tale, og man blev enige om at leje nogle lokaler på Jens Baggesens Vej, hvor der så blev holdt loppemarked fra marts 1986 til juni 1988. Forholdene var dog ikke helt tilfredsstillende, og man besluttede at bygge egen hal til formålet. Der blev nedsat et byggeudvalg med repræsentanter fra begge klubber. I april 1987 indhentedes tilbud, og byggeriet af hallen blev påbegyndt tidligt i efteråret 1987 med forventet ibrugtagning inden nytår. Men på grund af meget regn gennem efterår og vinter, blev byggeriet først færdigt i sommeren 1988. Det første loppemarked blev afholdt i den nye hal på Ivar Lundgaards Vej 10 torsdag den 4. august 1988 med en omsætning på godt 25.000 kr. Loppemarkedet afholdes i samarbejde med 6 ungdomsorganisationer og de to Y s Men s klubber i Holstebro. Overskuddet fordeles ligeligt mellem de 8 samarbejdspartnere. Fra marts 1986 og indtil 1. januar 2015 har overskuddet været på lidt over 3,3 million kr. Det betyder, at hver af de 8 parter har fået 420.000 kr. 14

Tombola I 12 år (1976 1988) havde vi tombola på Store Torv, hvilket gav et resultat på 31.000 kr. I 1989 var tiden løbet fra tombolaer, så vi besluttede at stoppe. Klipning af fyrretoppe Sammen med Holstebro klubben klippede, bundtede og solgte vi fyrretoppe fra 1974 til 1985, Det måtte ophøre, da vi ikke længere kunne finde arealer, hvor vi kunne få lov at klippe vederlagsfrit. Hardernes andel i salget havde dog givet 27.000 kr. Y s Men s kort og julekort Etiketvævede Y s Men s kort og julekort arbejdede vi med i 8 år fra 1980 til 1988. Det var et arbejde, som krævede præcision, når de vævede bånd skulle klippes og efterfølgende limes ind i vinduet i dobbeltkortene. Det gav dog 6.700 kr. til vort arbejde. Hjemmebingo Struer, Holstebro og Hardernes Y s Men s klubber var sammen med Dagbladet Holstebro-Struer arrangør af Hjemmebingo (avisbingo) i årene 1981 til 1986. Bingohæfterne solgtes i kiosker mv. og tallene blev råbt op i avisen. Når der var bingo, indsendte man hæftet og fik gevinsten udbetalt. Harderne fik ad denne vej 25.000 kr. Lyngbuketter I 1987 plukkede vi lyngbuketter, som en venlig vognmand så tog med til København, hvor Gentofte klubben solgte dem. I september 1987 blev der sendt 400 buketter og lidt færre årene efter. Aktiviteten ophørte dog i 1990, da der var opbevaringsproblemer. Buketterne havde indbragt 9.000 kr. til deling mellem to klubber. 15

Konfirmationstelegrammer I 1995 blev der fremstillet 8.000 konfirmationstelegrammer med en værdikupon, som kunne indløses ved køb af varer i 6 butikker i Holstebro. Telegrammerne blev godt modtaget i forretningerne, men slog alligevel ikke rigtigt an. Så telegrammerne blev efter en tre/fire år skrinlagt med et samlet resultat på få kroner. Metalsvinet Vægterne passer på ønskebrønden og alle mønter går til kræftramte børn Metalsvinet i Holstebro blev i juni 2012 indviet som ønskebrønd til fordel for kræftramte børn. Harderne havde taget initiativ til projektet, og i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum, Den gamle smedje, Kaj Bech A/S og andre lokale firmaer fik Holstebro en ønskebrønd, i lighed med den i Firenze. Sidst ønskebrønden blev tømt, var der 1.800 kr. i den. Forårskoncert i Musikteatret Gennem tre år var klubben medarrangør af forårskoncert med det fællesjyske promenadeorkester Lauseniana, også kaldet Slyngelorkesteret. En speciel musikalsk oplevelse leveret med et godt glimt i øjet. Velkomst til koncerten I 2010 gik overskuddet på 30.000 kr. til KFUMs Soldaterrekreation i Holstebro. I 2011 14.000 kr. til de organisationer, der var ambassadører for koncerten, og i 2012 18.500 kr. til Danske hospitalsklovne i Region Midt. 16

Knirkerevy en speciel kulturel oplevelse Arrangementet fandt sted i Idom-Råsted fritids- og kulturcenter Plexus. Knirkerevyudvalget stod for opbygning af scene, bordopstilling og borddækning under kyndig vejledning af stedets altmuligmand. I det hele taget var samarbejdet med Plexus en positiv oplevelse. Knirkerevyen er stedet hvor degne, præster, menighedsrødder, sognebørn, teologer, burkaer, bøsser, biskopper og almindelige danskere, får et drag over nakken. Skuespillerne, som alle tre er, eller har været engageret i FDF, var så begejstrede for stedet og publikum, at de nøjedes de med minimum honorar. Herved blev der et overskud på 5.500 kr., som FDF i 1. kreds fik til et projekt for udsatte børn Regionsarkiv I januar 2009 tog klubben imod et tilbud fra Region Danmark, om at rydde op i regionsarkivet. I juni måned kørte vi 8 mand til Fredericia med en lastbil for at pakke 110 hyldemeter, altså 150 flyttekasser arkivmateriale. Det hele blev anbragt i et egnet kælderlokale i Holstebro, og ved fælles hjælp og godt samarbejde fik vi det reduceret til ca. 25 hyldemeter. Det har været en meget spændende proces, og det er utroligt, hvad vi er stødt på af interessante artikler, men også meget fuldstændig ligegyldigt materiale set i arkivsammenhæng. Bogudgivelser I 2008 udgav klubben bogen 99 VÆRDIER med undertitlen: Kulturkanon for Holstebro Kommune. Overskuddet herfra gik til det frivillige arbejde på børneungdomscentret i Tirana, Albanien. I 2015 udkommer endnu en bog. Denne gang med titlen: MENNESKER MED MOD, som gerne skulle give et overskud til projektet i Kosovo. 17

Regionskonferencen 1981 Sammen med Holstebro klubben fik vi opgaven med at arrangere Regionskonferencen den 12. til 14. juni 1981. For at kunne klare de mange opgaver, blev der nedsat udvalg på tværs af klubberne. På billedet til venstre ses en utraditionel indbydelse. Den slog an og deltagelsen i konferencen blev rekordstor med 700 deltagere. Y s men skulle betale 100 kr. i konferenceafgiften, men ledsagerne gik fri. Frokost lørdag kunne fås for 38,50 kr. Festbanket inklusive kaffe og natmad kostede 120 kr. Maden blev leveret af Hotel Schaumburg. Konferencen blev holdt på Birkelundsskolen. Biskop Henrik Christiansen talte over emnet: Familiens betydning i vort samfund på vej mod år 2000. Regionskonferencen forløb særdeles godt. Der var mange rosende ord, fra flere klubber, selvom der ikke var kartofler nok til alle! Extension I januar 1976 afholdtes det første møde for interesserede i Aulum med henblik på at få startet en klub der. Det resulterede i, at Aulum Y s Men s Club blev chartret den 20. februar 1977. Aulum klubben arbejdede hurtigt med at starte nye Y s Men s klubber, idet Aaskov Y s Men s Club i Kibæk blev chartret den 24. marts 1979, og Trehøje Y s Men s Club i Vildbjerg chartredes den 18. september 1982. Y s Men s bevægelsen var vokset meget i 70erne, og i 1978 blev distrikt Nordvestjylland, som bestod af 9 klubber, delt i to, nemlig distrikt Limfjord og distrikt Storå. I anledning af denne begivenhed skrev K. K., som var medlem af Harderne, den sang, som er på bagsiden af jubilæumsskriftet. I dag er der i distrikt Limfjord 11 klubber og i distrikt Storå 15 klubber. Dermed er der blevet fulgt op på det sidste vers i K. K. s sang: Lad så, Y s Men, vor stamme ret vokse sig kraftig, skyde mængder af grene og kviste på rad..... blot skal stadig vi huske, vor rod er den samme, det er Kristus vor frelser, han har vist os vej. 18

Blandet klub Gennem flere år havde klubben haft et ønske om at starte en tredje klub i Holstebro, og det skulle være en blandet klub. Det ville ikke rigtig lykkes, for der var ikke nok interesserede. I starten af 2012 forsøgte klubben igen, og i den forbindelse besluttede man, at Harderne skulle blive en blandet klub, så der blev mulighed for, at alle interesserede kunne komme med i Harderne, hvis projektet heller ikke lykkedes denne gang. Umiddelbart herefter blev der chartret 3 piger i Harderne. Projektet lykkedes. Et udvalg tog fat på opgaven, og i september 2012 var man klar til at indbyde til orienteringsmøde i Ellebæk Kirke. Det blev starten, og i november afholdt de interesserede arbejdsmøder. Fra januar 2013 var der 12 faste deltagere, og man afholdt klubmøder. 4 medlemmer fra Harderne var gået over i den nye klub. Og endelig den 12. april 2014 blev Sct. Jørgens Y s Men s Club chartret som klub nummer 3 i Holstebro. Chartringen foregik i Holstebro Kirke, og den efterfølgende fest blev holdt i Mejrup Fritidscenter. Lederopgaver Alle klubbens medlemmer har, bortset fra de senest tilkomne, været med i klubbens ledelse, som præsidenter, sekretærer eller skatmestre. To medlemmer fra klubben haft opgaven som ledere for Region Danmark RDére. Gennem årene har fem medlemmer været ledere for distrikt Storå DGére. To har været sektionsledere for det nordlige Jylland. Desuden har nogle haft forskellige poster som tjenesteledere. Tre klubmedlemmer er blevet hædret med Elmer Crowe Award. Hjemmeside I foråret 2008 fik klubben egen hjemmeside, hvorved klubben fik mulighed for at præsentere sig udadtil, samt mulighed for at kommunikere internt elektronisk. 19