FORSLAG / DRAFT DSF 2427:2010 Forslagsnr.: M247955 Draft no.: Forslaget bygger på: The draft is based on: (IDT = identisk med/identical to - EQV = baseret på/equivanent to - MOD = modificeret/modified) IDT IDT Dette forslag til Dansk Standard er/har været på offentlig høring fra: This draft Danish Standard is/was submitted for public enquiry from: 2010-05-04 til/to 2010-07-31 Forslag til dansk titel: Betonudførelse Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Proposal for English title: Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark Kommentarer skal være DS i hænde senest: 2010-07-31 Comments shall be sent to DS no later than: Der kan kun fremsendes kommentarer, såfremt forslaget er i høring som ISO/DIS, IEC/CDV eller som pren på enquiry i CEN og CENELEC. Tekniske kommentarer behandles ikke, hvis forslaget er til afstemning som ISO/FDIS, IEC/FDIS, CEN eller CENELEC Formal Vote. Comments can only be submitted if the draft is subject to ISO/DIS, IEC/CDV or CEN/CENELEC Enquiry as a pren Technical comments will not be taken into account if the draft is subject to ISO/FDIS, IEC/FDIS - CEN/CENELEC Formal Vote. Kommentarer fremsættes ved at rekvirere en elektronisk kommentarskabelon hos projektlederen. Skabelonen udfyldes og returneres til projektlederen inden høringsperiodens udløb. Modtagne kommentarer vil blive behandlet af det teknisk ansvarlige udvalg. A template for comments must be used and can be obtained from the responsible project manager. The comments will be dealt with in the DS Committee responsible for the area. Standardiseringsudvalg: DS/S-1992 DS committee: Projektleder: Jens Gorm Rasmussen Project manager: jgr@ds.dk Bemærk, at forslaget skal bearbejdes yderligere, og at det derfor ikke har gyldighed som Dansk Standard Note that the draft will be edited further and has no validation as a Danish Standard.
Høring af DSF 2427 Beton Udførelse, Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark, er i offentlig høring fra 1. maj til 1. august. I forbindelse med udarbejdelsen af EN 13670 Udførelse af betonkonstruktioner, har det vist sig nødvendigt at muliggøre, at forhold vedrørende udførelse kan specificeres nationalt i de enkelte lande eller projektspecifikt, og derfor optræder der flere steder i EN 13670 udtrykket requirement given in the execution specification. I DSF 2427 Betonudførelse Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark er de requirements, det har været muligt at blive enige om i Danmark,fastlagt. DSF 2427 er udarbejdet af DS/S 1992 Eurocodes betonkonstruktioner og -produkter, der er bredt repræsenteret af rådgivere, entreprenører og producenter. DS 2427 giver et godt bud på kravene de fleste steder, men der vil stadig være krav, der er særlige for det enkelte projekt, som de involverede parter skal tage hensyn til. Denne høringsudgave af DS 2427 er blevet udarbejdet af Dansk Standards standardiseringsudvalg DS/S 1992, Eurocodes betonkonstruktioner og -produkter. I arbejdsgruppen har der været repræsentanter fra de relevante brancher, men du er selvfølgelig velkommen til at kommentere på indholdet, især hvis du anvender den kommentarskabelon, som vi har lagt på S-1992 hjemmeside. Den kan downloades herfra: http://www.ds.dk/da- DK/ydelser/Standardisering/S-udvalg/S-1992/Sider/default.aspx
Skabelon for kommentarer til Dansk Standard Forslag (DSF) Dato: senest 1. august Dokument: DSF 2427 1 2 (3) 4 5 (6) (7) F/O/I *) Afsnit nr./ Underafsnit nr./ Anneks (fx. 3.1) Paragraf/ Figur/Tabel/ Note (fx. Tabel 1) Kom. Type **) Kommentar Ændringsforslag Forbeholdt DS/S-udvalg *) Firma, organisation eller institution anføres her **) Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel NOTE: Kolonnerne 1, 2, 4, 5 er obligatoriske. Kommentarer fremsendes elektronisk til projektassistent Helle Harms på e-mail hh@ds.dk eller pr. post til Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund. Side 1 af 1
Dato : 1.maj 2010 DSF 2427:2010 Beton udførelse Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Indhold Side Forord...4 Indledning...5 1 Emne og anvendelsesområde...5 2 Normative referencer...6 3 Definitioner...7 4 Styring af udførelse...8 4.1 Forudsætninger...8 4.2 Dokumentation...8 4.2.1 Udførelsesspecifikation...8 4.2.2 Kvalitetsplan...8 4.2.3 Dokumentation af udførelseskontrol...8 4.2.4 Speciel dokumentation...8 4.3 Kvalitetsstyring...9 4.3.1 Udførelsesklasser...9 4.3.2 Kontrol af materialer og produkter...9 4.3.3 Udførelseskontrol... 10 4.4 Tiltag i tilfælde af afvigende produkter... 13 5 Stillads og form... 13 5.1 Grundkrav... 13 5.2 Materialer... 13 5.2.1 Generelt... 13 5.2.2 Slipmidler... 13 5.3 Design og installation af afstivninger, understøtninger, stillads... 13 5.4 Design og installation af form... 15 5.5 Specielle forme... 15 5.6 Indstøbningsdele... 15 5.6.1 Generelt... 15 5.6.2 Udbedring af midlertidige huller... 15 5.7 Fjernelse af stillads og form... 15 6 Slap armering... 15 6.1 Generelt... 15 6.2 Materialer... 15 6.3 Bukning, klipning, transport og opbevaring af slap armering... 15 6.4 Svejsning... 16 6.5 Samlinger... 16 7 Spændarmering... 16 7.1 Generelt... 16 7.2 Materialer til opspænding... 16 7.2.1 Efterspændte systemer... 16 7.2.2 Foringsrør... 16 7.2.3 Opspændingsdele... 16 7.2.4 Forankringsdele og tilbehør... 16 7.2.5 Kabelstole... 16 7.2.6 Cement-baseret injektionsmørtel... 16 7.2.7 Kabelfedt, voks mv.... 16 7.3 Transport og opbevaring... 16 7.4 Installation af spændarmering... 16 2
DSF 2427:2010 7.5 Opspænding... 16 7.6 Beskyttelse (injektionsmørtel, kabelfedt)... 16 8 Betonarbejdet... 17 8.1 Specifikation af beton... 17 8.2 Forberedende arbejder... 17 8.3 Levering, modtagelse og byggepladstransport af frisk beton... 17 8.4 Placering og komprimering... 17 8.4.1 Generelt... 17 8.4.2 Letbeton... 17 8.4.3 Selvkompakterende beton (SCC)... 17 8.4.4 Sprøjtebeton... 17 8.4.5 Glidestøbning... 17 8.4.6 Undervandsstøbning... 17 8.5 Efterbehandling og beskyttelse... 18 8.6 Efterfølgende betonarbejder... 20 8.7 Komposit betonkonstrukturer... 20 8.8 Overflader... 20 9 Udførelse med præfabrikerede betonelementer... 21 9.1 Generelt... 21 9.2 Fabriksproducerede betonelementer... 21 9.3 Byggepladsproducerede betonelementer... 21 9.4 Håndtering og opbevaring... 21 9.4.1 Generelt... 21 9.4.2 Håndtering... 21 9.4.3 Opbevaring... 21 9.5 Placering og justering... 21 9.5.1 Generelt... 21 9.5.2 Placering... 21 9.6 Samling og afsluttende arbejder... 22 9.6.1 Generelt... 22 9.6.2 Pladsstøbte arbejder... 22 9.6.3 Konstruktive forbindelser... 22 10 Geometriske tolerancer... 22 10.1 Generelt... 22 10.2 Reference system... 22 10.3 Fundamenter... 22 10.4 Søjler og vægge... 22 10.5 Bjælker og dæk... 22 10.6 Tværsnit... 22 10.7 Overfladers og kanters retlinethed... 22 10.8 Tolerancer for huller og indstøbningsdele... 22 Annex A (informativt) Vejledning til dokumentation... 23 Annex B (informative) Guidance on Quality Management... 27 Annex C (normativt) Vejledning til stillads og form... 28 Annex D (normativt) Guidance on reinforcement... 32 Annex E (normativt) Guidance on prestressing... 33 Annex F (normativt) Vejledning til betonarbejdet... 34 Annex G (normativt) Vejledning for geometriske tolerancer... 35 Annex H (informative) Guidance on National Annex... 36 DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 3
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af EN 13670 Udførelse af betonkonstruktioner, har det vist sig nødvendigt at muliggøre, at forhold vedrørende udførelse kan specificeres nationalt i de enkelte lande eller projektspecifikt, og derfor optræder der flere steder i EN 13670 udtrykket requirement given in the execution specification. I DS 2427 Betonudførelse Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark er de requirements, det har været muligt at blive enige om i Danmark,fastlagt. DS 2427 er udarbejdet af DS/S 1992 Eurocodes betonkonstruktioner og produkter, der er bredt repræsenteret af rådgivere, entreprenører og producenter. DS 2427 giver et godt bud på kravene de fleste steder, men der vil stadig være krav der er særlige for det enkelte projekt, som de involverede parter skal tage hensyn til. Denne standard er godkendt som dansk standard og notificeret til CEN.. 4
DSF 2427:2010 Indledning NOTE I denne standard anvendes tre kontrolklasser: skærpet, normal og lempet kontrolklasse, som er defineret i EN 1992-1-1DK NA. NOTE Vejledningstekst er typografisk adskilt fra normtekst som vist her. I annekserne er det anført i overskriften om annekserne er normative eller informative. Et overblik over normer og standarder gældende for betonkonstruktioner i Danmark fremgår af Figur 2427-1. DS/ EN 1990 DK NA DS/ EN 1992 DK NA DS/ DS 2427 DS 2426 DS/ Figure 2427-1 System af europæiske normer og standarder med tilhørende danske nationale standarder og annekser. 1 Emne og anvendelsesområde Denne standard har samme anvendelsesområde som EN 13670 Udførelse af betonkonstruktioner og skal bruges sammen med EN 13670 Udførelse af betonkonstruktioner. DS 2427 Beton udførelse- Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark indeholder de supplerende krav og præciseringer til DS/EN 13670, der er nødvendige for at kunne anvende denne i Danmark. DS 2427 Beton udførelse- Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark og DS/EN 13670 Beton udførelse, må derfor kun anvendes som et samlet hele, og ingen af de to standarder må anvendes separat. NOTE Ved udarbejdelsen af denne standard er det forudsat, at DS/EN 13670 og DS 2427 anvendes sammen med: - DS/EN 1992-1-1 og EN 1992-1-1 DK NA - DS/EN 1992-1-2 og EN 1992-1-2 DK NA - DS/EN 1992-2 og EN 1992-2 DK NA DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 5
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 - DS/EN 1992-3 samt andre relevante EN-standarder. Afsnittene i DS 2427 følger nummereringen i DS/EN 13670, og indholdet i de tilsvarende punktnumre skal læses som et samlet hele. I tilfælde af modstrid er DS 2427 gældende forud for DS/EN 13670. DS 2427 erstatter sammen med DS/EN 13670 den tidligere danske standard DS 482. (2) Anneks C, D, E, F og G i DS/EN 13670 skal betragtes som normative ved anvendelse af standarden i Danmark. 2 Normative referencer Nednestående normative reference er tillæg til de normative referencer der findes i EN 13670 DS/INF 165 Armeringsstål til betonkonstruktioner - Identifikation og klassificering iht. EN 10080 og EN 10138 DS/EN 12812 Afstivninger - Ydeevnekrav og konstruktion DS/EN 13670 Udførelse af betonkonstruktioner DS/EN 446 Injektionsmørtel til forspændingskabler. Krav til udførelse DS/EN 13369 Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter DS/EN 1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1991-1-6 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse DS/EN 10080 Armeringsstål til beton. Svejseligt ribbet armeringsstål B 500. Tekniske leveringsbetingelser for stænger, coils og svejste armeringsnet DS/EN 206-1 Beton - Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse DS 2426 Beton - Materialer - Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark DS/ISO 2859-1 Metoder for stikprøveinspektion ved alternativ variation - Del 1: Puljer af stikprøveplaner opstillet efter kvalitetsniveau for godkendelse (AQL) for inspektion af partier i fortløbende rækker DS/ISO 2859-2 Metoder for stikprøveinspektion ved måling med alternativ variation - Del 2: Stikprøveplaner opstillet efter utilfredsstillende kvalitet (LQ) for inspektion af enkeltstående partier DS/ISO 3951 Procedurer for stikprøveinspektion ved måling med kontinuert variation - Del 2: Generel specifikation for enkelt stikprøveplaner opstillet efter kvalitetsniveau for godkendelse (AQL) til inspektion af på hinanden følgende partier gældende for uafhængige kvalitetsegenskaber DS/EN/ ISO 8501-1 Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignende produkter - Visuel vurdering af overfladens renhed - Del 1: Rustgrader og rensningsgrader for ubehandlede ståloverflader og ståloverflader efter fjernelse af tidligere malinglag 6
DSF 2427:2010 3 Definitioner 3.8 Udførelsesspecifikation NOTE Udførelsesspecifikationen er typisk dækket af byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, tegninger, modeller, tidsplan, mv. 3.9 Stillads NOTE Stillads omfatter også afstivninger, understøtninger og fastgørelser. 3.15 Projektspecifikation NOTE Projektspecifikationen er normalt indeholdt i arbejdsbeskrivelser. 3.26 Forhåndsdokumentation Dokumentation for at egenskaber for materialer og produkter overholder kravene i projektspecifikationen. Dokumentationen finder sted før levering på byggeplads. 3.27 Identifikationskontrol Kontrol af om de oplysninger, der fremgår af de dokumenter, der ledsager materialer og produkter fx følgesedler er i overensstemmelse med projektspecifikationen eller forhåndsdokumentationen. DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 7
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 4 Styring af udførelse 4.1 Forudsætninger (3) Den udførende skal sikre, at personalet har den fornødne oplæring og træning i at udføre de funktioner, de er pålagt. 4.2 Dokumentation 4.2.1 Udførelsesspecifikation (3) Dokumenter, der skal bruges ved udførelsen, skal være styrede og identificerbare. For betonkonstruktioner i normal og skærpet kontrolklasse skal der føres dokumentfortegnelser og anvendes et dokumenthåndteringssystem, der sikrer styring og identifikation af dokumenter. NOTE1 Identifikationen bør rumme så mange informationer/metadata til sikring af, at dokumenterne er entydig identificerbare, bl.a. mht. projektnavn, dokumenttitel/nummer, datoer, firma, udarbejdet, kontrol, godkendt, version og status. NOTE2 Styringen skal bl.a. sikre, at de der skal anvende dokumenterne til stadighed gør brug af gældende dokumenter. 4.2.2 Kvalitetsplan (1) For betonkonstruktioner i normal og skærpet kontrolklasse skal den udførende udarbejde en kvalitetsplan for udførelse af konstruktionerne. Omfanget af kvalitetsplanen tilpasses kravene i projektspecifikationen. NOTE Kvalitetsplanen bør indeholde: - den udførendes organisationsplan og projektets organisationsplan, - dokumentfortegnelser, - kontrolplaner, - opdeling i kontrolafsnit, - liste over underentreprenører/leverandører, - tilsynsprogrammer og tilsynsrapporter for underentreprenører/leverandører, - liste over projektændringer, - korrigerende handlinger, - beskrivelse af arbejdets udførelse. 4.2.3 Dokumentation af udførelseskontrol 4.2.4 Speciel dokumentation 8
DSF 2427:2010 4.3 Kvalitetsstyring 4.3.1 Udførelsesklasser (5) Udførelsesklasse 1 svarer til lempet kontrolklasse, udførelsesklasse 2 svarer til normal kontrolklasse og udførelsesklasse 3 svarer til skærpet kontrolklasse. (7) Kvalitetsstyringssystemet skal som minimum forholde sig til: - organisationsplan med beføjelser for personale der leder, udfører og verificerer arbejder, som har indflydelse på kvaliteten, herunder hvem der har bemyndigelse til at behandle afvigelser. - indkøbsprocedurer, herunder procedure for kontrol af dokumentation af materialer og produkter. - procedure for vedligehold og kalibrering af måleinstrumenter. - metodebeskrivelser for arbejders udførelse. NOTE Metodebeskrivelser bør omfatte: - armeringsarbejdet, - klargøring til støbning, - udstøbning og komprimering, - afformning, - betonens beskyttelse i hærdeperioden, - opspænding og injicering af spændarmering, - montage af elementer, herunder placering og justering. 4.3.2 Kontrol af materialer og produkter (1) Kontrollen af materialer og produkter omfatter materialekontrol og modtagekontrol. Materialekontrol består i en kontrol af dokumentationen for, at materialer og produkter er i overensstemmelse med projektspecifikationens krav. Tilsvarende kontrol udføres for CE-mærkede produkter. Såfremt der stilles krav om forhåndsdokumentation skal kontrollen foregå forud for bestilling/indkøb. NOTE1 For beton produceret iht. DS 2426 og DS/EN 206-1 kan materialekontrollen anses at være fyldestgørende ved gennemgang af betondeklaration, certifikater og evt. tilhørende forprøvningsdokumentation. Modtagekontrol består af en identifikationskontrol, hvor det sikres, at der er overensstemmelse mellem forhåndsdokumentationen og de materialer og produkter, der modtages, samt af en visuel kontrol, hvor det sikres, at der ikke er synlige fejl. For materialer og produkter der ikke er forhåndsdokumenteret gennemføres en materialekontrol. NOTE2 Modtagekontrollen kan dokumenteres ved kvittering af følgeseddel. DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 9
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 4.3.3 Udførelseskontrol (1) Udførelseskontrol består af en visuel kontrol og verifikationer ved måling. Kontrolafsnittenes størrelse skal vælges således, at materialeegenskaber og produktionsbetingelser er konstante inden for kontrolafsnittet. Overensstemmelse er opnået, hvis det dokumenteres, at de foreskrevne krav er opfyldt for hvert kontrolafsnit. Visuel kontrol foretages normalt uden brug af måleværktøjer. I tilfælde af, at det ikke visuelt kan afgøres, om kravene er overholdt, anvendes måleværktøjer. Resultat af visuel kontrol kræves ikke dokumenteret, med mindre reglerne for behandling af afvigende produkter træder i kraft. Verifikation ved måling skal foretages i henhold til kontrolplaner og med kalibreret måleudstyr, jf. 4.2.2 og 4.3.1. NOTE Tabel 2427-1 indeholder en liste over kontrolpunkter, der som minimum bør medtages for at sikre overensstemmelse med kravene i DS/EN 13670. 10
DSF 2427:2010 Tabel 2427-1 Kontrolpunkter Emne Udførelsesklasse 1 (Lempet kontrolklasse) Udførelsesklasse 2 (Normal kontrolklasse) Udførelsesklasse 3 (Skærpet kontrolklasse) Stillads og form NOTE1 Kontrol af formen før støbning bør omfatte : - opbygning og geometri (visuel) - påførte slipmidler (visuel) - tæthed (visuel) - vådholdelse af form af sugende formmateriale (visuel) - renhed (visuel) - udseende og foreskrevet overflade finish (visuel) NOTE2 Kontrol af afstivninger, understøtninger, fastgørelser, form og stillads før støbning bør omfatte: - at opbygning er som foreskrevet (visuel) - funderingsforhold, herunder bl.a. jordens/underlagets styrke og stivhed, vandspejlsforhold, frosthævninger, underskylninger mv. (visuel) - samlinger, opklodsninger, fastgørelser mv. og friktionssamlingers fare for glidning (visuel) - trykpåvirkede stænger for imperfektioner, forhåndskrumninger mv. (visuel) - anordninger mv. der sikrer robusthed og vandret stabilitet (visuel) - indstilling af skruespindlere, placering af koblinger for fastgørelse af rørafsværtninger mv. (visuel) NOTE3 Kontrollen suppleres med de kontrolpunkter, som er foreskrevet af den projekterende af form og stillads. Slap armering NOTE Kontrol af slap armering før støbning bør omfatte: - at armering er af foreskreven type og mængde (visuel) - at armering er ren, dvs. fri for rust, gammel beton, olie, fedt, maling og andre skadelige stoffer (visuel) - at afstandsholdere er af foreskreven type (visuel) - at armering er korrekt bukket og fastholdt (visuel) - at dimensioner og placering er som foreskrevet (måling) - at stød og samlinger er som foreskrevet (visuel) - at forhold ved overskåren armering er som foreskrevet (visuel) - at dæklaget på armeringen opfylder de stillede krav (måling) - at betonen kan placeres, udstøbes og vibreres korrekt (visuel) Spændarmering NOTE1 Kontrol af spændarmering før støbning bør omfatte: - at spændarmering, forankringer og tilbehørsdele er af foreskreven type og mængde (visuel) - kabelgeometri og placering (måling) - udluftningsrør, foringsrør, samlinger, herunder tæthed mod indsivning af cementpasta og vand (visuel) - beskyttelse af førspændt spændarmering (visuel) - udluftningsrør, fastholdelse, mærkning (visuel) - forsegling af uinjiceret spændarmering (visuel) NOTE2 Kontrol af spændarmering under og efter opspænding bør omfatte: - betonstyrke i forbindelse med opspænding og overførsel af spændkraft til beton (måling) - overensstemmelse med foreskrevne spændlister (måling, jf. DS/EN 13670, E.7.5) - beskyttelse af forankringsdele og udragende spændarmering (visuel) - at injektion udføres som foreskrevet iht. DS/EN 446 - mængden af injektionsmørtel (måling) - forsegling af forankringer og udluftningsrør (visuel) DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 11
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Emne Udførelsesklasse 1 (Lempet kontrolklasse) Udførelsesklasse 2 (Normal kontrolklasse) Udførelsesklasse 3 (Skærpet kontrolklasse) Indstøbningsdele, permanente og midlertidige Montage af betonelementer NOTE Kontrollen af indstøbningsdele, beslag mv. før støbning bør omfatte: - at de er udført som foreskrevet (visuel) - placering og fastholdelse (visuel) - at betonen kan placeres, udstøbes og vibreres korrekt (visuel) Efter afformning bør følgende kontrolleres - placering af permanente indstøbningsdele og beslag (måling) - udbedring af midlertidige huller (visuel). NOTE: Kontrollen før og under montage bør omfatte: - at elementer er som foreskrevet (visuel) - at opbevaring og håndtering af elementer foregår i henhold til montagespecifikationen (visuel) - at montage og justering udføres som foreskrevet (visuel) Kontrollen efter montage bør omfatte: - placering (måling) - vederlagsdybder (måling) - fuger / sammenstøbninger (visuel) Transport, støbning og efterbehandling af beton NOTE1 Kontrol før støbearbejdet bør omfatte: - renhed, ruhed og fugtighed af støbeskel (visuel) - snavs, is, sne, vand i formen (visuel) - temperatur af armering, form og støbeunderlag (måling) - tilgængelighed for pumpeslange (visuel) NOTE2 Kontrol af støbearbejdet bør omfatte: - betonens alder ved påbegyndt/endt støbning (visuel/måling) - betonens udseende, separation, bleeding og komprimering (visuel) - registrering af forløbet af støbning og afretning/efterbehandling, herunder tidsforløb, evt. afbrydelser og forstyrrelser (visuel/måling) - beskyttelse imod skadelige påvirkninger fra sol, vind, frost og sne (visuel) - temperaturforhold, herunder temperaturdifferenser, i betonen (måling) - registrering af klimaforhold ved støbning, dvs. vindhastighed, lufttemperatur, relativ luftfugtighed, solindfald og regn (visuel/måling) NOTE3 Kontrol af efterbehandling bør omfatte: - metode og tidsforløb (visuel/måling) - registrering af klimaforhold ved støbning, dvs. vindhastighed, lufttemperatur, relativ luftfugtighed, solindfald og regn (visuel/måling) - afformningstidspunkter (måling) - modenhedsudvikling i betonens overfladelag (måling) - betonoverfladers finish (visuel) 12
DSF 2427:2010 Noter til DS/EN 13670, Tabel 3: NOTE1 For betonkonstruktioner i lempet kontrolklasse bør kontrolomfanget svare til den første støbning og derefter mindst pr. 20. gentagelse samt ved væsentlige ændringer. NOTE2 For betonkonstruktioner i normal kontrolklasse bør kontrolomfanget svare til følgende: - formarbejdet, armeringsarbejdet, spændarmeringsarbejdet og indstøbningsdele kontrolleres inden hver støbning. - opspænding, injektion, montage af betonelementer kontrolleres før, under og efter arbejdets udførelse. - betonarbejdet og udstøbning kontrolleres ved første støbning og derefter pr. 10. gentagelse, samt ved kritiske aktiviteter fx ved udsparinger, tæt armering og kompliceret geometri. Desuden kontrolleres i tilfælde af væsentlige ændringer fx ved ændring af metoder og udformning. - hærdning og efterbehandling kontrolleres ved første støbning og derefter mindst pr. 10. gentagelse, samt ved ændrede metoder og/eller ændret konstruktionstype. Desuden kontrolleres i tilfælde af væsentlige ændringer som fx vejrforhold og betontype. NOTE3 For betonkonstruktioner i skærpet kontrolklasse bør kontrolomfanget svare til følgende: - formarbejdet, armeringsarbejdet, spændarmeringsarbejdet og indstøbningsdele kontrolleres inden hver støbning. - opspænding, injektion, montage af betonelementer kontrolleres før, under og efter arbejdets udførelse. - betonarbejdet og udstøbning kontrolleres for alle støbninger og for hele støbningen. - hærdning og efterbehandling kontrolleres ved første støbning og derefter mindst pr. 5. gentagelse, samt ved ændrede metoder og/eller ændret konstruktionstype. Desuden kontrolleres i tilfælde af væsentlige ændringer i fx vejrforhold og betontype. NOTE4 Kontrol af som udført geometri bør foretages ud fra tolerancekravene i Afsnit 10 med en kontrolfrekvens svarende til: - hver 10. gentagelse af en støbesektion i normal kontrolklasse. - hver 5. gentagelse af en støbesektion i skærpet kontrolklasse. 4.4 Tiltag i tilfælde af afvigende produkter (1) NOTE Hvis der ikke foreligger angivelse af krav for prøveudtagning bør denne, afhængigt af prøvningsmetode, udføres i henhold til følgende standarder DS/ISO 2859-1, DS/ISO 2859-2, DS/ISO 3951. 5 Stillads og form 5.1 Grundkrav 5.2 Materialer 5.2.1 Generelt 5.2.2 Slipmidler 5.3 Design og installation af afstivninger, understøtninger, stillads (1) Der skal udpeges en stilladskoordinator med ansvar for at koordinere stilladsarbejdet. Dette omfatter at samle og styre alle dokumenter, statiske dokumentationer, specifikationer, tegninger samt dokumentationer af kontroller der er knyttet til stilladsprojektet. Opgaven omfatter alle leverandører knyttet til stilladsarbejdet. Metodebeskrivelsen indeholder statisk dokumentation, beskrivelse af udførelsen samt en kontrolplan og udførelseskontrol. DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 13
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Statisk dokumentation Der skal i god tid før stillads- og formarbejdets planlagte udførelse udarbejdes en statisk dokumentation, der godtgør, at stillads og form i alle belastningssituationer under arbejdets udførelse har den fornødne styrke, stivhed og stabilitet. Den statiske dokumentation skal godtgøre, at kravene til stilladser i denne standard samt i såvel relevante Eurocodes som i DS/EN 12812 kapitel 9 er opfyldt. Den statiske dokumentation skal som minimum omfatte: Projektgrundlag, der indeholder en beskrivelse af: konstruktionens opbygning, herunder hvilke materialer der indgår det sikkerhedsniveau der benyttes konstruktionens statiske virkemåde, herunder funderings- og understøtningsforhold og hvorledes såvel lodrette som vandrette kræfter føres gennem stilladset til fundamenter vurdering af robusthed og faren for progressive kollaps de statiske modeller der gøres brug af, herunder hvorledes fx konsekvenser af negative reaktioner, bortfald af friktion og opbøjninger, omfordeling af reaktioner pga. eftergivelige understøtninger etc. håndteres de laster der opereres med, herunder lastkombinationer de tolerancer og imperfektioner der opereres med Statisk beregning, der indeholder dokumentation af: snitkræfter, reaktioner mm. for hele konstruktionen og de enkelte konstruktionsdele, under hensyntagen til såvel lodrette som vandrette laster styrken af de enkelte konstruktionsdele over for de påvirkninger de er udsat for deformationer i form af translationer og rotationer, for hele konstruktionen og de enkelte konstruktionsdele Tegningsdokumentation, der redegør for: Geometri af stilladsopbygning inkl. evt. fundering Komponenter, afstivninger og samlingsdetaljer Tolerancekrav Kontrol af statisk dokumentation Den statiske dokumentation skal kontrolleres. Kontrollens omfang og detaljeringsgrad skal afspejle stilladsopbygningens kompleksitet og de konsekvenser et evt. svigt af stilladskonstruktionen har med hensyn til personrisiko og tab af væsentlige værdier. Kontrollen skal være dokumenteret. NOTE 1 Principperne angivet i SBi-anvisning 223 kan benyttes. Beskrivelse af udførelsen Der skal udarbejdes en beskrivelse af udførelsen for stilladsprojektet, der indeholder alle relevante informationer for udførelsen og kontroller knyttet til udførelsen, jf. Anneks C og DS/EN 12812 kapitel 9. Beskrivelsen af udførelsen skal indeholde en specifikation af materialer og komponenter. Desuden skal beskrivelsen redegøre for rækkefølgen af aktiviteter, arbejdsprocesser som kræver særligt omhu og evt. fx mid- 14
DSF 2427:2010 lertidige afstivende foranstaltninger mm. Særlig opmærksomhed skal være på tolerancekrav og aktiviteter som kan indebære særlige risici for stilladskonstruktionens stabilitet. Beskrivelsen af udførelsen skal indeholde afhjælpningsforanstaltninger, såfremt særlige forhold, så som ekstreme vejrforhold kan influere væsentligt på stilladskonstruktionens sikkerhed. Kontrolplan og udførelseskontrol Der skal udarbejdes en kontrolplan for stilladsprojektet, som skal indeholde alle væsentlige kontrolaktiviteter i forbindelse med stilladsets opstilling og nedtagning. Særlig vægt skal lægges på kontrol af opstillinger og samlingsdetaljer, som er følsomme overfor excentriciteter, samt på afstivninger og deres korrekte placering. Desuden skal det kontrolleres, at kiler er sikret mod at falde ud. 5.4 Design og installation af form Der skal udarbejdes en statisk dokumentation for formen. Hvor formen indgår som en del af stilladsopbygningen skal de i afsnit 5.3 anførte krav vedr. dokumentation, specifikationer og kontrol være opfyldt. 5.5 Specielle forme 5.6 Indstøbningsdele 5.6.1 Generelt 5.6.2 Udbedring af midlertidige huller 5.7 Fjernelse af stillads og form 6 Slap armering 6.1 Generelt 6.2 Materialer (1) NOTE Vejledning i identifikation og klassificering af slap armering kan findes i DS/INF 165 Armeringsstål til betonkonstruktioner. (4) NOTE Der bør kun anvendes armering med rustangreb af rustgrad A, B eller C efter ISO 8501-1. 6.3 Bukning, klipning, transport og opbevaring af slap armering (1) Varmbukning må kun benyttes såfremt det kan dokumenteres, at kravene til armeringsstålet fortsat er opfyldt. (2) Ved bukning af armeringsstål skal bukkediameteren mindst være som angivet i DS/EN 1992-1-1, 8.3. Dette gælder såvel stænger som svejste net. (5) Tilbagebukning må kun benyttes såfremt det kan dokumenteres, at kravene til armeringsstålet fortsat er opfyldt. (6) NOTE Iht. EN 1992-1-1 DK NA gælder, at coils leveret i henhold til DS/EN 10080 efter retning skal certificeres svarende til kravene i DS/EN 10080 for de egenskaber, der ændrer sig ved retning, i henhold til kravene for udrettet materiale i DS/EN 10080. DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 15
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 6.4 Svejsning 6.5 Samlinger (1) Armering må ikke nedstikkes i beton, der er placeret i form, med mindre forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne er tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen. 7 Spændarmering 7.1 Generelt 7.2 Materialer til opspænding 7.2.1 Efterspændte systemer 7.2.2 Foringsrør 7.2.3 Opspændingsdele (1) NOTE Vejledning i identifikation og klassificering af spændarmering kan findes i DS/INF 165 Armeringsstål til betonkonstruktioner. 7.2.4 Forankringsdele og tilbehør 7.2.5 Kabelstole 7.2.6 Cement-baseret injektionsmørtel 7.2.7 Kabelfedt, voks mv. 7.3 Transport og opbevaring (1) NOTE Der bør kun anvendes spændarmering med rustangreb af rustgrad A, eller B efter ISO 8501-1. 7.4 Installation af spændarmering 7.5 Opspænding 7.6 Beskyttelse (injektionsmørtel, kabelfedt) 16
DSF 2427:2010 8 Betonarbejdet 8.1 Specifikation af beton (1) NOTE I Danmark er DS 2426 gældende sammen med DS/EN 206-1. (2) NOTE Betonspecifikationen kan for eksempel indeholde krav til: - temperatur af frisk beton - retardering og afbindingstid - pumpbarhed - styrkeudvikling (3) D skal vælges større end eller lig med 8 mm, med mindre andet er angivet i projektspecifikationen. 8.2 Forberedende arbejder (1) For betonkonstruktioner i skærpet kontrolklasse skal der udarbejdes et støbeprogram. For betonkonstruktioner i normal kontrolklasse bør der udarbejdes et støbeprogram. Ved planlægning af støbningen skal der tages hensyn til mulige variationer i udførelsesforholdene. NOTE Støbeprogrammet bør indeholde: - bemandingsoversigt, - materialeoversigt, - oversigt over materiel/reservemateriel, - forholdsregler vedrørende efterbehandling, - forholdsregler til sikring af kontinuitet i udstøbningen 8.3 Levering, modtagelse og byggepladstransport af frisk beton 8.4 Placering og komprimering 8.4.1 Generelt 8.4.2 Letbeton 8.4.3 Selvkompakterende beton (SCC) 8.4.4 Sprøjtebeton 8.4.5 Glidestøbning 8.4.6 Undervandsstøbning DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 17
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 8.5 Efterbehandling og beskyttelse (4) NOTE Betonen bør beskyttes mod kritisk udtørring i hærdeperioden. Dette stiller krav til seneste tidspunkt for etablering af beskyttelse og varighed af beskyttelse. (5) NOTE1 Alle frie overflader bør beskyttes mod kritisk udtørring, og senest, når følgende vandmængder er fordampet fra overfladerne (Tabel 2427-2): Tabel 2427-2 Maksimalt tilladelig vandfordampning før etablering af udtørringsbeskyttelse Betonens indhold, X af FA+MS i vægt-% af C+FA+MS Betonens indhold, Y af MS i vægt-% af C+FA+MS Maks. tilladelig fordampet vandmængde fra overflade Vejledende tidsrum for etablering af udtørringsbeskyttelse X > 15 Y > 5 1,5 kg/m 2 1 time 15 X > 5 5 X > 0 3,0 kg/m 2 2 timer 5 X Y = 0 6,0 kg/m 2 4 timer Forkortelser: C = cementindhold (CEM I), FA = flyveaskeindhold, MS = mikrosilikaindhold. (5) NOTE2 Såfremt der ikke fremlægges dokumentation for de i Tabel 2427-2 angivne fordampningsmængder bør beskyttelse af overfladerne være etableret senest, indenfor de anførte tidsrum fra udstøbningstidspunktet: (5) NOTE3 De i Tabel 2427-2 angivne vandmængder og tilhørende vejledende tidsrum svarer til lagtykkelser større end eller lig med 0,2 m samt for vindhastigheder på maksimalt 5 m/sek. For tykkelser mindre end 0,2 m kan værdierne reduceres proportionalt. Dog bør udtørringsbeskyttelse senest være etableret ved afbindingens start. (5) NOTE4 For andre typer cement end CEM I tilladt i henhold til DS/EN 206-1 og DS 2426 gælder de krav der er anført i den første række i Tabel 2427-2. (7) Curing klasserne skal benyttes sammen med miljøklasserne ud fra kriterier angivet i Tabel 2427-3. Tabel 2427-3 Curing klasser og miljøklasser Passiv miljøklasse Moderat miljøklasse Aggressiv miljøklasse Ekstra agressiv miljøklasse Curing klasse nr. 1 2 4 Mindste varighed af udtørringsbeskyttelse a (modenhedstimer) 12 36 120 a Forudsætter at afbindingstiden ikke overstiger 5 timer, og at betonens overfladetemperatur er mindst lig med 5 C. Såfremt dette ikke er tilfældet skal tidsrummet øges tilsvarende. NOTE Vejledende varigheder af udtørringsbeskyttelsen findes i Tabel 2427-3. Disse værdier vil normalt være tilstrækkelige og kan benyttes såfremt styrkeudviklingen for den pågældende beton ikke er bestemt. (12) NOTE Ved støbning under vinterforhold (lufttemperatur under 5 C) bør det sikres, at frysning af betonen ikke indtræder, før denne gennem hærdningen har opnået en frostsikker tilstand. Før støbearbejdet begyndes, bør sikkerheden mod frysning dokumenteres ud fra modenhedsbetragtninger. Betonen kan forventes at være frostsikker, når den er 15-20 modenhedstimer. 18
DSF 2427:2010 (16) Temperaturforløb og -deformationer under hærdningen må ikke medføre skader på konstruktionen. NOTE1 Disse skader kan normalt undgås, hvis den maksimalt tilladelige temperaturforskel, under betonens hærdning, mellem et konstruktionstværsnits middeltemperatur og overfladetemperatur ikke overstiger 15 C. Se figur 2427-2. For konstruktionsdele hvor temperaturprofilet kan antages at være parabolsk, kan ovennævnte temperaturgrænser erstattes med en grænse på 20 C for den maksimale temperaturforskel mellem midte og overflade (målt i en dybde på 10 mm). Figur 2427-2 NOTE2 For konstruktionsdele, som ikke kan bevæge sig frit, kan projektspecifikationen endvidere indeholde krav om begrænsning af revnerisiko forårsaget af temperaturforskelle mellem hærdnet og hærdnende beton (a) eller mellem samtidigt støbte konstruktionsdele med forskellige tykkelser (b), se figur 2427-2. Krav til sammenstøbte konstruktionsdeles relative temperaturbevægelser kan være grænser for den størst tilladelige udnyttelse af betonens aktuelle trækstyrke, eller grænser for, hvilke temperaturforskelle der maksimalt må optræde. (a) (b) Figur 2427-3 DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 19
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 NOTE3 Projektspecifikationen kan anføre krav til dokumentation vedrørende overholdelse af temperaturforskelle, herunder metode (måling og/eller beregning). Projektspecifikationen bør fastlægge, hvilke betonegenskaber der skal bestemmes, når der foreskrives beregning af temperaturer og spændinger. Grænser for den maksimalt tilladelige temperaturforskel fundet ved beregning af spændinger kan baseres på: - forskel i middeltemperaturer imellem veldefinerede betonvolumener. - temperaturforskellen imellem veldefinerede punkter i konstruktionsdelene. NOTE4 Grænser for den maksimalt tilladelige temperaturforskelle kan medføre, at der i hærdeforløbet må anvendes en eller flere af følgende foranstaltninger: - beton med afpasset udstøbningstemperatur. - isolering af betonoverflader og/eller form. - afpasset formperiode. - kølerør indstøbt i betonen. - varmetråde/varmerør indstøbt i betonen. Ved opvarmning og afkøling bør der ikke opstå revnegivende temperaturforskelle. 8.6 Efterfølgende betonarbejder 8.7 Komposit betonkonstrukturer 8.8 Overflader (1) NOTE Som minimum bør projektspecifikationen indeholde krav til synlige overflader samt til overflader, hvis geometriske fremtræden er vigtig for deres funktion. DS/EN 13670, F.8.8 indeholder yderligere vejledning. 20
DSF 2427:2010 9 Udførelse med præfabrikerede betonelementer 9.1 Generelt 9.2 Fabriksproducerede betonelementer NOTE Elementer der ikke er omfattet af en harmoniseret produktstandard kan producers i henhold til DS/EN 13369 og produktet bør være underlagt 3. parts overvågning i henhold til attesteringsmetode 2+. 9.3 Byggepladsproducerede betonelementer 9.4 Håndtering og opbevaring 9.4.1 Generelt (1) NOTE DS/EN 13369 indeholder krav til oplysninger omkring håndtering og opbevaring af elementer. Oplysninger som elementproducenten bør give til entreprenøren. 9.4.2 Håndtering 9.4.3 Opbevaring 9.5 Placering og justering 9.5.1 Generelt 9.5.2 Placering (4) Der skal foreligge procedurer for placering og justering. NOTE Procedure for placering bør indeholde oplysninger om følgende: - Sikkerhedsforhold - Løft - Placering, afstivning og understøtning - Fastgørelse Procedure for justering bør indeholde oplysning om følgende: - Lodret og vandret justering - Kontrol af understøtningspunkter - Kontrol af samlinger - Kontrol af den samlede konstruktion - Evaluering af afvigelser udover tilladte tolerancer DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 21
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 9.6 Samling og afsluttende arbejder 9.6.1 Generelt 9.6.2 Pladsstøbte arbejder 9.6.3 Konstruktive forbindelser 10 Geometriske tolerancer 10.1 Generelt 10.2 Reference system 10.3 Fundamenter 10.4 Søjler og vægge 10.5 Bjælker og dæk 10.6 Tværsnit 10.7 Overfladers og kanters retlinethed 10.8 Tolerancer for huller og indstøbningsdele 22
DSF 2427:2010 Annex A (informativt) Vejledning til dokumentation (2) Tabel A1 indeholder en summerisk gennemgang af de informationer som skal inkluderes i udførelsesspecikationen. Kolonnen til højre angiver, hvorvidt det pågældende punkt er medtaget i DS 2427. Table 2427-A.1 Information som bør indeholdes i udførelsesspecifikationen, hvis relevant Clause Clause Text Inkluderet i DS 2427 1 Scope 1 (2) Specify all the specific requirements relevant for the particular structure X 2 Normative references 1 (4) If required, specify any additional requirements regarding lightweight concrete, other materials or special technology 1 (5) State any requirements on concrete members used as equipment for the execution 2 (1) Add all relevant national standards or provisions valid at the construction site X 3 Definitions 3.17 Define the reference line for setting out 4 Execution management 4.1 (1) All necessary technical information to be set out in the execution specification 4.1 (3) Specify requirements related to qualifications of personnel X 4.1 (4) and 4.2.1 (2) National provisions which need to be respected 4.2.1 (3) Include procedure for altering execution specification Vejledning 4.2.1 (3) Requirements for document distribution X 4.2.2 (1) State if a quality plan is required X 4.2.4 (1) State extent of special documentation if required 4.3.1 (5) Specify execution class and define who is responsible for the inspection X 4.3.1 (6) Specify provisions related to inspection personnel 4.3.1 (7) If necessary, specify further requirements for the quality management regime X 4.3.2 (1) Table 1 4.3.3 (1) Table 2 and Table 3 Define inspections and acceptance testing of products without a CE-marking or third party certification Check if the scopes of these inspections are adequate. If not give additional requirements Vejledning X 4.4 (3) If required specify rectification of possible non-conformances 5 Falsework and formwork 5.3 (1) and 5.4 (1) If required specify if method statements shall be worked out X 5.3 (4) Specify requirements to temporary support structures, if any 5.4 (5) Specify any requirements for surface finish 5.4 (6) Specify any requirements for special finishes or trial panels DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 23
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Clause Clause Text Inkluderet i DS 2427 5.4 (7) Specify any requirement for temporary support of the permanent structure 5.5 (1) Specify any requirements for special formwork 5.6.2 (1) Requirements for filling temporary holes etc. 5.7 (1) Requirements for removal of falsework and formwork to avoid deflections 5.7 (4) If relevant, specify sequence of removal, where backpropping and/or re-propping of the structure is used 6 Reinforcement 6.2 (1) Specify types of reinforcement X 6.2 (3) Specify permitted types of anchorages or couplers 6.2 (6) Requirement for reinforcement materials other than steel if used 6.3 (1) Provide cutting and bending schedules or identify that this is a task for the constructor 6.3 (1) Is bending at temperatures below 5 C permitted and if so specify the precautions to be taken X 6.3 (1) State if bending by heating in permitted X 6.3 (2) Specify mandrel diameter for bending bars X 6.3 (3) Specify mandrel diameter for welded reinforcement and fabric bent after welding X 6.3 (5) Specify any requirements to straighten bent bars X 6.4 (1) and 6.4 (2) Provisions for welding of reinforcement 6.4 (3) Specify if spot-welding is not permitted 6.5 (1) Specify the position of reinforcement including cover, the position of laps and joints etc. 6.5 (2) Specify if reinforcement by running meters is permitted 6.5 (3) Specify special requirements if any 6.5 (4) Specify nominal concrete cover, i.e. the required minimum cover + the numerical value of the permitted minus-deviation (ref. clause 10 Figure 3b) X 7 Prestressing 7.1 (2) Requirements for installation of post-tensioning kits and qualification of personnel to perform the installation 7.2.1 (1) Requirements to the post-tensioning system 7.2.3 (1) Specify requirements for the prestressing steel 7.2.3 (2) State if alternatives to prestressing steel are permitted, and the requirements 7.2.5 (2) Description of tendon support 7.4.1 (1) Provisions for assembling of prestressing tendons 7.4.1 (3) Specify if welding of local anchorage zone reinforcement, anchor plates and spot welding of perforated plates is permitted 7.5.1(3) Identify stressing anchors and passive/dead end anchors. 7.5.1 (6) Requirement relating to minimum compressive strength of concrete when application and/or transfer of prestressing force to the structure 7.5.2 (1) Actions to be taken when accuracy of elongation of pre- 24
DSF 2427:2010 Clause Clause Text Inkluderet i DS 2427 tensioning tendons cannot be achieved 7.5.3 (1) Actions to be taken when accuracy of elongation of posttensioning tendons cannot be achieved 8 Concreting 8.1 (1) Check that all the required concrete properties have been specified according to EN 206-1 and national standards or provisions valid in the place of use of the concrete 8.1(3) State the minimum upper sieve size, D, for the concrete Vejledning 8.2 (1) State if a concreting plan is required X 8.2 (2) State if a trial casting is required 8.2 (4) State requirements to construction joints where relevant 8.2 (6) State if an increased cover to the reinforcement is needed when casting directly on ground 8.3 (4) State if samples shall be taken 8.3 (5) State if contact with aluminium alloy is permitted e.g. aluminium 8.4.4 (1) If sprayed concrete is applied, the execution specification shall be according to EN 14487-2 8.4.5 (2) If slipforming is applied, the detailing and the equipment used shall be compatible 8.4.6 (1) Specify special requirements to underwater casting, methodology etc. if any 8.4.6 (2) If the concrete is to be cast under water, the detailing and the concreting method shall be compatible 8.5 (2) Specify if there are any need to protect the concrete in its early age from aggressive agents 8.5 (7) Specify the curing class to be applied X 8.5 (8) Specify if there are any special curing requirements 8.5 (16) Specify if special measures to reduce the risk of thermal cracking are needed X 8.8 (1) Specify possible surface finish requirements Vejledning 9 Execution with precast concrete elements 9.1 (2) Specify the precast concrete elements to be used. 9.4.1 (1) and 9.4.1 (3) Specify special requirements to handling, storage, protection and position Vejledning 9.4.2 (3) Specify requirements to product identification 9.5.1 (1) Requirements for placing and adjustments 9.5.2 (4) Input for the erection if relevant Vejledning 9.6 In situ works required for completion 9.6.3 (1) Detailing of structural connections 9.6.3 (2) Specify acceptable specific technologies 9.6.3 (3) Specify requirements to connections, inserts for joint connections and welded structural connections 10 Geometrical tolerances 10.1 (2) Specify if tolerance class 2 applies (and where) 10.1 (2) and 10.1 (4) Specify any special tolerances and the elements to which they apply 10.1 (3) Specify if the tolerance requirements in Annex G do not apply DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 25
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Clause Clause Text Inkluderet i DS 2427 10.1 (4) and 10.1 (5) Specify if "box-principle" apply and with what tolerance, if different from ± 20 mm 10.1 (6) Specify requirements for surfaces with full contact bearing 10.1 (7) Specify tolerances for sections that are to be cast under water 10.1 (10) Possible requirements for the combination of construction tolerances and structural deflections 10.2 (3) State any requirements for the secondary lines 26
DSF 2427:2010 Annex B (informative) Guidance on Quality Management DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 27
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Annex C (normativt) Vejledning til stillads og form Afsnitsnumre svarer til dem i Afsnit 5: Stillads og form C.5.1 Grundlæggende krav (1) Stilladser skal dimensioneres for laster og lastkombinationer anført i kapitel 8 i DS/EN 12812 med følgende ændringer og tilføjelser: (1) Q 2, vedvarende lodret nyttelast. Lasten skal betragtes som en fri variabel last. Last fra frisk beton og permanent konstruktion skal fastlægges som beskrevet i afsnit 8.2.2.1.1 i DS/EN 12812. Last fra oplagring af materialer skal fastlægges som beskrevet i afsnit 8.2.2.1.2 i DS/EN 12812. Denne last skal påføres områder, som er udpeget til oplagring og som bæres af stilladset. Såfremt der ikke er udpeget særlige områder til oplagring skal lasten påføres hele arbejdsarealet. Nyttelast i tilknytning til selve udstøbningen skal fastlægges som beskrevet i afsnit 8.2.2.1.3 i DS/EN 12812. Vedrørende lodret last fra sne og is se afsnit 8.2.2.1.4 i DS/EN 12812. Vedrørende laster, som kan optræde i forbindelse med oplagring af materialer og lignende og i tilknytning til selve udførelsesoperationerne, se endvidere EN 1991-1-6. Q 3, vedvarende vandret nyttelast (vandret masselast): Denne last skal fastlægges og påføres som angivet i afsnit 8.2.2.2 i DS/EN 12812. Lasten skal antages at kunne virke i en vilkårlig vandret retning. Den samlede vandrette nyttelast (vandret masselast) fra Q 3, Q 5, Q 6 og Q 8 bør for en vilkårlig vandret retning i intet tilfælde udgøre mindre end 2,5 % af den samtidigt virkende regningsmæssige lodrette last. Dette lasttilfælde kan antages at træde i stedet for paragraf A1.3 i Annex A1 i EN 1991-1-6 for udførelse af bygningskonstruktioner i beton, støbt på stedet. Udover ovenfor angivne vandrette kræfter skal vandrette kræfter forårsaget af konstruktionselementernes imperfektioner og forudsatte tolerancer (excentriciteter) medtages i beregningerne. Q 4, midlertidige nyttelaster: Tillæg fra lokal ophobning af frisk beton skal fastlægges som beskrevet i afsnit 8.2.3.1 i DS/EN 12812. Denne last skal kunne optages af såvel form som det underliggende stillads. Sidetryk på form, se afsnit 8.2.3.2 i DS/EN 12812: Betonens sidetryk skal fastsættes under hensyntagen til støbehastighed, betonens konsistens, temperatur ved udstøbning og vibrering. 28
DSF 2427:2010 Lasten skal fastlægges i overensstemmelse med en forsvarlig dokumenteret beregningsmetode. NOTE Metode angivet i CIRIA Report No. 108, Concrete pressure on formwork, 1985, kan anses at være tilstrækkeligt dokumenteret. For SCC-betoner skal anvendes hydrostatisk trykfordeling, medmindre der foreligger dokumentation for afvigelse med tilhørende procedurebeskrivelse, som beskriver forudsætninger, referencer samt overvågningsprogram og afhjælpningsprocedurer. Q 5, vindlast: Vindlasten tillades kun nedsat med baggrund i årstidsvariationen, og da kun såfremt der er sikkerhed for at arbejdet vil blive udført i den forudsatte periode. Ved anvendelse af vindtryk svarende til working wind skal betingelserne herfor som anført i EN1991-1-6 DK NA anvendes. Q 7 jordskælvslast ændres til ulykkeslast. Fastlæggelse af ulykkeslast skal ske i hvert enkelt tilfælde for det konkrete projekt. Se endvidere afsnit 4.12 i DS/EN 1991-1-6. I Table 1 i afsnit 8.5 i DS/EN 12812 skal lastkombination 4 ændres til et ulykkeslasttilfælde. Vedrørende fastlæggelse af ulykkeslaster, se afsnit 4.12 i DS/EN 1991-1-6. For lastkombination 2 og 3 skal ligeledes undersøges lasttilfældet med min. vandret masselast på 2,5%. Lastkombinationsfaktoren ψ i Table 1 i afsnit 8.5 i DS/EN 12812 skal fortolkes som ψ 0 i de relevante lastkombinationer anført i DS/EN 1990. (2) Der skal lægges særligt vægt på at sikre optagelsen af de vandrette kræfter ned gennem stilladskonstruktionen til bærende grund samt sikre mod lokalt og globalt stabilitetssvigt blandt andet ved placering af det nødvendige antal afstivninger. C.5.3 Projektering og udførelse af stilladser Stilladser skal projekteres, udføres og dokumenteres som beskrevet i DS/EN 12812 med ændringer og tilføjelser som anført. Der skal uanset valg af design klasse i henhold til DS/EN 12812 udarbejdes en projektdokumentation for stilladsprojektet bestående af en statisk dokumentation og en udførelsesspecifikation (metodebeskrivelse) jf. kapitel 9 i DS/EN 12812. For stilladser henført til klasse A skal reglerne for klasse B2 anvendes medmindre andet er angivet. Stilladser i konsekvensklasse 3 skal henføres til design klasse B1 medmindre andet er angivet. For stilladser, der henføres til design klasse B1, er reglerne i kapitel 8, 9.2, 9.3, 9.4, 9.5 og Annex B i DS/EN 12812 gældende med nedenfor anførte ændringer og tilføjelser. For stilladskomponenter henført til design klasse B1, som ikke opfylder de udførelsestolerancer som gælder for permanente konstruktioner, se afsnit 4.3.1 i DS/EN 12812, skal der udarbejdes en særskilt statisk dokumentation som godtgør, at tillægskræfter og -spændinger forårsaget af de i DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 29
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 stilladsprojektet forudsatte tolerancer kan optages af komponenterne. De forudsatte tolerancer skal fremgå af tegningerne og skal kontrolleres ved udførelsen. Bæreevneeftervisning skal ske i henhold til STR/GEO Sæt (B) ligning (6.10b) som udmøntet i afsnit 9.2.2.1 i DS/EN 12812. Dog skal der anvendes følgende partialkoefficienter γ F på lasterne: 1,00 hhv. 0,90 for Q 1, 1,40 for Q 2, Q 3 og Q 4 hhv. 0,9 for allerede udstøbt frisk beton, 1,50 på naturlaster Q 5, Q 6 og Q 8,1, 1,00 på sætninger og forspænding Q 8,2 og Q 8,3. Endvidere skal K FI, som tager hensyn til konsekvensklassen, medtages for lastbidrag, som virker til ugunst, og medtages for de destabiliserende bidrag. Eftervisning af sikkerheden mod væltning, global glidning og løft skal ske i henhold til EQU (Sæt A) ligning (6.10) som udmøntet i afsnit 9.2.2.3 i DS/EN 12812. Dog skal anvendes følgende partialkoefficienter γ F på den destabiliserende del: 1,25 for Q 1 og Q 2, 1,40 for Q 3 og Q 4, 1,50 på naturlaster Q 5, Q 6 og Q 8,1, 1,00 på sætninger og forspænding Q 8,2 og Q 8,3. Endvidere skal K FI, som tager hensyn til konsekvensklassen, medtages på de destabiliserende bidrag. Stilladskonstruktioner skal opfylde kravene til robusthed jf. Anneks E i EN 1990 DK NA. Beregning af den regningsmæssige modstandsevne skal ske i henhold til afsnit 9.2.2.1 i DS/EN 12812, idet der skal anvendes materialepartialkoefficienter som anført i de relevante Eurocodes (EN 1992 - EN 1999). Den i afsnit 9.5.1 i DS/EN 12812 anførte partialkoefficient må ikke anvendes. Omregning af bæreevnen for typestilladser fastlagt i henhold til udenlandske certificeringsordninger skal ske med udgangspunkt i den konkrete brudtype. Såfremt brudtypen ikke er entydigt fastlagt skal der tages udgangspunkt i den største materialepartialkoefficient ved fastlæggelse af den regningsmæssige styrke. Konstruktionselementer i træ til stilladser skal være klassificeret og skal mindst opfylde krav svarende til konstruktionstræ type C14. Konstruktionselementer i træ, som anvendes til udendørs stilladser skal henføres til anvendelsesklasse 3. Ved beregning af træelementers bæreevne skal frisk beton betragtes som K-last, hærdet beton som M-last. For spær, strøer og lægter samt kiler udført i træ tillades bæreevnen overfor tryk vinkelret på fibrene eftervist på basis af den karakteristiske styrke, dvs. med partialkoefficient 1,0 på styrken. Dog skal det for høje slanke elementer, som påvirkes vinkelret på fibrene i elementets plan, sikres at indtrykningen ikke er af en størrelsesorden, som har betydning for den endelige geometri og for kraftfordelingen konstruktionselementerne imellem. Kiler skal uanset deres anvendelse fastgøres således at de er sikret mod at falde ud i tilfælde af evt. aflastning, stød eller vibrationer. Der må ikke regnes med højere værdier af den karakteristiske friktionskoefficient end de i tabellen anførte værdier, når friktionen virker til gunst. Disse værdier erstatter værdierne anført i Anneks B i DS/EN 12812, dog kan maksimumsværdierne i annekset anvendes i de tilfælde, hvor friktionen 30
DSF 2427:2010 virker til ugunst. I sidstnævnte tilfælde skal partialkoefficienten multipliceres på friktionskoefficienten. Underliggende bærende element Øvre lastoverførende element Ubehandlet stål Malet stål Beton Blødt træ, savskårne flader Ubehandlet stål 0,15 0,10 0,15 0,15 0,10 Malet eller olieret stål 0,10 0,00 0,00 0,20 0,00 Beton 0,15 0,00 0,40 0,40 0,30 Blødt træ, savskårne flader 0,15 0,20 0,40 0,40 0,30 Granuleret jord 0,30 0,30 0,40 0,30 0,30 Hårdt træ 0,10 0,00 0,30 0,30 0,10 Hårdt træ Som partialkoefficient på friktionskoefficienten skal anvendes γ μ = 1,50 i stedet for den i afsnit 9.2.2.4 i DS/EN 12812 anførte partialkoefficient. Midlertidige betonfundamenter for stilladskonstruktioner skal altid armeres. C.5.4 Projektering og udførelse af form Formen skal dimensioneres for kræfter anført i DS/EN 12812 med ændringer og tilføjelser som anført. Formbærende elementer, der indgår som en del af den hovedbærende stilladskonstruktion, skal behandles som en del af stilladskonstruktionen og skal henføres til samme konsekvensklasse som stilladskonstruktionen. Formbærende elementer, der ikke indgår som en del af den hovedbærende stilladskonstruktion, kan henføres til konsekvensklasse CC2, uanset om den øvrige stilladskonstruktion er henført til konsekvensklasse CC3. Det skal dog eftervises, at evt. brud i et spær eller i en strø forbliver lokalt og ikke giver anledning til et globalt progressivt kollaps. Vedrørende fastlæggelse af sidetryk på form henvises til pkt. C.5.3 ovenfor. Træforme skal henføres til anvendelsesklasse 3. Vedrørende krav til konstruktionstræ som anvendes til forme og klassificering af laster på forme gælder samme krav som anført i afsnit C.5.3 for træelementer til stilladser. DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 31
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Annex D (normativt) Guidance on reinforcement 32
DSF 2427:2010 Annex E (normativt) Guidance on prestressing DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 33
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Annex F (normativt) Vejledning til betonarbejdet Afsnitsnumre svarer til dem i Afsnit 8: Beton F.8.3 Levering, modtagelse og byggepladstransport af frisk beton (2) Prøvning af SCC bør omfatte flydemål. F.8.4.1 Placering og komprimering normalt vibreret beton (2) I konstruktioner med armering eller lignende bør betonen normalt ikke falde frit mere end 1m. Kan dette ikke opfyldes, bør placering ske gennem rør eller slange, medmindre det er dokumenteret, at andet er forsvarligt. (3) Hvor der er stillet krav til luftindhold og/eller frostbestandighed i dæklaget bør der ikke vibreres med stavvibrator direkte i dæklag mod form. Stavvibratorens nedstiksafstand og vibreringstiden bør fastlægges afhængig af geometri, mængden af armering og indstøbningsdele samt af betonens bearbejdelighed. Understopningsfuger bør bearbejdes ved stampning. F.8.5 Efterbehandling og beskyttelse (1) Forhold omkring udtørringsbeskyttelse omfatter: - sikring af tilstrækkelig høj relativ fugtighed i omgivelserne. - ved konstant vådholdelse af overfladerne må vekslende vanding og udtørring af overfladerne ikke finde sted. Vanding må først påbegyndes, når den friske betonoverflade kan tåle det. - egnethed af forseglingsmiddel kan regnes opfyldt, såfremt midlet har en effektivitet på mindst 75 % bestemt ved prøvningsmetoden TI-B 33 med mindre andet er krævet i projektspecifikationen. Såfremt afformning finder sted, inden betonen har opnået den fornødne modenhed i overfladen, jf. 8.5 (7), bør der umiddelbart efter afformningen, dog inden for 1 time, etableres beskyttelse af de afformede overflader. Denne beskyttelse bør opretholdes, indtil den krævede modenhed er opnået. (2) Trykstyrkeudvikling kan baseres på dokumenterede middelværdier. (3) Dokumentation af modenhed i overfladelaget bør foretages vha. temperaturer registreret i højst 10 mm dybde, eller vha. egnede temperaturberegninger, der tager hensyn til betontype og varmetab til omgivelserne. 34
DSF 2427:2010 Annex G (normativt) Vejledning for geometriske tolerancer DSF 2427 NA til EN 13670 1. maj 2010 35
DSF 2427:2010 Udkast til dansk NA til DS/EN 13670 1. maj 2010 Annex H (informative) Guidance on National Annex 36