DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET
2 VELKOMMEN TIL DRAMATURGI! Du kan nu se frem til din kommende tid som dramaturgistuderende på Kasernen med start 24. August 2015! Til at sørge for at du får den rigtige start, er vi 12 tutorer, som tager imod dig og dine medstuderende mandag i uge 35 mellem kl 9.00 og 9.30 i Kasernens Foyer, Langelandsgade 139, bygning 1585. Inden undervisningen starter i uge 36, har vi tilrettelagt en god blandet RUS-uge, hvor du introduceres til både de praktiske, faglige og sociale aspekter ved dramaturgistudiet på AU. I løbet af rusugen vil der være god tid og mulighed for at lære dine medstuderende at kende gennem fagligt og socialt orienterede aktiviteter. Frem til uge 41 vil undervisningen have karakter af et intro-forløb under titlen Aktuelt Kultur- og Teaterliv. Her vil du få et generelt indblik i studiet, hvor du f.eks. introduceres til projektarbejde m.m. Herefter starter fagene Værkanalyse 1 og Teaterhistorie 1. Er du tilvalgstuderende, så kig længere nede i pjecen, der har vi en speciel hilsen til dig. Vi tutorer står til rådighed hele dit første studieår, og vi er altid klar til at hjæpe dig!
3 RUSUGEN I RUS-ugen introduceres du til universitetslivet, underviserne og dine medstuderende. Det er en vigtig uge, specielt fordi Dramaturgi er et meget socialt studie, hvor man har brug for at kunne arbejde sammen. RUS-ugen er også vigtig, fordi du her har mulighed for at få en masse nye venner, der har samme interesser som dig. Samtidig får du en masse informationer om studievejledning, intranet, sikkerheden i dramaturgis teatersale og meget mere. Vi går meget op i at der er plads til alle i RUS-ugen, og at ingen bliver presset til noget de ikke har lyst til. Derfor plejer vi at have en fantastisk RUS-uge på Dramaturgi. På næste side kan du se et program for ugen, som starter om morgenen d. 24., og slutter med et brag af en fest lørdag d. 29. august. Har du spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte to af tutorerne Heidi (21962681) eller Alice (24834416).
4 PROGRAM
5 PRAKTISKE OPLYSNINGER Mandag d. 24. august mellem kl 9.00 og 9.30 mødes vi på Langelandsgade 139 i Kasernens Foyer (bygning 1585). Der vil i forbindelse med RUS-ugen være en god idé at medbringe en madpakke eller have penge med til mad til frokost. Vi tutorer laver lækker aftensmad der kan købes til blot 20 kr hvis man har lyst. Mangler du i RUS-ugen et sted at sove i Aarhus, kontakt da Heidi (21962681) eller Alice (24834416), og så vil vi meget gerne hjælpe med at finde en seng i den uge. Kontakt Hvis du er forhindret i at deltage i hele eller dele af RUS-ugen, vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med skemaet, RUS-ugen generelt eller andet er du også meget velkommen til at kontakte os. Du kan skrive eller ringe til: Heidi Høy Sørensen 21962681 Alice Asp - 24834416
6 Tilvalg Skal du starte på tilvalgsfag på Dramaturgi vil vi også meget gerne se dig i RUS-ugen! Ugen er så vidt muligt tilrettelagt sådan, at den passer til både hovedfags- og tilvalgsstuderende. RUSugens primære formål er, at de studerende kan lære hinanden at kende, samt at de bliver introduceret til studiemiljøet generelt. Der vil være enkelte dele af RUS-ugen, hvor tilvalgsstuderende og hovedfagsstuderende er hver for sig, for at alle får mest muligt ud af ugens program. Du får mere information på velkomstdagen d. 24. august. Vi håber at se så mange tilvalgsfolk som muligt! Betaling For at få alle de skønne arrangementer til at løbe rundt bedes I indbetale 600 kr. senest onsdag d. 19. August. Dette vil dække RUS-ugen og alt på hele hytteturen. Hvis I desværre kun kan deltage i et af arrangementerne, koster RUS-ugen 200 kr. og hytteturen 400 kr. Betal og se mere på: https://studiestart-dramaturgi.nemtilmeld.dk/2/ Hvis der opstår problemer, så kontakt Heidi (21962681) eller Alice (24834416).
7 Vigtige datoer! Fællesæstetisk arrangement og fredagsbar den 4. september Her skal vi møde de andre fag på Kasernen: Musikvidenskab, kunsthistorie, litteraturhistorie og æstetik & kultur. Teater-intro-kaffe-dag den 9. september På denne dag disker byens teatre op med kaffe, og giver en smagsprøve på hvad de kan. Dagen bliver lang (og hyggelig!), så sæt også aftenen af. Foreningsintro den 16. september I vil blive introduceret for nogle af de foreninger der findes på AU og i Aarhus teatermiljø. Dette kommer til at foregår om eftermiddagen efter undervisningen. Pubcrawl den 25. september På denne forrygende aften tager vi hinanden under armen og begiver os på en rundtur på byens barer, hvor der vil være gode rabatter, konkurrencer og fest. HYTTETUR d. 9. til 11. Oktober Første weekend i efterårsferien tager vi på hyttetur! I får selv mulighed for at planlægge detaljerne omkring turen, der som altid vil blive fyldt med en masse festligheder, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Nyttige hjemmesider www.studerende.au.dk/arts - her kan du finde oplysninger om blandt andet undervisere, studievejledning, fag, studieordninger og eksamensformer. www.studerende.au.dk/arts/studiestart - giver dig relevant information i forbindelse med din studestart, bestilling af studiekort, firstclass, rusugen og meget andet. Her kan du holde dig opdateret i tiden op til d. 24. august. www.su.dk - husk at søge om SU! www.au.dk - hele Aarhus universitets hjemmeside www.stakbogladen.dk - her kan du købe fagbøger fra dit pensum www.ungdomsboligaarhus.dk - stedet, hvor du kan få hjælp til at søge bolig Bogkøb? I skal ikke stresse over bøger og andet universitetsrelateret, for vi gennemgår det hele i RUSugen, så slap af og nyd resten af sommerferien! Du kan dog tage forskud på de faglige goder ved at besøge følgende links: - Gyldendals Teaterleksikon: http://www.denstoredanske.dk/gyldendals_teaterleksikon - Peripeti Danmarks eneste teatervidenskabelige tidsskrift, hvor hovedredaktionen befinder sig på Dramaturgi: http://www.peripeti.dk
VI GLÆDER OS SÅ MEGET TIL AT MØDE JER! KÆRLIG HILSEN JERES TUTORER