HANDICAP NYT. Nr. 2 APRIL 2013. Zoo skaber. fantastisk legeplads for isbjørne. Drik kaffe. med tankens kraft. Rummelighed er en god forretning



Relaterede dokumenter
D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 2 M A J

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 4 N O V E M B E R

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 2 M A J

August, september og oktober Bestyrelsen :

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 4 NOVEMBER 201 4

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 1 F E B R U A R

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 3 A U G U S T

Lokalafdelingen Morsø - Thisted af Scleroseforeningen Aktiviteter 2018

Efterløn s & Pensionistklub Skive

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 3 AUGUST 201 5

Referat af bestyrelsesmøde den 13. april 2014

Retreat for kvinder på Bjørnø

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

Har du lyst til at komme med på en hyggelig udflugt?

KLC-Bladet November 2014

Christiania er informeret om, at vi kommer på forskellige køretøjer, og turen er handicapvenlig.

nyhedsbrev nr. 45

Nyhedsbrev september 2015

NYHEDSBREV FRA KULTURHUSET.

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Ø-posten, december 2014

MØDER & ARRANGEMENTER 2018

Nyhedsbrev. uge

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Camp Personlig Udvikling

Nykøbing F. Seniorklub

PROGRAM Midtvendsyssels Lærerkreds. Fraktion 4. Slut på vinteren. Forår på Samsø. Farsø og Jenle. Julearrangement. Midtvendsyssels Lærerkreds

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland Nyhedsbrev III, 2016

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

FOAs Seniorklub Odense

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Fuglebakken juni 2015

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Orkanen Singleklubben med pli.

Invitation til det årlige ALS træf/temakursus på Musholm Bugt Feriecenter weekenden d oktober 2015

Lokalafdelingen Morsø - Thisted af Scleroseforeningen Aktiviteter 2018

Nr. 2 oktober årgang

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

Jule frokost bag tremmer????

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

FORÅRSPROGRAM. Seniorklubben

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

Camp Personlig Udvikling

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 2 M A J

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

D H F V E S T E G N E N B L A D N R. 4 N O V E M B E R

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Program for første halvår 2017.

Generalforsamling. 17. juni. Brug din demokratiske stemme og få et godt grin. Bliv bevæget, rørt og inspireret. Invitation til.

Skovcenter. Træningsmaskinerne kan benyttes på hverdage kl kl kl Weekend og helligdage kl

Hvor vi dyrker stavgang - gymnastik og bowling

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

Lokalafdeling Nordsjælland

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

Har du lyst til at komme med på en hyggelig udflugt?

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

PROGRAM FOR 2019 POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

En forårsdag i TIVOLI

Bliv frivillig chauffør på Fjordklyngens delebus

Hovergården Marts 2019

ÅRGANG 20 NR. 101 MARTS 2014 KØGE LOKALBLAD

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

Hilsen fra redaktionen

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Juni - juli - august 2018

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland. Der sker altid noget spændende, når vi er sammen i Vestsjælland - så kom og vær med

DHF VESTEGNEN BLAD NR. 2 MAJ 201 5

Æblebladet. Sæby Nr.15

2014 er nu så småt ved at rinde ud, julen er for alvor over os med travlhed, traditioner og frem for alt hygge med familie og venner.

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Fra hele Danmark kommer FMKB medlemsfamilierne i LEGOLAND

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM April kvartal 2013

USTEN P OLKE F Apri l 2016 Figur 1

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Transkript:

HANDICAP NYT Nr. 2 APRIL 2013 Zoo skaber fantastisk legeplads for isbjørne Drik kaffe med tankens kraft Rummelighed er en god forretning

Indhold Man skal ikke straffes, fordi man bliver ramt af sygdom eller ulykke. DIREKTØR KELD KJELDGAARD i artikel om rummelighed på arbejdsmarkedet. 32 Segway 40 med sæde. Foto: Thomas Willads. 38 Diskofest på Crazy Daisy i Roskilde. Pressefoto. 6 Hjulspind 12 Fantastisk legeplads for isbjørne Det nye arktiske anlæg i Københavns Zoo er godt for dyrene og tilgængeligt for alle mennesker. 14 Drikker kaffe med hjerneenergi Det er lykkedes for en amerikansk kvinde at styre en robotarm med tankens kraft og en indopereret chip. 16 Dansk Handicapdag Det blev en festlig dag i Vamdrup, da 92 mennesker fejrede Dansk Handicapdag. 18 Parkeringsleje for elscootere som ny kreativ trend Nogle boligselskaber opkræver gebyr for at have en el-scooter stående. 21 DET SKER I DHF 29 Læserkonkurrence Vind ny mobiltelefon. 30 Oplev friheden på en Segway Svensk kvinde har udviklet en Segway, som kan styres siddende. 32 Rummelighed er også en god forretning En del virksomheder ansætter medarbejdere i fleksjob. Hvorfor gør de det, og er det en god forretning? 36 Et vemodigt gensyn med Nicaragua Dansk Handicap Forbunds indsats i Nicaragua blev afsluttet. 38 En fest uden lige Masser af unge med handicap forstod at feste, da Daghøjskolen Koglerne og diskotek Crazy Daisy i Roskilde holdt diskofest. 41 Lej et sommerhus Tilgængelige sommerhuse i Danmark. 42 Tips til ferie og udflugter Ideer til tilgængelige feriesteder og seværdigheder. 44 Et fyrtårn i handicaplandskabet Anmeldelse af Holger Kallehauges erindringer: Mit eget liv med polio. 45 Dame med stol Anmeldelse af Maria Marcus nye bog. HANDICAP NYT Nr. 2 APrIL 2013 Zoo skaber fantastisk legeplads for isbjørne Drik kaffe med tankens kraft rummelighed er en god forretning Forside: Den arktiske ring i Zoo. Foto: Morten de Castro. HANDICAP NYT 2-2013 3

Her er feriehusene, hvor man føler sig velkommen med kørestol Samsø, Limfjorden, Falster og Sjællands Odde 2 huse i Trend ved Limfjorden. 2 huse på Samsø - Sælvig og Nordby. 7 huse i Marielyst på Falster. 3 huse i Vig ved Sjællands Odde. Her er tale om rigtig nybyggerstil, indrettet med tidens krav til luksus, og det meget rustikke materiale skaber en helt speciel atmosfære både ude og inde. Feriehusene er 108-124 m2 + 6-20 m2 overdækket terrasse. Plads til 6 (8) -10 (12) personer, heraf 2-6 kørestolsbrugere. Husene i Vig er 170 m2 med 10 (12) sovepladser. Godkendt af Dansk Handicap Forbund Priser fra kr. 4.050/uge Hvis du vil bygge dit eget handicapegnede hus kontakt: Birksø Huse ApS Tlf. 86 84 58 18 Cimbria Ferie Linåvej 59 Linå 8600 Silkeborg Tlf. 86 84 58 18 Mobil 26 73 69 22

Handicap-nyt: Blekinge Boulevard 2 Handicap-nyt: 2630 Taastrup Hans Knudsens Plads 1A, 1. Telefon 39 29 35 55 2100 København Ø. handicap-nyt@dhf-net.dk Telefon 39 29 35 55 www.danskhandicapforbund.dk Telefax 39 29 39 48 handicap-nyt@dhf-net.dk Redaktion: www.dhf-net.dk. Susanne Olsen (Ansvh. redaktør) Solveig Redaktion: Andersen Susanne (Redaktør) Olsen (Ansvh. Bente Rødsgaard redaktør) Thomas Solveig Andersen Dahlberg Jeppe Kerckhoffs (Redaktør) Bente Rødsgaard Design Helge Barnewitz og tryk: Handicap-nyt Jeppe er Kerckhoffs. produceret CO2 neutralt hos KLS Design Grafisk og Hus tryk: A/S Handicap-nyt er produceret Oplag: CO2 neutralt hos Kontrolleret oplag i perioden KLS Grafisk Hus A/S. 1. juli 2011-30. juni 2012 8200 Oplag: Annoncer: 8.400. DG-Media Annoncer: Telefon 70 27 11 55 DG-Media Telefon Rubrikannoncer: 70 27 11 55. Sendes direkte til Dansk Rubrikannoncer: Handicap Forbund Sendes direkte til ISSN: 0904-8081. 86. årgang. Dansk Handicap Forbund. Giro: 6 00 34 35 Handicap-nyt fås på Kontortid: lydbånd gratis for Man- torsdag kl. 8.30 16.00 medlemmer. Fredag kl.8.30 14.15 Ring 39 29 35 55 Telefontid: for bestilling. Man- torsdag kl. 10.00 15.00 ISSN: Fredag 0904-8081. kl. 10.00 84. årgang. 13.00 Giro: 6 00 34 35. Landsformand: Kontortid: Susanne Olsen Man- torsdag kl. 9.00 16.00, Direktør: Fredag kl. 9.00 14.15. Thomas Dahlberg Næste Landsformand: nummer: Susanne 14. Olsen. juni Hovedkasserer: Deadline: Erna Christensen. 13. maj Direktør: Helge Barnewitz. Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer Ring 39 29 35 55 for bestilling Næste nummer: Udkommer 13. december. Deadline: 11. november 2010. Kontrolleret oplag i perioden 1. juli 2009-30. juni 2010: 8.267 Dette var overskriften på min mundtlige beretning ved den sidste kongres, det var overskriften på Dansk Handicapdag 2013, og det er overskriften på en væsentlig del af det politiske arbejde, vi vil tage fat på i år. Overskriften er også vores svar, når politikerne, medier og andre taler om mennesker med handicap som dyre og besværlige. Mennesker med handicap udgør mere end en tiendedel af befolkningen. Det er rigtig mange mennesker, og så mange kan man ikke efterlade på perronen. Vi findes i alle samfundets lag. Vi er forældre, søskende, venner, kolleger, borgere, Vores specialviden og erfaring kan bruges som en motor, der kan bidrage til at modernisere og effektivisere den offentlige sektor foreningsmedlemmer, kunder og meget mere. Mange af os har et job, mange leder forgæves efter et, men det er værd at bemærke, at også de, som ikke har en plads på arbejdsmarkedet er aktive bare på en anden måde. Når jeg bevæger mig rundt i lokalafdelingerne, møder jeg utroligt mange mennesker, som er aktive og i den grad gør en forskel for andre. De bidrager. Desværre Dansk Handicap Forbund Vi vil gerne bidrage men vi vil ikke bedrages! tæller det sjældent i de statistikker, som handler om samfundsøkonomi. Det er svært at måle på værdien af at drikke en kop kaffe med et andet menneske, eller værdien af at støtte et menneske, som måske har mistet modet på tilværelsen på grund af et nyerhvervet handicap. Vi gør meget mere, end man umiddelbart kan se, og vi kan gøre endnu mere godt, så længe man ikke fjerner vores grundlæggende kompensation, som er forudsætningen for, at vi kan bidrage. Vi vil gerne inddrages mere. Vi kan godt foretage ansvarsfulde valg, og vi tror på, at vores specialviden og erfaring kan bruges som en motor, der kan bidrage til at modernisere og effektivisere den offentlige sektor, som jo for tiden skal gøre mere for færre penge. Vi rækker hånden frem. Vi vil gerne bidrage til at gøre samfundet mere sammenhængende og sige til alle aktører i samfundet: Lad os gøre udfordringerne på handicapområdet til et fælles projekt. Inddrag os i stedet for at tale om os, og lad os tage ansvar. Vi er klar, men det kræver, at vi kan blive enige om, at der ikke skal rykkes ved vores fundament kompensationen. Susanne Olsen Landsformand HANDICAP NYT 2-2013 5

HJULSPIND Af Bente Rødsgaard & Solveig Andersen Problemer med din kontingentbetaling? Nogle medlemmer har haft problemer med indbetalingen af deres medlemskontingent for 2013, fordi indbetalingskortet har fået et nyt design og ikke ligner et almindelig girokort. Har du fortsat problemer med din indbetaling, kan du få hjælp på en af disse tre måder: 1. Kontakt formanden eller kassereren for din lokalafdeling (se kontaktoplysninger i lokalafdelingens blad eller på forbundets hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk). 2. Ring til forbundets hovedkontor på 39 29 35 55 (mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 og fredag kl. 10.00-13.00). 3. Send en e-mail til hovedkontoret på dhf@dhf-net.dk (skriv venligst kontingent i emnefeltet). Leverandøren af forbundets nye medlemssystem oplyser, at indbetalingskortet formelt har de oplysninger, der skal bruges i Netbank og ved indbetaling i bankfilialen. Til gengæld kan der være problemer på enkelte postkontorer. Vi beklager, hvis det har givet nogle af jer problemer og vil naturligvis bruge jeres erfaringer til at forbedre vores indbetalingskort for 2014, så alle kan bruge dem uden problemer. Det letteste for både dig og os er fortsat, hvis du tilmelder dit medlemskontingent til Betalingsservice fra 2014. Det kan du gøre allerede nu enten på Netbank, i din bankfilial eller ved at gå ind på www.danskhandicapforbund.dk, klik på Bliv medlem og dernæst på Betalingsservice. Med venlig hilsen Thomas Dahlberg, direktør Nem løfteløsning TransSeat er en løfteløsning for personer, der skal flyttes fra sæde til sæde, og hvor lift ikke kan anvendes, fx til sæder i fly og bus. Seks monterede håndtag giver hjælperne et godt ergonomisk greb, og brugeren kan forblive på TransSeat under hele rejsen. Læs mere i Hjælpemiddelbasen www.hmi-basen.dk, skriv TransSeat i søgefeltet. Pressefoto: Etac Kursus for søskende Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Mange af børnene har et stort behov for at få mere viden om handicap og opleve at være en del af et fællesskab, hvor der er mulighed for at sætte ord på tanker og følelser. Et søskendekursus hjælper børnene med at forstå den sammenhæng de lever i og afprøve tanker, grænser og strategier samtidig med at de hører andres historier og erfaringer. Kurset er også spændende aktiviteter, krydret med sjove lege og et godt kammeratskab. Børnene får styrket identiteten ved at komme af sted og opleve, at de ikke er alene. Her behøves ikke en masse forklaringer, for at blive forstået, er den typiske udtalelse fra børnene. Ring på tlf. 41 99 40 71 eller mail til soskendekursus@gmail. com for at få flere oplysninger eller find kursusfolderen på www.aadalskolen.dk. Søskendekursus 2013/14 Et tilbud for børn til søskende med handicap 13-0375 Søskendefolder.indd 1 26/02/13 09.00 Handi-travel-info en rejsedatabase Xxxx i Aarhus har taget initiativ til at indsamle data og anbefalinger af tilgængelige massageklinikker i første omgang i Østjylland, senere i hele verden. Se mere på www.handi-travel-info.dk. Vidste VED du, at? Hvis du planlægger at bo i et af vores nordiske nabolande, kan du få et overblik over mulighederne på www.norden.org/da - klik på At flytte i eller til Norden. Region Hovedstaden har lavet en App til at finde rundt på Bispebjerg Hospital, den viser også handicapparkering. Du finder den på http://findvej. regionh.dk/bispebjerg-hospital. DSB har fået 100.000 kr. af Bevicafonden og har besluttet, at pengene skal bruges til ledelinjer på Høje Taastrup station - tæt på Handicaporganisationers Hus. HANDICAP NYT 2-2013 6 HANDICAP NYT 2-2013

handi humor Ny medarbejder Louise Lindberg Poulsen er ansat året ud som organisationskonsulent i Dansk Handicap Forbund 30 timer om ugen. Hendes opgave er at give konsulenthjælp til forbundets afdelinger og støtte deres arbejde med at rekruttere nye medlemmer og tillidsfolk. Louise er 28 år og pædagogisk antropolog, uddannet fra Danmarks Pædagogiske Universitet, og bachelor i dansk fra Københavns Universitet. I sin studietid har hun arbejdet med handicaprelaterede emner bl.a. inden for kommunikation, men har også haft arbejde inden for handicapområdet som pædagogmedhjælper på en specialskole, handicaphjælper, hjemmehjælper, støtteperson og som aflastningsfamilie for børn med handicap. Louise er godt i gang med jobbet Foto: Solveig Andersen og har foreløbigt interviewet en del formænd for afdelingerne, og hun glæder sig meget til at komme rundt i landet og hilse på nogle af tillidsfolkene. Når hun ikke arbejder, helliger hun sig sin egen familie, som tæller to vuggestuebørn, mand og et for nylig købt hus, der skal ombygges samt en stor have, der både skal ændres og plejes. Velkommen til, red. Tillykke til Hanna Skovmose Hanna Skovmose formand for Svendborg afdeling og medlem af hovedbestyrelsen bliver 60 år. Hun har været i aktiv i forbundet side 1994 og er kendt lokalt for at være en ildsjæl, som brænder for at være med til at sætte den handicappolitiske dagsorden, og som er god til at få lokalpolitikerne i tale. Som medlem af Dansk Handicap Forbunds kursusudvalg arrangerer hun både tillidsmandskurser og de populære sommerkurser på Egmont Højskolen. I udvalgssammenhæng er hun kendt for at være velforberedt og for at overholde aftaler. Når hun ikke lige beskæftiger sig med opgaver, der handler om handicap, kan hun lide at gå i teateret, en kunstform hun er levende optaget af og kender særdeles godt, da hun har arbejdet som kostumesyerske. Man kan også finde hende i selskab med venner til koncerter med populærmusik eller til en musical. Tillykke, red. At nye tal fra Ventetid.dk viser, at der er mellem 42 og 140 ugers ventetid på at komme til undersøgelse på et af Danmarks fem tværfaglige smertecentre. Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter efterlyser derfor en national handlingsplan. Ca. 900.000 danskere lider af kroniske smerter. Du på Youtube kan finde en video, der sammenligner fire forskellige el-kørestole. Find filmen på www. wheelchairs.tdick.com/videos, klik på Power wheelchair. At du dagligt kan læse en nyhed på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside. Besøger du ikke siden hver dag, kan du i stedet abonnere gratis på et nyhedsbrev med alle ugens nyheder. Tilmeld dig på forsiden af www.danskhandicapforbund.dk. HANDICAP NYT 2-2013 7

HJULSPIND Split Aid støtte på en ny måde Dansk Handicap Forbund er et af de mere end 50 gode formål man kan støtte gennem den nye portal Split Aid. Man giver et samlet beløb og bestemmer til hvem, og hvordan det skal fordeles, så klarer Split Aid resten. Man kan ændre sine donationer løbende og på den måde støtte flere forskellige mærkesager Danskerne er generelt flittige til at donere penge til velgørende formål, men mange ønsker at give uden at være medlem af den ene eller anden organisation eller være bundet til at give til det samme formål i længere tid. Gennem Split Aid kan man skræddersy sit samlede bidrag og støtte både truede dyrearter, afrikanske børn, regnskoven og fx mennesker med handicap. Læs mere på www.splitaid.com Ny guide til forældre Forældre til børn med handicap kan hente råd og vejledning i den nye guide Forældre til et barn med fysisk eller psykisk handicap. Guiden udgives af Socialstyrelsen under Social- og Integrationsministeriet og giver overblik over muligheder for at få støtte og hjælp til de særlige behov og udfordringer, der kan være, når man har et barn med et handicap. Guiden indeholder blandt andet svar på spørgsmål som: Hvor kan man henvende sig for at få rådgivning og vejledning? og hvor kan man få mere viden om at have et barn med handicap? Guiden er gratis og kan læses eller downloades på www.socialstyrelsen.dk - klik på Udgivelser. Efter 1. marts er det ikke længere kommunen, der udbetaler førtids- og folkepension samt boligstøtte. Det gør i stedet den nye offentlige myndighed: Udbetaling Danmark. Pensionen er den samme, man modtager den på samme måde, og det er også stadig kommunen, der afgør, om man kan få ydelserne. Kun udbetalingerne er GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP Udbetaling Danmark ny myndighed samlet centralt i Udbetaling Danmark. Det betyder, at har man spørgsmål om udbetalingen, skal man nu kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61, hvis det drejer sig om pension eller på tlf. 70 12 80 63, hvis det handler om boligstøtte. Man kan tillige finde svar på mange spørgsmål om offentlige ydelser på www.borger.dk. Pressefoto. Årets handicapidrætsudøver 2012 2012 blev året, hvor De Paralympiske Lege (PL) for alvor fik et gennembrud, både internationalt og i Danmark. En af de atleter, der havde stor succes i London, var kuglestøder Jackie T. Christiansen, der hentede sin tredje paralympiske guldmedalje i træk. I januar modtog han så prisen som årets handicapidrætsudøver, Pressalits Keep Living-pris 2012 et diplom og en check på 25.000 kr. Der var fem nominerede til prisen. Forud for PL var der tvivl om Jackie T. Christiansen ville kunne deltage på grund af en alvorlig skade, men med hård disciplin og genoptræning lykkedes det at komme i form, så han ud over guldmedaljen også satte paralympisk rekord med 18,6 m. Jackie T. Christiansen er tillige mentor for en række unge atleter. Prisen blev overrakt af ordførende direktør i Pressalit A/S, Dan Boyter. 8 HANDICAP NYT 2-2013

Sommer på Stranden Sæsonen på Dansk Handicap Forbunds Stranden i Charlottenlund begyndte lige før påske og varer året ud. Det er igen i år Allan Rask, der forpagter restauranten. For at komme på Stranden skal man dels være medlem af Dansk Handicap Forbund, dels købe et strandkort, som også i år koster 175 kr. for hele sæsonen. Se mere på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk se under Det får du eller ring til Lea Dernov på 39 29 35 55 Privatfoto. for nærmere oplysninger. Gratis coaching Peter Mikkelsen er nyuddannet coach og vil gerne hjælpe folk med bevægelseshandicap og deres pårørende til bedre at kunne håndtere de svære hverdags- og livssituationer som fysi- Foto: Solveig Andersen ske eller helbredsmæssige begrænsninger sætter dem i. Selv har han muskelsvind, er køre- UDGIVELSESPLAN handicap-nyt 2013 stols- og respiratorbruger og afhængig af hjælp døgnet rundt og ved på godt og ondt, hvad det vil sige at leve med Handicap-nyt udkommer seks gange i 2013 tre numre i foråret, tre i efteråret - med en lang sommerpause. begrænsninger. Peter tilbyder samtaler om fx begrænsninger eller træthed i hverdagen, udfordringer i det sociale liv, studie- eller arbejdsliv eller noget helt femte. Peter Mikkkelsen har gennemført en étårig certificeringsuddannelse hos Rambøll/Attractor, har tidligere læst Nr. Hos læserne senest Materiale til Midt i bladet på redaktionen senest 3 14. juni 13. maj 4 5. september 6. august 5 21. oktober 20. september 6 16. december 15. november historie og dansk litteratur på RUC. Derudover har han været aktiv i flere handicaporganisationer og holdt op- AP HANDICAP HANDIC NYT OKTOB Nr. 5 ndicap Dansk Ha gres ds kon Forbun kutere ny skal dis strategi: Er 2012 Ind til læg om forskellige relevante emner, fx seksualitet. Samtalerne foregår mandag og torsdag kl. 11-16 i Rambøll/Attractors lokaler i Ørestaden. Kontakt: Peter Gund- kernen NYT Nr. 6 december 2012 t hele tog de Bølgen er katastrofen et år eft HA N DI CA NYT Nr. 1 februar 2013 de Farver giver glæ er men og synlighed, er Kirsten Rolfsag den Hvad betyder Hvis nye reform, et du skal Have fleksjob? Japan HANDICAP NYT Aarhus Kommune er på kanten af loven, når den fjerner handicapkørsel Zoo skab er fantast legeplads isk for isbjør ne Drik kaffe Frivillig ildsjæl i Frederiksværk med tanken s kraft rummel læs om Dansk og 10 Dicap nsen andicap Han ForbunDs ristia dh bs ch esker me i afrika kongres n n io n e it m sped på ek P Nr. 2 APrIL 2013 Islandsk eventyr på atv ighed er en go d for retning lund Koed Mikkelsen, tlf. 26 28 63 65, handicapmester@gmail.com. HANDICAP NYT 2-2013 9

HJULSPIND Berlin får europæisk tilgængelighedspris Berlin har fået prisen Access City Award 2013. EU uddeler en gang om året en pris til en europæisk by, som tager store skridt for at forbedre tilgængeligheden i bymiljøet. 99 byer dystede om prisen, og de to andre finalister var Nantes i Frankrig og Stockholm i Sverige. Berlin fik prisen for at gøre sine byrum tilgængelige med fx kantstensnedsænkninger og ledelinjer og ikke mindst for at gøre transporten rundt i byen tilgængelig med elevatorer på stationer, niveaufri adgang, ramper osv., samt for de mange tiltag inden for tilgængelig kommunikation om byens faciliteter. Ideen med prisen er, at skabe rollemodeller og inspirere til lignende tiltag i andre europæiske byer. I EU regner man med, at ca. 80. mio. mennesker har et handicap i et eller andet omfang. Befolkningerne i landene bliver ældre og ældre, hvilket ofte betyder nedsat mobilitet. Derfor har tilgængelighed i byerne også vigtige sociale og økonomiske fordele. Foto: Colourbox. Det fleksible badeværelse Hvis man er kørestolsbruger og bor sammen med sin familie uden handicap, kan det være svært at indrette et badeværelse, så det passer til hele familien og ikke ligner et gammeldags hospital. Firmaet Pressalit har i sin serie Pressalit Care PLUS forsøgt at skabe det fleksible badeværelse. Hemmeligheden er et skinnesystem, så man kan rykke både et opklappeligt badesæde og et brusearmatur, så brugerne og evt. hjælpere kan justere det efter behov. Der er også mulighed for at få nogle af elementerne i farver, der liver badeværelset op og giver et nutidigt udtryk. Du kan læse om produktserien på www.pressalitcareplus.com. Pressefoto: Pressalit. DSB og handicapcykler I Handicap-nyt nr. 5 sidste år beskrev vi, hvordan en kvinde, der havde fået bevilget en tøndecykel med elmotor som hjælpemiddel, ikke måtte tage den med toget, da den er 9 cm for bred i forhold til DSBs regler. Artiklen vakte interesse i Folketingets Transportudvalg og Henning Hyllested fra Enhedslisten stillede derfor et spørgsmål til transportministeren om sagen. Transportminister Henrik Dam Kristensen har nu svaret, at han har bedt DSB om at se på reglerne for at medbringe handicapcykler i tog. DSB opretter derfor en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige togoperatører og Danske Handicaporganisationer, som skal vurdere muligheder og begrænsninger ved at ændre målene i praksis med henblik på en revision af reglerne for medtagelse af handicapcykler. Foreløbig har DSB testet diverse handicapcykler i deres tog. Om det munder ud i ændrede regler og mulighed for dispensation, vil tiden vise. 10 HANDICAP NYT 2-2013

Foto: Colourbox. Anbragt i historien Fra 1945 1980 oplevede adskillige mennesker at blive anbragt på diverse institutioner. Det sætter Svendborg Museum fokus på i et forskningsprojekt og vil derfor gerne i kontakt med personer, som har været anbragt eller har arbejdet med mennesker, der har været anbragte eller er pårørende til anbragte. Forskningsprojektet Anbragt i historien handler om livet og vilkårene for børn og voksne, som var anbragt udenfor hjemmet i perioden 1945-1980. Det drejer sig blandt andet om børn og voksne, som var anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem, institutioner for blinde, døve, vanføre, epileptikere m.v., eller som var i familiepleje. Hvis du har været anbragt, kan du bidrage til at gøre os alle sammen klogere ved at fortælle din øjenvidneberetning. Læs mere om projektet og få gode råd til, hvordan du fortæller om dine oplevelser www.anbragtihistorien.dk. Vandhalla er indviet på Egmont Højskolen En stor drøm gik for nylig i opfyldelse for Egmont Højskolen i Hou. En stor moderne svømmehal har været et ønske i årevis, og nu er den en realitet og klar til brug. Den splinternye tilgængelige hal Vandhalla rummer svømmebad, vandrutsjebane og diverse bassiner til træning og rehabilitering. Ved både åbningen og et åbent hus arrangement prøvede mange mennesker med og uden handicap faciliteterne. Adskillige fonde har gjort projektet muligt. Hovedattraktionen her i starten er uden tvivl den 90 meter lange vandrutsjebane, som er egnet til kørestolsbrugere. Forstanderen Ole Lauth indviede den korrekt klædt i jakkesæt med slips, som viste sig at være velegnet som badetøj. Du kan læse mere om Vandhalla, og hvad Egmont Højskolen skal bruge hallen til på højskolens hjemmeside www.egmont-hs.dk. Foto: Egmont Højskolen. Tips til sommerhusejere Hvad skal man tænke på, hvis man vil indrette sit sommerhus, så det kan bruges af alle? Det har firmaet Campaya.dk lavet en lille oplysende tegnefilm om. Filmen er blevet til i et tæt samarbejde med Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg i Dansk Handicap Forbund, som har givet mange gode råd. Firmaet henviser også til forbundets huskelister om indretning af fx badeværelser. Firmaet håber på at bidrage til, at endnu flere får mod på at gøre deres huse tilgængelige. Se tegnefilmen på www.campaya.dk/tilgaengelighed.cms. På firmaets hovedside kan du søge efter sommerhuse, der er egnede til kørestolsbrugere i både Danmark og i udlandet. De enkelte sommerhusudlejere har lagt mange billeder ind, som gør det lettere for evt. lejere at vurdere, fx om de vil kunne bruge badeværelset. HANDICAP NYT 2-2013 11

Tilgængelighed Af Bente Rødsgaard Pressefoto: ZOO Fantastisk legeplads for isbjørne Zoo i København har indviet et nyt anlæg Den arktiske Ring, som er isbjørnenes nye hjem, og hvor alle gæster kan få store oplevelser 12 HANDICAP NYT 2-2013

Foto: Morten de Castro. Foto: Sif Holst. Foto: Morten de Castro. Z oologisk have har arbejdet intensivt med tilgængelighed gennem flere år. Derfor var forventningerne også store, da Handicap-nyt havde inviteret Sif Holst i el-kørestol til at anmelde det nye arktiske anlæg. Og hun blev ikke skuffet. Stort set alt fungerer fint. Med kørestol går det let at komme ind. Metalgelænderne langs rampen er ikke er helt rare at holde om i kulden, men de fungerer. Overalt er der gode skilte placeret i god højde og med let læselig skrift med fin kontrast. Det eneste jeg savner, er bænke med ryg og armlæn til mennesker, der ikke går så godt, for der er lange strækninger at gå i anlægget., siger Sif Holst. Gangene i anlægget er brede, så kørestole og barnevogne kan passere hinanden, og det er alle vegne muligt at komme hen og se på plancher, trykke på skærme osv. Belægningen med beton- og stenfliser er meget let at køre på. I en af gangene projekteres nordlys, som giver en sjov lyseffekt og fungerer som vægudsmykning. Godt fundet på. Isbjørnen hviler sig Turen går længere og længere ned i dybet, og vi ender i Polarhavet et stort bassin i 6 meters dybde. En tankelæser ville nok afsløre, at flertallet blandt publikum håber, at se en isbjørn svømme hen over vores hoveder eller forbi os i den 8 m lang akryltunnel, hvor bjørnene er helt tæt på, når de svømmer over og under tunnelen. Men vi spejder forgæves efter dem. Så ser folk i stedet på fugle lunder, lomvier og alke - i et fuglefjeld, hvor de boltrer sig både over og under vandet. De lidt kluntede fugle er meget elegante svømmere, og det vækker begejstring hos tilskuere i alle aldre at se dem dykke så tæt på. Burene har glasflader næsten ned til jorden, så også meget små børn kan se med. Uden for ligger en af anlæggets to isbjørne og ser våd og afslappet ud. Den hviler sig og giver ikke udtryk for, at den overvejer en tur mere i det våde element. Kom så ned i vandet! siger en ældre kvinde kommanderende og med en kropsholdning, der viser, at hun er parat til at spæne ind i indendørsanlægget for at stå i gangen under bassinet. Men isbjørne er ikke sådan at hundse med. God udvikling i Zoo De manglende bænke, som Sif Holst efterlyste ved besøget, er på vej, har Zoo efterfølgende oplyst. Den oplysning ligger helt i tråd med den positive forandring, som Zoo de seneste 20 år har gennemgået til glæde for både dyr og publikum. Væk er de små anlæg, hvor dyrene ikke havde særlig meget plads at boltre sig på. Og hvor publikum stod og havde medlidenhed med de indespærrede dyr, hvis de altså vel og mærke kunne se dem. Fra kørestolshøjde var udsynet tit begrænset, fordi der var kantsten og trin. Tilgængeligheden for mennesker med handicap er generelt blevet bedre i hele Zoo. En elevator gør det fx lettere at komme under vejen og over i den del, som er i Søndermarken. Nyere anlæg som flodhestehuset og elefanthuset har også en god tilgængelighed. Zoologisk have har da også tilgængelighedsmærket fra www.godadgang.dk. HANDICAP NYT 2-2013 13

Ny teknologi Af Benny Lauridsen Drikker kaffe Foto: Colourbox. med hjerneenergi BrainGate2: Totalt lam kvinde tankestyrer robotarm via indopereret chip i hjernen E n58-årig kvinde, der har været totalt lammet og ude af stand til at tale i 15 år, kan nu selv tage sig en slurk kaffe. I Handicap-Nyt nr. 2, 2012 omtalte vi resultater fra det amerikanske projekt Braingate. En chip opereret ind i hovedet på en kvinde med Locked-in-syndrom - totalt lam og uden tale - gjorde hende i stand til at flytte en markør rundt på en computerskærm med næsten 100 procents nøjagtighed. Det var, så at sige, en banebrydende formåen i et to-dimensionelt rum. Næste skridt Nu er BrainGate2 i fuld gang, og i det naturvidenskabelige forskningstidsskrift Nature blev der for nylig offentliggjort forskningsresultater med forsøg i tredimensionelle rum. Kvinden, der har haft chippen indopereret i mere end fem år, kan nu gennem tankerne via computer styre en robotarm, som hun kan bruge til at tage sig en slurk kaffe! Med robotarmen samlede hun en lille termoflaske med kaffe op fra bordet, førte den til munden, tippede den og drak af den med et sugerør for så at sætte den tilbage på bordet. Hjernedel afbrudt men kan alligevel bruges Implantatet har været under udvikling siden 2002, og det er i stand til at aflæse elektriske signaler i de af hjernens neuroner, der kontrollerer frivillige bevægelser. De aflæste signaler omsættes til digitale informationer, som bruges til at styre såvel en markør på en computerskærm som nu også en robotarm. Målet med projektet er at give uafhængighed og mobilitet tilbage til mennesker med manglende lemmer eller lammelser ved at udvikle den nødvendige teknologi. Hovedforfatteren til førnævnte artikel i Nature er dr. og neurolog Leigh Hochberg, som bl.a. er tilknyttet Browns University på Rhode Island i USA, og som arbejder sammen med andre forskere fra Department of Veterans Affairs, Massachusetts General Hospital, Harvard Medical School og det tyske luftfartscenter Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt. Dr. Leigh Hochberg betoner i artiklen, at selv om en væsentlig del 14 HANDICAP NYT 2-2013

Med indopereret chip og tankekraft kan den amerikanske kvinde gribe og flytte ting. af kvindens hjerne har været afbrudt i 15 år på grund af et slagtilfælde i hjernestammen, så er den afbrudte del af hjernen alligevel i stand til at dirigere en kompleks, flerdimensionel bevægelse af en ydre arm i dette tilfælde en robotarm. Målet med projektet er at give uafhængighed og mobilitet tilbage til mennesker med manglende lemmer eller lammelser ved at udvikle den nødvendige teknologi." Flere forsøg flere robot-arme Den 58-årige kvinde har sammen med en 66-årig mandlig tetraplegiker været involveret i en række forudgående forsøg med to forskellige robotarme, hvor de skulle samle objekter lavet af skum op. De skulle altså bevæge robotarmen nøjagtigt hen til målet, der typisk var væsentlig mindre end robotarmens gribehånd, hvilket krævede, at de to deltagere var meget præcise i deres tankekontrol over processen. Begge forsøgspersoner opnåede en succesrate på over 50 procent i disse forsøg. Kvinden har også været involveret i et forsøg med tankestyret kontrol over en kørestol uden dog selv at sidde i den. For på trods af de vellykkede forsøg, så er der altså stadig lang vej til, at man har udviklet dette hjerne-computer-interface BrainGate så godt, at det med 100 procents nøjagtighed og uden fare for de mennesker med handicap, der skal bruge det, vil kunne anvendes døgnet rundt hele året. Se artiklen i Nature og en video med forsøget her www.nature.com/ news/mind-controlled-robot-armsshow-promise-1.10652. HANDICAP NYT 2-2013 15

DANSK HANDICAPDAG Af Solveig Skovgaard Anderen Fotos: Gert Blüme En markering Der er feststemning og forventninger i luften, når medlemmerne samles til Dansk Handicapdag. I år skete det lørdag den 17. marts HVERT ÅR PÅ den tredje lørdag i marts mødes medlemmer af Dansk Handicap Forbund til Dansk Handicapdag - en festdag med god mad, musik og sang, men også med handicappolitiske taler, der markerer, hvordan Dansk Handicap Forbund ser på den aktuelle handicappolitiske situation. I år blev der afholdt fem arrangementer rundt i landet. Handicap-nyt var med i Arena Syd i Vamdrup, hvor Region Syddanmark holdt fest med 92 deltagere fra 13 afdelinger. Hovedbestyrelsesmedlem Bente Rey fra Sønderborg talte over dagens fælles tema Vi vil gerne bidrage, men vi vil ikke bedrages! og ligesom andre talere rundt i landet kom hun ind på det bidrag, som de mange frivillige i DHF allerede leverer til samfundet ved at tage hånd om hinanden i lokalafdelingerne, ved at sikre en ordentlig 16 HANDICAP NYT 2-2013

Regionsrepræsentant Jørgen Havndrup byder velkommen. Medlem af hovedbestyrelsen, Bente Rey holdt hovedtalen. rådgivning og ved at levere viden til myndigheder og fagpersoner. Den konservative politiker Mike Legarth havde sagt ja til at deltage og holde tale, men udeblev uden afbud og besvarede ikke sin telefon. Det svigt blev der talt en del om blandt deltagerne, fortæller regionsrepræsentant Hanna Skovmose, men ellers havde vi en hyggelig eftermiddag med to-retters menu, kaffe med småkager, lotteri, musik med Eddie fra Haderslev og afsluttende skrubafmad, inden busserne kom og hentede medlemmerne. Der var en rigtig god stemning og en masse snak på tværs af afdelingerne. HANDICAP NYT 2-2013 17

Gebyr FOR parkering af el-scooter Af Bente Rødsgaard Parkeringsleje for el-scootere som ny kreativ trend? Nogle afdelinger i boligselskaber vedtager, at man skal betale leje for at have en crosser stående Handicap-nyt modtager mange henvendelser. For nylig fik vi et tip om, at nogle afdelinger i almennyttige boligselskaber kræver leje for at have en el-scooter stående. Beløbene varierer fra 50 til 150 kr.om måneden. Argumentet for lejen er fx i en boligafdeling på Bornholm, at scootere bruger strøm, så lejen dækker strømforbruget. Selve beløbet vedtages på en generalforsamling, og det kan lade sig gøre, fordi de enkelte boligafdelinger har selvstyre. Dog undrer det, at beløbene kan variere så meget. En crosser koster ikke 1000 kr. i strøm "Strømforbrug for en el-scooter er max 300 kr. om året," siger cykelhandler Michael Nolsøe i Åkirkeby, som har målt det for den Lindebjerg model, han sælger i butikken. Han har haft flere henvendelser fra kunder på Bornholm på grund af boligselskabernes opkrævninger. Han opfordrer derfor folk til at låne et el-opladermålersæt hos deres elselskab og sætte deres scooter til at oplade. Det gjorde en kunde med sin elscooter, og beløbet var 1,14 kr. i døgnet for en fuld opladning. Så de 1000 kr. om året eller mere, som jeg hørt nogle kunder fortælle, at de opkræves, er alt for meget, hvis man kun ser på forbruget, siger han. Firmaet Medema som sælger Mini-crosser angiver årsforbruget til at være ca. 690 kr. Firmaet har med vilje sat beløbet meget højt, og tallet er beregnet på, at man kører 30 km hver eneste dag hele året rundt. I praksis vil beløbet nok været lavere, da de færreste kører så meget, oplyser firmaet. Er leje almindelig praksis? Handicap-nyt har kontaktet nogle af de store boligselskaber med mange afdelinger for at høre, om de opkræver scooterleje. I Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB) opkræves der ikke leje for at have en el-scooter eller lignende stående ved boligen. Dog bliver udgiften til eventuelt strømforbrug opkrævet. Afdelingen vil da opsætte en individuel måler, så forbruget ikke går over boligafdelingens fælles strømforbrug oplyser Jeanette Press, Kommunikationschef i DAB. Michael Demsitz er administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, hvor en bornholmsk afdeling opkræver leje og har denne kommentar: Under normale omstændigheder vil jeg da sige, at man som handicappet beboer ikke skal betale for en sådan foranstaltning, men hvis afdelingen har udgifter i forbindelse med anlæg og vedligeholdelse, er der jo kun brugeren til at betale. Boligselskabet KAB opkræver ikke gebyr for at have Foto: Scanpix. 18 HANDICAP NYT 2-2013

el-scooter eller lignende stående ved boligen. Vi anser det for at være i strid med lovgivningen at opkræve sådan et gebyr, oplyser Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB. Noget andet er elforbruget. Det vil være forskelligt, hvordan el til sådanne ting afregnes: Nogle steder indgår det i det kollektive forbrug, mens der andre steder vil være en individuel betaling. KAB opfatter begge måder som lovlige. Handicap-nyt har undersøgt tippet, men på baggrund af de henvendelser, vi indtil nu har fået, ved vi ikke hvor udbredt scooterleje er, hvordan lejen opkræves i praksis og for hvad, og hvordan de enkelte bebyggelser kommer frem til de meget varierende beløb. Du er velkommen til at kontakte Handicapnyt med enten dokumentation på din scooterleje eller med dine holdninger til opkrævningerne. Hvis det vælter ind, følger vi op på historien. Betaler du leje for at parkere din el-scooter, så henvend dig til Bente Rødsgaard, Dansk Handicap Forbund. Køb tegneserie Sort humor og grov streg I Dansk Handicap Forbunds netbutik kan man købe albums fyldt med sort humor. Se alle varer på www.danskhandicapforbund.dk John Callahans grove streg og sorte humor gør grin med alt og alle sorte, mennesker med handicap, tykke, tynde, bøsser, gamle, unge ingen slipper forbi hans spidse pen. Der bliver gjort op med mange tabuer, og nogle kalder ham uforskammet, smagløs og amoralsk, mens andre giver ham kultstatus. John Callahan, der døde i 2010, kørte som ganske ung galt og blev tetraplegiker. Han lærte sig at tegne, og hans satiriske streg blev et hit. Han tegnede til aviser over hele USA, udgav albums og en selvbiografi. Han skrev også sangtekster og lavede musik, som er udgivet på cd i 2006. Der er udgivet seks tegneserier på dansk de to er udsolgte fra forlaget, men hos Dansk Handicap Forbund har man mulighed for at erhverve de resterende til den favorable pris af 50 kr. pr. stk. eller alle fire for 150 kr. De fire album er: Over stregen, Ha en god dag, Er det selvmordslinien?, Natten er vor egen. Pris: 50 kr. pr. stk.+ porto. Alle fire kan købes for 150 kr. + porto. Du kan også bestille ved at ringe på tlf. 39 29 35 55 eller sende en mail til js@dhf-net.dk. Af Solveig Skovgaard Andersen HANDICAP NYT 2-2013 19

DSB Handicapservice Installér selv din egen KVIK-RAMPE uden brug af værktøj... Find netop den rampe, der passer til dit behov! Rampehøjde fra 18 mm. Priser fra kun 245,- kr. pr. stk. Er du handicappet og har legitimationskort til DSB s ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon 70 13 14 15 (tast 6). Du kan også maile til handicap@dsb.dk. Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen kommune. I brochuren, Handicapservice kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer 100% PVC-fri 100% Giftfri Mere information på www.rampe.dk eller ring til os på tlf.: 8637 7133 Thisted Aalborg Holstebro Ringkøbing Aarhus Kolding Langhøj bil-hus Langhøj service-center Rønne København Vi er altid tæt på dig! Min bil skal bare fungere - ALTID! - men hvis den så alligevel svigter en dag er det vigtigt at der er et erfarent værksted i nærheden. Hos Langhøj bygger vi bilen lokalt - dermed har vi altid et fuldt bemandet værksted tæt på dig, som kender din bil. Husk det er dig der bestemmer hvor din bil skal bygges. - Indendørs biludstilling - God plads og HC toilet - Frisk kaffe på kanden Ring til os, eller se mere på: langhoej.dk Ribe Sønderborg Odense Aarhus Aalborg Hasselager Centervej 26 Jellingvej 7 8260 Viby J 9230 Svenstrup J Tlf. 87 41 10 40 Tlf: 87 41 10 50 København Vibeholms Alle 27 2605 Brøndby Tlf: 43 43 00 66 Odense Bramstrupvej 27 5792 Årslev Tlf: 40 25 59 85 Kolding Albuen 68b 6000 Kolding Tlf: 27 14 49 14 Eksperter i bilindretning - Forhandling af ALLE bilmærker